The words you are searching are inside this book. To get more targeted content, please make full-text search by clicking here.

Sådan gør vi på Hillerødsholm 8. udgave

Discover the best professional documents and content resources in AnyFlip Document Base.
Search
Published by oakdesign, 2019-10-23 11:25:08

Sådan gør vi på Hillerødsholm 8. udgave

Sådan gør vi på Hillerødsholm 8. udgave

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

8. udgave - september 2019

1


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Indhold

Indledning .................................................................................................................................................................................. 3
Livsduelige børn ....................................................................................................................................................................... 4
Motion og bevægelse............................................................................................................................................................. 5
Åben skole................................................................................................................................................................................. 6
Understøttende undervisning ................................................................................................................................................. 7
Det faglige niveau er styrket ................................................................................................................................................ 7
Teknologiforståelse fra skoleåret 2019 - 2020 ............................................................................................................... 7
Microbits i skoleåret 2019 - 2020....................................................................................................................................... 7
Lektier på Hillerødsholmskolen.............................................................................................................................................. 8
Holddannelse ............................................................................................................................................................................ 9
Årsplaner og undervisningsforløb.......................................................................................................................................10
Skole-hjemsamarbejde .........................................................................................................................................................11
Samarbejde mellem lærere og pædagoger...................................................................................................................12
HFO 1 Regnbuen og HFO 2 Ødammen – En vigtig del af skolen...............................................................................12
Anti-mobbehandlingsplan og det forebyggende trivselsarbejde. ..............................................................................13
Læringsmålsorienteret undervisning ...................................................................................................................................14
Udfordringer til alle ..............................................................................................................................................................15

2


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Indledning

På de følgende sider kan du læse om, hvordan Folkeskoleloven og Hillerød kommunes skolepolitik er omsat til
Hillerødsholmskolens måde at arbejde på.

Efter 5 år med læringsreformen – ændringen af folkeskoleloven, oplever vi, at reformens elementer er blevet
en naturlig del af skolens hverdag og organisation.

Folkeskoleloven er igen ændret i foråret 2019, og ændringerne har vi implementeret på Hillerødsholmskolen
fra d. 1. august 2019, og de er med i i denne publikation.

Publikation er ligeså meget en generel beskrivelse af Hillerødsholmskolens udmøntning af det lovgrundlag
som Folketinget og byrådet har vedtaget på folkeskoleområdet..

”Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen” er en guide til alle, der er tilknyttet skolen og skal tjene som en hjælp
til brugerne til at få indblik i, hvordan vi arbejder, og til skolens medarbejdere som en rettesnor for praksis
på Hillerødsholmskolen. Skolen er en kompleks organisation med forskellige elever, forskellige klasser,
ligesom skolens medarbejdere er forskellige. Vi er stadig i en udviklingsfase, og derfor vil man opleve, at
alle punkterne ikke udvikler sig i helt samme tempo i hele organisationen.

Denne udgave bliver helt sikkert ikke den sidste. Vi er meget interesserede i, at Vi oplever, at vi
medarbejdernes erfaringer med de forskellige tiltag i reformen er med til at skabe har fået
en form, der passer godt til Hillerødsholmskolens værdisæt og kultur. Derfor vil vi implementeret
løbende justere guiden til for hver god erfaring, vi gør os. Samtidig kan de læringsreformen,
principper, som skolebestyrelsen vedtager, også betyde, at guiden må ændres. så den er blevet en
Skolebestyrelsen er dem som sætter retningen for Hillerødsholmskolen, så de har naturlig del af
stor indflydelse på skolens udvikling. skolens
pædagogiske
Guiden afspejler de målsætninger, som vi sigter efter, og målet er, at guiden udvikling, og den
revideres jævnligt, så den afspejler skolens praksis. har medvirket
positivt til skolens
Ud over denne guide kan du på skolens hjemmeside læse meget mere om skolens udvikling og
organisation og praksis. elevernes trivsel og
faglighed.

Rigtig god læselyst!

Ledelsen på Hillerødsholmskolen

3


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Livsduelige børn Målsætning for Hillerødsholmskolen

Skolens målsætning er at udvikle livsduelige børn, og vi har høje Et godt sted at lære – et godt sted sat være
ambitioner på elevernes vegne i forhold til deres faglige, sociale og
personlige kompetencer – elever der kan skabe et godt liv for sig Hillerødsholmskolen skal være en skole, hvor vi alle
selv og andre. er glade for at komme, og hvor fagligheden går
hånd i hånd med kreativiteten.
Denne målsætning bygger på 5 bærende værdier:
Vi arbejder på at opfylde Folkeskolens formål i et
 Faglighed miljø, der er præget af gensidig respekt for
 Kreativitet hinanden.
 Gensidig respekt
 Ansvarlighed Vi prioriterer ansvarlighed og arbejder på, at
 Tillid alle forstår, at dette indebærer såvel rettigheder
som pligter.
Alle – elever, forældre og medarbejdere – er forpligtet af
værdisættet og skal tilstræbe at handle i overensstemmelse med Vi har tillid til hinanden, og til at hver enkel gør sit
værdierne. bedste for at udføre sit arbejde og gør dette til en
god skole at være på.

Elever, personale, forældre og ledelse arbejder i
det daglige aktivt og bevidst på at leve op til
vores fælles værdigrundlag.

Målsætningen om at få en ungdomsuddannelse
En væsentlig del af at kunne skabe gode liv for sig selv og andre er, at man får sig en ungdomsuddannelse.
Derfor skal vi arbejde mod det politisk fastsatte mål, at 97% af en ungdomsårgang i Hillerød Kommune skal
have en ungdomsuddannelse.

Dette skal for skolens vedkommende ske ved at arbejde mod de tre nationale mål for skolen ved at:

 Øge fagligheden
 Øge tillid og trivsel
 Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og

Familier, børn og unge i Hillerød Kommune har besluttet 4 indsatsområder og 7 indikatorer, som samlet set
skal bidrage til at det lykkes – se figuren.

Skolens målsætning – at skabe livsduelige børn, de 4 kommunale indsatsområder, de tre nationale mål og
målsætningen om, at 97% skal have en ungdomsuddannelse danner således grundlaget for skolens
virksomhed.

4


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Motion og bevægelse

Alle elever skal have i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet med motion og
bevægelse er at fremme læring, trivsel og sundhed.

Motion og bevægelse kan indgå i hele skoledagen på følgende måde:

- I idrætsundervisning Idræt Adskilt
- Adskilt fra undervisningen
- Kombineret med undervisningen
- Integreret som en del af undervisningen

Den understøttende undervisning

Integreret Kombineret

Idrætsskole 1. – 6. klasse

Hillerødsholmskolen er udpeget til at være idrætsskole fra 1. – 6. klassetrin.

Alle idrætslærere på skolen har gennemført et kompetenceudviklingsforløb på 6 x 3 timer, der gør dem i
stand til at arbejde med ATK – Aldersrelateret Trænings Koncept, der er udviklet af Team Danmark og Dansk
idræts forbund.

I forløbet fra 1. til 6. årgang på Hillerødsholms har eleverne højere timetal i idræt end på almindelige
folkeskoler.

Vi er meget stolte af at være udpeget som idrætsskole i Hillerød kommune og oplever, at eleverne er meget
glade for at få flere lektioner organisteret idrætsundervisning.

Vi har perfekte idrætsfaciliteter med en moderne idrætshal, en gymnastiksal, en klatresal
samt Hillerød stadion ved siden af skolen, løbe- og orienteringsruter i skoven samt gode
udeområder til idræt.

Udskoling

På 8. og 9. årgang har vi en idrætslinje, hvor de har 4 lektioner om ugen.

Linjemodellen bliver fra skoleåret 2019 – 2020 erstattet af, at alle elever fremover, vil
have 3 idrætslektioner på 7., 8. og 9.årgang.

5


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Åben skole

Skolerne skal åbne sig over for lokalsamfundet og indgå samarbejder med klubber, institutioner og
virksomheder og ungdomsuddannelser i området. Det betyder, at elever og lærere bruger de muligheder,
der er i Hillerød i deres undervisning, og det betyder også, at vi skal invitere mere indenfor hos os her på
skolen – Læs Hillerødsholmskolens Åben skole kanon under ”Om skolen” på hjemmesiden

Formålet med den åbne skole
Den åbne skole skal understøtte elevernes læring og sikre et større kendskab til de muligheder, som
lokalsamfundet – og det danske samfund i det hele taget – kan byde på. Derudover bidrager samarbejdet
også til at sikre en bedre sammenhængskraft lokalt og åbne elevernes øjne for det lokale foreningsliv.

Partnerskaber på Hillerødsholmskolen
Skolen skal indgå i samarbejder, kaldet partnerskaber, f.eks. med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, musikskolen, ungdomsskolen og erhvervslivet m.fl.

Vi har indgået en partnerskabsaftale med Hillerød Musikskole, hvor musikpædagoger fra musikskolen
indgår i undervisningen i børnehaveklassen en gang om ugen. Derudover står musikskolen for kor på 3.
årgang samt skoleorkester.

Der er lavet en kommunale partnerskabsaftale med Hillerød Orienteringsklub, Hillerød Håndboldklub og
Hillerød Badmintonklub om at de stiller instruktører til rådighed i idrætsundervisningen på to årgange i
perioder af skoleåret.

Hillerødsholmskolens historiefagteam har aftalt, at besøg på Frederiksborg
Slot indgår i undervisningsforløb på flere årgange i skoleforløbet.

Det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne
For at styrke elevernes kendskab til lokalområdets virksomheder deltager Hillerødsholmskolen desuden i et
samarbejde med C4 (Forening for erhvervsvirksomheder i Hillerød) om, at enkeltklasser i specielt udskolingen
samarbejder med virksomheder i Hillerød.

Vi samarbejder der ud over med alle de ungdomsuddannelser, der er i Hillerød, så eleverne får overblik
over de muligheder, der er efter folkeskolen.

Inspiration – ”Skolen i virkeligheden”
Hillerød Kommune er med i ”Skolen i virkeligheden”, som er en hjemmeside med
inspiration til, hvordan vi kan arbejde med at skabe sammenhæng mellem skole og
omverden. På siden er der små videoer og i visse tilfælde også konkrete
undervisningsmaterialer.

Alle kan frit gå ind på www.skolenivirkeligheden.dk og vælge ”Hillerød Kommune”
for at se mulighederne.

6


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Understøttende undervisning

På alle årgange har klasselæreren understøttende undervisning en gang om uge 45 min..
Klasselæreren bruger bl.a. denne tid på:

- At arbejde med klassens trivsel – social træning
- At arbejde med de timeløse fag som færdselslærere, job og uddannelse, familiekundskab,

seksualundervisning m.mn.
- At inddrage motion og bevægelse
- At understøtte deres fag i dansk eller matematik

I indskolingen og på mellemtrinnet bliver den understøttende undervisning brugt til at øge timetallet i idæt.

På 7. – 9. årgang har vi efter ansøgning konverteret 2 klokketimers understøttende undervisning til holdtimer,
hvilket betyder, at eleverne kun har 33 ugentlige klokketimer i skolen fremfor 35 timer. På 7. årgang har vi
desuden fået dispensation for, at konfirmationsforberedelsen kan erstatte 2 klokketimers understøttende
undervisning.
Dette betyder, at eleverne på 7. årgang, der går til konfirmationsforberedelse kun har den ene times
understøttende undervisning, der er tildelt til klasselæreren på alle årgange. De elever, der ikke går til
konfirmationsforberedelse, har 2 lektioners lektiehjælp/faglig fordybelse i stedet.

Det faglige niveau er styrket

Dansk og matematik har fået en ekstra lektion om ugen fra 4. – 9. klasse fra d. 1. august 2014, hvilket giver
lærere og elever bedre tid til fordybelse i fagene, og er dermed med til at styrke det faglige niveau.

Engelsk fra 1. klasse er en stor succes – Både elever og lærere er glade for at faget er med fra skolestart.

Tysk og fransk er rykket ned, så eleverne starter med disse sprog på 5. årgang. Det er en stor fordel, at
eleverne kommer i gang med disse sprogfag inden udskolingen, da de er mere læringsparate til
sprogfagene på 5. årgang end på 7. årgang.

Den praksisfaglige dimension er styrket ved, at eleverne på 7. og 8. årgang vælger et praktisk-musisk
valgfag, enten håndværk og design, madkundskab, billedkunst eller musik. Samtidig er billedkunst udvidet for
alle elever til 6. klasse med og håndværk og design indføres fra 3. klasse i 2020-2021.

Teknologiforståelse fra skoleåret 2019 - 2020

Hillerødsholmskolen er udvalgt til at være blandt de ca. 50 skoler i landet, der arbejder med
teknologiforståelse som udviklingsprojekt på 7. – 9. årgang.

Microbits i skoleåret 2019 - 2020

Alle elever på 4. – 6. årgang har fået udleveret en microbit som kan programmeres og bruges i alle fag.
Læringsvejlederne på PLC kan understøtte de enkelte lærere med brugen af microbit.

7


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Lektier på Hillerødsholmskolen

Traditionelt forstås lektier som en opgave, eleven selvstændigt
løser efter endt skoletid hjemme. Med læringsreformen – og
med indførelsen af obligatorisk Studietid (faglig fordybelse)
er lektier tænkt som en langt mere integreret del af skolens
virksomhed.
Lektierne kan have mange former og kan bestå i at læse eller
genlæse en tekst, udarbejde et konkret produkt (en skriftlig
opgave, et mundtligt oplæg, en film med videre), indsamle
information og forberede, reflektere, drøfte et spørgsmål eller
emne med personer uden for skolen for på den måde at åbne
skolen for omverdenen.
Der er generelt tale om bearbejdning, repetition eller selvstændig forberedelse styret af eleven selv.
Effekten af lektier afhænger blandt andet af elevens alder, lektiernes form og omfang, elevernes sociale
baggrund samt arten af forældrehjælp.
Hvis eleverne som led i undervisningen får lektier eller hjemmeopgaver, har skolen pligt til at give eleverne
mulighed for at få hjælp dertil, for eksempel ved en grundig instruktion eller ved at give mulighed for at
udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen.
Det er ikke et lovmæssigt krav, at eleverne når at færdiggøre lektierne på skolen, men hvis eleverne får
hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen, og
at omfanget er rimeligt, så eleverne også kan nå at passe fritidsinteresser og holde fri.
Der er en forventning om, at alle elever læser 15-30 minutter hjemme hver dag, så de får trænet deres
læsning specielt fra 1. – 6. årgang.
I udskolingen vil der være lektier, da vi har forkortet skoledagen med 2 klokketimer om ugen, hvilket betyder,
at der ikke er timer til faglig fordybelse/lektiehjælp.
Hillerødsholmskolen har indgået en aftale med Red Barnet om at de skaffer frivillige til en lektiecafe for 2.-3.
klasses elever, der har behov for støtte til lektier.

8


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Holddannelse

Mindst et modul om ugen i fagene dansk og matematik er parallellagt, så dansk- og matematiklærerne kan
få fælles årsplaner til at virke på årgangen – herunder også at bruge holddannelse for at opnå forskellige
læringsmæssige resultater.
I dansk og matematik skal der arbejdes med holddannelse i mindst 2 perioder pr. skoleår, hvor
holddannelsen sker efter niveau.
Holddelingen giver mulighed for, at vi i perioder kan dele eleverne op efter forskellige principper med det
mål, at de lærer mere. Det fremgår klart i lovteksten, at klassen er elevernes grundlæggende tilhørsforhold,
men ved at bruge holddannelse klogt, kan vi både nå flere elever og samtidig skabe en bedre dynamik på
årgangen – eleverne vil lære at samarbejde på tværs af klasser.
Holddannelse kan ske ud fra forskellige pædagogiske mål:
Deling i forhold til differentiering i sværhedsgrad
Eleverne kan inden for et fag deles i forhold til sværhedsgrad med det formål at udfordre eleverne med
materiale, information eller selvstændigt arbejde, som rammer lige i udkanten af deres niveau. Faglærerne
kender deres elever og kan sammen med eleverne drøfte, hvor eleverne udfordres bedst.
Arbejdsform
Eleverne kan også deles efter foretrukken arbejdsform. Nogle elever kan f.eks. bedst arbejde
projektorienteret og på egen hånd med coaching og vejledning, mens andre bedre kan lide en konkret
opskrift eller en trin for trin vejledning.
Emner og træning
Eleverne kan også hensigtsmæssigt deles i forhold til særlige kerneelementer inden for faget, som de har
brug for at træne. Det kan afvikles i form af kursusforløb eller lignende, hvor et særligt emne eller problem
gennemgås.
Andre holddelingsprincipper
Der er flere principper for opdeling af eleverne. Det er vigtigt, at holddelingen har som sit klare formål at
gøre eleverne så dygtige som de kan. Det er endvidere værd at bemærke, at jo mere eleverne er med i
holddelingen, desto større er deres motivation for at deltage. De fleste elever er helt klar over, hvor de selv
står inden for et fag, og eleverne skal have lov til så vidt muligt at beholde deres integritet ved selv at give
et bud på, hvor de med fordel kan deltage i et holdarbejde i samarbejde med deres lærer.

9


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Årsplaner og undervisningsforløb

Årsplaner
Lærerne udarbejder årsplaner i alle fag, og årsplanen har primært 3 funktioner:

 For det første er det et planlægningsredskab til medarbejderne, som skal sikre et overblik og et
flow i fagene. Derfor afspejler årsplanen de overordnede linjer for årets gang i fagene.

 For det andet fungerer årsplanen som dokumentation af, hvad en klasse har været igennem, og det
er vigtig information til den kollega, der skal overtage klassen, at de kan se, hvad eleverne har lært
indtil overtagelsen. Dermed sikrer man, at eleverne kommer rundt i samtlige læringsmål.

 For det tredje er årsplanen en kommunikation til omverdenen om, hvad eleverne skal lære og
arbejde med i løbet af året i faget.

Årsplanerne offentliggøres på Meebook inden d. 1. september hvert skoleår. Der laves fælles årsplaner for
årgangene i dansk, matematik, engelsk og idræt for at skabe sammenhæng og for at udnytte lærernes
forskellige kompetencer i planlægningsarbejdet. Planlægningen bygger på Fælles Mål alle fag.
Undervisningsforløb
For hvert forløb i årsplanen laver lærerne et undervisningsforløb. Undervisningsforløbet har primært 2
funktioner:

 For det første er det et styringsredskab til at sikre, at man kommer igennem de relevante
overvejelser

 For det andet er det velegnet til videndeling, så andre kolleger kan overtage forløb og bruge det
igen senere

Årsplan og undervisningsforløb fra to vinkler
Målene med al undervisning på skolen er beskrevet i Fælles Mål, som er ministeriets beskrivelse af, hvad
eleverne skal lære i skoleforløbet i alle fag.
Årsplanen og undervisningsforløb kan bygges op på to måder:

 Enten finder man en række målpar, som man vil opfylde, og ud fra målparrene bygger man
undervisningsforløb og årsplan op.

 Eller også har man et velfungerende og velafprøvet undervisningsforløb og ud fra forløbet
identificerer man de målpar, som eleverne når gennem undervisningsforløbet

Meebook
Fra skoleåret 2016/2017 har alle skoler i Hillerød Kommune brugt
Meebook som læringsplatform. Årsplaner for de enkelte fag udgives
i Meebook.

10


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Skole-hjemsamarbejde

På Hillerødsholmskolen skal der være et samarbejde mellem skole og hjem, der bygger på gensidig tillid,
åbenhed, forståelse og respekt for hinandens roller for at sikre bedst mulig læring og trivsel for alle børn.

Samarbejdet skal omfatte såvel faglige som sociale og følelsesmæssige sider af den enkelte elevs hverdag i
skole og HFO samt fællesskabet omkring og ansvaret for klassens liv. Forældrene i klassen har et medansvar
for at skabe et trygt og aktivt fællesskab til fordel for hele klassen.

Dialog mellem skole og hjem
Information fra lærerne og lærerteamet samt den løbende dialog foregår primært skriftligt via
Forældreintra/AULA. Hvis lærerne henvender sig telefonisk til forældrene sker det i tidsrummet 7.45 – 15.45
i overensstemmelse med lærernes arbejdstidsaftale.

Forældre kan kontakte skolens lærere ligeledes via Forældreintra, men det er også muligt at kontakte skolen
telefonisk. Forældre kan ringe til skolens kontor 72 32 77 00 i tidsrummet 8.00 – 15.00, fredag dog kun til
kl. 14.30.

Skole-hjemsamtaler
Der inviteres til en skole-hjemsamtale hvert skoleår, og der kan derudover
tilbydes forældresamtaler efter behov. I hverdagen sker kommunikationen
om barnet/den unge som nævnt via Forældreintra. Skole-hjemsamtalerne
afholdes mellem kl. 7.30 – 17.00.

I skole-hjemsamtalerne deltager som udgangspunkt dansk- og
matematiklæreren i klassen. Øvrige faglærere kan være repræsenteret,
men det er ikke hovedreglen.

Forældremøder
I hver klasse afholdes et forældremøde i hvert skoleår samt et ekstra
møde/arrangement med forældre og lærere. Dette arrangement kan evt.
anvendes til at diskutere eller præsentere aldersrelevante emner eller
afholde fagenes fest, hvor eleverne præsenterer, hvad de har lært. Arrangementets indhold planlægges i
fællesskab mellem klasselæreren og klasserådet.

Forældremøderne indeholder både et fagligt og et socialt aspekt. Orientering om årsplanerne med de
faglige mål sker gennem Meebook og kan evt. uddybes på forældremøderne.

Sociale arrangementer
Sociale arrangementer kan afholdes både med og uden lærere efter aftale i klasserådet, og man er
velkommen til at benytte skolens lokaler, som bookes via skolens kontor.

Klasseråd
I alle klasser vælges et klasseråd. Klasserådet består normalt af ca. 4 forældre samt klasselæreren/en af
klassens lærere. Klasserådene forventes normalt at afholde 2 årlige møder i tidsrummet kl. 8.00 – 17.00,
hvor læreren deltager. Derudover kan det aftales mellem forældre og lærere, at forældrene mødes og står
for forskellige sociale aktiviteter.

Der er udarbejdet en beskrivelse af klasseråds arbejde, der kan findes på skolens hjemmeside. Her kan man
ligeledes finde en idebank, hvor klasserådene udveksler gode ideer til sociale aktiviteter, hytter til
overnatning og meget mere.

Hillerød Kommune lægger vægt på, at forældre, elever og professionelle skaber et velfungerende
samarbejde i fællesskab.

11


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Samarbejde mellem lærere og pædagoger

Samarbejde mellem HFO2 Ødammen, HFO1 Regnbuen , Gadevang
Asyl og Hillerødsholmskolen.
Lærere, pædagoger og ledelse i ovennævnte tilbud samarbejder om at
skabe den bedst mulige udvikling af skolen for børnene/eleverne i
Hillerødsholmskolens skoledistrikt.
De 2 faggrupper med hver deres faglighed supplerer hinanden i
hverdagen i arbejdet med at udvikle børnenes kompetencer.
Overordnet set har lærerne ansvaret for den fagfaglige undervisning,
mens pædagogerne står for den pædagogfaglige del omkring trivsel, dannelse og det sociale.
Der er pædagoger med i skolen fra 0. – 6. årgang.
De 2 faggrupper samarbejder i indskolingen om at nå målet om, at der skal være 45 minutters motion og
bevægelse om dagen i gennemsnit.

Lærerne vil være hovedansvarlige for skole-hjemsamarbejdet, men
specielt i indskolingen vil det ske i et tæt samarbejde med
pædagogerne, der i et vist omfang kan deltage ved skole-
hjemsamtaler.
Pædagogerne på Ødammen og i Gadevang Asyl er med i
fællesprojekter i hele skoleforløbet, der foregår på disse matrikler.
Det er en stor gevinst for skolen at kunne bruge Ødammen og
Gadevang Asyl i undervisningen.

HFO 1 Regnbuen og HFO 2 Ødammen – En vigtig del af skolen

Vi er stolte af at have et fantastisk godt fritidstilbud både for 0. – 3. klasse og 4. – 6. klasse.
Da fritidstilbuddene er en del af skolen ledelsesmæssigt og personalemæssigt kan vi samtænke
undervisningsdelen og fritidsdelen, så vi skaber det bedst mulige samlede tilbud til alle børn.
Vi kan også bruge de fysiske rammer og de personalemæssige ressourcer optimalt.
Vi samarbejder også med Gadevang Asyl, hvor børnene fra Gadevang har deres fritidstilbud.

12


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Anti-mobbehandlingsplan og det forebyggende trivselsarbejde.

I vores trivselsarbejde arbejder vi både forebyggende og indgribende, og udvikler og optimerer hele tiden
vores tiltag, i samarbejde med SSP Hillerød, Hillerød Ungdomsskole og ved løbende at efteruddanne
personalet. Vi har – udover det generelle trivselsarbejde, SSP og AKT-medarbejdere, der arbejder proaktivt
med området.

 Alle klasser på alle årgange arbejder med forebyggelse af mobning.
 Alle lærere handler øjeblikkeligt, når vedkommende bliver opmærksom på mobning eller optakt til

mobning.

Forebyggelse af mobning:

For at forebygge mobning er det vigtigt, at eleverne har en god fællesskabsfølelse i deres klasser. For at
styrke klasserne er der brug for, at elever, lærere og forældre samarbejder.

Vi forebygger mobning med disse tiltag:

 Cand.Selv mødet:

På Hillerødsholmskolen bruger vi Cand.Selv mødet. Det er en måde at tale sammen i
klassen, som underbygger, at alle respekteres. På Cand.Selv mødet laver klassen deres
egne klasseregler. Læreren hjælper eleverne, så de kommer rundt om forskellige
aspekter af livet i klassen, og læreren støtter også op omkring, at reglerne følges.
Cand.selv mødet bruges også løbende til at tale om ting, der sker i klassen, samt til at
eleverne er med til at skabe nye ideer og tiltag, som kan styrke trivslen i klassen.

 Trivselsundervisning:

Alle klasser bliver undervist i mobning og i hvordan de som elever kan bidrage til at mindske mobningen. På
hvert klassetrin er der en række informationer og øvelser, som alle klasser stifter bekendtskab med. Under
disse forløb lærer eleverne også, at mobning er uacceptabel her på skolen.

 Sociale arrangementer:

Hver klasse arrangerer i løbet af skoleåret en række ture og sociale arrangementer, som giver eleverne
mulighed for at lære hinanden at kende fra nye sider. Forældrerådet opfordres tillige til at arrangere
sociale arrangementer udenfor skoletiden for alle klassens elever og forældre.

 Aktivitetsgrupper:

I en periode hvert skoleår vil klassen have aktivitetsgrupper (kaldet legegrupper i indskolingen).
Klasselæreren inddeler klassen i grupperne, og eleverne laver forskellige aktiviteter i disse grupper.
Det kan være, at de leger/laver aktiviteter i nogle af pauserne, at de laver teambuilding i UU eller noget
lignende. På denne måde vil eleverne udvide deres kendskab til hinanden og få åbnet øjnene for andre i
klassen end dem, de plejer at være sammen med.

Det er en god ide, at forældre også opfordrer til legeaftaler med forskellige elever og gerne inviterer et
par stykker hjem ad gangen.

Se i øvrigt skolens inklusions- og antimobbepolitikker på: https://hillerodsholm.skoleporten.dk

13


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Læringsmålsorienteret undervisning

I forbindelse med læringsreformen er læringsmål kommet stærkere frem som begreb, og dermed også at
undervisningen skal være målsorienteret.

Fælles Mål
I forbindelse med læringsreformen er der kommet nye mål for undervisningen – Fælles Mål (FM). Eleverne
skal i løbet af deres skoletid komme rundt i målene i alle fagene, og skolens årsplaner og
undervisningsplaner skal sigte mod de nye mål for undervisningen – se også afsnittet om årsplaner.

For at læring har fundet sted, skal eleverne have tilegnet sig ny viden, og de skal kunne bruge den, så de har
mulighed for at handle anderledes efter læringen end før læringen. FM er derfor også opdelt i videns- og
færdighedsmål. Hvad man skal lære er beskrevet i tydelige læringsmål – som altså bygger på Fælles mål –
og målene nås gennem veltilrettelagt undervisning. Rækkefølgen er hermed slået fast:

 Elevernes læring er det centrale

 Målene kommer først – hvor vil jeg gerne have at eleverne ender?

 Undervisningen og aktivitet planlægges derefter – hvordan vil jeg bringe dem derhen?

Flowet i læringsmålsorienteret undervisning
Arbejdet med læringsmålsorienteret undervisning kan grundlæggende udspringe to steder:

 Et forløb om et særligt tema (et forfatterskab, en kunstners maleteknik, en biotop)

 Et udvalg af Fælles Mål

Derfra går øvelsen ud på at vælge de relevante
videns- og færdighedsmål, oversætte disse mål til
mål for undervisningen og gennemføre de øvrige
skridt i modellen. Det lyder enkelt, men det er nok
en af de meste gennemgribende forandringer i hele
reformen. Det er en krævende øvelse at omsætte
målene, så de rammer målgruppen præcist, ligesom
det er en helt ny måde at arbejde på for mange
lærere.

Formativ og summativ evaluering og vurdering
Formativ evaluering afdækker, hvad eleverne ved og kan med henblik på elevens næste læringsmål.
Summativ evaluering i form af f.eks. en karakter giver en status over elevenes niveau. Begge former kan
bruges som grundlag for undervisningsplanlægning, selv om de tjener forskellige formål.

Differentierede succeskriterier
Det er nok så vigtigt, at læringsmålene kan nås på forskellige niveauer. Vi kan ikke forvente, at 25 elever
kan nå de samme læringsmål i samme tempo. Man kan f.eks. til samme mål have tre trin, som angiver, at
målet er nået med tre sværhedsgrader.

14


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Udfordringer til alle

I den nye læringsreform er et af de overordnede mål, at ”Alle elever skal have mulighed for at blive så
dygtige som de kan”. Individuelle udfordringer eller undervisningsdifferentiering har taget mange forskellige
former, og vi har som professionelle forskellig tilgang til at planlægge undervisning, så den rammer alle.

Det er sjældent muligt at ramme alle med den samme indfaldsvinkel, og derfor skal vi finde forskellige veje
til samme mål. Det er en velkendt sag, at det er lettere sagt end gjort. Her er skolens bud på, hvordan man
kan forstå begrebet undervisningsdifferentiering eller udfordringer til alle – med den tilføjelse, at man kan
differentiere på mange andre måder.

Læringsmål kan nås på forskellige niveauer
Hvis en klasse arbejder med det samme emne, er det hensigtsmæssigt, at
man opstiller tegn på læring på forskellige trin, og et eksempel er at bruge
Blooms taksonomi. Det kan gøres på mange forskellige måder, men et godt
udgangspunkt er en opdeling i videns- og læringsniveauer. Fælles Mål fra
Undervisningsministeriet er i øvrigt opdelt i netop vidensmål (viden) og
færdighedsmål (anvendelse).

Meningen er, at alle arbejder med samme emne, men at vi stiller forskellige
krav til eleverne med henblik på, at de gradvist kan arbejde sig til et højere
niveau. Lærerens fornemste opgave er her at sikre, at fagets kerneområder
er dækket ind. Modellen kan bruges i elevsamtalerne, hvor eleverne selv
kan sætte mål for, på hvilket niveau, de mener, de kan overkomme at løse en opgave.

Læringsniveau Eleverne skal… Altså:

Viden … have viden om emnet Kunne huske noget og fortælle om det

Forståelse … forstå emnets sammenhæng Kunne forklare, hvad det går ud på

Anvendelse … kunne anvende deres viden om emnet Kunne vise, hvordan den viden, som man har
Analyse tilegnet sig, kan bruges i virkeligheden
Syntese
… kunne analysere sig frem til viden, forståelse og anvendelse af det nye Kunne uddrage viden og forståelse fra en anden
og tilsvarende sammenhæng

… kunne skabe noget inden for emnet ud fra viden, forståelse og analyse Kunne producere ny viden

Vurdering … kunne vurdere og perspektivere deres viden til andre emneområder Kunne vurdere kvalitet og sætte deres viden,
forståelse mm. ind i en større sammenhæng

Materiale
Hvis det drejer sig om træning, kan det være hensigtsmæssigt at bruge forskellige opgavesæt til eleverne,
som har forskellige sværhedsgrader eller forskellige emner.

Variation
En anden måde at bringe differentiering ind i læringsrummet på er at bruge variation ift. fx
undervisningsmetoder.

15


Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen
16


Click to View FlipBook Version
Previous Book
Twelfth Night
Next Book
Candido - DOCUMENTI