RIAS_0517

Pikeur cap kr. 149,- // Bluse m. hætte Eskadron Donna kr. 449,- // Ridebukser Goode Rider kr. 999,- // Støvler Kystol kr. 2.200,-

Emma
Skjorte HV Polo kr. 449,-

Bluse Eskadron kr. 369,-
Ridebukser Mink Horse kr. 799,-

Støvler Dubarry kr. 2.499,-

Morten
Polo Euro-star kr. 599,-
Ridebukser Cavalleria Toscana kr. 2.250,-
Støvler Free Jump kr. 1.699,-



Jakke Cavalleria Toscana kr. 2.775,- // Polo Cavalleria Toscana kr. 900,- // Ridebukser Euro-star kr. 1.669,-
Bælte Cavalleria Toscana kr. 825,- // Støvler Kystol kr. 2.200,-

Bluse Nathalie kr. 799,- // Bukser Dubarry kr. 899,- // Støvler Dubarry kr. 2.199,-
Springsadel Stübben kr. 18.099,- // Trense 4horses kr. 399,-

Fleck springpisk kr. 410,- // Fleck pisk kr. 360,- // 4horses underlag kr. 349,-
Rider by Horse sadelunderlag kr. 589,- // Rider by Horse fluehætte kr. 249,-

Rider by Horse bandage kr. 449,-

Jakke Cavalleria Toscana kr. 3.300,- // T-shirt Eskadron kr. 225,- // Trense A-Equipment kr. 1.199,-

Emma
T-shirt Goode Rider kr. 879,-
Cardigan HV Polo kr. 720,-
Ridebukser Mink Horse kr. 999,-

Støvler Cavallo kr. 4.669,-
Fleck pisk kr. 625,-

Morten
Polo A-Equipment kr. 599,-
Hættetrøje Eskadron kr. 525,-
Ridebukser Pikeur kr. 1.549,-
Støvler Cavallo kr. 1.649,-

Fleck pisk kr. 379,-



Cavallo strømper kr. 130,- // Stübben sporer kr. 337,-
Stübben kandarstang kr. 1.029,- // Stübben underlagsbid kr. 415,-
Equest sadelunderlag kr. 630,- // Lasota Energy smykke kr. 499,-

Polo Cavallo kr. 589,-
Jakke Cavallo kr. 1.269,-
Ridebukser Cavalleria
Toscana kr. 2.250,-
Cap Dubarry kr. 199,-
Støvler Cavallo kr. 1.399,-

Polo HV Polo kr. 649,- // Ridebukser Mink Horse kr. 799,- // Bælte Mink Horse kr. 369,-
Støvler Cavallo kr. 1.399,- // Jakke Goode Rider kr. 1.299,-

Emma // Polo HV Polo kr. 449,- // Bluse Nathalie kr. 799,- // Ridebukser Nathalie kr. 1.699,- // Ridehjelm Scharf kr. 1.389,-
Morten // Polo Cavalleria Toscana kr. 900,- // Ridebukser Euro-star kr. 1.669,-



Morten // Bomberjakke uni-sex Kingsland kr. 1.049,- // Polo Kingsland kr. 549,- // Ridebukser Euro-star kr. 1.669,- // Panamahat Kingsland kr. 199,-
Emma // Skjorte Kingsland kr. 599,- // Stævnejakke Kingsland kr. 2.699,- // Ridebukser Mink Horse kr. 799,- // Ridehjelm Samshield kr. 5.650,-

CHAMPIONATERNE
ER PÅ VEJ!

– er din hest klar?

DRF’s championater for ungheste powered by Pavo & Everhorse i dressur og springning
starter op midt i juni. Inden da er der nogle ting du kan gøre, for at optimere dine
chancer for at din hest fremviser sig fra sin allerbedste side. Alle ønsker en hest
der på tidspunktet står knivskarp, har den rigtige energi og har bygget de rigtige
muskler. Lidt fokus på foderet er måske det sidste der gør den store forskel…

TEKST: MORTEN DUEHOLM LARSEN/PAVO RÅDGIVNING

Muskler Energi

For at kunne hjælpe hesten til at bygge og pleje muskler, skal Hesten får energi fra kulhydrater. Kulhydrater kan være kom-
vi have rigeligt proteiner i rationen. Netop proteiner og ikke plekse eller letoptagelige. De letoptagelige kulhydrater er
mindst kvaliteten af disse kan være et problem. Via de godt sukkerbundne og stivelse, som i maven og tyndtarmen bliver
300 stråfoderanalyser Pavo får lavet årligt, kan vi se et mar- nedbrudt gennem enzymer. På den måde får hesten meget
kant fald af protein (og energi). Det stiller et større krav til vo- og hurtig energi. Det er vigtigt, at nedbrydelsen af de letop-
res kraftfoder. Har man eksempelvis stråfoder med et lavere tagelige kulhydrater virker, ellers kan sukker og stivelse i tyk-
indhold end 60 gram/kg tørstof kan det være svært at opnå tarmen betyde, at tarmfloraen kan blive ødelagt. Det betyder
proteiner nok til en sportshest i intenst arbejde eller ungheste at korntyper som byg, hvede og majs skal varmebehandles,
i en opstartsfase. Her kan der med fordel bruges et tilskud af for at hesten kan udnytte stivelsen. Korn i form af flager er
Pavo TopSport, som indeholder 20% protein og 18% råfedt. en billigere proces, men også med noget lavere optagelighed
Ved at supplere med dette foder, vil man hjælpe hesten med end varmebehandling.
hurtigere og mere effektivt at få opbygget muskler. Hvis du Fibre er komplekse kulhydrater, som kun kan udnyttes i he-
har en stråfoderanalyse, så lad os hjælpe dig med at finde det stens tyktarm ved hjælp af bakterier, og som så bliver lavet
rigtige foder, der passer til dit stråfoder. om til nyttige næringsstoffer. Dette giver en længerevarende

Eksempler på daglige foderplaner til 4-6-års heste i daglig træning med henblik på championater:

Pavo Pavo Pavo Pavo Pavo Pavo Pavo
Eplus
AllSports SportsFit* TopSport Triple P Nature’s Best E’lyte

Alm. hest: 2,5 kilo 100 gram

”Varm” hest: 1 kilo 2 kilo 100 gram 50 gram

Mangler muskler: 2 kilo 1 kilo 100 gram

Mangler power: 2 kilo 1 kilo 100 gram

Mangler udholdenhed: 2,5 kilo 0,5 kilo 100 gram

+ 1,25-1,5% stråfoder/legemsvægt

* eller Pavo EnergyControl

h266 RIRDIDEEHHEESSTTEENN 0095//1137

ADVERTORIAL

ANNA KASPRZAK, OL­ og lands­
holds­rytter, om Victoria’s Secret,
vinder af sidste års 5­års championat:
”Jeg synes, at vi har rigtig godt styr på
Victoria’s Secret nu ift. foder. Hun ser
godt ud, og har tilpas med energi under
arbejde. Generelt får mine heste Pavo
SportsFit, men Vicky får Pavo Nature’s
Best og Pavo TopSport. Hun har meget
energi, så derfor Pavo Nature’s Best da
det er uden havre, og Pavo TopSport
fordi hun forbrænder rigtig hurtigt og
der er godt med fedtstof i TopSport.
Hun bliver fodret 4 gange dagligt, hvor
hun får et halvt fodermål af hver plus
en stor håndfuld lucerne og hø. Om
formiddagen får hun et fodermål Pavo
SlobberMash.
Hun er enormt madglad, hvilket er rigtig
dejligt, men det er derfor også vigtigt, at
vi overholder fodertiderne – især fordi
mine heste bliver fodret så tit, og mål­
tiderne derfor ikke må komme for tæt
på eller for langt fra hinanden.”

TANJA RUSOVIC, træningsstald ved Sabro og
flere gange vinder og finaledeltager ved championater:
”Når jeg får en hest i træning, starter jeg altid med at
fodre dem med Pavo AllSports.
Efter nogen tid med arbejde, vurderer jeg om den har
brug for ekstra energi og fylde, og så kører jeg den
over på enten ren Pavo EnergyControl eller 50/50 på
Pavo AllSports og Pavo EnergyControl.
Har jeg ikke hesten så lang tid før den skal præstere,
giver jeg den Pavo Eplus tilskud, for at afhjælpe
mælkesyren og holde den smidig under træning.
Hver aften får de alle sammen lun Pavo SlobberMash
og Pavo DailyPlus.
Jeg har haft en hest med til championatsfinalen
2016, og godt 2 måneder før stævnet, begyndte jeg
at blande 50/50 af Pavo TopSport og Pavo Energy­
Control, og det syntes jeg fungerede rigtig godt.
I Herning 2017 havde jeg to med til ungheste­
championatet, og her gjorde jeg det samme – ca.
2 måneder før begyndte de at få 50/50 af Pavo
EnergyControl/Pavo TopSport. Og igen havde begge
heste rigeligt med energi, ingen træthed, ingen
stivheder og de så begge supergodt og veltilpasse ud.
Så det er en ting jeg vil gøre fremover til de lidt større
opgaver, hvor det kræver lidt ekstra af hestene.”

hRIDEHESTEN 05/17 67

ADVERTORIAL

BO HØSTRUP, international dressur­
rytter: ”Her i stalden har vi p.t. en ny
talentfuld 3­års hest i gang med henblik
på næste års championater. Vi har
stor succes med Pavo SportsFit. Pavo
SportsFit, som ud over at være utrolig
god til de ældre konkurrenceheste, så
bliver den også godt modtaget hos de
unge. Derudover er det et must, at
de alle får Pavo SlobberMash til nat.
Alle heste står på libitum adgang til
godt hø og økologisk hvedehalm. Og
selvfølgelig elektrolytter – især under
spidsbelastninger og om sommeren.
Det gør det egentligt ret simpelt, men
utrolig effektfuldt. Vi er super tilfredse
med de suppleringsmuligheder, som
Pavo foder byder på, hvis der skulle
være behov for at supplere med tilskud
til ekstra muskelopbyggende eller andet.
Vi testede bl.a. Pavo TopSport, da det
kom frem. Den hest fra Tyskland, jeg
havde, udviklede sig hurtigt og blev
mere komplet på det.”

energi. Især pektinfibre er meget nemt optagelige og har en bibeholde energien, ved at give elektrolytter inden arbejde
god præbiotisk effekt. Produkter som Pavo SpeediBeet inde- – både under træningen op til kvalifikationen, men bestemt
holder flere pektinfibre end græs. også på selve dagen.
Olie, der optages i mave og tyktarm, er også en mere og mere
brugt energikilde til heste og giver længerevarende energi. Antioxidanter
Så groft sagt – har vi en hest der er lidt for ”varm”, skal vi fodre
mere med energikilder fra fibre (stråfoder/roeflager osv.) og Frie radikaler dannes i kroppen under den almindelige for-
olie. Mangler vi derimod lidt mere tænding kan mængden af brænding, under stofskifteprocesser og som følge af miljøpå-
stivelse øges. Vi oplever mere og mere heste der reagerer på virkninger. Antioxidanter er naturlige eller kunstige stoffer,
havre, som er en hurtig tilgængelig energikilde, men som også der hjælper med at begrænse de skader, som frie radikaler
påvirker et ”lykkehormon” så hesten bliver mere frisk. Der- laver. De forsyner de frie radikaler med et elektron, og derved
for brugte man i gamle dage havre til krigsheste. De meget undgås at andre mere livsvigtige væv og systemer angribes.
forædlede heste, som man avler i dag, er også mere sensible Når en hest arbejder, har den behov for at kunne neutralisere
og har måske ikke behov for det. For meget korn (og for lidt de her affaldsstoffer som mælkesyre osv. Det kan du hjælpe
stråfoder) i rationen har også andre negative konsekvenser, med ved at give den produkter der indeholder rigeligt E-
som øget risiko for mavesår osv. vitamin og selen.
Pavos brede sortiment af sports- og tilskudsprodukter har
Elektrolytter igennem flere årtier hjulpet adskillelige ekvipager til tops
både i Pavo Cup i Holland og herhjemme i DRF’s champio-
En hest sveder faktisk mere end man tror. Den kan ved let nater for ungheste powered by Pavo & Everhorse.
motion på en alm. forårs-/sommerdag på 20 grader tabe 2-4
liter væske og ved hårdt arbejde helt op til 19 liter væske! Så Vi håber at se dig til finalen på Blue Hors i oktober!
hvis man forestiller sig en normal championatshests dag,
som starter tidligt, det er omkring de 20 grader, man kører Vil du have hjælp til en foderplan?
hen til stævnepladsen i traileren/transporteren, og så skal Kontakt Pavo på
den ud i fremmede omgivelser og vise det, I har trænet på i
et par måneder. Den vil svede ekstremt! Her er bestemt også [email protected] eller +45 7483 3901
et ekstra behov for at erstatte alle de elektrolytter, såsom na-
trium, klorid og kalium, den mister. Så hjælp hesten med at

h64 8 RIRDIDEEHHEESSTTEENN 0095//1137

EXPERT IN PERFORMANCE

!Opnå dine

NYHED : Royal Horse foder nu i Danmark!

International Horse Riders Team ROYAL HORSE

Crédits Photos : Scoopdyga

Lone Bang LARSEN Kasper H. HANSEN Philippe ROZIER Roger Yves BOST
DARWIN TOFTAGERGAARD JEMOUSIN VAN DEN DAEL RAHOTEP DE TOSCANE SYDNEY UNE PRINCE

For yderligere information kontakt os på 75 62 96 69 · [email protected] HorseCrown

hRIDEHESTEN 05/17 69

FAGLIGT • Forskning på KU Sund

KRONISKE SÅR

– og bakterielle biofilms betydning

Sårheling på hesteben er ofte kompliceret og langsommelig. Nyeste
forskning tyder på at bakterielle biofilm er medvirkende til dette

Elin Jørgensen tilser
en sårpatient med
et kompliceret sår
på en bagpibe.

h70 RIDEHESTEN 05/17

TEK ST: ELIN JØRGENSEN, DYRL ÆGE OG
PH.D.-STUDERENDE FOTO: PRIVAT

Mine undersøgelser viser, at biofilm hos heste, ligesom hos
mennesker, påvirker sårhelingen negativt

V i er alle opdraget til, at en væsentlig del af hestens meget svært ved at hele deres fodsår. Diabetespatienter har
daglige røgt og pleje er at tjekke hesten for sår og ligesom hesten et nedsat immunforsvar i forhold til sårhe-
skrammer. Og hvorfor er det vigtigt? Det er det, ling, og dette giver grobund for at tro at biofilm også kan
fordi heste jo har det med at komme til skade, og sår he- være til stede i hestes bensår og påvirke helingen dårligt.
ler langt bedre hvis de får korrekt behandling fra starten. Indtil videre er dette meget lidt undersøgt hos heste, og der-
Selvom sår opdages med det samme og god behandling for en væsentligt del af Elin Jørgensens forskningsområde.
iværksættes i samråd med dyrlægen, har nogle sår det al- – Med inspiration fra den viden, man har om sårheling hos
ligevel med at blive kroniske. Særligt sår, der ikke kan syes mennesker, håber jeg, at min forskning kan hjælpe nogle af
eller hvor stingene springer op, kan få problemer med kro- alle de heste, der har kroniske sår, til et bedre og hurtigere
nisk sårheling. helingsforløb, siger Elin Jørgensen.

Bensår heler dårligere end kropssår Hvad er bakterielle biofilm?
Sår på kroppen af heste heler langt bedre end bensår. Der Bakterielle biofilm er en klump af bakterier, der har om-
er lavet mange undersøgelser af dette fænomen, og en af de givet sig med en beskyttende kappe af en ”avanceret slim”.
ting der spiller ind og giver dårlig sårheling på hestes ben Når først bakterierne sidder inde i denne kappe er de gan-
er en nedsat blodgennemstrømning og dermed en ringere ske modstandsdygtige overfor såvel immunforsvaret som
tilstrømning af hvide blodlegemer. – De hvide blodlegemers antibiotika. – Jeg tænker på biofilm som en slags fæstning,
funktion er at rydde op i såret, forklarer Elin Jørgensen, der hvor bakterierne forskanser sig og har et supergodt forsvar
til dagligt forsker i sårheling hos heste. Den oprydning, der overfor ”fjender” såsom immunforsvaret og antibiotika, for-
skal ske efter en sårskade, er bl.a. at alt dødt væv og bakterier klarer Elin Jørgensen. – Alle kender til biofilm, det er bare
skal fjernes af immuncellerne, først efter denne oprydning at køre tungen henover tænderne, den smule plak der dagligt
kan produktion af nyt sårvæv og sidenhen arvæv foregå sætter sig på tænderne mellem tandbørstningerne er biofilm,
planmæssigt. Formindsket tilstrømning af hvide blodle- siger Elin Jørgensen. Indtil videre er biofilms påvirkning af
gemer og for langsom oprydning i såret giver anledning til sårheling hos heste meget dårligt belyst, og derfor har Elin
langsommelig eller ophørt sårheling. Jørgensen kastet sig over dette spændende forskningsområde.

Bakterielle biofilm påvirker sårhelingen negativt Forskning i biofilms betydning for hestes sårheling
Hos mennesker ved man at bakterielle infektioner med dan- I den første del af Elin Jørgensens forskningsprojekt har hun
nelse af biofilm påvirker sårhelingen negativt. Biofilm er undersøgt vævsprøver fra sår og fundet flere og større bio-
således en af årsagerne til, at patienter med diabetes har film i kroniske bensår fra heste end i andre typer sår. – Mine

hRIDEHESTEN 05/17 71

FAGLIGT • Forskning på KU Sund

ELIN JØRGENSEN Biofilm er en slags
fæstning, hvor bakterierne
• 36 år
forskanser sig og har
• Uddannet dyrlæge fra den Konge- et supergodt forsvar
lige Veterinær- og Landbohøjskole overfor ”fjender” såsom
(nu KU-SUND) i 2007. immunforsvarets celler

• Har arbejdet som hestedyrlæge på og antibiotika
Kasernens Hesteklinik i Næstved
og på Universitetshospitalet for undersøgelser viser, at biofilm hos heste, ligesom hos
Store Husdyr, 2007-2015. mennesker, påvirker sårhelingen negativt. Det er
ikke let at påvise biofilm i sår, da bakterier i biofilm
• Uddannet indenfor veterinær kiro- netop er gode til at forskanse sig, og de kan derfor
praktik ved International Academy i mange tilfælde ikke dyrkes i laboratoriet. Almin-
of Veterinary Chiropractic i 2009. delige svaberprøver vil oftest ikke kunne finde disse
bakterier, så derfor er mere avancerede undersøgelser
• Ansat siden 2015 som ph.d.-stu- nødvendige for at diagnosticere tilstedeværelse af
derende ved Institut for Klinisk Ve- biofilm. Elin Jørgensen samarbejder med Coster-
terinærmedicin med hovedvejleder ton Biofilm Center på Det Sundhedsvidenskabelige
Stine Jacobsen, professor og euro- Fakultet, Københavns Universitet, hvor der findes
pæisk specialist i stordyrskirurgi. meget avancerede mikroskoper, som efter særlige
farvningsmetoder gør det muligt direkte at se bio-
• Forsker i sårheling hos heste og film i sårvæv. Udover at Costerton Biofilm Center
biofilms påvirkning af sårhelingen. har det rigtige apparatur til påvisning af biofilm,
har de også en utrolig stor ekspertise på området og
• Derudover tilknyttet Universitets- stedet er verdenskendt for deres forskning indenfor
hospitalet for Store Husdyrs biofilm i forbindelse med infektioner hos mennesker.
medicinske bagvagtsordning. – Det er en stor fornøjelse og ære at arbejde sammen
med forskerne på Costerton Biofilm Center, da de
h72 RIDEHESTEN 05/17 har utrolig stor erfaring med de nødvendige teknik-
ker indenfor biofilmforskning, siger Elin Jørgensen.

Udover at påvise biofilm i hestes bensår skal Elin
Jørgensens projekt også belyse hvilken betydning
disse biofilm har i sårene, og derfor skal der laves en
lang række undersøgelser af hvordan immunforsva-
ret reagerer på disse biofilm. Noget af dette arbejde
vil Elin Jørgensen udføre i Italien senere i år, dette
bliver i samarbejde med forskere på universitetet i
Pisa, der har specialiseret sig indenfor særlige un-
dersøgelser af immunforsvaret i hestesår.

Fra kliniker til forsker
Elin Jørgensen har været praktiserende hestedyr-
læge i mange år, inden hun valgte at blive ph.d.-

equalityline.se

Foto: Lone Mølgaard

BIOFILM

Biofilm er klumper af bakterier. Når bak-
terierne på denne måde forskanser sig,
bliver de meget svære at bekæmpe både
for immunforsvaret og for antibiotika. Den
bedste måde at bekæmpe biofilm på er
ved direkte at fjerne biofilmen ved at
skære bakterierne væk, altså ved kirur-
gisk oprensning af såret. Antibiotika har
normalt ingen effekt overfor biofilminfek-
tioner i sår og bør derfor undgås. Der un-
dersøges mange andre mulige behand-
lingsmetoder, omend intet endnu viser god
effekt. Under Elin Jørgensens forsknings-
projekt vil behandling af biofilminfektioner
i hestesår ligeledes undersøges.

Make the difference

Mikroskopibillede af bakterielle biofilm i
såroverfladen hos en hest med et kronisk
bensår. Bakterierne er farvet med rødt og
hestens væv er blåt. Det ses at bakterierne
ligger i en stor klump, altså en biofilm.

Find din forhandler på

www.equalityline.se h 05/17 73
RIDEHESTEN

FAGLIGT • Forskning på KU Sund

studerende. – Jeg har altid haft interessen for forskningen – Jeg nyder det kliniske arbejde med hestene, det giver mig
og det at fordybe sig i et emne, men jeg synes, at det er blod på tanden (nogle gange helt bogstaveligt) til at fort-
vigtigt også at være en god kliniker for at forstå hvilke sætte min forskning med at hjælpe heste med sårskader,
”videnshuller” vi mangler at få udfyldt, og ligeledes for at og jeg nyder samarbejdet med mine dygtige kollegaer her
have forståelse for hvilke muligheder der er for behandling på hospitalet, siger Elin Jørgensen.
af heste med kroniske sår. – Min hovedvejleder, professor
Stine Jacobsen, har i mere end 15 år arbejdet klinisk med Kommer også mennesker til gavn
sårbehandling hos hest, og er Danmarks førende ekspert
på området. Samtidig er hun en af Europas mest aktive Ca. 1-2% af befolkningen vurderes at have kroniske sår, og
forskere indenfor dette felt, og det er netop denne kombi-
nation af forskning og klinik, der tiltrak mig ved projektet. Elin Jørgensens forskning kan forhåbentligt også hjælpe
At kunne opnå ny viden ved hjælp af avancerede labora-
toriemetoder, som umiddelbart efter kan implementeres i mennesker, idet heste og mennesker, herunder f.eks. dia-
klinikken til gavn for sårpatienter, er væsentligt for mig
som forsker. betespatienter, har ensartede helingsproblemer. – Det vil

Elin Jørgensen har ikke helt kunnet slippe det kliniske være skønt ikke bare at kunne hjælpe heste til bedre he-
arbejde, og derfor er hun glad for at være en aktiv del af
Universitetshospitalet for Store Husdyrs vagtbemanding. ling, men også de mange mennesker, der lider af kroni-

ske sår, siger Elin Jørgensen. På den lange bane kunne

det være en drøm at bidrage til udvikling af nye og bedre

behandlingsmetoder, så problemerne med sårinfektioner
h
minimeres.

HJÆLP min hest har fået et sår

Tilkald altid dyrlæge, hvis du er det mindste i tvivl om et
sår – og nogle gange også, hvis du ikke er i tvivl!

Overfladiske skrammer og små sår og i nogle tilfælde ligefrem hæmmer springer op, der går hen og bliver kro-
kan du som ejer i mange tilfælde selv sårhelingen. Ved halthed, feber eller niske. Ved behandling af denne type
behandle. Dog skal man være meget nedstemthed hos hesten bør dyrlæ- sår er et godt samarbejde mellem ejer
opmærksom på sårenes placering, idet gen altid kontaktes, tilråder Elin Jør- og dyrlæge nødvendigt, da såret jævn-
selv ganske små sår (stiksår) henover gensen. ligt bør tilses (ca. hver 3.-4. dag) for at
led kan være meget farlige, da de po- vurdere næste behandling, herunder
tentielt kan forårsage ledbetændelse Større sår kræver dyrlægehjælp, kirurgisk oprensning, type af forbin-
mv. Mange skrammer og små sår kan da disse bør oprenses grundigt, også ding, immobilisering, lokalbehand-
behandles med godt resultat ved at i dybden, og om muligt bør alle sår ling og evt. udvidede sårundersøgelser
området dagligt renses med vand el- syes. Hvis der er sket for stort vævs- (fx røntgen- og ultralydsundersøgel-
ler saltvand og evt. forbindes, hvoref- tab er det ikke altid muligt at sy såret, ser). – Ved komplicerede sår kan hen-
ter såret hurtigt vil hele. – Undgå be- og helingen vil skulle ske fra bunden. visning til hospital være nødvendigt,
handling med cremer, sprays, sæber, Denne åbne sårheling vil altid foregå og her på Universitetshospitalet for
”husholdningskemi” mv. medmin- væsentligt langsommere end for sår, Store Husdyr modtager vi patienter til
dre dette er aftalt med egen dyrlæge, der kan syes. I nogle tilfælde er anti- alle former for sårbehandling, fortæl-
da disse produkters effekt er ukendt biotika nødvendigt. Det er oftest de ler Elin Jørgensen.
ikke-syede sår eller sår, hvor suturen

TSJ

h74 RIDEHESTEN 05/17

VI VæLgER OgSå INgDAM’S

Nathalie zu Sayn- Andreas Cathrine Severo Jurado Lone Bang Anna
Dufour López Zibrandtsen
Wittgenstein Helgstrand

Thomas Victoria Alexandra Ann  Sofie Vi laver sadler
Dresler Vallentin Gerstoff Sørensen Gerstoff Sørensen til ALLE typer
heste og ryttere

Undgå behandling med PASSIER Dag-til-dag-sadelservice på
cremer, sprays, sæber, OPTIMUM Sjælland.
”husholdningskemi” mv. MONO Akuttider i Sadelhuset
medmindre dette er aftalt Jylland og Fyn: 3 - 5 dage.
med egen dyrlæge, da disse Singleflap. Eget sadelmageri og ridebane
produkters effekt er ukendt Ultratæt kontakt
og i nogle tilfælde ligefrem takket være
hæmmer sårhelingen PASSIER’s unikke
bom , der kan
ændres. Str. 16-
18”. 16 bomvid-
der. Valgfri
schenkelstøtte
og sæde-
udformning.
30.000,-

Udkørende sadelservice overalt

Mere end 300 sadler på lager

Stort udvalg også i brugte

Eget sadelmageri og ridebane

Skræddersyet til hest og rytter
fra 13.900,- incl. kørsel,
rådgivning, måltagning

PASSIER • BUTÈT• PRESTIgE
HERMÈS • CLINCHER• HÖPFNER •

RÖÖSLI • KIEFFER• MAUREL
CROWN • IDEAL ..Og MANgE FLERE

Altid mere
end 300 nye og

brugte sadler
på lager

Autoriseret af verdens førende
sadelfabrikanter
Næsten 30 års erfaring

Vi håndterer 1200-1500 sadler/år
Samarbejder med dyrlæger,
kiropraktorer og fysioterapeuter
Uvildig rådgivning
Ikke forpligtet af medlemsforhold

Kronisk bensår hvor arvævet hvælver over XPAND  GIRTH ®
hudniveau. Her er grundig undersøgelse af
dyrlægen nødvendig for at planlægge den Den delte gjord med ekstra stor trykaflast-
videre behandling. Ved røntgenundersøgelse ning og maximal flexibilitet både frem og
af denne hest fandtes et lille knoglefragment.
Såret blev herefter oprenset, knoglestumpen bag. Vælg læder, medicinsk lammeskind,
fjernet og såret forbundet med særlige neoprene, sympaflex: : Fra: 1.698-
forbindingsmaterialer, hvorefter heling indtraf.
Billede venligst udlånt af Stine Jacobsen. I N G D A M ’ SS a d e l C o m p a n y • C o n c e p t • B i o e n e r g y

HUMLEBækVEJ 58 • 3480 FREDENSBORG

TSJ TEL +45 49 16 00 47 • [email protected]

www.ingdams.com

ingdams-sadelservice.dk • ingdams-brugtesadler.dk

I  DIN  STALD eller HOS  OS? PBMERARUJFgETK+T-Lø6LRøR
dage 27
Vil du komme til Sadelhuset, hjælper
vi dig ekspres mandag, fredag og hRIDEHELSuTkENket 1305. /o17g 207. 5maj
visse lørdage her. Xtra stort udvalg
af brugte sadler på Brugt+Perfekt-
dage. Ny eller brugt? kontrol af egen
sadel? Tidsbest.: 49 16 00 47.

FAGLIGT • DRF’s veterinærkonsulent om: smitsom sygdom

SMITSOM SYGDOM OG

STÆVNESTART

Dansk Ride Forbund har regler for håndtering af smitsom sygdom

TEKST OG FOTO: DYRLÆGE METTE ULDAHL

Når en smitsom sygdom bryder ud i en hestestald vil man Regler for stævnestart
forsøge at begrænse smitten til andre heste i stalden og til Generelt gælder det, at syge heste ikke må starte stævne
andre stalde. Smitsom sygdom medfører en vis risiko for he- (DRF Fælles reglement, 10.1). Mere specifikt er der et af-
stene, der bliver syge, og koster altid penge i form af aflyste snit omkring håndtering af smitsom sygdom (DRF Fælles
aktiviteter, heste der ikke kan rides og dyrlægebehandling. reglement, 11).

Smitsom sygdom skal derfor begrænses mest muligt ud I afsnittet fremgår det, at en stævneplads, som har været
fra fornuftige forholdsregler. anbefalet lukket pga. smitsom sygdom af en dyrlæge, tid-
ligst kan afholde stævne, 10 dage efter at sidste hest/pony er
Stævner er for raske heste raskmeldt. Heste/ponyer fra stalde, der har været anbefalet
Dansk Ride Forbund har derfor regler for, hvordan smit- lukket af en dyrlæge, har ikke lov til at deltage i stævner,
som sygdom skal håndteres i forhold til at undgå unødig uanset om hesten viser sygdomstegn.
spredning af sygdom til raske heste og stalde ved aktiviteter
afholdt i forbundet. Reglerne er der for at beskytte hestene Heste, der har tegn på smitsom sygdom,
bedst muligt, men også for at begrænse de meget store øko- må ikke starte stævne, før de har en
nomiske omkostninger, der er forbundet med ukontrolleret minimal risiko for at smitte andre heste
spredning.
I praksis betyder det, at hvis heste viser sygdomstegn, som
Heste, der har tegn på smitsom sygdom, må ikke starte feber, næseflåd o.l., er de udelukket fra stævnestart, og stal-
stævne, før de er raske, og har en lav risiko for at smitte an- den, hvor de står, må ikke afholde stævner.
dre heste. En stald eller en stævneplads, med smitsom syg-
dom, må derfor heller ikke afholde stævne, før sygdommen Karantæne
er overstået, og smitterisikoen er minimal. Ofte tager dyrlæger prøver fra en syg hest, for at undersøge
hvilken sygdom, det drejer sig om, eksempelvis kværke eller
Man taler om ”minimal” smitterisiko fordi, der ved mange
af de smitsomme sygdomme, er heste, der bærer på virus
eller bakterier, uden at de er syge selv. De er raske smitte-
bærere, og kan sprede sygdommen, uden vi kan identificere
dem som smittekilde. Man kan altså ikke tale om at fjerne
en risiko for smitte helt, kun at minimere.

Det er også baggrunden for udformningen af DRF’s reg-
ler omkring håndtering af smitsom sygdom:

h76 RIDEHESTEN 05/17

Hvis hesten har
symptomer på

smitsom sygdom,
som feber, næseflåd,

hævede lymfekirtler
eller andet, så må
den ikke deltage
i stævner.

herpesvirus. Prøveudtagning til at stille en specifik

diagnose, er vigtig for dyrlægernes behandlingsstra- VETERINÆRKONSULENTENS
OPGAVE I DANSK
tegi, men uanset om der kan stilles en diagnose ud RIDE FORBUND

fra prøverne eller ej, gælder det, at heste, der udvi- Dansk Ride Forbund beskæftiger sig løbende med
evaluering og udvikling af hestevelfærd. Når det
ser symptomer på smitsom sygdom, er udelukket fra drejer sig om hestevelfærd er det ofte forbundets
veterinærkonsulents opgave i samarbejde med
stævner. udvalgene, bestyrelsen og administrationen i DRF,
at komme med veterinærfaglige input til udvikling og
I reglerne er der angivet et minimum på 10 dage, løsninger.

hvor alle heste i stalden skal have været raske, inden Ridehesten har bedt DRF’s veterinærkonsulent Mette
Uldahl skrive en artikelserie om nogle af de opgaver,
stalden kan åbnes for aktiviteter igen. Det skal forstås hvor hun har været involveret i rideforbundets arbejde.

på den måde, at den praktiserende dyrlæge i stalden I løbet af de næste måneder vil Mette Uldahl, med
udgangspunkt i Dansk Ride Forbunds reglement,
laver en dyrlægefaglig vurdering af, hvor lang tid der forklare hvilke overvejelser, der ligger bag forskellige
afsnit i Dansk Ride Forbunds reglement.
skal gå, inden smittefaren er minimal. I nogle tilfælde
I serien kommer I til at høre om ponymåling (april 2017),
kan det være 10 dage, i andre tilfælde kan det være smitsomme sygdomme, distancerytteres deltagelse i
stævner i G7-landene, vaccination, doping, identifikation
4-6 uger eller mere. af heste og godkendelse af udstyr.

Lukningsperioden (karantæneperioden) vil afhænge

af typen af sygdom, hestene i stalden, faciliteternes

udformning og tidligere forløb af sygdom i stalden.

Det er altid individuelt, hvornår en given stald vur-

deres, at have en minimal risiko for at overføre smitte

til andre heste.

I de få tilfælde, hvor der er problemer med at fast-

sætte en faglig forsvarlig varighed af lukningsperioden

for en stald, vil DRF’s veterinærkonsulent, i tæt dia-

log med de implicerede dyrlæger, fastsætte længden.

Af reglerne fremgår det, at genåbning af en stæv-

neplads kan ske efter en dyrlæge har gennemgået be-

sætningen, og fundet den smittefri, og meddelt d›e››t
skriftligt til DRF’s veterinærkonsulent.

hRIDEHESTEN 05/17 77

FAGLIGT • DRF’s veterinærkonsulent om: smitsom sygdom

DANSK RIDE FORBUNDS
VETERINÆRKONSULENT

Mette Uldahl
Fagdyrlæge i sygdomme vedr. heste
Int. certificeret kiropraktor, hest
Medejer af Vejle Hestepraksis
Veterinærkonsulent for Dansk Ride Forbund
National Head Veterinarian FEI Denmark
Medlem af bestyrelsen for FEEV
(Federation of European Equine Veterinary Associations)
Formand for FEEVA’s komite for handels-
undersøgelser af heste i Europa
Formand for ankenævnet for hovpleje og beslag

Der er ingen, som ønsker at få sygdom med hjem efter et stævne

Dyrlæger og DRF samarbejder praksis vil det dog sjældent kunne lade sig gøre, og forekom-
Kravet, om information og tilbagemelding til rideforbun- mer derfor også yderst sjældent, og kun efter meget grundige
det, er indskrevet, da der jævnligt opstår stor opmærksom- overvejelser omkring minimering af smittefare.
hed, på godt og ondt, omkring tilfælde af smitsom sygdom
i en stald med stævneheste eller på en stævneplads. Ved at Raske heste, der står opstaldet i en stald, hvor der er smit-
have indskrevet i reglerne, at der skal gives information til som sygdom, kan som nævnt ikke starte stævne, men hvis
rideforbundets veterinærkonsulent, kan rideforbundet sikre de bliver flyttet til en facilitet uden sygdom, og står der, i en
ensartede forhold i forhold til de faglige principper omkring karantæneperiode svarende til den, de er flyttet fra, uden at
håndtering af smitsom sygdom, hvis der opstår problemer, vise tegn på sygdom, så må de gerne starte stævne igen, når
men vil samtidig også kunne informere interesserede om, at perioden udløber.
der er styr på håndteringen, hvis det er tilfældet.
Pas på hestene
I praksis foregår håndtering af smitsom sygdom dog ofte
ved, at de implicerede praktiserende dyrlæger i stalden vare- DRF’s regler for håndtering af smitsom sygdom er lavet, for
tager foranstaltninger i stalden efter fornuftige dyrlægefag-
lige principper, og henvender sig til DRF’s veterinærkonsu- at alle kan føle sig trygge ved at komme til aktiviteter, hvor
lent, hvis der opstår problemer eller ved tvivlsspørgsmål.
der samles heste fra mange forskellige steder.
I henhold til reglerne er det i teorien muligt, at afholde
stævne på en stævneplads, hvor et særligt staldafsnit er luk- Der er ingen, som ønsker at få sygdom med hjem efter et
ket pga. smitsom sygdom, men hvor resten af faciliteterne
på stedet ikke har kontakt med dette isolerede staldafsnit. I stævne. Som rytter er man nødt til at kalkulere med, at man

møder problemet et vist antal gange i ens karriere, men også

være tilpas med, at man, ved at overholde reglerne på områ-

det, medvirker til, at antallet af gange minimeres. h
På den måde passer vi på hestene sammen.

LBJ

h78 RIDEHESTEN 05/17

Når heste samles på forskellige
stævnepladser, er det vigtigt,
at der ikke spredes smitsomme
sygdomme blandt dem. Her ses
en hest i en boks til udtagelse af
dopingprøver ved et stævne.

hRIDEHESTEN 05/17 79

--------------------------------------------------------------------------------------

Hjemmesiden til dig!

- BILLIG HJEMMESIDE
- NEM AT BRUGE

- 100% MOBILOPTIMERET
- GRATIS HOTLINE

RING PÅ:

99 400 444

og få en uforpligtende snak om
hvad vi kan gøre for dig

WIGAADENDK . 155538

h80 RIDEHESTEN 05/17

GRAFISK DESIGN I WEB I FOTO I TEKST

-- -----------------------------------------------------------------------------------
Et lille udpluk af vores mere end 1000 tilfredse kunder:

hippolyt.dk bluehors.dk artdressur.dk dcb.dk

duusvinkælder.dk varmblod.dk jarnes.net titancontainers.com

henrikcarlsen.dk slangerupgaard.com tlbyg.dk utrolle.com

Så tilfredse er vores kunder:

Topsport Camitz Equestrian

Vi valgte Wiegaarden Media go2net, fordi de er de Vi valgte go2net, fordi selv jeg kan finde ud af at sætte
førende indenfor ridesporten herhjemme, har finger- tingene op, så det ser nogenlunde ud. – Og så synes vi,
en på pulsen, har et supergodt billedarkiv, og fordi det er fint, at vi har adgang til at bruge billederne fra
hjemmesiden har ry for at være meget brugervenlig. den store billeddatabase på Ridehesten.com. Det er også
Samtidig får man god support og inspiration hos smart, at man ved hjælp af et enkelt klik kan lægge sine
Ridehestens/Wiegaardens medarbejdere. Vi og vores salgsheste fra Ridehesten.com på sin egen go2net side.
samarbejdspartnere er meget tilfredse med resultatet,
som ser både eksklusivt ud og er overskueligt sat op. Linus Camitz
www.camitz.dk
Charlotte Sandergaard
www.topsport.dk

ER DU KLAR TIL AT HØRE M ERE OM, HVAD VI KAN TILBYDE DIG?

RING NU PÅ 99 400 444 hRIDEHESTEN 05/17 81

FAGLIGT • Træningsserie – dressur

DET GODE

galoparbejde leder frem til pirouetterne

I galoppirouetterne skal rytteren sidde let og støtte hesten.

h82 RIDEHESTEN 05/17

Før hesten er klar til at begynde at lave galoppirouetter, skal
den reagere for en let hjælp. Brug af for kraftige hjælpere
i pirouetterne betyder, at hesten mister balancen

TEKST OG FOTO: BRITT CARLSEN • [email protected]

Galoppirouetten er den højeste form for samling, man skal Hun bruger arbejdet i travers på volten som indledning til
vise i galop. I dressurprogrammer møder vi halvpirouetterne arbejdspirouetten. – Jeg begynder at gøre volten i travers
i MA, mens helpirouetter først skal vises i Intermediaire. mindre, og så fører jeg forparten ind i volten, så traversen
Det er meget anstrengende for hesten at udføre en galop- bliver mere ”pirouette-agtig” men ikke centreret. Man skal
pirouette, som den skal se ud i konkurrence, derfor bruger hele tiden tænke ud og frem i pirouetten. Begynder hesten
man de store arbejdspirouetter i træningen. at gå i stå, må man rette lidt op og ride ud af pirouetten, men
man må ikke give en kraftig hjælp, for at få hesten til at gå
Inden man begynder at ride hesten ind i arbejdspirouet- fremad. Det resulterer bare i spændinger og modstand hos
terne skal man have styrket dens bæring gennem temposkift hesten, så er det bedre at ride ud og så prøve igen, når man
og sidebevægelser som versade og travers. Hjælpen til ga- har hesten foran schenklen. Jeg holder den fremaddrivende
loppirouetten og til galoptravers er faktisk den samme, og schenkel på hesten, og når den reagerer fremad, tager jeg
galoptraversen kan man med fordel bruge som indledning presset fra den.
til arbejdspirouetten.
“Det er vigtigt, at
– Det svære ved pirouetterne er, at det er en øvelse, som
skal udføres så meget på stedet som piafferne, og med så rytteren er bevidst
meget fremdrift, uden rytteren skal override, for det skaber om at give de
kun modstand fra hesten. Hjælper man hesten for meget
med sin schenkel og hånd, så er det ikke en hjælp for he- rette hjælpere,
sten – tværtimod. Det er enormt svært som rytter, at sidde sidde korrekt og
roligt deroppe og bare tro på hesten, indleder Maria Anita støtte hesten med
Andersen. ledende tøjletag,

Forud for pirouetterne såfremt det
– Det er meget forskelligt fra hest til hest, hvorvidt de får behøves
nemt ved at lave galoppirouetter. Min erfaring er, at de heste,
som har let ved at gå til siden i travers, og let ved at korte Halvpirouetten
og forlænge galopspringene, også har lettere ved at holde Som en forberedelse til pirouetter og halvpirouetter galoperer
balancen og fremadsøgningen i pirouetten. Maria ind på diagonalen og laver en afkortning af galoppen
som forberedelse til pirouetten, men i stedet for at ride ind
Maria har fokus på, at hun, på et lige spor på langsiden, i vendingen, rider hun ligeud.
kan lave temposkift med sine heste. Ved at bruge langsiden
kontrollerer hun, at hesten fortsat er ligeudrettet under hende En anden mulighed er, at ride ind ad en diagonallinje mod
i temposkiftet. – Hvis hesten begynder at flytte bagparten midterlinjen, og vælge f.eks. at lave en pirouette med to til
ind eller ud i forhold til ligeudretningen i pirouetten, så
skal man bruge sine hjælpere for meget for at korrigere det.
Derfor er det en god forberedelse til pirouetterne, at hesten
kan blive lige i afkortningerne på langsiden.

Voltesporet bruger Maria som forberedelse ved at ride
galoptravers, hvor hendes fokus er hele tiden at have hesten
foran schenklen. – På den måde er hesten forberedt på at
holde fremadsøgningen også i vendingen i pirouetten, for-
klarer Maria.

hRIDEHESTEN 05/17 83

FAGLIGT • Træningsserie – dressur

“Det er enormt

svært som
rytter, at sidde
roligt deroppe
og bare tro
på hesten

Inden man begynder at ride hesten ind i arbejdspirouetterne, skal man have styrket
dens bæring gennem temposkift og sidebevægelser som versade og travers.

tre galopspring og ride ud igen ad den anden diagonallinje RYTTERENS HJÆLPERE
mod hovslaget (i et ”V”) eller ride ud ad midterlinjen.
Ved udførelse af galoppirouetter er den
– En anden øvelse jeg også synes fungerer godt er ”firkan- indvendige tøjle den stillende – kan også
ten” – jeg galoperer indenfor hovslaget og laver en vending være ledende. Den udvendige tøjle er
gennem en kvart pirouette, så rider jeg lige ud mod den mod- modholdende, understøttende, og i denne
satte langside og vender igen gennem en galoppirouette osv. øvelse er den udvendige tøjleføring den al-
lervigtigste. Den udvendige tøjle regulerer,
– Man skal tænke på, at det skal være let for hesten at holde at hesten ikke kommer til at stille eller bøje
balancen og komme ud af pirouetten, og ved at starte med sig for meget i pirouetten.
at lave afkortninger, fremadridning, kvarte- og halvpirouet-
ter, giver man hesten en forståelse for øvelsen og hjælperne, Den udvendige schenkel er modholdende,
og giver den styrken til at holde balancen i pirouetterne. understøttende, dvs. at den er placeret
bag gjorden. Dens funktion er at holde
Det er en god idé, at forberede hesten på galoppirouet- bagparten inde på plads, således at det
ten flere forskellige steder på banen, så den ikke begynder udvendige bagben ikke føres ud til siden. I
at ”tage selv” og dreje ind i en pirouette, når man laver af- visse tilfælde kan den udvendige schenkel
kortningen. også lægges fremme ved gjorden og der-
med virke sideførende på hestens forpart.
Tempoet i pirouetten Og sammen med den indvendige ledende
I pirouetten skal hesten løfte sig for hvert galopspring med tøjle kan en udvendig sideførende schen-
samling og bæring samt lethed fortil, hesten skal tydeligt kel være med til at animere hesten til at
sætte sig med nakken som det højeste punkt. vende. Indvendig schenkel ligger placeret
fremme ved gjorden for at skabe fremad-
– Jeg tænker, jeg skal starte småt og ende stort, så jeg kom- søgningen og indtrækning af skulderen.
mer ind i et tempo, hvor jeg kan tænke fremad, mens jeg
vender, så kan jeg lettere holde fremadsøgning. Jeg oplever, Udvendig tøjle kan også, hvis drejningen
at kommer jeg ind i et stort tempo, så begynder hesten at bliver for hurtig, føres ud – virke modhol-
gå i stå. Hestene reagerer også individuelt i pirouetterne, dende og dermed bremse hestens sving-
hvor nogle bliver hurtigere i tempoet, men andre kan blive ning.
meget langsomme. Her går jeg ud i arbejdspirouetterne, og
øver det, mine heste har svært ved. Har hesten svært ved Uddrag fra: Dressur med hjerte og for-
at dvæle, øver jeg det og omvendt, men det skal ske uden stand, af Hasse Hoffmann.
for stor samling. De heste, som bliver langsomme i pirou-
etterne, er oftest de heste, som sætter det indvendige ben
ind i pirouetterne. Så er det en fordel at tænke lidt versade
ind i pirouetten, for at få det indvendige ben under hesten.

– En typisk fejl er også, at man får hestens bagpart for
meget ind i pirouetten, fordi man få redet den for meget som

h84 RIDEHESTEN 05/17

VI BYGGER TIL HEST OG RYTTER

FÅ ET GODT BYGGERÅD, RING 86 52 56 44

VI STØTTER RIDESPORTEN

VI BYBGUGNERDGTIALAHRESDTBOYGGR.DYTKTER

hRIDEHESTEN 05/17 85

FAGLIGT • Træningsserie – dressur

Ledende tøjletag
er medvirkende til
at hjælpe hesten

i vendingen.
Ved at bruge
tøjle og vægt,
kan man støtte
hesten uden
samtidig at skulle
bruge schenklen

for meget.

GALOPPIROUETTE

Fra Dansk Ride Forbunds ”Fordringer i dressur”: ”En pi- Hesten må ikke på noget tidspunkt miste energien og den
rouette/halvpirouette er en hel eller halv vending på ste- fremadsøgende tendens, og det er direkte fejlagtigt, hvis
det, hvor hestens bagpart danner centrum og forparten den smider bagparten ud eller træder baglæns.
bevæger sig rundt om bagparten på et cirkelspor med
hestens krop som radius. Dvs. forben og bagben bevæ- En korrekt udført pirouette kræver optimal balance og
ger sig på to forskellige spor. samling. Bagbenene skal derfor være placeret godt inde
under hestekroppen, og bagparten skal have overtaget
Nøjagtigt beskrevet drejer hesten omkring det indvendige en betydelig del af vægten.
bagben, som ideelt udført skal løftes og sættes til jorden
igen på samme sted. Dog er en ganske let fremadgående En væsentlig del af en pirouetteøvelse i galop er galop-
bevægelse tilladt, så indvendige bagbens spor danner en pen før og efter pirouetten. Galoppen inden skal være
ganske lille cirkel/halvcirkel. Forbenene bevæger sig på kendetegnet af tydelig energi og samling, mens hesten
et væsentligt større cirkelspor omkring det indvendige efter pirouetten skal være i absolut balance og i stand
bagben som er centrum. I samlet galop må det udvendige til ubesværet at fortsætte fremad på det forlangte spor.
forben aldrig sættes ind foran og krydse over det indven-
dige. Det udvendige bagben må ikke placeres foran eller Det ønskede antal galopspring er i en pirouette 6-8, i en
krydse ind foran og over det indvendige bagben. halvpirouette 3-4.

Hesten skal være let stillet og bøjet i bevægelsesretnin- Kvaliteten af en pirouette/halvpirouette skal især be-
gen og skal forblive eftergivende og let på biddet, lige- dømmes på smidigheden, den ubesværede måde he-
som nakken fortsat skal være det højeste punkt. Hesten sten drejer på, centreringen, bagbenenes aktivitet og
skal bevæge sig smidigt rundt, og skal bevare takten og på rytmen og regelmæssigheden samt på, hvor præcist
det korrekte bevægelsesmønster (dog kan det korrekte og let overgangene ud og ind af pirouetten er. I pirouet-
bevægelsesmønster i galop ikke bevares, da bl.a. svæv- ter og halvpirouetter i galop skal der yderligere lægges
ningsmomentet bortfalder pga. den ekstreme samling vægt på balancen, forpartens lethed og på det korrekte
og den ringe fremadsøgning. Men set med det blotte øje antal galopspring.”
skal tempoet og rytmen være den samme før, under og
efter en galoppirouette).

h86 RIDEHESTEN 05/17

en travers. Og gør man det, bliver pirouetten ikke centreret, “Man skal tænke på, at det
men ”jorden rundt”, bemærker Maria. skal være let for hesten
at holde balancen og
Timingen ud af pirouetten komme ud af pirouetten
Et er at komme rigtigt i gang i pirouetterne, noget andet er
at ride ud af dem igen. Her skal rytteren være opmærksom – Man skal balancere med hesten, og det kan være svært som
på linjen ud af piouetterne, og ikke sidde og se ned i nakken rytter, fordi man kan komme til at sidde lidt krumrygget,
på hesten rundt i vendingen. og det er der mange, selv blandt de bedste ryttere, som gør.
Det skyldes, at man skal sidde så let på hesten som muligt,
– Hvis man ser ned og ikke har fokus på linjen, man skal så den har ryggen fri, og så skal man gå med i retningen
ud ad, kommer man til at trække i den udvendige tøjle, og med sit sæde. Sidder man for ret, kan man komme til at
så er løbet som oftest kørt. Hesten mister balancen, falder i sidde imod bevægelsen.
trav eller går i krydsgalop. Man skal forberede udridningen
i god tid, men her er rytterens og/eller hestens rutine også Ledende tøjletag kan være en glimrende støtte for hesten
afgørende, så lad være med at være for hård ved dig selv, hvis ved udførelsen af pirouetter. – Hvis hesten har svært ved at
det ikke lige lykkes, råder Maria. komme rundt med forparten, så leder jeg den rundt, ved at
føre min indvendige hånd ind i pirouetten. Modsat har he-
– Det er ikke altid fordi rytteren laver en fejl, at der sker sten tendens til at ”falde” ind i pirouetten, så leder jeg den ud
en fejl – fejl kan opstå af mange årsager.

Opstillingen er vigtig
– Pirouetten er en kombination af rytterens hjælpere, det er
ikke en øvelse hesten skal lære. Den skal reagere korrekt på
rytterens hjælpere. Derfor er det uhyre vigtigt, at rytteren er
bevidst om at give de rette hjælpere, sidde korrekt og støtte
hesten med ledende tøjletag, såfremt det behøves.

SREOS VSIKPÅILDE hRIDEHESTEN 05/17 87
DYRSKUE?

26.-28. maj 2017

DANMARKS STØRSTE DYRSKUE – HESTESHOW MADVÆRKSTED
GEDER RYTTERMARKEDKÅRINGER LANDBRUGSMASKINER ÆBLEMOST
TRAKTORTRÆK HALMLABYRINT KANINHOP 2.000 LANDBRUGSDYR

Start besøget på roskildedyrskue.dk

FAGLIGT • Træningsserie – dressur

med udvendig tøjle. Det er bedre at bruge vægt og tøjle til
at flytte hesten, end bruge for meget schenkel i pirouetten.

– Husk at halsen er hestens balancestang, og den må ikke
være forbøjet i pirouetterne, så mister den balancen. Det er
typisk, at vi får trukket for hårdt i den indvendige tøjle, og
så maser vi bagparten rundt med den udvendige schenkel.

Pirouetter med måde

Pirouetter er hårdt for hestens fysik, så en god løsning er, at

ride pirouetterne lidt store, så det ikke kræver helt så meget

samling af hesten, som det er tilfældet med konkurrence-

pirouetterne.

– Jeg oplever ofte, at den første pirouette jeg laver er van-

vittig god, men de følgende bliver dårligere. Det tror jeg

skyldes, at jeg byder hestene en pirouette, som kræver for

meget samling på et tidspunkt, hvor de ikke er klar til det.

De laver den korrekt, fordi de er skolet til det, men de har

haft en ridemæssig dårlig oplevelse, så jeg tror, man i det

lange løb vinder ved at ride pirouetterne i træningen lidt En øvelse jeg også synes fungerer godt er ”firkanten”
– jeg galoperer indenfor hovslaget og laver en ven-
større, end de pirouetter man rider i konkurrence. Selvføl- ding gennem en kvart pirouette, så rider jeg lige ud
mod den modsatte langside og vender igen gennem
gelig skal man øve konkurrencepirouetter, men ikke ofte, en galoppirouette osv.
h
slutter Maria Anita Andersen.

Galoppirouetter er
den højeste form
for samling i galop,
og derfor skal man
huske at give hesten
skridtpauser og
lade den strække
sin overlinje ud.

CSH

h88 RIDEHESTEN 05/17

PRÆSTATION!

ROMEO DONKEY BOY

ACTION-BREAKER

QUINTERO BENTLEY VD HEFFINCK

Tlf. 20 42 90 33 / www.camitz.dk hRIDEHESTEN

05/17 89

FAGLIGT • Handel med heste, del 2

Juridiske mangler
ved heste

TEK ST: ADVOK AT TRINE BINDERUP L AR SEN, ADVODAN A ALBORG

Hvis du har købt en hest, som ikke lever op til de krav, hvorunder den er solgt,
er det vigtigt at være særdeles godt bekendt med købelovens regler

N år hesten ikke lever op til de De juridiske mangler ved sem og anden allergisk lidelse. Inden
krav, hvorunder den er solgt, heste omhandler oftest, sælger og køber underskrev købekon-
lider den juridisk set af en trakten, havde hesten været igennem
”mangel”, hvilket giver køber en ret at hesten ikke har den en handelsundersøgelse, hvor de ene-
til at hæve købet, når manglen er væ- aftalte og forventede ste anmærkninger om hestens sund-
sentlig. I forlængelse heraf, opstår hedstilstand var udvendige sår ved
spørgsmålet – hvornår en mangel så sundhedstilstand haserne. Efter overdragelse, testede
er væsentlig hvilket dermed giver den eller evner køber hesten med en blodprøve og af
omtalte ret til at hæve købet? analyse-resultaterne fremgik, at den
er væsentlig for køber, hvis sælger ikke led af sommereksem og anden aller-
Reklamationsfrist har været bekendt med, at det er eller gisk lidelse. Det fremgik endvidere
Først og fremmest skal der reklameres kan være væsentligt for køber. af skønsmandens erklæring, at alle-
til sælger inden for købelovens fast- rede ved købet havde hesten spiren
satte reklamationsfrist. I forbrugerkøb De juridiske mangler ved heste om- til disse lidelser og på baggrund heraf
er det bestemt, at reklamation skal ske handler oftest, at hesten ikke har den fandt retten, at køber var berettiget til
inden rimelig tid efter at manglen er aftalte og forventede sundhedstilstand at hæve købet.
opdaget. Reklamation inden 2 måne- eller evner.
der betragtes altid som rettidig, men I 2014 afgjorde Vestre Landsret en
individuelle forhold hos forbrugeren Afgørelser i retten sag om en hest, som ikke ville gå op i
har indflydelse på fristens længde, dvs. I 2010 afgjorde Vestre Landsret en en hestetrailer. Køber og sælger ind-
at fx sygdom, bortrejse eller lignende sag om en hest, der led af sommerek- gik aftale og samme dag blev købe-
kan i nogle tilfælde begrunde en for- summen betalt. Ved afhentning af he-
længelse af 2-måneders-fristen. sten på en rideskole fjorten dage efter
aftalens indgåelse, kunne køber ikke
Dernæst skal væsentligheden vur- få hesten til at gå op i hestetraileren.
deres ud fra den konkrete situation, Sælger foreslog, at de skulle forsøge at
herunder de faktuelle forhold omkring læsse hesten, når den var faldet til ro.
den påståede mangel og fortolkning af Det ville køber imidlertid ikke være
købekontrakten. Det er som udgangs- med til og efterlod hesten på ridesko-
punkt ikke tilstrækkeligt at manglen len samt krævede sine penge tilbage.

h90 RIDEHESTEN 05/17

Advokat Trine Binderup Larsen, Fakta om ADVODAN Aalborg
Advodan Aalborg, tager fat på
aktuelle lovgivningsmæssige ADVODAN Aalborg er et af Nordjyllands største advokatkontorer, med 31
emner her i magasinet. engagerede medarbejdere herunder 12 jurister, og rådgiver virksomheder
og private i hele regionen. Vi er i vidt omfang specialiserede såvel inden for
erhvervslivets forhold som privatlivets forhold, og vi har et særdeles godt
lokalkendskab, såvel som regionskendskab strækkende mod syd til og med
Aarhus-området.

Rettet mod hesteverdenen rådgiver vi også i foreningsretlige sager, tvister
om køb og salg af heste og ansættelsesretlige sager.

En grundig undersøgelse af hesten i en
handelssituation er en nødvendighed,
men, som man kan læse i artiklen, ikke
en garanti for, at hesten er sund og rask.

Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Landsretten fandt det ikke bevist, at om væsentlighed og formodningsreg- ring. Køber var grundet den væsentlige
hesten, som alene havde været forsøgt lens anvendelse:
læsset én gang, led af en væsentlig I 2014 afgjorde Vestre Landsret en sag mangel, berettiget til at hæve købet.
mangel, og køber kunne derfor ikke om en hest med et skævt bækken og en
hæve købet. gaffelbåndsskade på venstre bagben. I 2009 afgjorde Vestre Landsret en
Inden sælger og køber underskrev kø-
Bevisbyrden bekontrakten, havde hesten været igen- sag om en hest, der var blind på det ene
Et andet spørgsmål, der opstår, er, nem en sundhedsundersøgelse, hvor
hvem der skal bevise manglen? Be- der ikke var bemærkninger til hestens øje som følge af grå stær. Køber havde
visbyrden er som udgangspunkt såle- sundhedstilstand. Fire måneder efter
des, at den der påstår at have et krav, aftalens indgåelse, vil køber hæve kø- forinden købet haft hesten på prøve
også er den, der skal bevise, at kravet bet på baggrund af to syns- og skøns-
består. I forbrugerkøb vendes bevis- erklæringer, hvoraf det fremgik, at he- og i mellemtiden havde en dyrlæge
byrden om, således at hvis køberen sten havde et skævt bækken og en gaffel-
inden for de første seks måneder efter båndsskade på venstre bagben. Idet der udarbejdet en erklæring om hestens
levering konstaterer en mangel ved he- var tale om et forbrugerkøb, der skulle
sten, formodes den at være til stede på afgøres efter formodningsreglen i kø- almene tilstand, hvoraf det fremgik,
tidspunktet for levering. Nedenstående beloven, måtte det antages, at manglen
kan bruges som vejledning til kravet var til stede på tidspunktet for leve- at hesten ikke viste tegn på sygdom.

Efter fire måneder udarbejdede en an-

den dyrlæge en ny erklæring, hvoraf

det fremgik, at hesten var blind på det

ene øje som følge af grå stær. Landsret-

ten fandt, at sygdommen efter formod-

ningsreglen i købeloven, måtte antages

at have været til stede på tidspunktet

THA for levering og køber var derfor beret-
h
tiget til at hæve købet.

hRIDEHESTEN 05/17 91

SPORT • Aalborg Dressage Event

Internationalt stævne gennemført

AF FRIVILLIGE

Sportsrideklubben
Aalborg og Omegn (SAO)
indbyder for tredje år i
træk til internationalt
stævne på Finstrupgaard,
Aalborg Dressage Event,
som er Danmarks største
dressurarrangement
udelukkende drevet
og gennemført af
frivillige kræfter

TEK ST: THOMAS BACH JENSEN • [email protected]

Svenske Paulinda Friberg vandt sidste år den internationale Grand Prix Kür. Hun flankeres
her af Jesper Bæk fra Krafft og dommer Kurt Christensen. Foto: Ridehesten.com/Sanne Kolind

Nordic Baltic Championship 2015 var startskuddet træner for ungryttere anvender stævnet til at udtage ekvi-
for Sportsrideklubben Aalborg som international
stævnearrangør, og de fulgte i 2016 op med et CDI3* pager til NM og EM. SAO har mødt stor opbakning til
for seniorer kombineret med et nationalt B-stævne for he-
ste. Sidste år fik klubben renoveret konkurrencebanerne at afholde dette stævne fra både DRF og FEI, så der nu er
med ny fiberbund, og succesen har medført ros fra ryttere,
officials og presse med ønske om flere internationale dres- lavet aftale om at afholde stævnet efter samme koncept med
surstævner i Aalborg.
samme termin i 2018 og 2019.
SAO har derfor taget springet og udvidet stævnet, der
i bededagsferien den 11.-14. maj 2017 under navnet Aal- – Vi er enormt glade for Dansk Ride Forbunds opbakning
borg Dressage Event afholdes som trestjernet internatio-
nalt stævne i dressur åbent for pony-, junior-, ung-, U25- til dette arrangement, fortæller Lone Majland fra SAO og
og seniorryttere kombineret med et landsstævne i dressur.
Stævnet byder i år på langt flere internationale klasser for tilføjer: – Vores stævne bæres igennem af 120 frivillige,
de unge ryttere, heriblandt Aalborg Kommune Junior-/
Ungrytter Cup. og med to internationale stævner bag os er vi blevet endnu

Aalborg Dressage Event fungerer som iagttagelsesstævne bedre til at få mest muligt ud af midlerne og skabe de bedst
for alle de danske dressurlandshold, ligesom Sveriges lands-
mulige rammer for vores gæster.

CDI3* Aalborg Dressage Event afvikles på udendørs

konkurrencebaner med ny fiberbund, og der er live resul-

tatopdatering, ligesom ZibraSport streamer fra stævnet alle
h
fire dage.

h92 RIDEHESTEN 05/17

HENRIK VON ECKERMANN
ANBEFALER KRAFFT!

KRAFFT ER DET MEST SOLGTE
HESTEFODER I SVERIGE.

Vi bruger kun de bedste råvarer af højeste kvalitet. Specielt udviklet til hestens
følsomme fordøjelsessystem. Vi mener, at hver eneste hest er unik, og har derfor
brug for en individuelt tilpasset foderplan, som gør at din hest kan yde sit bedste.
Vi hjælper med at lave foderplaner.

Du kan se hele vores fodersortiment på www.krafft.nu
Rådgivning 80253363 mail [email protected]

hRIDEHESTEN 05/17 93

FAGLIGT • MRSA hos heste i Danmark

I N G E N GRUND TIL BEKYMRING

Et nyt studie fra Københavns Universitet har undersøgt omfanget af
MRSA hos danske heste, der viser, at MRSA-klon med relation til heste
kan estimeres til blot 0,04 procent af alle infektioner med MRSA hos
mennesker i Danmark. Derfor konkluderes det fra flere sider, at der ikke
er nogen grundt til MRSA-bekymring i forhold til omgang med heste

TEK ST: THOMAS BACH JENSEN • [email protected]

Antallet af tilfælde, hvor mennesker, der har været i kontakt adresseres udenfor hestesektoren, så vil vi i sektoren gøre alt
med heste, har fået konstateret MRSA-infektion, er yderst
begrænsede. Det konkluderer et nyt studie fra Københavns for at medvirke til, at vores del af udfordringen holdes på det
Universitet. Der er helt konkret tale om tre tilfælde i 12-
års perioden fra 2004 til 2015, hvilket kan ses i forhold til, meget begrænsede niveau, siger Jørgen Kold.
at det samlede antal MRSA-infektioner hos mennesker i
2015 var 1147. Studiet viser, at 17 ud af 401 danske heste bærer MRSA.

– Man kan trygt sende sine børn til ridning. Det begræn- Der er også undersøgt, hvilken type MRSA, de 17 heste
sede fund af MRSA i heste bør ikke give anledning til be-
kymring, udtaler Peter Panduro Damborg, lektor ved Kø- bærer, og her viser det sig, at 7 ud af de 17 heste er bærere
benhavns Universitet og medforfatter til studiet.
af en type MRSA, som stammer fra svin og andre husdyr.
Ifølge Jørgen Kold, chef for afdelingen for heste i land-
brugets videnscenter SEGES, så bekræfter studiet tidligere De sidste 10 heste bærer en type (t011 309-2), som kan re-
forskning, der viser, at heste ligesom andre dyr og mennesker
kan være bærere af MRSA. lateres til heste.

– MRSA er en samfundsudfordring, og selvom hovedpar- Ser man på alle registrerede MRSA-infektioner hos men-
ten af MRSA-udfordringen, nemlig mere end 99,96%, skal
nesker i Danmark i 2015, så viser studiet, at den type MRSA,

som kan relateres til heste, udgør 0,2 procent af de samlede

husdyrrelaterede infektioner med MRSA. Da husdyrrelate- Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

rede infektioner kun udgør 18% af alle MRSA-infektioner,

så kan den hesterelaterede andel altså opgøres så lavt som

0,04 procent. h

Kilde: Pressemeddelelse fra SEGES

MAN BEHØVER IKKE BEKYMRE SIG FOR MRSA-SMITTE
I FORBINDELSE MED OMGANG MED HESTE

h94 RIDEHESTEN 05/17 MRSA står for Methicillin Resi-
stente Staphylococcus Aureus, og
på dansk betyder det methicillinresi-
stente stafylokokker. MRSA-bakterier
har de seneste år vakt stor opmærk-
somhed som et kraftigt stigende pro-
blem i den danske svineavl. MRSA
hos heste er IKKE noget nyt fund. I
Sverige påviser statistikker, at det har
været fakta de sidste 10 år.

PUR BLUE HORSNCE

20

YEARS
E EXCELLE

BLUE HORS CARE NYHEDER

MIRAKELMIDLET

– DER GIK VIRALT PÅ FACEBOOK

Energy Control Daily indeholder udvalgte planteolier, som hesten kan optage i langt
højere grad end traditionelle olier – denne proces giver bedre udnyttelse af energien og
medfører stabil og kontrollerbar energi og udholdenhed samt bidrager til en smidig og

arbejdsvillig hest. Læs mere >> bluehorscare.com

LÆS MERE PÅ WEBSHOPPEN: BLUEHORSCARE.COM NU

sælger vi den pony!

Hvad gør man, når man
ovemandes af frustration over at ens
hest bruger energien forkert – i marts

måned gik Carolines og Streamys
historie viralt på Facebook. De blev
hjulpet af Energy Control Daily – et

helt nyt produkt i Blue Hors Care
sortimentet. Læs hele succeshistorien

på FacebookR/IDBEHluESeTENHhor0s5/17 95

FAGLIGT • IDTC Seminar på Blue Hors

Verdens Lars Petersen og rytterne fra
Blue Hors, her ses Allan Grøn
og Blue Hors St. Schufro, gav en
praktisk demonstration af dagligt

arbejde på IDTC seminaret.

toptrænere
samlet i Danmark

h96 RIDEHESTEN 05/17

Omkring 90 danske og internationale trænere og
dommere var i ugen efter påske samlet til et 2-dages
seminar, hvor dressurbedømmelse, træningsmetoder,

optømning med meget mere var på programmet

TEKST OG FOTO: BRITT CARLSEN • [email protected]

Blue Hors dannede rammen om et seminar for dommere dannet, og hvordan han personligt opfatter sit job og det
og trænere fra 12 lande. Det er foreningen International
Dressage Trainers Club, IDTC, som arrangerede semina- enorme pres der følger med.
ret. Berider Hasse Hoffmann, der er en af ophavsmændene
bag den internationale trænerklub, havde arrangeret, at dette Der er stærke kræfter i gang for at ændre på dressurbe­
års seminar skulle holdes i Danmark, og med støtte fra Blue
Hors blev seminaret en succes. Ikke alene medlemmerne af dømmelsen, men HC argumenterede, at det system for be-
foreningen var til stede, også de danske beridere var inviteret
samt flere af de hjemlige dressurdommere. dømmelse vi kender i dag, er godt, og det ikke er systemet,

For at være medlem af foreningen, skal man træne mindst som fejler, men mere uddannelsen af dommerne.
én international ekvipage.
HC har sammen med
Dressurbedømmelse til debat
Internationalt har der de senere år været stor debat om dres- bl.a. dommerkollega Ka- ”Det ikke er
surbedømmelserne. Og den debat har fået ny næring, da den trina Wüst, som også var systemet, som
internationale olympiske komité beder om større gennem- til stede på Blue Hors,
sigtighed i dressursporten, såfremt sporten skal forblive på
det olympiske program. gennemgået dressur- fejler, men mere
programmerne, og la- uddannelsen
Dressurbedømmelse har gennemgået en positiv udvik- vet en mere klar vejled-
ling, men vi skal fortsætte med at søge at opnå en større
gennemsigtighed, så man også giver rytterne en følelse af, ning i bedømmelsen til af dommerne”
at pointene er fair, var en af konklusionerne på debatten. brug for dommerne. Det

Den internationale dressurdommer HC Matthiesen stil- blev rost af de tilstede-
lede sig modigt frem foran trænerne og de internationale
dommere, for at forklare, hvordan dommerne bliver ud- værende dommere og trænere, som også ønskede at få de

samme informationer, så de bedre kan vejlede deres elever.

– Jeg mener vores bedømmelsessystem er godt, det hvi-

ler på mange års erfaring, og vi skal erkende, at dressur er

global, og hver uge dømmer vi sammen med dommere fra

alle egne af verden, og alle er uddannet forskelligt. Vi bør

gå tilbage til FEI for at sige, at vi er tilfredse med systemet,

men naturligvis kan vi alle blive bedre, og vi er åbne for dis-

kussioner, og for at forklare til ryttere og trænere, hvorfor vi

Fysisk træning af ryttere på fitnessbold blev sat på programmet, og deltagerne strømmede
ind i ridehallen, for selv at teste deres balance og færdigheder på bolden.

hRIDEHESTEN 05/17 97

FAGLIGT • IDTC Seminar på Blue Hors

Der var god gang
i debatten mellem
deltagerne og
panelet, der bestod
af fra venstre:
Linda Keenan,
HC Matthiesen,
Lars Petersen,
Leif Törnblad,
Hasse Hoffmann,
Katrina Wüst
og landstræner
Nathalie zu Sayn-
Wittgenstein.

Hasse Hoffmann er en af initiativtagerne,
sammen med Hermann Duckek, til den
internationale klub af dressurtrænere, IDTC
– og Hasse gav en praktisk demonstration,
hvor han talte om værdien af at udføre
øvelserne korrekt også i træningen.

Allan Grøn og Daniel Bachmann Andersen giver de karakterer vi gør. Mange af de diskussioner vi ser i
demonstrerede deres færdigheder på fitness­bolden, dag er nogle få personer, som meget højrøstet giver udtryk
mens deres kolleger kæmpede med balancen. for, at vi skal have et andet bedømmelsessystem. Der er
ingen garanti for, at et nyt bedømmelsessystem vil resul-
”Funktionel, teknisk tere i et bedre resultat. Vi skal være på linje som dommere,
træning på et bevægeligt det er ikke systemet som er forkert, konkluderede HC.

underlag, som fitness­ Et andet væsentligt input kom fra en af trænerne, som
bolden, er at foretrække” bemærkede, at dommere, trænere og ryttere skal være
enige om, hvordan øvelserne skal vises og hestene skal gå.

Klassisk dressur med et tvist
Det var Lars Petersen og Hasse Hoffmann som på hhv.
første- og andendagen stod for de praktiske demonstratio-
ner, som oplæg til debat. Debatten udeblev dog, næsten,
men begge fik de meget ros for deres input.

Lars Petersen valgte at vise fire hingste fra Blue Hors
redet af Daniel Bachmann Andersen og Allan Grøn. Me-
get ærligt og ligefremt fortalte han om hingstenes styrker
og svagheder, og viste de øvelser, som de havde lavet med
de forskellige hingste for at styrke dem.

Lars viste træningsøvelser som schenkelvigning i galop
og kontragalop på buet spor med kontrastilning, øvelser
han bruger til løsgøring eller styrke, men også øvelser som
ikke indgår i dressurprogrammerne. Og det dannede bag-
grund for Hasse Hoffmanns fokus på de klassiske øvelser
og deres funktion. Med sig havde han Lone Bang Larsen,
Lisbet Seierskilde, Maria Anita Andersen, Susanne Bar-
now og Kathrine Lang.

– Sporten flytter sig, men den må ikke blive flyttet væk
fra historien og fra det grundlæggende. Vi rider, fordi vi
elsker heste og har stor glæde af at uddanne heste, sagde
Hasse bl.a.

Trænere på bolden
Fysisk træner Lasse Kristensen arbejder bl.a. med rytterne
på Blue Hors, som man kan læse om i Ridehestens marts-
nummer. På andendagen viste Daniel og Allan deres øvel-

h98 RIDEHESTEN 05/17

KDH - fra hestefolk
til hestefolk

Liv samt akut
operationsdækning
fra kr. 696,- om året.

www.kdh.dk tlf. 3315 3970 hRIDEHESTEN Foto: Annette Vilandt

05/17 99

FAGLIGT • IDTC Seminar på Blue Hors

1 2 1. Fysisk træner Lasse Kristensen
fik stor ros for sit tankevækkende

indlæg om fysisk træning af

ryttere for at forbedre deres

sæde, indvirkning og opstilling.

2. Hestens mundhule, biddets
placering og indvirkning blev
bl.a. debatteret med FEI
chefdyrlæge Göran Åkerström,
som også advarede mod brug
af tilskudsfoder fra ukendte
foderproducenter – et stigende
problem i sporten, hvor flere
heste er testet positiv for forbudte
stoffer, som formodentlig stammer
fra foderet eller tilskudsfoderet.

ser på fitnessbolden, mens Lasse forklarede for trænerne, at Jennie Loriston-Clark fortalte, at man i England laver

de kan rette på rytternes opstilling og indvirkning alt det de bid- og næsebåndskontrol, inden rytterne rider på opvarm-

lyster, men hvis rytterne, rent fysisk, ikke kan udføre det, de ningsbanen. Et emne som gav anledning til debat, da nogle

bliver bedt om, sker der ingen fremskridt. Lasse forklarede talte for denne kontrol med en bemærkning om, at de havde

også, at det ikke nytter noget, at sende ryttere i fitnesscenter oplevet klodsede stewards, der selv rykkede hul i hestens

for at styrketræne, det eneste man opnår er, at rytterne styrker mund ved bidkontrollen efter ridt. Mens andre bemærkede,

deres stærke side, eller styrker en skævhed. Så funktionel, at mange ryttere vælger at stramme næsebåndet til, inden

teknisk træning på et bevægeligt underlag, de rider på banen, og det så ikke vil blive

som fitnessbolden, er at foretrække. ”Vi bør tage kontrolleret, såfremt man vælger kontrol
Han indbød trænerne til selv at prøve mere ansvar som før opvarmning og ikke efter ridtet.
trænere. Vi skal
sig frem, og de styrtede ind i hallen for at være ansvarlige – Hvis dommerne bare var enige om, at
snuppe en bold og deltage i lektionen. Det det ikke er en stor fejl, såfremt hesten går
gav anledning til meget latter, og enkelte overfor hesten med lidt åben mund i konkurrence, så ville
”afsidninger”, men viste også, at selvom og sporten og vi heller ikke skulle spænde næsebåndene
de alle har redet i mange år, så lod deres gøre det rette” så stramt, for at være helt sikker på, at he-
balance dog noget tilbage at ønske, især sten går med lukket mund gennem hele
når de blev bedt om at lave helt simple programmet, bemærkede en anden.
ting på bolden. En rigtig øjenåbner, er-
kendte flere. Det fik Kenneth Dyrby til at konkludere:
– Vi bør tage mere ansvar som trænere. Vi

skal lære vores elever, hvordan hesten skal

Næsebånd, bid og stewards optømmes, og vi skal være ansvarlige overfor hesten og spor-

De senere år er der kommet øget fokus på bid og næsebånd. ten og gøre det rette. – Og lade være med at sende halte heste

FEI chefdyrlæge Göran Åkerström fortalte om ny forskning, på banen, lød det tørt fra en af de internationale dommere.

der er på vej til offentliggørelse om hestens mundhule, og

de problemer, som utilpassede bid og stramme næsebånd Et seminar til efterligning

kan forårsage. Hvert år afholder IDTC et seminar for medlemmerne. Sissy

Der vil i den nærmeste fremtid komme øget fokus på Max-Theurer tilbød at arrangere næste års seminar. Da der

brug af det rette bid, i forhold til hestens mundanatomi, på seminaret var deltagere fra FEI, bliver input og holdnin-

erklærede han. ger fra trænerne brugt i det videre arbejde i organisationen.

Stewards på job på stævnepladsen kan skabe problemer, Lars og Hasses praktiske demonstrationer var interessante

især når det drejer sig om børn og unge mennesker, som og tankevækkende, og der var mange gode debatter over de

bliver stressede og nervøse, når de bliver ”antastet” af ste- to dage seminaret varede.

wards, hvor nogle absolut mangler personlige færdigheder Instruktørforeningen indbød til noget lignende på Blue

til at takle børnene i en konkurrencesituation, understregede Hors forrige år, og kunne man lave et årligt seminar her-

Tineke Bartels, landstræner for de hollandske ungdomsryt- hjemme for beridere/trænere, dommere og stewards med

tere. Hun fortalte om dårlige oplevelser med stewards i for- deltagelse fra forbundets ledelse, kunne denne erfaringsud-

hold til børnene ved internationale mesterskaber. – Vi skal veksling potentielt skabe positive forandringer og forbed-

naturligvis have fokus på hestevelfærd, men vi må altså ikke ringer i sporten. Og i dialogen mellem trænere, dommere

glemme ryttervelfærden, understregede hun. og forbund. h TAN

h100 RIDEHESTEN 05/17