The words you are searching are inside this book. To get more targeted content, please make full-text search by clicking here.
Discover the best professional documents and content resources in AnyFlip Document Base.
Search
Published by mar, 2016-12-08 03:30:57

LYNGBY FUTURE_2016

pdf

KGS. FUTURE
LY NGBY

Nr. 3 Det Grønne Område // oktober 2016

FORSKNING I
VERDENSKLASSE

INGEN FASTE PLADSER DTU I FRONT STORMAGASIN I 2025

På besøg i Microsofts Vi skal være blandt Magasins forretningschef

nye domicil i Lyngby verdens bedste har kigget i krystalkuglen

LÆS Borgmesteren: Vi udvikler byen // Novozymes vil forandre verden // Projektet Smart City på DTU // Innovation districts – Lyngby er
OGSÅ
en del af trenden // Vidensbyen i skolebørnenes hverdag // Hængekøjer, streetfood og bænke i campuslivet // Forskerparken Scion
FUTUREDTU skaber vækstvirksomheder // Firskovvej kan blive grøn // Den første tur med letbanen køres i 2023 KGS.
LY N G BY 1

LYNGBY GODT Maden i storcenterets nye spiseområde kan enten indtages i barerne
PÅ VEJ IND eller ved langbordene, der er opstillet mellem staderne.
I FREMTIDEN
International
Den store og markante Microsoft-bygning troner på Klampenborgvej som frokost
et vidnesbyrd om, at forandringens vinde også har slået rod i det centrale
Lyngby. Om få år, når Novozymes er på plads ved Helsingørmotorvejen, Italienske specialiteter, spanske tapas, franske
skinner de byudviklingsmæssige forandringer endnu tydeligere igennem. croissanter og dansk smørrebrød. Lyngby
Storcenters foodmarket tilbyder mad til enhver smag.
Samtidig bliver der på de indre linjer i kommunen fokuseret mere og mere
på et helt afgørende konkurrenceparameter både nu og i fremtiden: Viden. Siden Lyngby Storcenters madmarked Der kan være omkring 250 spisende
åbnede i april, har kunderne taget rig- gæster fordelt på de seks stader, der
Lyngby-Taarbæks overordnede strategiske målsætning er at være en vi- tig godt imod det nye koncept. Ifølge tæller Tapa del Toro, Tommi’s Bur-
densby, og det skal gennemsyre alt – specielt inden for uddannelsesområ- centerleder Torben Schwabe oplever ger Joint, Parma & Pasta, Palæo,
det. Men også, hvad angår byudvikling. Der kommer flere og flere store, man især, at stadig flere af de ansatte Brioche Dorée og Hallernes Smør-
videnstunge virksomheder til byen. Letbanen er på vej, og den skal fragte i byens store virksomheder lægger rebrød, der har hver deres unikke
medarbejdere og studerende til og fra Vidensbyen Lyngby. Scenen for frem- frokosten i Lyngby Storcenter. koncept. /sig
tidens Lyngby-Taarbæk er sat.

Og hermed velkommen, kære læser, til den tredje udgave af Lyngby Future.
Den første udgav vi for to år siden, hvor Microsofts byggekraner var gået i
gang på Kanalvej, og hvor Mærsk var ved at opføre sit nye domicil på Lyngby
Hovedgade.

For to år siden var der igangværende og kommende byggerier for otte mia.
kroner.

Derfor var det naturligt for os at lave en samlet fortælling om de mange
projekter for at beskrive, hvor Lyngby er på vej hen. Ideen blev taget så godt
imod, at vi for et år siden opdaterede fortællingen. Og nu gentager vi suc-
cesen, for der er stadig rigtig mange gode historier at fortælle om Lyngby,
udviklingen og fremtiden i byen.

I den første udgave af Lyngby Future kunne vi fortælle, at Microsoft var på
vej med sit store hovedsæde. Nu tager vi læserne med inden for i det 17.000
kvadratmeter store hus på Kanalvej, hvor ingen har eget kontor.

For et år siden var en bærende historie fortællingen om Novozymes’ store
innovationscampus på den østlige side af Helsingørmotorvejen. Nu fortæller
vi meget konkret, hvordan Novozymes kommer til at forandre verden fra
Lyngby.

Vi fortæller om Lyngby som Vidensbyen, der også er relevant for byens bor-
gere og ikke mindst dens skoleelever. Vi fortæller om, hvordan Vidensbyen
er med på en international innovationstrend. Vi fortæller om et nyt, unikt
forskningscenter på DTU og går helt tæt på Scion DTU og virksomhederne
dér. Og en gennemgang af det kommende letbaneprojekt bliver det også til.

Vi kommer med denne, den tredje udgave af Lyngby Future, rigtig godt rundt
i en by, hvor forandringens vinde blæser. Og hvor samme vinde ikke har en
chance for at blæse byen omkuld.

God læselyst,
Lars Schmidt, redaktør

F U T UREKGS. Redaktion: Foto: Jan Juel, Ulrik Jantzen m.fl. Tryk:
Lars Schmidt (redaktør), Steen Trolle, Forsidefoto: Joakim Rode Stibo Graphic A/S
LY N G BY Signe Steffensen.
Design og Layout: Distribution:
Oktober 2016 Ansv. redaktør: Politikens Lokalaviser Bureau Post Danmark
Det Grønne Område Claus W. Krogh som indstik i Det Grønne Område
Politikens Lokalaviser A/S [email protected] Annoncer: uge 43/2014.
Gl. Lundtoftevej 1B, 2800 Kgs Lyngby Jacob Kaspersen, Bettina Guldager,
Tlf. 45 91 80 70, www.dgo.dk

FUTURE2 KGS.
LY N G BY





”Som kommune skal vi være en førende spiller i forhold til at have attraktive arbejdspladser særligt til den målgruppe, vi også uddanner i byen,” siger Lyngby-Taarbæks
borgmester, Sofia Osmani.

globaliseret verden, vi stiller nye krav til bejdspladser særligt til den målgruppe, som være det, Lyngby-Taarbæk Kommune hviler Damhuset. Det er jo billedskønt at se på!
boliger og meget andet,” siger Sofia Osmani: vi også uddanner i byen. Derfor giver det på, understreger borgmesteren: Hvis ikke man bliver i godt humør af at se
mening, at det er vidensvirksomhederne, vi på det, så skal man være gjort af noget helt
”For mig handler det derfor om at sige: tiltrækker, fordi vi har DTU her og dermed ”Hvorfor er det hyggeligere at gå en tur særligt stof, som jeg ikke forstår mig på.”
Hvordan kan vi med de beslutninger, vi træf- også har et helt specielt arbejdsmarked,” i Lyngby centrum end i Gladsaxe? Det er
fer på rådhuset, sikre, at den styrkeposition, siger hun og fortsætter: det jo, fordi der stadig er nogle af de gamle ”Her er bare så mange smukke steder.
vi har i dag, også er en styrkeposition om fem bygninger. Der er stadig intimitet og char- Vi har så meget at være glade for, og vi skal
og 10 år? Politisk er vi naturligvis ikke altid ”Men Lyngby skal stadig også være en me. Inden for 200 meter har vi Microsofts passe så meget på det. Tag eksempelvis hele
enige om, hvor snittet ligger. Nogle er mere by, hvor det er trygt at være barn, hvor det moderne hovedsæde, noget af det mest high den industrihistorie, vi har nede langs Møl-
byggelystne end jeg, enkelte mere restriktive. er godt at vokse op, hvor der er grønne om- tech, der sker inde i bygningen også, og så leåen. De industrier vil ikke være bære-
Så er kunsten at finde kompromisser, som det råder at lege og færdes i. En by, hvor man 200 meter væk har du Bondebyen med små, dygtige i dag. Hvis man dengang havde
brede flertal kan genkende sig selv i.” kan gå i skole og vide, at ens børn får en hvide stakitter og stråtækte huse. Det er sagt ”Nejnej, vi er en dejlig kommune, for
god uddannelse. Vi er en kommune, hvor da helt unikt – kombinationen af historien vi har en knivfabrik ved Mølleåen, så vi
Et godt sted at bo det er rart at blive gammel. En kommune, og fremtiden, der spiller sammen,” siger skal aldrig nogensinde udvikle os mere”,
Når kommunen tiltrækker de store virk- man kan genkende sig selv i, selv om der Sofia Osmani så var vi jo gået i stå. I stedet valgte man
somheder, der bringer forandringer til sker en forandring. Historien er med. Vi en strategi, så der kunne ske noget andet,”
byen, handler det således om at holde fast i bygger ikke en ny kommune. Vi bygger på ”Derfor er det netop ikke forandring for siger borgmesteren og slutter:
Lyngby som et godt sted at vokse op og bo, et solidt fundament.” forandringens skyld. Det er for at holde fast
forklarer Sofia Osmani: i nogle værdier. Derfor har vi nogle fanta- ”Værner vi ikke om det, vi har, plejer
Det historiske aspekt stiske ting, vi skal passe på. For eksempel vi det ikke, dør det jo. For mig handler det
”Som kommune skal vi være en førende Og det fundament skal blive ved med at indgangen til Lyngby, når man kommer om at sætte nogle udviklinger i gang, som
spiller i forhold til at have attraktive ar- fra Virum på Kongevejen med møllen og kan støtte op om de værdier, som byen har.”

F U T UREKGS. 5

LY N G BY

Novozymes FAKTA OM
vil forandre
verden NOVOZYMES
fra Lyngby
Hvad er enzymer
Novozymes kommende innovationscampus i Lyngby skal Enzymer er proteiner, og de findes over alt i
være med til at sætte yderligere tryk på forskningen hos naturen – og også i kroppen, hvor de fx hjæl-
den danske enzymgigant, der konstant arbejder på at per dig med at fordøje din mad. Novozymes
forbedre udnyttelsen af klodens ressourcer laver enzymer, der bliver brugt til mange
forskellige formål. I vaskepulver er enzymer
Af: Steen Trolle Det er altså ikke bare en tilfældig, dansk gode til at fjerne pletter, og i tekstilindustrien
industrivirksomhed, der nu har valgt at kan de erstatte brugen af kemikalier.
”Hvis enzymer er naturens hemmelige op- placere en stor forskningsafdeling på Dy-
skrift på at styre vores verdens ressourcer rehavegårds jorder i Lyngby. Det er en virk- Hvad er mikroorganismer
bedre, så betragt Danmarks Novozymes somhed, som med 6485 ansatte, en mar- En mikroorganisme, en bakterie, er en mikro-
som jordens uundværlige laboratorium.” kedsværdi på 87 milliarder danske kroner skopisk levende organisme. Mikroorganismer
Sådan lød det, da det amerikanske finans- og afdelinger i 30 lande, arbejder målrettet er meget forskellige og indeholder også nogle
magasin Fortune i august placerede danske på at forandre verden. En forandring, der arter af svampe, alger og visse dyr, såsom
Novozymes på 9. pladsen over virksom- handler om at udnytte ressourcer bedre hjuldyr. I alle dele af biosfæren, fx i jorden, i
heder, der arbejder med klodens største og erstatte problemfyldte produkter som varme kilder, i havet og i atmosfæren, finder
udfordringer og tjener penge på det. f.eks. fossile brændstoffer med miljøvenlige man mikroorganismer.
Forskningschef Claus Crone Fuglsang siger alternativer.
det med lidt andre ord, da Lyngby Future I økosystemer er mikroorganismerne helt
besøger ham i Novozymes’ hovedsæde i 1300 forskere afgørende, fordi de er med til at opretholde liv
Bagsværd: Novozymes har ca. 1300 forskere i alt. Og og de nedbryder materialer som ex planter.
det er hos Claus Crone Fuglsang og hans Nye undersøgelser viser, at luftbårne mikro-
”Vi tror på, at det vi gør, er det rigtige globale team af forskere, at grundstenene til organismer kan spille en rolle i nedbør og vejr.
for verden. Hvis vi indenfor en overskuelig mange af disse forandringer bliver lagt. Det
fremtid skal være 9-10 milliarder menne- er her, at nye mikroorganismer undersøges, Når det gælder madlavning og produktion
sker på jorden, så skal vi til at finde nye og enzymer fra disse mikroorganismer te- af ex øl og vin, spiller mikroorganismerne
måder at bruge klodens ressourcer på. Der stes for diverse egenskaber. også en vigtig rolle, og de bliver også brugt
er simpelthen ikke ressourcer nok. Derfor inden for bioteknologi, fx til at lave medicin
skal vi ændre vores forbrug, så vi udnytter Et enzym er en katalysator, der kan og producere enzymer med. Ref. https://
ressourcerne meget bedre, og vi skal kunne speede en proces op og f.eks. gøre et va- en.wikipedia.org/wiki/Microorganism
gendanne det, vi forbruger,” siger Claus skemiddel mere effektivt, og Novozymes-
Crone Fuglsang. forskernes arbejder konstant på at finde Sådan forskes
Novozymes’ går på jagt ude i naturen for at
finde mikroorganismer og svamper. Hjemme
i laboratorierne har Novozymes også en stor
samling, og her undersøger forskerne, hvor
de kan bruge mikroorganismerne til at lave
nye biologiske løsninger, der fx kan mindske
brugen af kemikalier og sænke vasketem-
peraturen endnu mere, når vi vasker tøj –
samtidig med at tøjet bliver rent.

Om Novozymes
Novozymes er verdens største leverandør
af enzymer og mikrobiel teknologi. Novo-
zymes bioinnovation muliggør f.eks. højere
høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere
temperaturer, energibesparelser i fremstil-
lingsprocesser og fornybare brændstoffer.

Se mere på www.novozymes.com

FUTURE6 KGS.
LY N G BY

Novozymes investerer ca. 14 procent af
sin omsætning i forskning og udvikling.
Foto: Novozymes

”Vores arbejde i Lyngby bliver det samme som her i Bagsværd: at finde Novozymes
og udvikle mikroorganismer og enzymer, og se, hvordan de virker i deres inviterer
anvendelse,” siger Claus Crone Fuglsang. Foto: Novozymes indenfor

Novozymes kommende innovationscampus i Lyngby
bliver ikke bare arbejdsplads for i første omgang ca. 800
Novozymes-medarbejdere. Skole- og gymnasielever vil
få deres jævnlige gang i centret, hvor de skal lære om
bioteknologi og naturvidenskab i praksis, der vil være tæt
kontakt til studerende og forskere fra DTU, som Novo-
zymes i forvejen har et tæt samarbejde med, og der vil
også komme besøgende fra nær og fjern, der skal indvies
i bioteknologiens verden.

”Vi vil gerne invitere folk ind og lære dem om bio-
teknologi. Hvis folk ved mere om f.eks. biobrændstoffer
og GMO, så får vi en anden og bedre diskussion,” siger
forskningschef Claus Crone Fuglsang.

Målet er desuden at få flere unge til at få lyst til at tage
en naturvidenskabelig uddannelse:

”Efterspørgslen på medarbejdere med en naturviden-
skabelig baggrund bliver større end udbuddet i fremtiden,
så vi skal have nogle flere danske børn og unge til at synes,
at bioteknologi er spændende. Det har vi mange ideer til,
og folkeskolereformen giver nogle muligheder, så vi vil
meget gerne bidrage,” siger forskningschefen.

og udvikle enzymer, der er mere effektive Hvis vi om siger Claus Crone Fuglsang og giver et dre på det, og det gør en kæmpe forskel. Vi
end de nuværende, eller som kan bruges nogle år skal være eksempel: har kun skrabet i overfladen indtil nu,” siger
på nye områder. Claus Crone Fuglsang.
9-10 ”Det kan f.eks. være enzymer til eks-
Denne forskning foregår over hele ver- traktion af planteolie. Kan vi ved hjælp Nye områder
den, men Novozymes har størstedelen af milliarder men- af enzymer få mere olie ud af planten og Der findes hele tiden nye områder, hvor
sin forskning i Bagsværd i dag. Men her nesker på kloden, kan vi udnytte proteindelen bedre til enzymer kan gøre en forskel. Novo-
kniber det efterhånden med pladsen, og så er vi nødt til at f.eks. dyrefoder.” zymes arbejder f.eks. med probiotika,
derfor skal en stor del af forskningen flyt- finde nogle andre som er naturlige bakterier, der kan holde
tes til Lyngby, hvor der, mens disse linjer ”Vi har kun skrabet i overfladen” sygdomme nede i dyrebesætninger og
skrives, kun mangler en godkendelse af måder at gøre Helt konkret foregår arbejdet ved, at der begrænse brugen af antibiotika. Eller
den såkaldte VVM-undersøgelse, inden tingene på” indsamles mikroorganismer i naturen, med enzymer, der kan forbedre planters
Novozymes kan sætte gang i byggeriet af f.eks. fra jord, svampe, hotsprings eller spireevne, og dermed begrænse brugen
det nye innovationscampus, som det nye Claus Crone Fuglsang, gødning. Fra disse mikroorganismer af gødning og pesticider. Det sidste fore-
forsknings- og udviklingscenter kaldes. chef for Research udskilles DNA, så man kan finde ud af går i samarbejde med det amerikanske
and Technology, mikroorganismens egenskaber, og der landbrugsfirma Monsanto.
I første omgang skal der bygges 30.000 Novozymes ændres måske på DNA’et. Derefter dyrkes
kvadratmeter, der skal huse ca. 800 med- mikroorganismerne i bryggeri-lignende Hvad er det hotteste lige nu?
arbejdere. Men den 140.000 kvadratmeter tanke. Her tilsættes sukker og fx majs el- ”Det hele er vigtigt. Det er for eksem-
store grund ved siden af Helsingørmotor- ler soja, sammen med ilt, og – vupti – så pel stadig vigtigt, at vi kan gøre vaske-
vejen kan udbygges yderligere. Så på sigt starter produktionen af de enzymer, der midler mere effektive. Tænk på, hvad det
kan der komme til at arbejde 2000-2500 er hele humlen i Novozymes virksomhed. betyder for de mennesker, der bor hvor der
medarbejdere i Lyngby. er knappe vandressourcer. Hvis man skal
”Tidligere kunne man kun dyrke én pro- gå mange kilometer efter vand, betyder
”Vores arbejde i Lyngby bliver det cent af alle de mikroorganismer, der findes. det meget, hvis man kan vaske med min-
samme som her i Bagsværd: at finde og Nu kan vi med moderne genteknologi skille dre vand,” konstaterer forskningschefen.
udvikle mikroorganismer og enzymer, og genomerne ud og ekstrahere DNA’et og æn-
se, hvordan de virker i deres anvendelse,”

F U T UREKGS. 7

LY N G BY



DTU søger
medarbejdere
til udfordrende
stillinger

F.eks.

• Project controller
• HR-specialist
• Financial controller
• Jurist
• IT-specialist
• Laboratoriemedarbejder
• Ph.d.-studerende
• Forsker

Se ledige stillinger på
job.dtu.dk

F U T UREKGS. 9

LY N G BY

Lyngby med på
international trend

Moderne videns-virksomheder vil ligge tæt sammen og i nærheden af et universitet.
Det kaldes innovation districts og er en del af en global trend indenfor byudvikling.
Lyngby er en del af trenden

Af: Steen Trolle DTU og de lokale virksomheder samarbej- ”Netværk er afgørende for at skabe nye ideer, igangsætte opfindelser og hjælpe
der, og han skal høre, hvordan der netvær- iværksættere til at vokse,” siger Bruce Katz fra The Brookings Institute i Washington DC.
Der var engang, hvor innovative virksom- kes, bl.a. via Foreningen Lyngby-Taarbæk
heder placerede sig langt fra bycentre og Vidensby, som i dag tæller 74 medlemmer, omkring DTU, som Katz peger på, når han vi tydeligt i Lyngby. Vi har set, hvordan en
nysgerrige øjne, og hvor universiteter holdt hvoraf 65 er virksomheder. spotter et innovation district. række store vidensvirksomheder og kon-
stor afstand til det private erhvervsliv. torfælleskaber inden for få år har valgt at
For netværk er vigtigt, når der skal ska- ”Noget af det, man taler meget om, er placere sig i Lyngby, fordi det er tæt på DTU
Den tid er forbi. I dag rykker mange bes vækst og innovation, forklarer Bruce proximity, dvs. nærhed. Man skal være tæt og fordi der er skabt et stærkt vidensnet-
vidensvirksomheder ind i byerne, og de vil Katz: på andre og man skal dele sin viden. Det ser
gerne ligge tæt på andre virksomheder og
universiteter, hvor de kan netværke og lade ”Netværk gør det muligt at dele ideer,
sig inspirere på kryds og tværs. ikke bare på universiteter, men også på
tværs af universiteter, virksomheder,
Tendensen har fået et navn. Områder klynger og sektorer. Den næste genera-
med mange innovative virksomheder, øko- tion af produkter og services opstår ofte i
nomisk vækst og stærke netværk, placeret krydsfeltet mellem flere discipliner og på
rundt om en vidensinstitution, kaldes in- forskellige stadier i innovationsproces-
novation districts. De skyder frem i ameri- sen. Netværk er dermed afgørende for at
kanske universitetsbyer som Boston og Phi- skabe nye ideer, igangsætte opfindelser og
ladelphia, og de kan ses i hippe europæiske hjælpe iværksættere til at vokse og skalere
byer som Barcelona, London, Manchester deres virksomheder,” siger den amerikan-
og Eindhoven. ske forsker pr. mail fra Washington til
Lyngby Future.
Og så minder tendensen om udviklingen
i Lyngby. Så meget, at en af verdens førende Vil tæt på DTU og netværk
eksperter i innovation districts, Bruce Katz, Caroline Arends, direktør for Vidensby-
vicepræsident i tænketanken The Brookings en, har mødt Bruce Katz flere gange. Hun
Institute i Washington DC, til november genkender mange af de træk i udviklingen
kommer på besøg. Her skal han se, hvordan

KGS.F U T URE10

LY N G BY

Vi har set, hvordan en række store vidensvirksom- Lyngby har et
heder og kontorfælleskaber inden for få år har valgt kæmpe potentiale
at placere sig i Lyngby, fordi det er tæt på DTU og for at blive en
fordi der er skabt et stærkt vidensnetværk på tværs ægte vidensby,
af sektorer, som de gerne vil være en del af,” siger Claus Nielsen,
siger Caroline Arends, direktør for Vidensbyen. formand for
Foto: Jan Juel Vidensbyen.
Foto: Jan Juel

FAKTA OM VIDENSBYEN:

VIDENSBY Vi er godt på vej

Vidensbyen faciliterer disse syv netværk, der Men vi er der ikke helt endnu, mener Claus Nielsen,
mødes fire gange om året: universitetsdirektør på DTU og formand for
Vidensbyen. Der skal mange flere studerende
− VBN for Byudvikling og Handel ind og bo i centrum, hvis Lyngby for alvor skal
− VBN for Internationalisering blive en universitetsby, mener han
− VBN for Iværksætteri og Entrepreneurship
− VBN for Klima og Grøn Teknologi Af: Steen Trolle
− VBN for Kommunikation
− VBN for Mindre erhvervsvirksomheder
− VBN for Skole og Uddannelse

Vidensbyen tæller over 70
medlemsorganisationer.

værk på tværs af sektorer, som de gerne byløsninger, baseret på åbne data som Det er fem år siden, foreningen Vi- Hvis man vil være
vil være en del af,” siger Caroline Arends. f.eks. diverse oplysninger om energifor- densbyen blev etableret. I alle årene
brug. Både virksomheder, kommuner og har Claus Nielsen, der er universitets- universitetsby, så
Foreningen Vidensbyen faciliterer syv DTU er med i, og hele ideen har afsæt i, direktør på DTU, været formand for
faglige netværk, som hver især mødes fire at DTU ligger i byen. foreningen. Og formanden er godt skal det syde af
gange om året. Her deltager både repræ- tilfreds med den udvikling, som
sentanter for virksomheder, uddannel- Fra lukket til åbent innovationsmiljø både foreningen og Lyngby-Taarbæk unge mennesker i
sesinstitutioner og kommunen, og ud af Sådan et projekt var utænkeligt for Kommune har gennemgået i denne
disse netværk vokser konkrete projekter nogle år siden, hvor DTU levede sit eget periode. byen om aftenen
og aktiviteter, som binder området tættere liv ude på Lundtoftesletten. Men i dag er
sammen og skaber nye relationer. det næsten en selvfølge, at DTU sidder ”Vi har efterhånden alle de store Claus Nielsen,
med ved bordet, og set fra Washington virksomheder med i Vidensbyen, og universitets-direktør,
”Et godt eksempel er Vidensbyens er det den helt rigtige vej at gå. der er sat gang i utroligt mange ting
mentor program, som er igangsat af ”Universitetsbyer i Danmark og resten via de netværk, som Vidensbyen faci- formand for
netværket for Internationalisering, hvor af Europa kan sagtens udvikle sig til frem- literer. Det er en understrøm af aktivi- Vidensbyen
medrejsende ægtefæller til internationale trædende innovation districts, forudsat, teter, som ikke ses direkte i bybilledet,
forskere og specialister hjælpes til at finde at de understøtter et stærkt økosystem men som udretter en masse gode ting det kan mærkes. Derfor skal vi have
arbejde hos danske virksomheder. Når af forskere, virksomheder, iværksættere, for byen, og hvor virksomhederne mange flere studerende ned og bo i det
internationale familier trives, bliver de inkubationsmiljøer i et levende setup, som drager nytte af hinanden. Så vi er rig- centrale Lyngby,” siger Claus Nielsen.
boende længere i Danmark, og det har varetager mange funktioner. Overgangen tig godt på vej,” siger Claus Nielsen.
en afgørende betydning for både uni- fra et lukket til et åbent innovationsmiljø Heldigvis er forudsætningerne
versitetet og virksomhederne,” fortæller anerkender vigtigheden af nærhed, tæt- I forhold til de store målsætninger, gode for at skabe den udvikling, me-
Caroline Arends. hed, kritisk masse, særlige kompetencer går det også den rigtige vej: ner formanden.
og et netværk af virksomheder og men-
Et andet eksempel er Smart Videns- nesker, der samarbejder for at øge deres ”En række markante vidensvirk- ”Der er et kæmpe potentiale for at
by-projektet (se side 8), som er opstået i konkurrenceevne,” siger Bruce Katz fra somheder som Microsoft og Novozy- udvikle byen, både med beboelse og
netværket for Klima og Grøn Teknologi. The Brookings Institute. mes har valgt at placere sig i Lyngby, virksomheder. Med planerne om at
Her har man nedsat en arbejdsgruppe, hvilket var et af målene. Som jeg sag- åbne Firskovvej ud mod Jægersborg-
som skal komme med forslag til smarte de i min seneste beretning: En ting er vej, planer om at lukke Klampenborg-
at ville være en vidensby, noget andet vej for gennemkørsel og udbygningen
er at være det. Jeg synes vi nærmer os på Kanalvej, kan der skabes nogle nye,
det sidste”. spændende byrum. Desuden giver let-
banen nye muligheder. Med letbanen
Mere liv i Lyngby om aftenen er betingelserne for en bæredygtig
vækst til stede, uden at man får en
Når Lyngby alligevel er et skridt fra fuldstændig forproppelse med biler,”
at være en færdigudviklet vidensby i siger Claus Nielsen – og tilføjer:
formandens optik, skyldes det livet i
det centrale Lyngby. Eller rettere sagt: ”Hvis vi får en masse unge ned og
manglen på liv. bo i centrum, vil det vitalisere byen og
give den saltvandsindsprøjtning, som
”Hvis man vil være universitetsby, gør, at den på sigt overlever og ud-
så skal der være noget mere liv om vikler sig som et moderne center for
aftenen. Det skal syde af unge men- handel, kultur og oplevelser. Boliger
nesker. I dag bor der kun nogle få til unge skal ikke ses som en omkost-
tusinde mennesker i centrum, og ning. Det skal ses som en investering”.

F U T UREKGS. 11

LY N G BY



Der er kommet flere og flere store uddannelsesinstitutioner i
kommunen, og de samarbejder med den lokale folkeskole.

”Ikke alle skal være ingeniører. Men der er ikke nogen,
der skal vælge de teknisk, naturvidenskabelige fag
fra, fordi de tror, at de ikke kan matematik,” siger
borgmester Sofia Osmani.

– inden for naturfagenes rammer,” fortæller underviser rigtig godt. Men når vi inddra- vi få efteruddannet vores lærere? Hvordan synes er sjovt? Det er rigtig vigtigt. Vi trives
hun – og fortsætter: ger virksomhederne og deres viden i vores kan vi få lavet nogle undervisningsforløb, jo også bedst på jobbet, når vi har opgaver,
undervisning, tilfører det lærerne en viden, som inspirerer eleverne på en anden måde?” vi kan se mening i og have det sjovt med.”
”Næsten alle børn er interesserede i na- som de ikke nødvendigvis har fået på anden
turvidenskab. Børn er intuitivt nysgerrige. vis. Og så har vi jo en uddannelsesinstitu- Skolen ”Det er også vigtigt pointere, at ikke
Men på et eller andet tidspunkt i løbet af sko- tion, der kan rigtig meget af det,” siger hun: Borgmesteren nævner selv et helt håndgri- alle skal være ingeniører. Men der er ikke
letiden mister nogle børn den nysgerrighed. beligt eksempel. Nørd Days for et år siden: nogen, der skal vælge de teknisk, naturvi-
De synes, at det bliver svært. Og når noget ”Hvis det virkelig skal rykke, så skal denskabelige fag fra, fordi de tror, at de ikke
bliver svært, så bliver det kedeligt, og man det være hverdagen i undervisningen, som ”Det var et projekt, som Danmarks kan matematik.”
mister interessen for naturvidenskaben. Det tænkes anderledes. Det er derfor, vi er gået Radio oprindelig lavede med Novozymes,
sker for rigtig mange børn. Hvis man kunne sammen med Engineer The Future, som hvor de havde Store Nørderne ude og lave Naturfagsstrategi
gøre noget på mellemtrinnet, så vi kunne få er en sammenslutning af virksomheder show og inspirere. Der var fire forskellige For at få sat handling bag ordene har kom-
pirret børnenes nysgerrighed i stedet for at inden for feltet, som er meget interesserede workshops. Alle vores 5. klasser havde en munalbestyrelsen igangsat arbejdet med en
slå den ihjel, så tror jeg, at vi kunne komme i at skabe en fagdidaktik omkring natur- dag i det gamle Landbrugsmuseum, hvor såkaldt naturfagsstrategi.
rigtig langt. Det har vi også snakket om i videnskaben, hvor man ser på, hvordan Store Nørderne var med, og hvor der var
Vidensby-regi: Hvordan kan vi lave nogle man underviser på en god måde i teknisk, tutorer, som primært var studerende. Hvert ”Jeg er ikke en stor fan af folkeskolere-
projekter, som gør noget andet, der bringer naturvidenskabelige fag.” forløb havde en teknisk, naturvidenskabelig formens lange skoledage. Men når vi nu
undervisningen et andet sted hen?” vinkel. Det var i virkeligheden bare under- har den, er den et rammevilkår. Nogle af de
”Kan vi få en bedre undervisning i tek- visning på en anden måde. Det vil vi gerne her ting kan man sagtens tænke ind i den
Lærerne nisk, naturvidenskabelige fag, giver det vir- gøre noget mere af,” understreger hun: understøttende undervisning. Vi er med i
Ud over, at skolebørnenes nysgerrighed skal kelig mening at være en Vidensby – også for portalen Skolen i Virkeligheden, hvor der
fastholdes og pirres, så skal lærerne også borgerne. Vi har en rigtig god skole, og vi ”Det handler om nogle gange at få gjort ligger virksomhedsprojekter, som lærerne
klædes behørigt på – rent naturfagligt – har nogle fantastiske resultater. Men vi har læring til leg. Det betyder ikke, at der ikke kan plukke af. Det ligger i folkeskolerefor-
mener borgmesteren: også et godt råstof – og vores resultater er skal være røv-til-bænk-undervisning, for men, at vi skal åbne os imod samfundet og
bedre på de humanistiske fag end på de tek- du skal jo lære dine tabeller. Men hvordan tænke tingene anderledes,” slutter Sofia
”Vi har jo superdygtige lærere, og de nisk, naturvidenskabelige. Så: Hvordan kan får vi læring til at være noget, børnene også Osmani.

F U T UREKGS. 13

LY N G BY







Få et...

... og få flere fordele nu!

Med et Goodie Card i hånden, er
du sikret en lang række fordele:

20% SHOPPE-WEEKENDER

12 gange om året på masser af varer

BLIV FORKÆLET

Med events, foredrag, konkurrencer mm.

VIP SHOPPING

Du kommer foran i køen til de bedste tilbud

VIND DIN BON

Hver måned udlodder vi gavekort på bonens værdi

Læs meget mere om alle fordelene på Magasin.dk

MANDAG - SØNDAG 10-20 • KØB OGSÅ PÅ MAGASIN.DK

”Scion DTU er basalt set tusinder af
specialindrettede kvadratmeter, der
er særligt skabt til at understøtte
højteknologiske virksomheder,”
siger Steen Donner, CEO i Scion DTU.
Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro.

Forskerpark
skaber vækst-
virksomheder

80 procent af virksomhederne i Forskerparken Scion DTU huser også kapitalstærke investorer,” for- Smart Innovation. Det er et nyt projekt,
voksede i 2015. Innovationsmedarbejdere, mentorkorps og klarer CEO i Scion DTU, Steen Donner. som handler om at koble små og mellem-
samarbejder med DTU-forskere hjælper væksten på vej store virksomheder sammen med forskere
Et team af mentorer fra DTU. Projektet støttes af EU’s Regional-
Af Steen Trolle havn med 50 virksomheder. Samlet tæller Mentorkorpset er en af de usædvanlige fond, Region Hovedstaden og vækstforum
Scion DTU dermed ca. 3150 medarbejdere, ting ved Scion DTU. Det er i alt 63 mento- Hovedstaden.
Det store campusområde på DTU er andet fordelt på 245 højteknologiske virksomhe- rer - kendte erhvervsfolk, serieiværksæt-
end forskning og ingeniørstudier. Det er der indenfor biotech og hardware. tere og investorer - som gratis tilbyder De har til sammen har postet 50 mil-
også centrum for en lang række succesrige deres assistance. Og de kobles sammen lioner i projektet.
start up-virksomheder. Og det er virksomheder i vækst. Ifølge med virksomhederne på en helt speciel
en ny opgørelse har virksomhederne på måde. Det foregår ved stormøder med ”Ved at lade virksomhederne samar-
Det er virksomheder, som enten er vok- Scion DTU i gennemsnit haft en vækst på alle mentorer, hvor de virksomheder, bejde intensivt med nogle af de skarpeste
set ud af DTU eller har valgt slå sig ned i 148 procent det seneste år, og 80 procent af der ønsker sparring, laver en pitch – en teknologihjerner i verden, kan vi hjælpe
området, fordi det store tekniske universitet virksomhederne siger, at de oplever vækst. præsentation – hvor de fortæller om de- dem med at flytte sig selv, deres produkter
med tusindvis af studerende og forsknings- res problemstillinger og udfordringer. og deres services mange år frem i udvik-
miljøer i verdensklasse giver nogle særlige Scion DTU spiller en aktiv rolle i denne Derefter byder mentorerne ind, hvis de ling”, siger Helle Nielsen-Elgaard, der står
muligheder i form af netværk, samarbejds- vækst. Det er ikke bare et kontorhotel. Der synes, at de har kompetencer, der passer i spidsen for Smart Innovation-projektet, i
partnere og viden. er en stab af ansatte, der assisterer virk- til virksomheden. en pressemeddelelse.
somheder med innovation; der er et men-
Mange af disse virksomheder bor i For- torkorps, der kan hjælpe med forretnings- ”På den måde får virksomhederne ikke Helt konkret får virksomhederne i Smart
skerparken Scion DTU. Her, på Diplomvej i udvikling; og der arbejdes aktivt med at bare én mentor, men et helt mentorteam, Innovation-forløbet mere end 500 timer
Lyngby, deler 115 virksomheder med i alt ca. koble virksomhederne til forskere på DTU. der er sammensat specifikt til dem,” for- foræret.
500 ansatte fælles reception, kantine, café klarer Steen Donner.
og andre faciliteter. Scion DTU har desuden ”Vi sikrer, at alle virksomhederne får De 400 timer er udveksling af ekspert-
en afdeling i Forskerparken i Hørsholm med et netværk med andre iværksættere, og vi Smart Innovation viden med DTU, mens Scion DTU’s inno-
80 virksomheder og en afdeling i Køben- faciliterer et tæt samarbejde med nogle af Et andet tiltag, der bidrager til væksten, er vationskonsulenter og forretningsrådgivere
verdens bedste forskere på DTU. Miljøet stiller 45 timers forretningsrådgivning og
100 faciliteringstimer til rådighed for virk-
somhederne.

KGS.F U T URE18

LY N G BY

FAKTA OM Scooter til dukker skal
VIRKSOMHEDERNE give piger lyst til at kode

PÅ SCION DTU Firmaet SmartGurlz på Scion DTU har udviklet en scooter
til dukker, som skal give piger mere smag for teknologi
65%
MENER, AT SCION SmartGurlz. Det er navnet på en af ”Kvinder er kreative og har ofte jobs syne pigerne med nogle stærke rol-
DTU BIDRAGER POSITIVT de nyeste virksomheder på Scion i den teknologiske sektor, men der lemodeller.
TIL DERES VÆKST DTU i Lyngby. Og det er et godt bud er stadig ikke rigtig noget legetøj,
på årets tech julegave til piger. der formidler det til pigerne,” siger SmartGurlz flyttede ind på Scion
76% Sharmi Albrechtsen om baggrunden DTU for to måneder siden. Sharmi
LANCERER NYE SmartGurlz er nemlig et avan- for SmartGurlz. Albrechtsen forklarer hvorfor:
PRODUKTER ceret stykke legetøj, som består af
en dukkescooter, der kan program- Med scooteren følger også en ”Det var helt klart miljøet, der
52% meres og styres fra en app på mobil- e-bog med historier om dukkerne, tiltrak os. Og det at være tæt på
SAMARBEJDER telefonen. Dermed kan piger få deres som repræsenterer forskellige ka- de studerende og de andre tech-
MED DTU barbie- eller bratzdukker til at køre rakterer, der alle læser på et fiktivt virksomheder giver adgang til en
rundt i cirkler, 8-taller eller hvad teknologisk universitet i New York. masse viden og erfaring, som vi som
70% de nu programmerer scooteren til. Tanken er, at SmartGurlz skal for- nystartet virksomhed kan nyde godt
ER BIOTECH- OG af,” siger hun. /trol
HARDWAREVIRKSOMHEDER

Ny desinfektion kan
redde menneskeliv

Scan Unic på Scion DTU har udviklet en løsning til er Scan Unic et godt eksempel på det
hånddesinficering med ozoniseret vand. Løsningen samarbejde mellem start ups og DTU-
er udviklet sammen med forskere på DTU forskere, som Scion DTU formidler via
projektet Smart Innovation.
Hvert år dør omkring 3000 mennesker Unic, en af 115 virksomheder på Scion
som følge af infektioner i forbindelse DTU i Lyngby. De har udviklet en hånd- ”Smart Innovation har betydet, at
med et hospitalsophold. Derfor kan der desinficeringsvæske med ozoniseret vi har fået kontakt til forskere, som
reddes mange menneskeliv, hvis man vand, som er meget mere effektiv end har hjulpet med udviklingen af den
kan finde en løsning, der kan nedbringe almindelig håndsprit. Det nye produkt generator, der ozoniserer vandet til
hånd-til-hånd smitten på hospitaler. er udviklet i samarbejde med en række desinfektion. Og det er den vigtigste
forskere på DTU Energi, og dermed komponent i udviklingen af produk-
Sådan en løsning er udviklet af Scan terne,” siger Kenneth Francke, partner
i Scan Unic. /trol

Smitte fra hånd til hånd koster hvert år
hundredevis af dødsfald på danske hospitaler.
Nu har Lyngby-firmaet Scan Unic udviklet en
desinfektion, som er langt mere effektiv end
markedets øvrige produkter.

F U T UREKGS. 19

LY N G BY



FAKTA OM

MICROSOFT DANMARK

Microsoft i Danmark består af
den danske salgs- og marketing-
afdeling, Microsoft Danmark, og
af Microsoft Development Center
Copenhagen som er et af Micro-
softs strategiske udviklingscentre
i Europa.

Microsoft Danmark står for salg
og marketing af Microsofts pro-
dukter i Danmark, Island, Grønland
og Færøerne. Der er ca. 550 an-
satte.

Microsoft Development Center Co-
penhagen udvikler forretningsløs-
ninger til det globale marked under
navnet Microsoft Dynamics. Der
er tale om softwareapplikationer,
som kan bruges til at understøtte
alle processer i en virksomhed. Der
er ca. 300 ansatte.

Der er 220 mødelokaler i alle størrelser
og udformninger. F.eks. dette ”svævende”
lokale, hvor man sidder i gyngestole. På
hver etage er der en ’hub’, et loungeom-
råde, hvor man kan tage et break, arbejde
eller holde uformelle møder.

Charlotte Mark og Marianne Steensen,
adm. direktører for de to Microsoft-
selskaber i Danmark, i den offentlige cafe
”Original Coffee”, som ligger i Microsoft-
huset og hvorfra man kan kigge ind i
it-gigantens nye domicil, drikke en kop
kaffe og samtidige eksperimentere med
Microsoft’s produkter.

I stedet for at tage ud og vise en power point om ”Før foregik meget samarbejde via mail og Kanalvej, hjemme eller måske på en cafe
vores produkter, kan vi nu vise en vision om, hvor- skype, fordi vi havde for få mødelokaler. Nu ude i byen.
dan man arbejder i en moderne, digital virksomhed kan du altid finde et sted at mødes fysisk, og
det giver et meget bedre samarbejde,” siger Men mange arbejder gerne på Kanalvej.
Marianne Steensen, adm. direktør, Marianne Steensen. Medarbejderne var dybt involveret i pro-
Microsoft Danmark cessen med at indrette huset, og de trives
”Jeg har intet brok hørt” i de nye omgivelser. Det viser de tilfreds-
”Før sad vi 1-3 personer i hvert kontor, men tiden opdateret på, hvad der sker,” forklarer I Charlotte Marks del af huset rokeres der hedsmålinger, der laves, og det mærkes hos
arbejdede sammen i teams á 12. Derfor Charlotte Mark, der er adm. direktør for knap så meget, for de højt specialiserede ledelsen:
måtte du ud på gangen, når teamet skulle Microsoft Development Center Copen- udviklere arbejder typisk sammen i teams
mødes. Nu er du sammen med dem, du hagen, udviklingsselskabet, som tidligere á 10-12 personer om projekter, der varer ”Jeg har været med til at flytte store
samarbejder med, og du er dermed hele havde til huse i Vedbæk. fire-seks måneder. I denne periode er de medarbejdergrupper i andre store virk-
sammen, men ligesom resten af huset er somheder, og jeg har aldrig oplevet noget
udviklerne ikke bundet til et bestemt skri- så positivt som det her. Der har simpelthen
vebord. De store servere, som tidligere var intet brok været. Det sjove er, at bygningen
en fast del af kontoret, er flyttet i et centralt er designet, så man ikke behøver at være
lab. I stedet ringer man nu ind på en virtuel her. Men vi oplever, at folk er mere her, end
server og kan arbejde hvor som helst. På de var i den gamle bygning. Fordi de kan
lide at være her,” siger Marianne Steensen.
”Alle føler, at de har en aktie i huset, for

F U T UREKGS. 21

LY N G BY

”Bygningen er cool og
gør det let at samarbejde”

alle har bidraget til indretningen. huset til større møder, og der har væ- Natascha Jensen, MACH student work- Damian Kowalczyk, Technical Lead
Som vi plejer at sige: Når vi nu skal ret talrige rundvisninger.
investere så meget i en ny bygning, er i Microsoft Danmark, fra Danmark: Engineer hos Microsoft Development,
så lad os investere i at gøre det til ”Vi havde estimeret 25.000 be-
medarbejdernes bygning. Til et sted, søgende det første år, men efter 10 “Bygningen er virkelig cool og gør det let at fra Polen:
hvor de har lyst til at være, og til at måneder har vi haft 28.000. Det har samarbejde. Der er f.eks. kaffe-områderne,
invitere andre indenfor,” siger Char- vist sig at være en fantastisk mulig- hvor man lige kan mødes til en uformel ”Flytningen til Lyngby fra Vedbæk var det
lotte Mark. hed for os til at vise, hvad tekno- snak med kollegerne, der er de åbne områ- bedste, der kunne ske. Jeg møder flere gæster
logien kan gøre for indretningen der, hvor man kan arbejde med forskellige her hver dag, end jeg mødte på en hel måned i
Massere af besøgende af en moderne arbejdsplads,” siger teams, og der er de små fokusrum, hvor Vedbæk. Vi taler meget om, hvad skiftet til åbne
Og som omverden har lyst til at be- Charlotte Mark. man kan holde skype-møder eller sidde kontorer og fokusrum har betydet for vores
søge, kunne man tilføje. For der er og koncentrere sig om at skrive eller læse. teamwork. Luften er, bogstavelig talt, fuld af
mange, der har kigget indenfor, siden ”Ja, og i stedet for at tage ud og ideer. Hvis du ikke tror mig, så skal du bare be-
åbningen 2. november sidste år. Kol- vise en power point om vores pro- Jeg pendler fra København til Lyngby, så søge vores hubs. Samtidig er der nogle hindrin-
leger fra udlandet har været forbi for dukter, kan vi nu vise en vision om, jeg bruger ikke så meget tid i lokalområdet. ger i samarbejdet på forskellige niveauer, som er
at se det nyeste bud på en moderne hvordan man arbejder i en moderne, Toget er desværre forsinket undertiden, men forsvundet. For det er nemmere at bygge broer,
Microsoft-arbejdsplads, danske Mi- digital virksomhed. Det er ’dont tell, det problem håber jeg, bliver løst med tiden”. når den anden part er indenfor synsvidde”.
crosoft-partnervirksomheder bruger but show’, og det giver en helt anden
dialog med kunderne,” tilføjer Ma-
rianne Steensen.

Et åbent hus Frederik Kjer, Partner Support at Kostas Kastrinogiannis, engineering
midt i Lyngby
Microsoft Danmark, fra Danmark: lead at Microsoft Development, fra
Du kan kigge ind i de store være transparent, vi kan sam-
mødelokaler, når du går forbi arbejde med alle, og vi vil gerne ”Jeg kan lide stedet. Det er dynamisk og Grækenland:
Microsofts nye domicil på Ka- være en del af Lyngby,” siger inspirerende og det ligger flot. Der er nogle
nalvej. Du kan parkere på de- Marianne Steensen og Charlotte virkelig gode ting ved activity-based work- “Jeg er stolt og begejstret over at arbejde i
res parkeringspladser udenfor Mark, adm. direktører for Mi- ing, men der er også nogle udfordringer. denne bygning. Før vi kom til Lyngby, ar-
normal arbejdstid, og når du crosofts to selskaber i Danmark. Det afhænger af, hvad du arbejder med og bejdede vi i et ’eventyrlandskab’ midt ude i
snupper en kop kaffe hos ”Ori- om du skal bruge mest tid på kontoret el- naturen i Vedbæk. Det var også et skønt sted,
ginal Coffee”, kan du følge livet Af samme grund har Mi- ler ude hos kunder og partnere. Og nogle men denne bygning egner sig langt bedre til
i Microsofts hall og kantine, der crosoft involveret sig aktivt i mennesker er mere ’vanedyr’ end andre. Så softwareudvikling og samarbejde.
ligger på den anden side af ca- Foreningen Vidensbyen, hvor det kan tage lidt tid at lære at skifte plads
fedisken. it-giganten er med fem ud af syv hver dag. Ideen om den aktivitetsbaserede arbejds-
netværk. Derfor inviterer Micro- plads fungerer virkelig godt. Vores arbejde er
”Huset visualiserer meget soft til jævnlige arrangementer Lyngby er et fantastisk sted, med en mas- fuld af interaktion, enten i form af en-til-en
godt vores strategi og den måde i sit nye domicil, og derfor er se muligheder. Der var også godt i Hellerup, møder, diskussioner i teams, brainstorms el-
vi ønsker at være på som virk- DTU-studerende og skoler flit- men her er vi en mere integreret del af byen, ler almindelige møder, og der er altid et sted,
somhed. Hele vores kultur er at tige gæster i huset. og vi har en cafe i bygningen, hvor folk kan der passer godt. Der er mange mødelokaler,
komme ind fra gaden. Jeg har venner, som så man behøver aldrig at bekymre sig om
lige kigger forbi fredag eftermiddag, og så hvorvidt der er et ledigt lokale.
kan jeg lige tage et break og gå ned og drikke
en kop kaffe med dem i 10-20 minutter. Det Jeg er vild med Lyngby. Det er som en
giver en stor fleksibilitet”. storby, bare på to kvadratmeter. Man kan
finde alting og her er smukt og der er gode
butikker”.

KGS.F U T URE22

LY N G BY





TIL LEJE:
Nybrovej 116
2800 Lyngby

Fra 2.900 - 6.500 m²
underspillet elegance

Effektive kontorer med plads til ca. 400 medarbejdere B
140 p-pladser heraf 90 pladser i privat p-kælder
Funktionel æstetik
Attraktiv totaløkonomi
800 meter til Lyngby Station
Oplev mere på www.hqnord.dk

Sagsnr. 8970, 8971, 8972

Kontakt os på 7023 6330 eller www.linor.dk

Lintrup & Norgart A/S  |  Jens Kofods Gade 1, 1268 København K  |  Følg os på LinkedIn

Fremtiden vil byde på flere oplevelser og større personalisering for kunderne, spår Michael Dupont.
Foto: Jan Juel.

Velkommen Michael Dupont, forretningschef
til fremtidens i Magasin, får overrakt et diplom
stormagasin efter sin deltagelse og præsen-
tation på IADS Academy Seminar
2016 ”Flagship of the future” i
Mexico City. Foto: Privat

Magasins forretningschef i Lyngby, Michael Dupont, deltog i sommer i en international I salen sad topchefer fra stormagasinkæder
arbejdsgruppe, som fremlagde sit bud på et stormagasin anno 2025 for stormagasin- i hele verden. De fik en 45 minutters præ-
topchefer fra hele verden. Her løfter han lidt af sløret for gruppens konklusioner sentation, hvor Michael Dupont og hans
tre gruppefæller gav deres bud på, hvordan
Af: Steen Trolle verum kan du på en storskærm se, hvordan på taget, som er en del af stormagasinets fremtidens stormagasin skal se ud. Helt
tøjet passer dig, og med en enkelt tryk kan du koncept om at være 100% bæredygtig... præcist lød opgaven: Giv et bud på, hvordan
Du træder ind ad døren og en storskærm skifte farver og mønstre og tilføje accessories. en Flagship Departement Store - en storma-
byder dig personligt velkommen. En mi- Du kan også koble din veninde på skærmen, Sådan kunne virkeligheden tage sig ud, gasinkædes hovedbutik - skal se ud, hvis
nichip, som er indopereret i din krop, eller så du kan få hendes vurdering, selv om hun når du om ti år tager en tur i Magasin. Det den skal leve op til kundernes ønsker i 2025.
måske bare sidder i din smartphone, har ikke er fysisk til stede i forretningen. er i hvert fald scener som disse, at Magasins
sendt et signal til forretningen. Her kender lokale forretningschef Michael Dupont ser i Workshop i Paris og Madrid
man dine interesser, og på skærmen bliver Du har en aftale med en læge eller per- krystalkuglen, når han kigger frem mod 2025. Forud for præsentationen var gået flere da-
der vist de tilbud og muligheder, som netop sonlig træner i stormagasinets særlige sund- ges intensiv workshop. Michael Duponts
du er interesseret i. hedsafsnit, hvor der både er spa, fitness og Og det har han lige gjort. Michael Du- gruppe var først samlet en uge i Paris, hvor
sundhedseksperter; i food-afdelingen får du pont deltog i sommer i et stort seminar i de med base hos Lafayette, Frankrigs største
En personlig shopper, der kender din tøjs- gode råd og måske hjælp med tilberedningen Mexico City. Her var han på scenen sam- stormagasinkæde, lavede brainstorm og
til, står klar til at hjælpe dig, da du kommer af dine indkøb fra en kok, og da du bestil- men med repræsentanter fra tre andre af research, bl.a. med fokus på de muligheder,
ind i tøjafdelingen. Hun har på forhånd fun- ler frokost i restauranten, går du selv ud og Europas største stormagasinkæder, spanske som teknologien forventes at give i fremti-
det nogle forslag frem, og i det virtuelle prø- henter dine krydderurter i den store urtehave El Corte Ingles, schweiziske Manor og tyske den. Derefter var de i Spanien, hvor de holdt
Breuninger. en fire dages workshop på El Corte Ingles

KGS.F U T URE26

LY N G BY

Kunderne vil ”Hvad synes du om denne kjole?”. En kunde anno 2025 er i det virtuelle prøverum, hvor hun har veninden med på råd.
stadig have behov

for at komme i
en fysisk butik,
hvor de kan føle,
smage og dufte
de varer, de køber.

Men de skal
have endnu flere

oplevelser, og
vi skal endnu
videre i retning af
personalisering af
kundeoplevelsen

Michael Dupont,
forretningschef,

Magasin

Med et enkelt klik skifter kunden mellem tøj, farver og assessories. Illustrationer fra Michael Dupont og hans gruppes præsentation.

træningscenter i Madrid, og endelig sam- gruppen fandt frem til. Han er ”et hun- den personlige shopper, der hjælper med
ledes gruppen i Mexico City nogle dage drede procent sikker på” at der vil være et tøj- og gavekøb. Det koncept er nu vokset
forud for mødet med de mange topchefer, marked for stormagasiner om 10 år. Men til fire faste shoppere i Magasin Lyngby –
så de kunne finpudse præsentationen. stormagasinerne skal evne at være mere to personlige shoppere, en lingeri-shopper
for flere, siger han. og en beautyshopper. Op til jul er der
”Det har været benhårdt arbejde, men også en gave- og boligshopper og samlet
det har også været utrolig spændende og ”Kunderne vil stadig have behov for at rundede omsætningen på shopperne 7,5
en stor ære at få lov at repræsentere Ma- komme i en fysisk butik, hvor de kan føle, millioner kroner i det netop overståede
gasin i sådan et projekt. Vi var sat til at smage og dufte de varer, de køber. Men de regnskab. Det tal forventer Michael Du-
udfordre forsamlingen, og derfor tog vi skal have endnu flere oplevelser, og vi skal pont vil vokse til 11 millioner kroner i
den lidt længere, bl.a. i vores beskrivelse endnu videre i retning af personalisering det nye år.
af digitaliseringen. Det var da heller ikke af kundeoplevelsen. Derfor vil medarbej-
alle, der var enige. Nogle synes vi gik for derne i fremtiden også skulle være endnu Et andet område, hvor fremtiden al-
langt. Der var en der sagde til mig bagefter, større specialister på deres felt. De skal lerede er i fuld gang i Magasin, er på op-
at han tvivlede på at digitaliseringen kunne kunne beskrive det produkt, som kunden levelsessiden.
tjenes hjem. Mit svar var, at jeg tvivler på, efterspørger, meget mere detaljeret end i
at man kan tjene penge, hvis man ikke dag, hvor det ofte mere handler om at tage ”Vi har stort set events i forretningen
digitaliserer,” siger Michael Dupont. imod et produkt, som kunden selv har hver dag – fra smags- og duftprøver til
fundet,” siger Michael Dupont. konkurrencer osv. Det skal helst være en
Personalisering oplevelse at komme her, så du som kunde
Selv tror han på mange af de visioner, som Personaliseringen er allerede godt på går herfra og føler, at du fik mere, end du
vej. Magasin lancerede for nogle år siden kom efter,” siger Michael Dupont.

F U T UREKGS. 27

LY N G BY



Oplev kulturtilbuddene
i Lyngby-Taarbæk

Lyngby-Taarbæk Kommune byder på gode muligheder for at opleve kunst
og kultur fra forskellige vinkler bl.a. på kommunens to største kulturelle

Oplev kulturtilbuddeneinstitutioner kunstmuseet Sophienholm og Stadsbiblioteket i Lyngby.

Sophienholm Stadsbiblioteket i Lyngby

i Lyngby- Taarbæk–udstillingsbygningmed – velbesøgt kulturtilbud

udsigt over Bagsværd Sø i midten af Lyngby

SopLhyinegnhboyl-mTaaarrbraængkeKreormkmunusntuedsbtyild-er på gode muligheder for at opleve kunst Stadsbiblioteket byder på en lang række
elvinængoirncekgasreftarkeieftu.uobltgitTluilsioelrådnbfkeeryunargnnkssfiotutnnorgnersesrkpneteamohlrlgkiøug,rkseeuhernvveofsitnotrhrkSudåloedenprerdnh-bi ile.an.hpoålmkoomgmStuandesnbsibtloiostetøkersttieLkyunlgtubrye. lle kulturelle arrangementer som foredrag,
koncerter, teater, events og meget mere.
Biblioteket fungerer også som et kulturhus,
løbet af sommeren afholdes koncerter hvor byens borgere kan mødes om kultu-
og udendørs teater. rSetandseblilbelriootevkeetr en kop kaffe i Stadscaféen.
Entré: 65 kr. / 55 kr. studerende,
Sophienholm pensionister, samt grupper over 10 Lyngby Hovedgade 28
SsN4o5oypbnouSp8hogdirhn8piosegtihvieek4nlilneeuin0hnnjnohhgs40hetolohmrø07lmålr1mne@rdavlfatæfkrorr.rakdunbekdirgleeele.nrderkTueinnl ksutbncnyeasgrftee-- personer. Årskort 135 kr. Børn un- [email protected] 28
der 16 år gratis adgang. inMfaon@. - lttokr.sd. 1k0 -19. Fre 10 -16.
Læs mere på sophienholm.dk
THierslkollø.oig-bgsnseådctøeanregtn.eaer1f s11oto1-gsr1-o17umpd7.mae.rTnkeoMdr,erøansrhns.v.o1trael1ufah-tkde1oekrl9r.de.etsi. Stadsbiblioteket i Lyngby MLHLøøaerrl.n.li1.1g-0d0t-ao1-g5r1e.s:5S.luø.1knSk0. øe1t1-n1-.1951..1F-r1e5..10 -16.
HSeelålbigndinaggsteid:erlufokrket
EntSroép:hi6en5hoklrm. /- N55ybrkorv.esj t4u01derendeV,elbesøgt kulturtilbud i midten af
pen45si8o8n4is0t0e7r, samt grupper overLy1n0gby Sp&p&TåeaåVVawwråiibrrwbwuuæwnmmkw.ilnByM.nligMybgisklnbiiktroygoitrbdebboikeibybb.rdlbiibkofiobtleiro.kdtTkeakarbæk Bibliotek
perssoophnieenr.hÅ[email protected] 35 kr. Stadsbiblioteket byder på en lang
Børn under 16 år gratis adgangr.ække kulturelle arrangementer
LæHTsiermlsl.ige-dsraøegnep. 11å11--w1177w.. MTwoa.rnss.o. 1lpu1kh-1ki9ee.tn. holmse.ovdmenktsfoorgedmraegg,et koncerter, teater,
mere og fungerer
også som et kulturhus, hvor byens
borgere kan mødes om kulturen el-
ler over en kop kaffe i Stadscaféen.

Lyngby får hele syv letbanestationer, som kører fra Lyngby Station (billedet) i syd til Lundtofte i nord.

Den første tur med
letbanen køres i 2023

Det sporvognslignende togprojekt, som lige nu er i udbud, strækker sig over 28 stationer – heraf syv i
Lyngby – over 28 kilometer gennem ni kommuner fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Arbejdet starter næste
sensommer, og den første tur på banen køres i 2023 eller 2024 og vil have været 10 år undervejs

Af: Lars Schmidt nestationer, som vil fylde i by- og gadebil- hvor udbudsrunden blev sat i gang. Runden økonomien efter udbudsrunden ikke, kan
ledet. Mest markant formentlig i centrum af afsluttes i eftersommeren 2017, hvorefter projektet stoppes.
Lyngby og otte andre kommuner skal rigtig byen, hvor Klampenborgvej for at give plads ekspropriationerne sættes i gang. Samtidig
meget anlægsarbejde igennem, inden skin- til en station lukkes for biltrafik mellem går entreprenørerne i gang med at flytte de Fem minutters interval
nerne er i jorden og togvognene på plads til Kanalvej og Lyngby Hovedgade. el-, gas- og vandledninger, som vil være i Det er 11 kommuner, som sammen med sta-
at fragte de første passagerer fra DTU i nord vejen for byggeriet. Først i 2018 eller 2019 går ten og Region Hovestaden finansierer det 4
til Ishøj Station i syd. Drømmescenariet indeholder håb og selve anlægsarbejderne i gang. Den første tur mia. kroner dyre projekt. 1,3 mia. kroner af
forventninger om tiltrækning af flere vi- køres enten i 2023 eller 2024. de 4 skal gå til køb af tog. Lyngby-Taarbæk
Senest i 2024 – 10 år efter, at letbaneloven densvirksomheder og vidensmiljøer, som og Gladsaxe er de kommuner, som står for
blev vedtaget – forventer man, at Hoved- vil generere op til 20.000 flere arbejdspladser Letbanen har skabte dybe, politiske kløf- den største andel, fordi disse to kommuner
stadens Letbane kan køre sin jomfrutur. i området. Det forventes ligeledes, at 4.000 ter ikke mindst i Lyngby-Taarbæk, hvor den har flest letbanestationer. De to kommuner
Arbejdet, der blev indledt med en politisk daglige personture i bil flyttes over i letbanen, siddende, konservative borgmester, Sofia bidrager hver med 7,5 procent af det sam-
vedtagelse tilbage i februar 2014, forventes og det vil give færre biler på vejene og dermed Osmani, rent faktisk er kommet i mindretal. lede beløb.
at starte efter sommerferien næste år og vil også et mindre behov for parkeringspladser.
således vare i op til syv år. Debatten for og imod har varet længe og Men hvad får Lyngby-Taarbæk så for
I gang næste år kører – om ikke med uformindsket styrke pengene? Syv stationer fra Lyngby Station
Og hvad sker der så med Lyngby-Taar- Status på letbaneprojektet lige nu og her er, at – så med en vis styrke stadigvæk. til Lundtofte.
bæk derude i fremtiden? det blev endeligt vedtaget før sommerferien, Letbanen kommer til at køre langs Ring 3
Helt konkret vil Lyngby have syv nye letba- Modstanderne har kun én mulighed
tilbage for at få aflyst hele projektet. Holder

KGS.F U T URE30

LY N G BY

S

S Lundtoftegårdsvej

Klampenborgvej
S

28 kilometer er der fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Turen kommer til at tage 56 S
minutter.
Kommunalbestyrelsen har nu indsendt forslag til navne på de syv letbanestationer. Her er
ruten. De sorte klatter er stationerne – set oppefra: Lundtofte, Rævehøjvej, Anker Enge-
lunds Vej – DTU, Akademivej – DTU, Fortunbyen, Lyngby Centrum og Lyngby Station.

et godt stykke ad vejen og giver regionens 3,5 meter højt og 35 meter langt og vil Kommunalbestyrelsen besluttede efterføl- rer, der skal eksproprieres. Det kan være
borgere mulighed for at rejse på tværs af modtage strøm fra en køreledning. gende at sende nedenstående navneforslag forhaver, til- og frakørsler, hele huse og byg-
hele hovedstadsområdet. videre til Hovedstadens Letbane: ninger, haver, parker og parkeringspladser.
I Lyngby vil det tage otte minutter at kom- Lyngby Station, Lyngby Centrum, Fortun-
Letbanen vil køre med et interval på fem me fra endestationen i Lundtofte til Lyngby byen, Akademivej – DTU, Anker Engelunds Ved en ekspropriation skal ejeren af en
minutter i dagtimerne på hverdage og med Station. Hele turen fra Lundtofte til Ishøj vil Vej – DTU, Rævehøjvej, Lundtofte. ejendom afgive det ønskede mod en er-
10 minutter imellem hver afgang i aften- og tage 58 minutter. Turen fra Lyngby Station til statning.
weekendtimerne. Buddinge Station op til 10 minutter og turen Ekspropriationer
fra Lyngby til Glostrup 35 minutter. Når udbudsrunden er slut næste år, og en- Allerede nu ligger det fast, at tre grunde
Banen vil køre i et såkaldt tracé og vil på treprenøren valgt, vil letbaneselskabet gå i på Buddingevej og cykelforretningen på
langt de fleste strækninger være afskåret fra Letbanens tophastighed vil være 70 gang med at ekspropriere det, man vurde- Lyngby Station skal totaleksproprieres, lige
den øvrige trafik. km/t, men gennemsnitsfarten vil dog være som også Circle K-tankstationen på Klam-
væsentligt lavere: 30 km/t. penborgvej er i spil.
Letbanetoget vil være eldrevet og der-
med meget støjsvagt. Syv lokale stationer
De syv lokale stationer var i sensommeren
Hvert tog vil kunne tage mellem 200 centrum i en navnekonkurrence. 23 forskel-
og 300 passagerer, hvilket svarer til fire lige personer, virksomheder og foreninger
bybusser. sendte hele 71 forskellige forslag til Lyngby-
Taarbæk Kommune.
Gennemsnitsfarten
Letbanetoget vil være 2,65 meter bredt,

F U T UREKGS. 31

LY N G BY


Click to View FlipBook Version