Discover the secret…
Product of the USA hRIDEHESTEN
Official distributor: AI System ApS
www.manentail.dk
05/17 101
FAGLIGT • Græsmarken
GRÆSMARKEN SKAL PLEJES
– LIGESOM DIN HEST ELLER PONY
Så snart temperaturen begynder at stige om foråret, er
det tid at give græsmarken et forårseftersyn
TEK ST: SØREN KNIGGE, DLF
H vis marken er passet godt Dette ses først på rødderne, der skal Hård frost og – ikke mindst – skif-
sidste år, er der næppe nogen være hvide, og desuden skal der også tende tø og barfrost kan gøre skade på
problemer med overvintrin- ret hurtigt vise sig grønne skud over græsmarkerne i form af døde planter.
gen, og en tur med græsmarksstriglen jorden. Risikoen vil være størst i ældre græs-
for at lufte ud og jævne ormeklatter mv. Der skal være 30-40 levende planter marker (2. eller følgende brugsår) og
vil være alt, hvad der er behov for, men (kløver eller græs) pr. løbende meter hvor den har været afgræsset for hårdt.
måske skal der mere til. sårække i en god mark til afgræsning.
Pletter i marken bør ikke accepteres Marken skal ”luftes”
Reparation af vinterskader – hvis der mangler planter, mangler Hvis græsmarken har overvintret til-
Levende græsplanter vil, så snart tem- der også produktion og ukrudtet får fredsstillende, anbefales det at marken
peraturen er til det, begynde at vokse. frit spil. ”luftes” ved overkørsel med en græs-
h102 RIDEHESTEN 05/17
VALG AF HORSEMAX-BLANDING TIL HESTEFOLDE
HESTETYPE JORDTYPE HORSEMAX-BLANDING BESKRIVELSE
Almindelig agerjord 60
Rideheste/ponyer Uden kløver, med rajgræs,
Avlsheste Almindelig agerjord, enge, 60S timoté, engrapgræs
tør jord
Konkurrenceheste 62 Uden kløver. Græsser med lavt
Almindelig agerjord, indhold af sukker, men høj
Avlsheste Almindelig agerjord, enge, SOLFAXI struktur.
Konkurrenceheste Lucerne, Fås også økologisk
tør jord nyhed 2017
Almindelig agerjord, Uden kløver. Stor andel af
61 græsser
Almindelig agerjord
med høj struktur
Græsser med lavt indhold af
sukker + urter
Slætblanding med høj struktur
til hø/wrap
Hvidkløver, rajgræs, timoté,
ødsvingel, engrapgræs
Nøjagtigt indhold af de enkelte blandinger kan ses på www.dlf.dk
marksharve/græsmarksstrigle eller en mark. Der er i stedet brug for at etab- for kløvergræs må ikke være dybere
almindelig harve. Dette bevirker at lere en helt ny fold. end 1 cm. Metoden kaldes rillesåning
døde plantedele bliver revet op, og der Erfaringen viser, at udbyttet i en græs- og 10-15% af frøene må gerne kunne
kommer luft til de sunde planter. Hvis mark, der benyttes nogenlunde inten- ses i såsporet efter endt arbejde. Der
man benytter en almindelig harve må sivt, efter fem år er faldet til det halve skal normalt ikke tromles igen.
harvedybden ikke blive for stor (kun en af første års. Endvidere er faldet i pro-
let opharvning). Desuden må kørsels- duktionen størst de første år. Derfor Udsædsmængder
hastigheden ikke blive for stor, fordi de betaler det sig at lægge marken om Mængden af frø, der skal sås, er af-
gode planter ikke må blive harvet op med 2-3 års mellemrum. hængig af udlægsmetoden. Ved såning
eller blive dækket for meget med jord. En sikker vej til en god græsmark er i dæksæd af korn eller ærter anvendes
På harven kan man montere en ”så- såning om foråret – med eller uden 24-26 kg frø pr. ha, gerne delt i to så-
maskine”, herved kan man i én opera- dæksæd. Desuden er det normalt også ninger med hver sin køreretning. Ved
tion foretage ”luftning” af den eksiste- ideelt at etablere nye græsmarker i lø- såning uden dæksæd øges såmængden
rende mark og samtidig udså græsfrø. bet af august måned. til 30-35 kg pr. ha for at sikre en hurtig
Hvis man ikke har en ”græssåmaskine” og tæt etablering.
monteret på harven, kan spredning af Såning af frøblandingen
græsfrø foretages med flere andre ty- Normalt skal jorden tromles lige før Valg af frøblanding
per maskiner. Det er vigtigt at så frø såning af frøblandinger. Formålet er Godt græs til hestene kommer ikke
og tromle marken den samme dag som at skabe et fast underlag for græs- og af sig selv. For at opnå et tilfredsstil-
man harver, for at undgå at jorden tør- kløverfrø, hvor især sidstnævnte ikke lende udbytte og ikke mindst en kvali-
rer ud. tåler for dyb såning. Selve såningen tet, der passer til dyrenes behov, er der
skal ske med en kørehastighed på 5-7 brug for pleje – både når græsmarken
Etablering af ny fold km/t uden brug af såmaskinens efter- skal etableres og i løbet af vækstsæ-
I nogle tilfælde er eftersåning ikke til- harve. Såretningen bør være på skrå af sonen. Valg af frøblanding skal tilpas-
strækkeligt til at sikre en god græs- retningen for dæksæden og sådybden ses de gældende forhold, så den passer
hRIDEHESTEN 05/17 103
FAGLIGT • Græsmarken
til jordbund, ønsket varighed og be- hold, hvor der ønskes reduceret suk- tidig næsten uden græsser med højt
nyttelse – herunder hvilke dyr der skal kerindhold i græsset samt stor andel indhold af sukker. Lucerne leverer på
være på marken. af strukturrige arter. samme tid protein og et foder med høj
Der er sammensat en række frøblan- HorseMax 61 indeholder moderate strukturværdi. Det gør blandingen vel-
dinger som passer til hestes og ponyers mængder småbladet hvidkløver, og an- egnet, når der skal produceres vinter-
behov samt til forskellige jordbunds- vendes hvor man kan håndtere hvid- foder med et kombineret indhold af
forhold. I tabellen er vist en oversigt kløver i afgræsning til heste, der ikke protein og strukturrige græsarter.
over de mest velegnede blandinger til bør afgræsse en ration, der er over 25 Alle HorseMax-blandinger er sam-
heste. pct. kløver. Fordelen ved hvidkløver mensat ud fra kravene om bred tilpas-
er, at der kun skal anvendes moderate ning til de fleste jordtyper samt med
Valg af HorseMax- mængder kvælstof en eller to gange i god varighed og slidstyrke. De er tør-
blanding til hestefolde vækstperioden, for at blandingen pro- ketolerante og velegnede til afgræsning
Et græsareal til heste skal også tjene ducerer græsmarksfoder. i 2-3 år.
som motionsareal for de græssende dyr. HorseMax 62 indeholder ikke kløver
Blandingerne indeholder derfor rød- og er næsten uden græsser med højt Andre blandinger
svingel og engrapgræs, der med deres indhold af sukker. Det gør blandingen På præsentations- og opvisningsplad-
udløbere danner et slidstærkt tæppe. velegnet til forhold, hvor der ønskes ser, samt andre arealer hvor græsset
Den relativt store andel af rajsvingel, lavt sukkerindhold i græsset samt stor skal have plænekarakter, anbefales
rajgræs og/eller timoté gør, at blandin- andel af strukturrige arter. Blandingen sportsblanding til plæner. Dette giver
gerne også kan høstes, tørres og anven- er meget produktiv og egner sig godt lavere udbytte af foder, men mulighed
des til hø eller ensilage. til hø og wrap
HorseMax Solfaxi indeholder ikke for en meget flot og slidstærk fold.h
De enkelte blandinger kløver, men en række græsser med
HorseMax 60 er uden kløver, og an- nedsat sukkerindhold og høj struktur- DLF har udgivet en lille film
vendes hvor kløver er uønsket, og der værdi. Derudover er der otte forskellige om oversåning af græsmarker
kan tilføres kvælstof hver 4.-5. uge i arter af urter, bælgplanter og græsser, – den kan ses på www.dlf.
vækstperioden fra april til august. så blandingen kan give et meget alsi-
HorseMax 60S er ligeledes uden klø- digt foder. Blandingen kan anvendes dk under Fodergræs
ver og indeholder desuden overvejende til afgræsning af alle typer af heste.
græsser med nedsat indhold af sukker. Nyhed 2017: HorseMax Lucerne inde- NSH
Det gør blandingen velegnet til for- holder bælgplanten lucerne og er sam-
h104 RIDEHESTEN 05/17
Tailormade Horses – Combines talented horses and riders
hRIDEHESTEN 05/17 105
FAGLIGT • Trailerkørsel
SYGDOMME I
LUFTVEJENE
Undersøgelser har vist, at en af de
hyppigste årsager til nedsat præ-
stationsevne hos heste, skyldes
sygdomme i luftvejene. Oftest ses
COPD (Chronic Obstructive Pul-
monary Disease) (engbrøstighed,
bronchitis), der er en allergisk og
kronisk tilstand, som skyldes ydre
påvirkninger primært fra støv, men
også ammoniak i hestens nærmiljø.
Fra naturens side har hesten
følgende forsvarsmekanismer
i luftrøret:
CILIER
Små fimrehår som ved bevæ-
gelse skubber fremmedlegemer
opad.
MUCUS
Slim som fanger fremmedlegemer.
MAKROFAGER
Celler som æder fremmedlegemer.
VEJEN IGENVIERPÅ
Udendørssæsonen står foran stævnerytterne, og avlerne skal køre hopper
til hingst, trailerne er gjort forårsklar, så hesten kører sikkert på vejen, men
trailerkørsel kan give åndedrætsproblemer – har du overvejet det?
TEK ST: BRIT T C ARLSEN • [email protected]
h106 RIDEHESTEN 05/17
F oråret er kommet, og for mange hestene ikke bliver bange for bagved- Kør aldrig
ryttere betyder det øget stævne- kørende trafik. Når man kører en læn- med ventilationen
aktivitet. For avlerne er foråret gere tur med hestene, er det en god
tid for ifoling af hopperne. De fleste er idé at holde ind og se til dem efter ca. helt lukket.
opmærksomme på at give traileren et 1/2 times kørsel for at undersøge, om
sikkerhedstjek forud for sæsonen, men der er tilstrækkelig ventilation i traile- Vedligehold og sikkerhedstjek
hestens helbred kan blive udfordret i ren. Hvis hestene sveder, bør der åbnes
traileren, hvor ammoniakdampe kan op for mere ventilation. Hestene kan Nogle ting kan man selv vedligeholde,
udløse luftvejssygdomme. Så selvom også overvåges fra bilen vha. kamera
du kører din trailer med de bedste in- og temperaturmåler. mens andre ting bør ordnes på et fag-
tentioner, kan du uforvarende sætte
hestens helbred på spil. Rengøring kyndigt værksted.
Hvis du vedligeholder og rengør din
Ammoniakdampe opstår, når bak- hestetrailer efter hver køretur, så Du vil normalt ikke mærke, at brem-
terier nedbryder organisk materiale forlænger du trailerens holdbarhed. En
såsom urin og gødning. Ammoniak vask en gang imellem er vigtig, specielt serne fejler noget ved normal kørsel,
medfører en øget slimproduktion og på grund af den syre der er i hestenes
påvirker i luftvejene, således at deres gødning. Er din hestetrailer med sider men du kan blive slemt overrasket,
bevægelighed stoppes. Det kan føre af træ, så skal den vaskes med almin-
til mindre komplikationer som hoste delig autoshampoo. Hestetrailerens tag hvis det viser sig, at der er noget galt
og næseflod eller i yderste konsekvens kan med fordel vokses med almindelig
til astma. bådvoks. Er traileren bygget i glasfi- med bremserne. Du bør én gang år-
ber, er det en god idé at vokse den ca.
Ventilation 1 gang om året. ligt få efterset hestetrailerens bremser.
Dårlig ventilation øger ammoniakkon-
centrationen. Ved at åbne vinduerne Hvis din trailer har en løs gummi- Påløbsbremsen skal smøres jævnligt.
og eventuelle luftspjæld på traileren måtte, så er det vigtigt at tage den ud
kan man regulere ventilationen. Kør for en grundig rengøring og gennem- Hvis du ved opbremsning mærker at
aldrig med ventilationen helt lukket. tørring af hestetraileren.
Trailerfabrikanterne giver gode råd hestetraileren banker mod bilen, er det
om, hvilke ventilationskanaler og vin- Holder din trailer parkeret udenfor,
duer det er sikkert at have åbne un- så husk at hæve trailerens front med vigtigt, at du får justeret bremserne el-
der kørslen. Omvendt bør man køre næsehjulet så eventuel kondensvand
med lukket klap eller rullegardin, så løber ud af traileren. Trailerens gum- ler får skiftet bremsebelægningen.
milister smøres jævnligt med silikone.
Hver gang, du kobler hestetrailer og
bil sammen, er det en god idé at tjekke
alle lygterne på traileren. Det kan også
anbefales at sprøjte lidt kontaktspray på
h
strømstikket indimellem.
Kilder: Ifor Williams og SEGES Heste
THOMAS SANDGAARD
& CHEVAL LIBERTÉ SIERRA
FRA HESTEFOLK TIL HESTEFOLK NYHED
NYHED
CHEVAL PRO HIPPOMOBIL ”ALULINE” CHEVAL PRO OPTIMAX 4-HESTE
WWW.CLIB.DK · [email protected] · TLF. 70 27 16 16 · WWW.KONGEAA.DK · WWW.MVT.DK · WWW.OETC.DK · WWW.RANDERSTRAILER.DK
hRIDEHESTEN 05/17 107
FAGLIGT • Handels- og forsikringsdilemmaer: tandlidelser
I FOKUSHESTENS TÆNDER
Hvilke tandlidelser får heste, hvordan opstår de, og hvad
betyder de for køb, salg og forsikring af hesten?
TEK ST: HESTEDYRL ÆGE ME T TE HOLMER , E VIDENSIA KOLDING DYREHOSPITAL
Hestens mund har i mange år, mere end meget andet, været manglende bevægelighed. Mellemrum mellem tænderne er
undervurderet, når det kommer til betydningen for hestens ofte ekstremt smertefulde, hvis de er så smalle, at de tillader
præstation. I de senere år er der kommet meget mere viden foderpartikler at blive pakket hårdt ned i mellemrummet.
om hestens tandlidelser og korrekt managering og behand- Der vil de presse på mundslimhinden og ofte give markant
ling af dem – og derved er de selvfølgelig også blevet vigtige reaktion i vævet omkring.
i forbindelse med både køb, salg og forsikring.
Ligesom mennesker har
Da hesten er planteæder, har den, i modsætning til menne- heste også mange medfødte
sker, hunde og katte, for- og kindtænder, der gradvist bryder
frem gennem dens levetid. Pga. mange timers daglig tygning udviklingsfejl i tandsættet
og maling af grovfoder slider hesten på kindtændernes over-
flade, men dette bliver typisk opvejet af den hastighed på 2-3
mm/år, som tænderne bryder frem med.
Tænderne kan være en begrænsning Heste med huller i tænderne
Ligesom mennesker har heste også mange medfødte udvik- Studier har vist, at op til 100% af heste har en grad af karies,
lingsfejl i tandsættet. Uden korrektion kan de få stor betyd- når de er fyldt 12 år. Det er oftest overmundens kindtænder,
ning, og der er ingen tvivl om, at hestens tænder i naturen der er påvirket. Karies gør først ondt, når det er så dybt, at
ofte ville være den begrænsende faktor i forhold til at overleve, det trænger ned mod tandens rod. Karies er et problem, fordi
fordi den på et tidspunkt ikke længere ville kunne indtage det svækker tanden, hvilket ofte er årsagen til, at kindtænder
tilstrækkeligt foder. Nogle af de mest almindelige tandlidel- flækker. Derudover kan dyb karies også medføre betændelse
ser i hestens mund er tandspidser, kroge, bølge-/trappebid, omkring tandroden, som kan give tandbylder og blive mere
karies (huller i tænderne) og mellemrum mellem tænderne kompliceret med opbrud til bihulen (bihulebetændelse).
med foderpakninger. Nogle føl fødes også med over- eller un-
derbid, som kan korrigeres, hvis man gør det allerede som føl. I mange år blev de små ulvetænder tillagt meget skyld, når
heste havde mundhuleproblemer. Det anses dog i dag som en
Udover at have stor betydning for hestens foderindtag, så ren kosmetisk operation, hvis man fjerner dem uden grund,
har tandlidelser i de tidligere stadier stor betydning for he- så det må man naturligvis ikke. Ikke alle heste får ulvetæn-
stens velfærd og ofte også for hestens præstation, idet rytteren der, og normalt sidder de lige foran kindtænderne. Hvis de
har direkte kontakt til hestens mund under ridning. er skjult under mundslimhinden (ikke brudt helt frem) eller
er vinklet forkert, kan de komme til at genere hesten under
Tandspidser skærer ind mod hestens kinder og giver ofte ridning. Hvis det er tilfældet, eller der f.eks. er tegn på rødme
sår, og nogle gange skærer tandspidser på indersiden mod omkring, vil dyrlægen ofte anbefale at få ulvetænderne fjernet.
tungen, og giver sår der. Kroge og trappe-/bølgebid med-
fører forkert slid af de modstående tænder, og kan medføre ›››
smerte og direkte hindring af et normalt tyggemønster pga.
h108 RIDEHESTEN 05/17
Dyrlæge Siamak Glaring i gang med minimalt invasiv
stående operation med fjernelse af en dårlig kindtand.
Kig ind i munden på en hest med
mundspærre på. Her er en dårlig kindtand
ved at blive løsnet inden udtrækning.
hRIDEHESTEN 05/17 109
FAGLIGT • Handels- og forsikringsdilemmaer: tandlidelser
Hvordan opstår tandproblemerne? 1.
Afhængigt af, hvordan hestens tandsæt er udformet, har den 2.
større eller mindre tendens til tandspidser, kroge og mellem- 4.
rum. Derudover betyder foderindtaget meget for, hvordan
hesten slider sine tænder. Jo mere naturligt fodringsmøn-
ster (adgang til grovfoder døgnet rundt), jo bedre naturligt
slid af tænderne. Derudover har hestens alder også stor be-
tydning. Ungheste skal skifte mange tænder, og får derfor
hurtigt skarpe spidser og tendens til bølge-/trappebid, som
med fordel kan reguleres tidligt, så det ikke når at udvikle
sig. Efterhånden som hestene bliver ældre, ændrer tændernes
vinkel sig. Tandsættet er på den måde dynamisk hele livet, og
der kan derfor opstå ubalancer pga. tandsættets stilling senere
i livet, som ikke var til stede tidligere. Meget gamle heste
vil også efterhånden tabe nogle tænder, hvilket vil medføre,
at de modstående tænder kan vokse uden at blive slidt. Det
giver selvsagt store ubalancer, som må korrigeres hyppigt.
Studier har vist, at op til 100%
af heste har en grad af karies,
når de er fyldt 12 år
Desto ældre hesten bliver, jo mere har den også risiko for
at udvikle karies. Karies opstår, ved at bakterier omdanner
sukker til syre, der nedbryder tanden. Wrap med lavt pH
eller sukkerholdige godbidder/kraftfoder kan være med til
at forværre karies.
Hvordan stilles diagnosen?
Mange heste med mundhuleproblemer udviser let modvilje
mod bid og tøjle under ridning, men ofte ser man først he-
stens symptomer på tandlidelser, når lidelsen er fremskre-
den. Da det at æde er det vigtigste for en hest, skal der ofte
markant smerte til at påvirke foderindtaget. Det er derfor
vigtigt at få undersøgt hestens mundhule regelmæssigt og
få raspet tænderne, når det er nødvendigt. En gang årligt
er minimum for de fleste, mens mere følsomme heste eller
heste med kendte tandproblemer kan være nødvendige at få
tilset og behandlet hver 3.-9. måned.
Ved den rutinemæssige mundhuleundersøgelse vil mange
tandlidelser blive diagnosticeret. Når hesten er bedøvet,
mundspærre lagt på, og munden er grundigt skyllet, kan
dyrlægen med en god lyskilde og et spejl undersøge hele
mundhulen (tænder, slimhinde, gane og tunge). Ubalancer
i tandsættet kan korrigeres ved raspning, foderpakninger
kan løsnes og evt. flækkede tænder, manglende tænder og
karies kan vurderes. Ved mindre tydelige forandringer i tæn-
derne kan der undersøges med en speciel kikkert (oroskop)
i mundhulen, hvorved selv de mindste læsioner kommer på
storskærm og bliver helt åbenlyse. Ved mistanke om rodbe-
tændelse/tandbyld og ved dyb karies/flækkede tænder kan
h110 RIDEHESTEN 05/17
1. F oderpakning i et smalt mellemrum
mellem to kindtænder i undermunden
ses her tydeligt ved brug af spejl.
2. T re kindtænder ses her efter
udtrækning. Bemærk de
forskellige grader af dyb karies.
3. Markant trappebid. Bemærk
niveauforskellen midt i
overmundens kindtænder.
4. S karpe tandspidser og deraf
forårsagede sår i kinden.
3.
Topmoderne og eksklusiv N·D·M·A·H·A·
Stübben, som nu drives af fjerde SWITZERL AND
generation, har produceret sadler
i 124 år og leverer i dag deres Schweizisk håndværk
fremragende sadler til tilfredse Topmoderne design og
brugere i mere end 50 lande fordelt
på fem kontinenter. komfort
·D·E· ved brug af ny viden
SPRINGSADEL MODEL: Fleksibel bom med
IN
PORTOS fokus på hestens
WIEGAARDEN · AVB · 154162 velfærd
DJSuprnersiionsurgsrsasadaddlleelrerrffrrfaraa11518.9.00.0000000kkrkr..r. DRESSURSADEL MODEL:
Vejl. udsalgspriser inkl. moms. EUPHORIA
KONTAKT JANE BECH JENSEN FOR YDERLIGERE RÅD GIVNING: hRIDEHESTEN
HORSELINE · MØLLERSMINDEVEJ 4 · DK 8752 ØSTBIRK
T E L E F O N 3 1 1 7 7 6 9 4 · JA N E @ H O R S E L I N E . D K · W W W. H O R S E L I N E . D K
05/17 111
Underbid og kroge
på fortænder
Det er vigtigt at kende hestens Forebyggelse af tandlidelser:
tandhistorik inden køb
Mundhuleundersøgelse ved dyrlæge
og tandraspning min. én gang årligt
Altid adgang til godt grovfoder
Så lidt kraftfoder som nødvendigt
Undgå godbidder, især sukker
røntgenundersøgelse være næste skridt for at klarlægge pro- Kan jeg købe en hest med tandlidelser?
blemet og finde ud af, hvordan det bedst behandles.
Det er vigtigt at kende hestens tandhistorik inden køb. En
Hvad kan der gøres ved det?
Som nævnt kan de fleste ubalancer i hestens mund kor- hest, der ikke er passet med regelmæssige undersøgelser og
rigeres ved den rutinemæssige tandraspning og hyppigere
besøg, afhængigt af tændernes tilstand. Det er dog vigtigt tandraspning kan hurtigt kræve hyppige dyrlægebesøg for
at understrege, at overdreven raspning af tænderne frarådes.
Hesten skal naturligt have en ujævn overflade på tænderne, at få rettet eventuelle ubalancer op – og i nogle tilfælde kan
og den slider selv sine tænder, så hvis der ikke er noget unor-
malt i mundhulen, skal der ikke raspes. Ved tandbylder, det være for sent at rette det op. Det er også vigtigt at være
flækkede tænder og dyb karies vil det ofte være nødvendigt
med udtrækning af den berørte tand. På dette område er opmærksom på, hvordan hesten føles i munden ved ridning.
der sket meget de sidste par år. Hvor mange tænder tidli-
gere måtte fjernes via bihulen med flere komplikationer, er Både tandhistorik og adfærd under ridning er relevant at
der i dag mindre invasive metoder, hvor man kan gå gen-
nem kinden med instrumenterne, hvis det ikke kan lade sig kende til for den dyrlæge, der handelsundersøger hesten. Ved
gøre direkte fra mundhulen. Dette giver et kort forløb, kun
sjældent med komplikationer, og hvor hesten hurtigt er til- handelsundersøgelsen vil dyrlægen lave en kort mundhuleun-
bage i fuld ridning.
dersøgelse af hesten, ofte med mundspærre på. Der er mange
heste, der har tandlidelser, og mange, som man finder noget
lavgradigt på ved undersøgelse. Mange fund vil ikke betyde
noget for præstationen lige nu, men vil kræve hyppigere re-
gulering for at forebygge, at det bliver præstationsnedsæt-
tende, eller på et tidspunkt vil kræve en operation. I sådanne
tilfælde skal man have en vurdering fra dyrlægen omkring
betydningen, og så kan det blive relevant at tale med sælger
om prisreduktion eller dækning af behandlingsudgifter, hvis
man fortsat er interesseret i hesten. ›››
h112 RIDEHESTEN 05/17
Symptomer på tandlidelser:
Taber foder ud af munden
Savler
Tvær i munden under ridning
Dårlig ånde
Ensidigt næseflåd
Hævelse på næseryggen eller
ved kæbegrenene
Stor krog på den første kindtand i overmunden.
HorseMax
Det bedste græs din hest kan få
Græsblandinger specielt til heste
- Både til wrap og afgræsning
- Højere sundhed
- Mere foder pr. ha
- Slidstærkt
Forhandles af grovvare- og DLF • Tlf. 63 17 16 00 • www.dlf.dk • RaIDgErHoES@TEdN lhf.d0k5/17 113
specialbutikker over hele landet
FAGLIGT • Handels- og forsikringsdilemmaer: tandlidelser Evidensia Kolding Dyrehospital
Både tandhistorik og adfærd under ridning Topmoderne hesteklinik, udkørende
er relevant at kende til for den dyrlæge, hestepraksis og smådyrshospital.
der handelsundersøger hesten
Tre hestedyrlæger med specialiseret
efteruddannelse: Siamak Glaring,
Gorm Carson og Mette Holmer
Kan den så forsikres? Ved uanvendeligheds- og sygeforsikring:
Forsikringsselskaberne dækker typisk ikke udgifter til fore- Ja, dog afhængigt af graden: Dansk Hesteforsikring
byggende behandling, såsom rutinemæssig tandraspning. Ikke ved uanvendelighed, men forbehold på sygeforsikrin-
Derudover er der forskel på, hvordan sygeforsikringer dæk- gen, da det er en medfødt lidelse: First
ker tandlidelser, så det skal man undersøge med sit sel- Nej, men der kan komme forbehold for følgetilstande f.eks.
skab, så man er sikker på, at hesten er dækket som ønsket. kæbeledsartrose og afmagring: Alm. Brand
Ved nogle selskaber kan man i stedet for en samlet pakke, Nej: Topdanmark, KDH
vælge om man udover akut tandskade, vil tilkøbe dækning
for øvrige tandlidelser. Hvis hesten skal sygeforsikres med Tages der forbehold i forsikringen, hvis hesten
dækning for tandlidelser, kræver de fleste selskaber, at dyr- har dyb karies eller en flækket tand?
lægen ved handelsundersøgelsen har undersøgt hesten med Ved livsforsikring:
mundspærre på. I så fald vil det kræve en regulær mund- Ja, pga. risikoen for sekundær rodbetændelse og efterføl-
huleundersøgelse under bedøvelse med skylning af munden gende bihule- og/eller knoglebetændelse: First, Topdan-
og brug af spejl. mark, KDH
Nej: Alm. Brand, Dansk Hesteforsikring
Der er stor enighed blandt forsikringsselskaberne om,
at der ved fund af mere alvorlige lidelser som dyb karies, Ved uanvendeligheds- og sygeforsikring:
flækkede tænder og mellemrum med foderpakninger, ta- Ja, pga. risikoen for sekundær rodbetændelse og efterføl-
ges forbehold ved sygeforsikring, der dækker tandlidelser. gende bihule- og/eller knoglebetændelse: Alm. Brand, First,
Topdanmark, KDH
Hvad siger forsikringsselskaberne selv? Ja, ved sygeforsikring, men ikke ved uanvendelighedsfor-
Tages der forbehold i forsikringen, hvis hesten har markant sikring: Dansk Hesteforsikring
bølge- eller trappebid?
Tages der forbehold i forsikringen, hvis
Ved livsforsikring: hesten har diastemer (mellemrum mellem
Nej: Alm. Brand, First, Topdanmark, KDH, Dansk He- tænderne) med foderpakninger?
steforsikring Ved livsforsikring:
Ja, dog afhængigt af graden: KDH, Dansk Hesteforsikring
Ved uanvendeligheds- og sygeforsikring: Af og til, kommer an på hvor dybe og hvor mange diaste-
Ja: First mer: Topdanmark
Ja, ved uanvendelighedsforsikring, dog kun indtil forholdene Nej: Alm. Brand, First
er dokumenteret rettet op: Dansk Hesteforsikring
Nej, men det afhænger af sværhedsgraden og hestens al- Ved uanvendeligheds- og sygeforsikring:
der: KDH
Nej, men der kan komme forbehold for følgetilstande, f.eks. Ja: Topdanmark, Dansk Hesteforsikring
kæbeledsartrose og afmagring: Alm. Brand
Nej: Topdanmark Ja, dog afhængigt af graden: KDH
Tages der forbehold i forsikringen, hvis Ja, hvis de er udbredte: Alm. Brand
hesten har markant over- eller underbid?
Ved livsforsikring: Vi tager ikke forbehold ved uanvendelighed, men der tages
Nej (Alm. Brand, First, Topdanmark, KDH, Dansk He-
steforsikring) et forbehold på sygeforsikring, da diastemer kan fordre om-
fattende behandling: First h LBJ
h114 RIDEHESTEN 05/17
zibrasport
zibrasport
-EE-eqeqnnuudidiOOeelnlnaaTTffooEEuuqqruru’’i1i1ttoo77uukrkrAoAoananllcbcbeoeorrrrgtgt
Søndag d. 4. juni 2017, kl. 20.00
GSriøndnsdteadgvedj 5.44, .93ju10nVi o2d0sk1o7v, kl. 20.00
Grindstedvej 54, 9310 Vodskov300 kr. (giver adgang til
BBeeggrærænnsseet taanntatal bl billiTellietcttketBeerBitrlmlileletattsettererkr.kødøbkbeeeslsliefirofiorisarnsaafdtalfkgegtlkogenaponn3nkpånkkog0åkuone0urncnrrkecerreren.trn(cetgeceniervnnsrensaeraemaomdomtgmtaaadftndfaetgagergeptreipnalna,rt,ryty) )
Ticketmaster.dk eller i indgangen
Medina Gulddreng
Medina Gulddreng
Page Four Phlake
Page Four Phlake
aapfptspfåpietsztIåicernpztzIKeecrnpzsalKoeeaecfsaml,omoaercdtfmp,emofrdotsapoaeafosodeadoasoamodendgtsotdmirngta:tudvsi)rTSa:,uvspoc)orTSS,upuokcoirrgSsulseukicrgi(sdlshepsgkcli(ædhpesiagkl,o,mæeriaC,noukI,mstrCnhduakIkrsat(hmdakedeerabl(miedeerekbeblueirekbareonuertUargogndsrtUggepdesekepreekr:r,err:r,e) ) BBluiglusigeslienlvinjveejede1dp1AplAalsadstdsotseopenppnpeer r Parkering ved pladsen
Parkeri(n2g0vker.d) pladsen
(20 kr.)
aafEtfEfettferetprerpafrøarftørlygtlygemenmnededdedeDDJ J
1.-5. juni 2017 Helgstrand Dressage, Danmark www.equitour.dk @EquitourAalborg
1.-5. juni 2017 Helgstrand Dressage, Danmark www.equitour.dk @EquitourAalborg
Jens Trabjerg | +45 40 25 49 86 | [email protected] | www.equitour.dk
Jens Trabjerg | +45 40 25 49 86 | [email protected] | www.equitour.dk
hRIDEHESTEN 05/17 115
SPORT • DRF’s repræsentantskabsmøde
Det virkede som om der var et fint fremmøde på årets repræsentantskabsmøde, men reelt set var der kun mødt 32% af de stemmeberettigede.
ET 100-ÅRS
JUBILÆUMSMØDE
Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i forbundets 100-års
jubilæumsår blev afviklet på Comwell Korsør med efterfølgende aftenfest
TEKST OG FOTO: BRITT CARLSEN • [email protected]
Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i 100-års Historiens vingesus
jubilæumsåret efterlod en med et lidt blandet indtryk af Forbundets formand Ulf Helgstrand aflagde en kort, kon-
dagen. Mødet startede kl. 10 med indlæg om hesteloven cis beretning, hvor han indledte: Mærk historien – det er
af forbundets tidligere generalsekretær Jens-Erik Majlund. altså stort! Det er næsten unikt. Indenfor de 64 idrætsgrene
Herefter gik repræsentanter fra fire klubber på talersto- under DIF er vi nr. 14 der fejrer jubilæum, og vi har været
len: Ikast Rideklub, Sabro Rideklub, Egene Rideklub og engageret i det internationale rideforbund FEI, da det blev
Skive Rideklub for at fortælle om de erfaringer og udfor- dannet i 1923.
dringer, klubberne havde mødt i forbindelse med byggeri
og udvikling. – Hesten har udviklet sig fra at være krigsmateriale til at
være sportspartner, og den 23. juli er vores officielle fød-
Det blev en hyggelig og informativ formiddag, men stem- selsdag, og jeg håber I vil være med til at fejre dagen ved at
ningen skiftede, da forbundets officielle repræsentant- hejse vores jubilæumsflag, som I alle får tilsendt. Den 26.
skabsmøde gik i gang, for der var et par store hurdler på august holder vi fælles åben rideklub. Ulf kom med en lille
vejen, som skulle diskuteres til bunds. opsang til tilhørerne i salen, fordi der endnu ikke er mange
h116 RIDEHESTEN 05/17
klubber, som har givet tilsagn om at hjælpe med til at pro- Der var stående bifald til Bent Neergaard, da han
movere ridesporten i lokalområdet. blev hyldet for sin store indsats i produktionen af
forbundets 100-års jubilæumsbog. Ulf Helgstrand
Inden beretningen blev der også holdt et minuts stilhed kaldte bogen fantastisk, og det er ikke for meget sagt.
for den håndfuld ildsjæle, som har haft stor betydning for
forbundet, og som desværre er gået bort i det forgangne år: Repræsentanter for de nye klubber
under Dansk Ride Forbund, heriblandt
Niels Ulrich Pedersen Dansk Varmblod Rideklub.
Ane Lundemose
Anders Andersen KLUBBER TIL OPTAGELSE
Birgitte Langkjær
Kasper Olsen Traditionen tro blev nye klubber budt
velkommen i rideforbundet, hvor
100-års jubilæumsbogen er et fantastisk værk repræsentanter for klubberne blev bedt
Ulf Helgstrand kom i sin beretning kort ind på den fan- om at komme op til podiet for at modtage
tastisk smukke og helt enestående jubilæumsbog, som for- flag og blomster. Følgende klubber er nu
bundet har fået. Senere under mødet blev det så tid til at optaget:
hædre Bent Neergaard for den store indsats han har gjort,
sammen med Hippologisk Tidsskrifts tidligere redaktør D2 Stendyssen Rideklub
Mette Marie Davidsen, for at få bogen til at blive en reali- D5 Søholt Rideklub
tet. For den indsats modtog han stående ovationer fra salen. D10 Brovad Ridecenter
Og han understregede, at bogen er fuldt sponsoreret, bl.a. D11/13 Thiese Rideklub
af bogens udgiver Mediehuset Wiegaarden ved Jørgen Bak D12 Dansk Varmblod Rideklub
Rasmussen, ligesom forbundet har fået 800 bøger forærende D12 Voel og Omegns Sportsrideklub
kvit og frit til uddeling til alle klubber, officials samt ansatte
i sekretariatet. Og det fik igen jublen til at skylle gennem
salen. Jubilæumsbogen er også en fremragende gaveidé, og
kan købes i Ridehestens webshop for 495 kr.
Forbundet forventer at komme ud med et underskud i
år på knap 600.000 kr., som en følge af forskellige jubilæ-
umsaktiviteter, men det er altså ikke den enestående jubi-
læumsbog, som tynger budgettet.
15.000 kr. i overskud
Det blev næstformand Jørgen Mertz lod, at gøre rede for
regnskabet. Det er ikke specielt imponerende, at ud af de
budgetterede indtægter på godt 30 millioner, kun at gene-
rere et overskud på 15.000 kr., men det er dog et overskud.
Det er især manglende indtægter for rytterlicens på knap
en halv million, som tynger i regnskabet. Og det ser ud
som om tendensen fortsætter, hvilket også vil belaste dette
års regnskab.
– Vi vil fremadrettet se på strukturen for licensbetalin-
gen, så måske kommer der nogle nyheder på det område,
lød det fra Jørgen Mertz, og det satte gang i en debat om
licensbetaling i salen, som derefter gled over i en stor debat
om den nye struktur for betaling af kontingent.
Ny kontingentbetaling
Rideforbundet foreslog sidste år en kontingentændring,
således at de klubber og de ryttere, som er mest aktive skal
betale mere. Klubberne bliver opdelt i kategorier: I som be-
taler 5.000 kr., II som betaler 7.500 kr. og III som betaler
15.000 kr., og i stedet for et kontingent pr. medlem på knap
109 kr., som er tilfældet under den nuværende ordning, så
er betalingen sat ned til 20 kr. Dette blev vedtaget sidste
år, men skulle genfremstilles i år, for at kunne blive ende-
lig godkendt. Det gik dog langt fra så let, som man skulle
hRIDEHESTEN 05/17 117
SPORT • DRF’s repræsentantskabsmøde
Rideforbundets protektor gennem 25 år, H.K.H. Prinsesse Gardehusarerne spillede, mens gæsterne indfandt sig til aftenfesten.
Benedikte, var med til aftenfesten, hvor hun holdt en smuk
og tankevækkende tale om hesten, og de vidunderlige
oplevelser hun selv har haft fra den varme hesteryg.
have troet, for der blev en lang debat i salen, som især kom lerne for ponymåling, men, som Sophus Bøgeskov argu-
til at dreje sig om de 10 kr., som forbundet ønskede at lægge menterede, nu er det tid til at se på reglerne igen. Det var
oveni startgebyret pr. klasse. mange i salen enige i, så ponymålingen kan udføres med
størst mulig sikkerhed for det korrekte resultat, og med
Der blev også fra flere sider udtrykt mistillid til, hvorvidt velfærden i fokus.
bestyrelsen måske kan finde på at hæve de 10 kr. eller æn-
dre på reglerne, fordi formuleringen ”Bestyrelsen fastsæt- – Det er oplevelsen at ponymålingerne afvikles i en at-
ter nærmere rammer og definitioner for kategoriseringen” mosfære af pres og spænding, og det er ikke hensigtsmæs-
overlader beslutningen til bestyrelsen. sigt, hverken for brugerne, målerne eller forbundet, argu-
menterede Bøgeskov. Flere bakkede op med oplevelser fra
Debatten udløste en skriftlig afstemning. Resultatet af målerpladserne, og bestyrelsens repræsentant i sagen, Jakob
afstemningen blev, at forslaget til ændring af kontingent- Ravnsbo erklærede, at bestyrelsen i høj grad var indstillet
struktur blev vedtaget med 77% der stemte for. på at nedsætte en arbejdsgruppe, og få set på reglerne igen,
og det inden næste års repræsentantskabsmøde.
Ændring af ponymåling
Herning Rideklub havde fremsat et ønske om ændring af Herefter gik man til skriftlig afstemning, og forslaget
reglerne for ponymåling, og de havde fået advokat Sophus fra Herning Rideklub blev forkastet.
Bøgeskov Christensten til at argumentere for sagen. Som
man kunne læse i en artikel i Ridehestens apriludgave, Genvalg uden modkandidat
skrevet af DRF’s veterinærkonsulent Mette Uldahl, så
har man oplevet fremstillere, ”som har specialiseret sig i at Der blev i eftermiddagens løb flere gange udtrykt mis-
sælge ponyer med maksimalt stangmål, hvor DRF oplever
et behov for at kunne afvise ponyer på målepladsen, som er tillid til bestyrelsens hensigt og arbejde, hvilket til slut fik
beskåret for hårdt, så de har ømme hove, dehydrerede på
grund af mangel på vand, trænede til at stille sig op i una- Ulf Helgstrand på talerstolen for at erkende, at kommu-
turlige kropspositioner, som gør dem utilpasse, medicine-
rede for at falde sammen i kroppen eller har fået fjernet en nikation er vanskelig, og det er noget forbundets ledelse
del af mankestedet kirurgisk, for at blive kunstigt mindre.”
kan blive bedre til.
Derfor har forbundet over de senere år strammet reg-
Der var ikke opstillet modkandidater til bestyrelsen, og
dermed blev formand Ulf Helgstrand genvalgt uden mod-
kandidater, og det samme blev bestyrelsesmedlemmerne:
Jakob Ravnsbo, Anne-Mette Binder, Helle S. Madsen og
h
Lisbet Seierskilde Pedersen (1. suppleant).
h118 RIDEHESTEN 05/17
Modtagere af ærestegn fra venstre: Carl- Når din hest
Christian Petersen, Birgitte Kronborg, Karen skal på græs er
Sylvest, Peder Rosted, Peter Vogt, Jannie Olsson, Betfor særligt
Peder Vogt Hansen modtog prisen på vegne
af Inger Overby samt Birthe Lyder Nielsen. velegnet
OTTE ÆRESTEGN – Hvis Betfor indgår som en del af den faste daglige
foderration, hjælper du din hest med at klare
I forbundets jubilæumsår blev der uddelt hele otte foderskiftet til græs, da Betfor med dets høje indhold
ærestegn. Følgende modtog æren, nålen, blom-
sterne samt stor hyldest fra salen: af letopløselige roefibre styrker mavetarmfloraen.
• Peter Vogt, banebygger – uddanner – Betfor fungerer efter grovfoderprincippet (fordøjes
af banebyggere, tidl. generalsekretær langsomt), er stivelsesfrit og ved anvendelse året
• Peder Rosted, TD’er rundt bidrager Betfor til at hestens totale nærings-
• Karen Sylvest, aktiv dressurrytter optagelse forbedres.
gennem et langt liv – Forhandlere af Betfor findes over hele landet.
• Carl-Christian Petersen,
breddeaktivitetsudvalget med mere
• Birgitte Kronborg, TREC-dommer
• Inger Overby, TD’er
• Jannie Olsson, stævnearrangør
• Birthe Lyder Nielsen, dressurdommer
Advokat Sophus Bøgeskov Christensen argumenterede BACK TO BASIC
for ændringer i reglerne om ponymåling, men forslaget
fra Herning Rideklub blev forkastet, i stedet nedsættes Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1
der en arbejdsgruppe, som skal se på sagen. Postboks 2100, 1014 København K
Tlf. 32 66 25 00 www.betfor.nu
hRIDEHESTEN 05/17 119
SPORT • DRF’s repræsentantskabsmøde Årets Ungdomsleder 2016 er Jacob Grimbühler
fra Ågerupgård Sportsrideklub.
FIRE PRISER TIL ILDSJÆLE
Årets Ungdomsleder 2016
Siden 2010 har rideforbundet uddelt en pris til: Årets – Prisen går til et ungt menneske, der til
Ungdomsleder, Årets Ildsjæl og Årets Klubleder – priser daglig læser jura i København og alligevel
som uddeles efter indstilling fra landets klubber, og nu får tid til at engagere sig i både klubliv og i
er endnu en pris kommet til: Årets Frivillighedspris, der distriktsbestyrelsen i distrikt 4. Herudover
indstilles af distrikterne. er Årets Ungdomsleder aktiv inden for
Det blev bestyrelsesmedlem Anne-Mette Binder, som fjordhesteavl og træning af hestene frem mod
fik den gode opgave at præsentere og hædre årets kåringer og skuer. Man kan blive helt forpustet
prismodtagere. Med æren og blomsterne følger også en af alt det, Årets Ungdomsleder er involveret i
pris på 3.000 kr. og når at tage ansvar for.
Prismodtageren er en nøglefigur i sin klub.
Årets Ildsjæl 2016 er Rikke Johansen Møder altid op med et smil på læben og
fra Roskilde Rideklub. hjælper til – uanset opgavens omfang.
Prismodtageren udviser stort diplomati
Årets Ildsjæl 2016 og overskud og formår på en stilfærdig,
– Den person vi nu skal hædre er en sand imødekommende og myndighed måde at
ildsjæl, der bruger uanede frivillige timer motivere klubbens frivillige hjælpere til at
for at få klubben og særligt elevskolen til yde en indsats for klubben og arrangere
at blomstre. For bare et år siden gik det fantastiske stævner.
rigtig skidt for elevskolen, men så tog Årets
Ildsjæl ansvaret for, at der skulle ske noget
nyt. Prismodtageren skiftede ponyer ud,
købte nyt udstyr, reparerede gammelt udstyr,
startede Ryttermærkeundervisning op.
Samtidig blev klubbens undervisere sendt på
Dansk Ride Forbunds Træner-kursus for at
hæve standarden for undervisningen. Dette
har været en stor succes til stor gavn for
klubbens medlemmer.
Årets Ildsjæl bruger ikke bare mange timer i
elevskolen, men er også meget engageret i
klubbens øvrige aktiviteter – prismodtageren
er der simpelthen altid!
h120 RIDEHESTEN 05/17
Årets Klubleder 2016 er Gitte Albertsen www.erreplus.com
fra Esbjerg og Omegns Rideklub. facebook.com/ErreplusSaddlery
Årets Klubleder 2016 “There were many steps that lead up to the
– Årets Klubleder har fuldstændig styr på nal product, but that’s why now I’m even
klubbens økonomi, som er sund. Prismodtageren
siger: ”Vi er nødt til at tænke på klubben som more satis ed with the result.”
en virksomhed”. Og det har båret frugt! Årets
Klubleder er altid objektiv og lader sig ikke Christian Ahlmann
rive med af konflikter, men løser opgaver og
udfordringer på en rolig og fornuftig måde til AGENT DANMARK
alles store tilfredshed – uden at nogen føler sig Stilling Sport - 53 87 12 78, [email protected]
overhørt. Ingen henvender sig forgæves, og der
er altid tid til en snak. Her er tale om en klubleder, FORHANDLERE:
der har styr på alt, skaber tryghed og motiverer
andre frivillige til at løfte i flok. Fyns Rideudstyr, Søndersø - 64 83 13 50
Heri Rideudstyr, Lynge/Helsinge - 48 18 78 55
Årets Frivillighedspris 2016 Rytterhjørnet, Frederikssund/Hillerød - 22 22 96 30
– Prisen går til en klub, der i den grad kan afholde
et stort og særdeles populært ridestævne. Rytters Ridesport, Løgstrup - 86 64 27 02
Stævnet er så godt, at deltagere og deres Sadler.dk, Haslev - 26 23 55 34
familier strømmer til fra hele landet for at være
med. Her er serviceniveauet højt, og det summer Winthers Rideudstyr, Slagelse - 58 50 04 05
af entusiasme, smil og imødekommenhed fra
klubbens op mod 100 frivillige hjælpere. Stævnet
afsluttes med en ceremoni i klubbens hjembys
ånd med indmarch med fanebærere og et væld
af flotte kostumer. Ja – toppen af frivillighed og
klubånd skal opleves på toppen af Danmark.
Årets Frivillighedspris 2016 går til Frederikshavn
Rideklub, og den blev modtaget af formand
Christian Kjær (tv.) og næstformand Ulrik Buus.
LBJ
hRIDEHESTEN 05/17 121
AKTUELT • Konkurrence
Givdin hverdagshelt Mange hestemennesker gør en stor
indsats for at hjælpe andre ryttere og deres
et par GRATIS Cavallo-støvler! heste. Disse mennesker fortjener en præmie,
og Ridehesten hjælper dig med at give din
PALLAS SPORT™ Cavallo Pallas Sport er en komfortabel hverdagshelt et skulderklap! Hver måned
jodphur-støvle med metallynlås lavet af ekstra udlodder vi et par lækre støvler fra Cavallo
Cavallo er brandet til rytteren som leder efter blødt ”softcalf” kalveskind, med moderne til månedens hverdagshelt.
den perfekte blanding af mode og funktionali- kontrastsyninger og flot patenteret hæl samt Kender du en person, som har gjort
tet. Cavallos produkter er meget udbredt natio- ”antibacteriel comfort”-indersål. Desuden har en prisværdig indsats og fortjener et
nalt såvel som internationalt og har et fremra- den en skridsikker sål samt elastisk softshell- par dejlige støvler som belønning, så skriv
gende ry blandt rytterne. Sortimentet omfatter kile. Støvlen findes i fem forskellige farver både til Ridehesten med en god begrundelse.
ikke kun ridestøvler men også chaps, jodphur- til mænd og kvinder. Den nominerede skal være abonnent på
støvler og ridetøj. Cavallo lancerer hvert år to Ridehesten. Teksten må maks. fylde 200 ord.
tøjkollektioner, der kombinerer lækkert, mode- Du skal også sende et godt billede af
rigtigt design med fremragende funktionalitet. din nominerede. Det er vigtigt, at du selv
har taget billedet eller har rettighederne
til det. Det skal være skarpt og i et stort
format (gerne min. 500 KB). Medsend
også telefonnummer og adresse på den
nominerede.
Du kan skrive til Ridehesten på
[email protected] med ”Cavallo-
konkurrence” som emne. Næste måneds
hverdagshelt vinder et par Cavallo Pallas
SportTM-støvler.
Få information om produkter og
forhandlere på www.cavallo.info
MÅNEDENS HVERDAGSHELT
belønnes med et par lækre Cavallo-støvler!
Fot o: privat HUN GØR EN
KÆMPE FORSKEL
Lotte Fønsskov belønnes med et par
Cavallo-støvler for sin indsats Jeg nominerer hermed min dygtige landet. Hun står altid til rådighed, og
som hverdagshelt. og kompetente underviser og ejer af nu, hvor jeg selv for første gang venter
Stald Skovvang, hvor jeg har min hest føl, er det en selvfølge for Lotte at stå
opstaldet. Lotte Fønsskov er navnet. op og holde øje med min hest samt
Hun gør en kæmpe forskel for den hjælpe til med alt andet omkring det.
danske avl – arbejder på højtryk sam- Hun fortjener et par lækre Cavallo-
men med sin elskede husbond Lars støvler SÅ meget! Jeg synes, det er
for at få bragt sæd fra forskellige vigtigt at værdsætte dem, som gør en
hingste ud til alle de spændte avlere i
forskel i både sporten og avlen. h
Nomineret af Caroline Haugaard
h122 RIDEHESTEN 05/17
Falsterbo 8-16 Juli
The No1 Horse Show in Sweden
Køb billetter på www.ticketmaster.se
Presented by Longines Presented by Longines
www.falsterbohorseshow.com hRIDEHESTEN 05/17 123
AKTUELT • Galopsport
Sæsonstart på Klampenborg den 22. april.
SÆSONSTART
i Klampenborg
Klampenborgs nye Siden da er der sket meget på Klampenborg banen og historien omkring væddeløbene.
ejerkreds gav banen Galopbane, og sæson 2017 kommer op i et Galopsporten skal selvfølgelig komme i
et fantastisk løft til nyt gear. Mange flere aktiviteter for publi- første række, da det er sporten, der er om-
sæson 2014. Det var kum og nye tiltag for at tiltrække sponso- drejningspunkt for al den aktivitet, der
næsten en ny bane, rer til løbsdagene. Med ”kun” 20 løbsdage i foregår på banen. Løbene er den vigtigste
der åbnede portene. 2017, som i 2016 i øvrigt, er udfordringen at underholdningskilde. Den oplevelse, pub-
Publikum kvitterede med få aktivitet på de resterende 345 dage. Akti- likum kun kan få ved at komme til galop-
de bedste besøgstal på viteter som giver penge i kassen, da det er ad løb, er enestående i København. Med nye
danske væddeløbsbaner den vej, man på sigt kan forhøje præmierne i aktiviteter ønsker vi at opnå højere præmier
i 2014, 2015 og 2016. løbene. Det er et langt, sejt træk, som rigtig i løbene, fortæller Carsten Baagøe Schou.
Fremgangen i den første er sat i gear med den nye direktør, Carsten
Baagøe Schou. – Vi vil gerne tiltrække de bedste heste
sæson med de nye fra Skandinavien, men med den økonomi,
ejere var på hele 40% Aktiviteterne vil givetvis sætte rekord i der er i dansk hestesport p.t., så er det en
2017. Med den interesse, der allerede nu er stor udfordring. Derfor satser vi på tiltag
TEKST OG FOTO: BURT SEEGER omkring udlejning af bygningerne, og med uden for løbsdagene, samt på nye sponsorer
de aktiviteter businesspartnerne igangsæt- på selve løbsdagene. Vi har i år været tidligt
ter, som f.eks. at bruge løbsdagene til at ude, og på nuværende tidspunkt er der åb-
give deres personale en oplevelse samt sælge net døre til mange potentielle partnerkon-
deres produkter til publikum, så er Klam- trakter. Vi kunne godt mærke, at mange
penborg Galopbane bestemt på rette vej. havde den holdning, at sæsonen først star-
tede den 22. april, og der derfor ikke var
– Dette skal blive vejen til succes, kom- hastværk med at få aftalerne på plads, lyder
bineret med den unikke beliggenhed, byg- det fra galopdirektøren.
ningerne og den charme, der er omkring
h124 RIDEHESTEN 05/17
SÆSONPLAN – Vi afholdt i år en kickoff-fest den 7. i forhold til at kunne samle interesserede
april. Alle med interesse for galopsporten virksomheder, som vil betale for at deltage
KLAMPENBORG kunne deltage. Det er ét af flere tiltag, der i disse dage, være til stede. Der bliver også
GALOPBANE 2017 skal være med til at skabe et sammenhold arbejdet på at få flere virksomhedsdage til
mellem aktive, hesteejere og partnere. Vi banen. Sidste år havde vi succes med An-
22. april Åbningsløb arbejder hårdt på at få drejet aftalerne dersens Biler-dagen, der havde sine under-
med partnerne, så aftalerne har indhold, leverandører med på banen og var sponsor
29. april 1000 Guineas som gør det interessant at være partnere for samtlige af dagens løb. Dagen gav et
Trial 365 dage om året, og ikke kun i sæsonen. plus på 600 tilskuere, fortæller Klampen-
Aktiveringen af partnerskaberne skal give borg Galopbanes direktør, som samtidig
6. maj Jockey Club Cup partnerne ”mere valuta for pengene”. kan berette om et nyt samarbejde på re-
stauratørfronten.
13. maj Mowerinaløb – Det er svært at løfte sløret for de spon-
sorer og partnere, vi får i sæson 2017, da Klampenborg Galopbane har nemlig
26. maj Københavns Store ikke alle kontrakterne er underskrevet startet et samarbejde med de to kokke
Handicap endnu. Allerede nu kan vi dog f.eks. nævne Manu Sehgal og Allan Schultz. Begge
Casino Copenhagen og Casino Marien- har en karriere fra toprestauranter i Kø-
4. juni Pokalløb lyst, der bliver et perfekt match til Klam- benhavn og står bag cateringvirksomhe-
penborg. De vil blandt andet udlodde den Dagens Måltid. Dagens Måltid tager
10. juni Gentofte publikumspræmier på samtlige løbsdage udspring i takeaway-forretninger i Holte,
Kommunes Ærespræmie samt være ekstra synlige på Gentleman Hørsholm og Hellerup. Det er maddelen,
Day og Derbydagen. Vi forventer også, kokkene forpagter. Galopbanen har valgt
25. juni Dansk 1000 at hovedparten af de aftaler, vi har haft i at gå ind i driften og sammen med forpag-
Guineas & Dansk 2016, fortsætter i 2017, afslører Carsten teren stå for ansvaret for personale og drik-
Breeders’ Cup Baagøe Schou. kevarer. Selvfølgelig både på løbsdagene
og ved øvrige arrangementer. Dette skulle
8. juli Lyngby Tårnbæk Fagre nye verden gerne stabilisere økonomien, og derigen-
Kommunes Ærespræmie Der vil fra den første løbsdag 22. april være nem kanalisere flere penge til sporten.
wi-fi tilgængelig på hele banen, hvilket gi-
15. juli Derby Trial Stakes ver mulighed for at måle data på det pub- Omsætningstal og samarbejde
& Klampenborg Classic likum, der bruger wi-fi-netværket, hvilket Klampenborg havde ikke den spilleom-
er til glæde for sponsorerne og banen. Det sætning, man kunne forvente i 2016. Her
22. juli Stratford-On-Avon er også helt nødvendigt, hvis banen skal er der flere faktorer, som spiller ind. En
& Benny Jensen Memorial
Galopsporten skal selvfølgelig komme i første række, da
5. august Scandinavian det er sporten, der er omdrejningspunkt for al aktivitet
Open Championship
tiltrække de helt store sponsorer. Disse vil meget væsentlig årsag er den manglende
6. august Dansk Galop have data på publikum, for de vil kende det
Derby segment, der kommer på banen. Det er lunchløbsdag, som giver en omsætning på
ikke nok at fortælle, at det er et købestærkt
19. august Febella-løb & publikum mellem 24-38 år, der kommer den gode side af to mio. kr. I år har Klam-
Produce Stakes på banen. Det skal kunne dokumenteres.
Derfor bliver wi-fi et godt redskab frem- penborg Galopbane igen to lunchsøndage.
3. september Dansk Oaks, over i dialogen med de tunge firmaer.
Dansk Kriterium & Racing – Klampenborg Galopbane havde sid-
Bowl – Nu er det kun at gribe chancen, når
den byder sig. Vi vil give disse firmaer en ste år flyttet nogle af løbene fra storløbs-
16. september fed oplevelse, når de besøger banen, for
Skandinavisk Grand Prix & derigennem at generere flere penge til dagene til de almindelige dage, hvilket
Ikeyvet Auktionsløb sporten. Der vil i år blive afholdt flere
tema- og virksomhedsdage, f.eks. kom- desværre gik ud over omsætningen. Der
30. september Dansk St. mer man til at kunne opleve Gentleman
Leger & Hofjuveler Hertz Day, French Day og Oktoberfest. Flere er er ingen tvivl om, hvem der er lillebror
i støbeskeen, men igen skal fundamentet
7. oktober Sceptre Stakes i forholdet med svenskerne. Der bliver
& Vinterfavoritterne
taget nogle beslutninger, hvor vi kan
14. oktober Golden Mile
& Familien Trocks Stayer mærke, at vi må føje os. Nogle af disse
Cup
beslutninger har desværre en negativ ind-
28. oktober Tortue Efterårs
Handicap & Basnæsløb virkning på løbene her i Klampenborg.
Læs mere på Klampenborg Men vi er klar til at sætte turboen til for
Galopbanes hjemmeside
www.galopbane.dk at lave en ny flot sæson, afslutter Carsten
TAN Baag øe Schou. h
hRIDEHESTEN 05/17 125
FAGLIGT • Træningsserie – springning , del 3
KLAR TIL
CHAMPIONATER
Med forårets komme er det også tid for klargøring af springhestene til
deltagelse i championaterne for 4-, 5- og 6-års heste. Christian Petersen
og Bo Bak Andersen giver gode råd til forberedelse og springtræning
TEK ST: BRIT T C ARLSEN • [email protected]
FOTO: RIDEHESTEN.COM/ANNET TE BOE ØSTERGA ARD
De unge heste skal have den bedst mu- Han har oplevet heste, som omgå- Hestens forståelse
lige oplevelse, når de deltager i cham- ende falder til ro og befinder sig godt
pionaterne, derfor skal de have den op- på stævnepladsen, mens andre skal for rytterens hjælpere
timale forberedelse. have mere tid, til at finde ro og tillid
på stævnepladsen. skærpes i forbindelse
– Hestene skal være rimeligt godt Selv foretrækker Christian heste, som
med i deres grunduddannelse for at er opmærksomme og kigger på forhin- med springning
deltage i championatskvalifikatio- dringerne på den gode måde. Forstået
nerne, indleder Christian Petersen. sådan, at nok er de lidt skeptiske, men 4-årige heste, skal man skynde sig i
Han har flere heste i hver årgang, som de løser opgaven alligevel. træningen, for at hesten når at blive
han skal forberede til championatsdel- klar til championaterne. Og det kan
tagelse. Det er dog ikke alle hans he- – For mig indikerer det, at her er en give bagslag. Man er nødt til at lave en
ste, som skal deltage i championaterne, hest, som tænker sig om, som er for- god forberedelse hjemmefra.
og han ser ikke på kalenderen, men sigtig og klog. Omvendt, de heste som
vurderer hestene individuelt, hvorvidt er helt ligeglade med omgivelserne og – Jo mere ærlige hesten er mellem
de er klar til konkurrencer, eller de skal forhindringerne, der er der alarmklok- hånd og schenkel, jo større sikkerhed
have mere træning derhjemme. ker som ringer hos mig. For man kan har man for, at man får givet hesten en
risikere, at de med tiden bliver ufor- god oplevelse på stævnepladsen, be-
Forårssæsonen står lige foran ryt- sigtige. mærker Christian. Hans erfaring vi-
terne, og det er en spændende tid, især ser, at man sagtens kan have følelsen
såfremt man har en eller flere 4-årige 100% kontrol kan af at have tæt på 100% kontrol over
heste, der skal i konkurrence for før- blive til det halve hesten i den daglige træning, men at
ste gang. Bo Bak Andersen supplerer: – I dagens
træning så vi 4-årige Cupido Alfarvad
– Med de 4-årige heste ved man al- Z redet af Rikke, som viste, at den er
drig, hvor man står. Du kan have den ved at være klar til at ”tage i byen”, med
mest ridelige hest derhjemme, men så den uddannelse den har nu. Hestene
viser det sig, når den kommer i byen, skal uddannes ordentligt, og kommer
at den kan være svær at ride rundt på. man bagud i uddannelsen af især de
Man ved aldrig, hvordan de reagerer,
understreger Christian.
h126 RIDEHESTEN 05/17
Springchampionatskvalifikationerne venter
forude, på Alfarvad er rytterne i fuld gang
med at forberede hestene til opgaven i
samarbejde med Bo Bak Andersen.
hRIDEHESTEN 05/17 127
FAGLIGT • Træningsserie – springning , del 3
DRF’s championater
Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste powered by
Pavo og Everhorse afvikles over flere kvalifikationsstævner
og med finalen på Blue Hors i uge 41.
Der udskrives klasser for 4-, 5- og 6-års heste ved udvalgte
C-stævner.
Datoer for kvalifikationsstævner i springning 2017:
Dato Distrikt Klub
10/6 – 11/6 D9 Billund Sportsrideklub
24/6 – 25/6 D4 Riders Cup
1/7 – 2/7 D12 Bækgaarden Sportsrideklub
12/8 – 13/8 D7 Stutteri Ask/Fyns Rideklub Madonna van Overis e. Emerald/Ramiro Z er på vej over
travbomme på jorden, redet af Christian Petersen. Denne
26/8 – 27/8 D12 Danish Derby
øvelse er glimrende i opvarmningen, til at løsne hestens
23/9 – 24/9 D2 Capacity overlinje og gøre den opmærksom på bommene.
man hurtigt mister en del af den kon- og hånd, at den villigt kan lave enkle man kan ride championat eller egnet-
trol på stævnepladsen. sidebevægelser som schenkelvigning hedstest. Det giver kun en dårlig op-
og versade, samt også gerne kan chan- levelse for hesten.
– Det kan være en helt ny hest, man gere galoppen, og hvis ikke i et chan-
trækker ud af lastbilen. Man har må- gement, så gennem få travtrin. For rytteren er der mere på spil ved
ske kun 80% kontrol, og når man så championatskvalifikationerne, end der
rider fra opvarmningsbanen og ind på En god forberedelse af unghestene vil være i en almindelig klasse. Derfor
konkurrencebanen, mister man måske på konkurrencer er også banetræning er presset større på ekvipagen. Et par
yderligere 30%, og så har man plud- hos kolleger, hvor hestene kommer ud almindelige stævner forud for cham-
selig halv så meget kontrol, som man at køre og skal springe på en for dem pionatsdeltagelse, vil give ekvipagen
er vant til fra træningen derhjemme. ukendt bane på anderledes forhindrin- noget erfaring under mindre pres, som
Så er den faktisk ved at være uridelig. ger, end dem de kender fra dagligdagen man så kan drage nytte af i champio-
Og er udgangspunktet en hest, hvor derhjemme. naterne.
din daglige kontrol måske er 70%, så
er oplevelsen ved stævnet – træls for Stævner som et led i udvikling – Man kan tage sig tiden i de al-
både rytter og hest, bemærker Chri- Ridestævner er en meget stor del af he- mindelige klasser, ride en volte såfremt
stian tørt. stens udvikling, og for de unge heste hesten ikke er på plads under ens hjæl-
på 4 og 5 år er det vigtigt, at de går pere, og i det hele taget give hesten
Hvad skal de kunne? nogle stævner i træk, er Bos holdning. en god oplevelse. Hesten bliver bedst,
Naturligvis skal man passe på ikke at – Måske skal de bare gå en enkelt dag såfremt man, stort set, kun giver den
overtræne hesten i det daglige arbejde, ved stævnet, og så afsted næste week- gode oplevelser, understreger Bo.
for det har en negativ effekt både på end osv., for det er vigtigt de oplever
hestens humør og fysik. Det er en ba- noget nyt. Og det skal de især have Hold fast i systemet
lancegang at opnå den ønskede kontrol prøvet, inden de går championater. Det – Det er vigtigt man har et system man
uden samtidig at overtræne hesten. Det kan ikke nytte noget, at man kommer træner ud fra. Hesten kan variere fra
man skal sigte på er, at hesten arbej- direkte hjemmefra, uden at hesten har dag til dag, nogle dage har den meget
der ærligt mellem rytterens schenkel været til andre stævner først, og så tror energi, andre dage mindre, og nogle
gange springer den mere eller mindre
h128 RIDEHESTEN 05/17
Bo Bak Andersen følger
træningen opmærksomt,
og der er fokus på alle
detaljer i træningen.
Her rider Rikke på
Dame Noire van Overis
Z e. Darco/Collin L.
De 4-, 5- og 6-årige
heste bliver sprunget
på samme bane,
med samme krav
til overgange og
temposkift – den
eneste forskel er
forhindringshøjden.
Her springer Christian
på 6-årige Cato
Alfarvad Z e. Crown
Z/Grundgold II.
koncentreret. Det har du som rytter have tålmodighed og vente på, at he- Jo mere ærlig
ingen indflydelse på, men det du kan sten bliver så uddannet, at man kan hesten er mellem
gøre, er selv at være den samme, selv regulere den og hjælpe den til at finde hånd og schenkel,
at ride præcis i samme system. Hesten det optimale afspringspunkt foran for- jo større sikkerhed
skal vide hvordan træningen foregår. hindringen.
Hesten skal kunne genkende syste- har man for, at
met, som skal være ens, uanset om Konditionstræning man får givet
du er hjemme eller til stævne. Det gi- Hesten skal have en varieret træning,
ver tryghed hos hesten. Nogle af de som både består af dressurtræning, hesten en god
heste, som ser ud til at være svære at springtræning og konditionstræning. oplevelse på
ride for rytteren, reagerer fordi de ikke På Alfarvad er man så heldig både at
er trygge ved at gå mellem hånd og have en stor udendørs spring/trænings- stævnepladsen
schenkel. En energisk hest, der arbej- bane samt ridestier i den omkringlig-
der mellem hånd og schenkel, bliver gende skov.
mere afslappet. Og en uenergisk hest,
der arbejder på samme måde, bliver – Vi bruger skoven både til at holde
mere energisk. humør i hestene, til opvarmning og til
konditionstræning, fortæller Christian.
– Det er vigtigt at ride med konse- Hesten skal være glad for at arbejde, og
kvens, understreger Bo og Christian det skal man ikke undervurdere. Og en
i fællesskab, man skal hele tiden for- god grundkondition gør opgaven fysisk
søge at ride efter målet, nemlig at he- lettere for hesten.
sten arbejder mellem hånd og schen-
kel, den er vendbar og regulerbar. Det Dressurspringning
er det grundlæggende. Det kan man Den bane, som blev brugt i springtræ-
ikke opnå 100% med en ung hest, men ningen af hestene på Alfarvad, var den
man må holde fast i sit system, og så samme uanset hestenes alder. Eneste
hRIDEHESTEN 05/17 129
FAGLIGT • Træningsserie – 5springning , del 3
1:trav fra venstre 2: 3 travbomme 3: højre gaop 4: atempo X 5: 23m, 6 galopspr
6: lodret 7: trav overgang 8: fortsæt over trav bomme og videre til venstre
9: anspring venstre galop 10: dobbeltspring, 7,5m 11: 25,5m, 6galopspring til oxer
9 7 1
4 5
1: trav fra venstre 6 11
2: 3 travbomme Bo Bak Andersen
3: højre galop 2
8
4: a tempo 10
5: 23 m, 6 galopspring til oxer
6: lodret
7: travovergang 6
8: fortsæt over travbomme og 10
videre til venstre 3
9: anspring venstre galop In / Out
10: dobbeltspring, 7,5 m
11: 25,5 m, 6 galopsprGinaglotipl oxer
forskel var højden på forhindringerne, Dette skal gøres fra begge volter, for Det er vigtigt hesten
der for de 4-årige var ca. 1 m, mens de det er vigtigt, at hesten bliver trænet bliver trænet på
5- og 6-årige sprang på forhindringer på begge volter. begge volt
på ca. 1,2 m og 1,3 m.
– Når man laver mange overgange, tage imod uddannelse. Og for at opnå
Hesten skal lære at forstå rytterens er det en fin træning, for man opnår,
fremaddrivende og anholdende hjæl- at hesten bliver afslappet. Og laver he- det kræver det i høj grad at rytteren
pere, populært sagt, hesten skal for- sten en fejl, er der stor chance for at den
stå speederen og bremsen. Det sker i lærer af fejlen. Omvendt, laver hesten er tålmodig og fastholder sit system
grundarbejdet, men også som et led i en stressfejl, så bliver den usikker, fordi h
springtræningen. Så hestens forståelse den måske forbinder fejlen med ryt- i træning.
for rytterens hjælpere skærpes i forbin- teren og opgaven – det lærer den ikke
delse med springning. noget af.
I dagens træning blev hestene bedt – Trav over cavaletti eller bomme
om at trave over tre bomme på jorden på jorden er helt grundlæggende ar-
med en indbyrdes afstand på ca. 1,20 bejde for en springhest, og det skal den
til 1,30 m. Herefter anspring, og så kunne, understreger Bo.
galop over to a tempoforhindringer.
Dernæst laver man en overgang til trav Fokus under dagens træning var, at
og traver ind over bommene på jorden. hestene arbejdede afslappet. Når he-
sten er afslappet og tillidsfuld, kan den
Rikke og Cupido Alfarvad Z
e. Crown Z/Carolus II på vej
over travbommene. Som et
led i dressurspringningen,
hvor hestene traver over
bommene, springes an
og galoperes over to a
tempoforhindringer, for
igen at lave overgang til trav
og trave over bommene.
CSH
h130 RIDEHESTEN 05/17
THEAULT E L I T E
E N K L A S S I K E R– konstrueret til komfortabel og
E R V E N D Tsikker transport under alle forhold
TILBAGE
2-HESTES
HESTETRANSPORTER
• Kvalitetstransporter produceret i Frankrig
• Designet med udsøgt sans for detaljer
• Praktisk, ergonomisk og sikker for din hest Chassis med progressiv CSS-affjedring
• Kan køres med lille kørekort (Compact Spring Suspention).
MUSTANG
ELITE
NYHED
nu også med
luftaffjedring
149867
Læs mere på mustang-trailers.dk
– et dansk kvalitetsprodukt hRIDEHESTEN 05/17 131
MUSTANG-trailerMs AU/SST·AInNdGu-sttrraivielejr1s5A· /DSK-·6I5n1d0uGsrtarimve·j T1e5l. +· 4D5K7-362511201G21ra·mFax +45 73 21 21 29
Twewl.w+.m45us7ta3ng2-t1ra2ile1rs2.d1k ·· mFaaxil@+4m5us7ta3ng2-1tra2il1ers2.d9k
www.mustang-trailers.dk · [email protected]
FAGLIGT • Horsemanship
Når FRYGT bliver til
TRYGHEDSZONE
Ægteparret Will Rogers og Anna
Blomgren får deres heste til at gå
gennem flammende ild og flagrende
plastik. Nøgleordet er tillid,
fortæller Will Rogers
TEK ST: C AMILL A TIEFENSEE SCHR ØDER
h132 RIDEHESTEN 05/17
Rytteren skal hjælpe hesten til at slappe af,
når den er utilpas. Hvis den er bange,
og du ikke hjælper den, så mister du dens tillid
Publikum så til med forbløffelse ved hingstekåringens gal- mister du dens tillid, forklarer Will Rogers. Han hjælper
lashow i Herning, da Will Rogers på hesten Grandeur roligt hesten til at slappe af ved at rose den så snart, den gør det
travede hen over et ocean af blå plastikpresenninger. He- rigtige. Og med ros mener han et pusterum fra den ud-
sten fortsatte ufortrødent, da plastikken blev trukket efter fordrende opgave.
dem som en stor, blafrende bølge. Til sidst stoppede de på
midten, hvor de lod sig dække fuldstændigt til. Der stod de – Den bedst mulige ros er at fjerne udfordringen fra he-
så som en lille ubevægelig bule under presenningen et helt sten, så snart den gør det rigtige, siger Rogers, som illustrerer
minut, inden de blev pakket ud igen. teknikken ved at gribe fat i journalistens arm.
Panik ville nok være en naturlig reaktion for en hest i en – Når du slapper af, slapper jeg også af, og når du spænder
sådan situation, men Grandeur lod til at være helt upåvirket. eller trækker dig væk, så trækker jeg igen, siger han. – Lige
sådan med hesten – når den bliver blød, bliver jeg blød. Og
– Faktisk får plastikken ham til at slappe af, siger Will når den trækker i mig, trækker jeg tilbage, siger han og
Rogers. – Jeg kunne mærke på ham, at han var mere afslappet, viser dermed, at hesten opmuntres til at slappe af, fordi det
mens vi stod inde under plastikken, end han var, da vi travede er det mest behagelige. På denne måde kan den vænnes til
rundt på banen. Det er ikke for at få det til at lyde nemt, for at håndtere udfordringer, der ellers i starten kunne virke
det er det ikke. Men med den rette træning kan du forvandle uoverkommelige.
noget skræmmende til en tryghedszone for hesten, siger han.
– Målet er at kunne få hesten med til hvad som helst og
Små skridt hvor som helst, fordi den har blind tillid til dig, siger Rogers.
Australske Will Rogers og svenske Anna Blomgren er gift.
De bor i Holland, hvor de arbejder med at uddanne dres- Han er bl.a. inspireret af Tristan Tucker og Jean-Francois
surheste på Grand Prix-niveau. Will Rogers’ specialitet er at Pignon og arbejder ud fra princippet om, at forudsætningen
få heste til at føle sig trygge under ekstreme forhold. for succesfuld træning er at forstå hestens sprog og indgå i
samarbejde på hestens præmisser.
– Hvis du er bange for noget, og jeg fortæller dig, at det ikke
er farligt, så vil du ikke frygte det – så længe du altså stoler på – Hvis du lærer, hvordan hesten tænker, så vil dine resul-
mig, siger Rogers og understreger dermed, at det altafgørende tater forbedres drastisk. Hvis du derimod kun koncentrerer
er tillid. Vejen til den tillid går gennem ganske små skridt. dig om, hvad du selv vil opnå, uden at fokusere på hesten,
så opnår du ikke de samme resultater, siger han.
– Hvis du tager et stort problem og deler det op i mindre
bidder, så er det ikke længere et stort problem. Så snart he- Tænk som en hest
sten har forstået, at den ikke er under angreb, så rykkes dens
grænse for, hvornår den føler sig tryg. Og til sidst i en sådan Ryttere på alle niveauer har sandsynligvis oplevet, at hesten
grad at hesten faktisk oplever det som afslappende, siger han.
fra tid til anden bliver forskrækket over ting, særligt hvis man
Det starter med at få lov at betragte plastikken på afstand og
siden sætte en enkelt hov på den. Metoden kræver tålmodig- bevæger sig ud i ukendte rammer på eksempelvis en skovtur.
hed, men ikke uendelige mængder af tid. Det tog Rogers tre
måneders intensiv træning at gøre Grandeur klar til plastikop- Her kan man ifølge Rogers foregribe mange ubehagelige si-
visningen, men læringsprocessen er individuel fra hest til hest.
tuationer ved at prøve at tænke som en hest. Han forklarer:
Blind tillid
For overhovedet at kunne tage de små skridt, gælder det – Når du rider af sted på en skovsti, så scanner hesten hele
om først at lade hesten forstå, at der ikke er fare på færde.
tiden området og vil lynhurtigt bemærke de ting, der skiller
– Rytteren skal hjælpe hesten til at slappe af, når den
er utilpas. Hvis den er bange, og du ikke hjælper den, så sig ud. For eksempel en rød spand midt i en skov. Her er det
– Det har taget tre måneders træning at vænne Grandeur vigtigt ikke at blive anspændt, når man spotter en ”farlig”
til den blå presenning, fortæller Will Rogers.
genstand forude. I stedet skal du være parat og reagere på
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
hestens anspændthed så tidligt som muligt. Diriger hestens
fokus i en anden retning. Ret dens opmærksomhed mod no-
get positivt, som du beder den om at gøre. Fysisk gælder det
om at hjælpe hesten til at slappe af i kroppen. En anspændt
hest har hovedet højt løftet og ryggen sænket – den er klar
til at flygte eller sparke. Sørg for at hesten fokuserer på dig
og hjælp den til at slappe af i kroppen ved at blødgøre den
og få den til at søge ned til biddet. På den måde vil hesten
opleve den ”farlige” genstand på en mere afslappet måd›e››,
og det vil den huske næste gang, siger han.
hRIDEHESTEN 05/17 133
FAGLIGT • Horsemanship
Hestens flugtinstinkt er udviklet gennem
millioner af år, så selvfølgelig kan det ikke
forsvinde helt ved et par enkelte års træning
– Der er mange, der morer sig,
hvis de ser, at min hest kigger
skeptisk på noget, når jeg rider
forbi. Men det er jo stadig en
hest, og jeg vil aldrig kunne
hjernevaske den til at blive en
maskine, forklarer Will Rogers.
Foto: Ridehesten.com/
Annette Boe Østergaard
Will Rogers og Grandeur
bliver ”pakket ind” i en
stor blå presenning.
Foto: Ridehesten.com/
Jørgen Bak Rasmussen
h134 RIDEHESTEN 05/17
Anna Blomgren i Grand Prix-
øvelser på Lindelygaards
Donna Summer e. Blue
Hors Don Schufro.
Foto: Ridehesten.com/Nanna Nørgaard
mærkede nogle publikummer ved gallashowet i Herning,
at Grandeur reagerede en smule, da den gjorde sin entre
i salen, hvor der var larm og klapsalver. Men det er helt
naturligt, mener Rogers.
– Der er mange, der morer sig, hvis de ser, at min hest
kigger skeptisk på noget, når jeg rider forbi. Men det er
jo stadig en hest, og jeg vil aldrig kunne hjernevaske den
til at blive en maskine. Så derfor kan det sagtens ske, at
den for eksempel skuler til en flagrende plastikpose. Det
afgørende er, at den stadig er fuldstændig i kontakt med
mig i situationen, siger Will Rogers, og Anna Blomgren
supplerer:
– Det er jo hestens f lugtinstinkt, som er udviklet gen-
nem millioner af år, så selvfølgelig kan det ikke forsvinde
helt ved et par enkelte års træning. Men man kan lære at
håndtere det, siger hun.
Tillid mellem hest og rytter opbygges ifølge Rogers i de Tillidsforholdet mellem hest og rytter er langt vigti-
situationer, hvor de overkommer ”faren” sammen, fordi ryt-
teren hjælper hesten til at slappe af. gere end selve det at lære en hest ikke at være bange for
Ikke en maskine bestemte ting.
At hesten har tillid til sin rytter er dog ikke det samme
som, at den aldrig mere kan blive forskrækket. Måske be- – At antage, at en hest kan lære at være rolig i alle si-
tuationer, er en fornærmelse af hestens intelligens. Det
afgørende er, at hest og rytter kender hinanden godt, slår
h
Will Rogers fast.
Få din egen
Skræddersyet
hestetransporter
• Håndbygget
• Dansk kvalitetshåndværk
• Komfortabel kørsel
• Separat sadelrum og foderrum
• Det er ikke nær så dyrt som du tror
Hestetransporten er leveret af P. Christensen og opbygget af
Fyns Karosseribyg A/S. Michael Thomsen, Fyns Karosseribyg
A/S udtaler ”Det har været spændende at være med til at
bygge en hestetransporter – alt er bygget op fra bunden, da
der ikke findes standardelementer til denne type opbygning”.
Yderligere kontakt:
Jesper Østergaard
Tlf.: +45 2522 2929
Mail: [email protected]
THA
hRIDEHESTEN 05/17 135
FAGLIGT • Dressurheste, del 1
Avlshoppen Bravia Maynou, 2-års hoppeplag
efter Nera Maynou og Nero II – Ninette
Graugaards kommende avlshoppe.
NINETTE
GRAUGAARD
• 42 år og hestetosset
• Har redet siden barnsben
• Blev i år 2000 grebet af PRE-feberen
• Prioriterer ’good horsemanship’
• Rider efter klassiske principper hos berider
Anders Chortzen
• Rider lige nu på M-niveau
• Mål: At avle de bedste spanske heste i Danmark
Ninette Graugaard og Namorada NG – hoppeføl på 1 måned efter Lovera/Pallarés-
hoppen Jarika og Nero II-sønnen Viajero Maynou. VM-dressurhesten Norte Lovera
kommer fra Lovera-stutteriet, så Namoradas mor og Norte Lovera er i familie.
h136 RIDEHESTEN 05/17
Den spanske hest
skal med i dansk
TOPDRESSUR
– Jeg vil avle dressurheste både til dansk og international topdressur,
siger Ninette Graugaard. Der er ingen tøven, når man spørger den danske
PRE-avler, hvorfor hun i de sidste to år har købt syv nye spanske heste fra et
af Spaniens topstutterier og har investeret hele sin formue i projektet
TEKST OG FOTO: SUSSI HOLLENSTED
Ninette Graugaard har avlet PRE-heste i over 10 år og mit køb. Jeg ville det dog så meget og blev ved med at ”tale
flyttede for nogle år siden fra Hornbæk i Nordsjælland for min syge moster” med stutteriejeren, Mario Jorodovich,
til Stubbekøbing på Falster. så til sidst har han sikkert tænkt: ”Så lad da hende den dan-
I 2014 var hun i Spanien og besøge stutteriet Can Maynou, ske tosse få den hest”, smiler hun.
hvor hun mødte avlshingsten Nero II.
I dag har Ninette Graugaard investeret i syv nye avlsheste.
– Nero II har tre gange vundet den største og mest pre- Alle med hingsten Nero II i afstamningen.
stigefyldte konkurrence i Spanien (Sicab). Konkurrencen
er kendt som verdensmesterskaberne for alle PRE-heste i – Udover at jeg til tider har søvnlæse nætter over min
verden. Her bedømmes både morfologi og ridelighed. Ingen store økonomiske investering, så er det også fantastisk at
andre har vundet den konkurrence tre gange og derfor har føle, at man har købt nogle virkelig gode heste. Jeg vil jo – i
Nero II nærmest legendestatus. Han har et utal af afkom min livstid – slet ikke kunne nå at lave den avlsfremgang,
verden over, fortæller Ninette Graugaard. så derfor er det jo den rigtige investering med de ambitio-
ner, jeg har. Men økonomisk er der da ingen tvivl om, at
– Det var simpelthen en åbenbaring for mig at se ham, hvis projektet ikke lykkes, så går jeg på røven med bravour,
hans efterkommere og generelt se de heste, der avles på griner Ninette Graugaard.
i Spanien i dag. Hold da op, hvor var de flotte. Jeg sad
dernede og tænkte: ”De her ser jo 100 gange bedre ud En barok figur med et godt sind
end dem derhjemme”. Jeg blev helt forelsket i kvaliteten
og vidste, at det var sådan nogle heste, jeg ville avle på, Ifølge Ninette Graugaard kender de fleste den spanske hest,
fortæller hun.
som en barok type hest på omkring 158/160 cm i stang, bred
Syv nye avlsheste fra Spanien
Da Ninette Graugaard sidste år fik muligheden for at købe og rund med en stor hals samt masser af hårpragt. Farven er
avlshoppen Nera Maynou af stutteriet, var hun slet ikke i
tvivl, men først skulle der forhandles. typisk skimmel. De har ofte højt løft i forbenene, men ikke
– Avlerne vil selvfølgelig ikke sælge deres gode heste, så altid stor rummelighed og fremadgriben i gangen. De fle-
når de endelig gør det, ved de godt, hvad de skal have for
dem, og derfor var der jo lange forhandlinger forbundet med ste er meget lette at sidde på i ridningen, da de ikke har et
stort rygsving. Desuden er den spanske hest, ifølge Ninette
Graugaard, kendt for at have et godt sind.
– De er meget samarbejdsvillige, modige, lærenemme
og derfor nemme at træne. De ebreniks,kfeohrkidlasriegrehougn.tænd›e›r›
og slukker nemt samt er lette til
hRIDEHESTEN 05/17 137
FAGLIGT • Dressurheste, del 1
1
2
1. A vlshingsten Nero II, den mest vindende Jeg avler ikke på heste, der
ikke har et godt sind. Det skal
avlshingst i Spanien, og stamfar til
Ninette Graugaards nye avlsheste. nemlig være nemt at omgås
hestene, så derfor skal de
Foto: privat
have et dejligt temperament
2. A vlshoppen Nera Maynou efter Nero II –
Ninette Graugaards stamhoppe.
– Som udgangspunkt er der jo slet ikke noget i vejen med – Jeg avler ikke på heste, der ikke har et godt sind. Det skal
denne her type klassisk barokke hest, men til topdressur, nemlig være nemt at omgås hestene, så derfor skal de have et
vil mange gerne have højere heste med meget større rum- dejligt temperament, understreger hun.
melighed i gangen, forklarer Ninette Graugaard.
– Farven på den ideelle spanske hest er for mig stadig
Men det er ikke kun mere type og racepræg, Ninette skimmel, da kvaliteten på de skimlede heste simpelthen er
Graugaard har savnet i dansk PRE-avl. Det er også bedre den bedste, fortæller Ninette Graugaard.
kvalitet.
På spørgsmålet om skimmel kan udgøre et problem, når
– Jeg har længe syntes, at vi har avlet på noget, der var mid- man skal avle topdressurheste, svarer Ninette Graugaard:
delmådigt. F.eks. er det meget moderne at avle på de mere – Skimmel har aldrig været en populær farve hos dressur-
sjældne farver som sort, palomino og dunfarvet. I jagten på heste, men efterhånden har der jo været et par skimler, som
disse særlige farver bliver der gået meget på kompromis med har gjort det virkelig godt internationalt, så mon ikke vi er
kvaliteten, mener hun. ved at være ude over den problematik.
Højere med større rummelighed i gangen Målet er dansk og international topdressur
Den mere moderne spanske hest har ifølge Ninette Graugaard
bevaret racens historiske kendetegn, men er noget højere og Det første skridt på vejen for Ninette Graugaard er at få
har meget mere rummelighed og fremadgriben i gangen.
hendes nye heste bedømt til det danske morfologiske cham-
– De har stadig de lækre runde former og den flotte hals,
men da de nu er cirka 10 cm højere i stang, så fremstår de pionat for spanske heste (DaMoCha). Her er målet at slå
mindre kompakte, siger hun.
dansk pointrekord. Hvis hestene vinder deres individuelle
Nogle spanske avlere har endda avlet hestene så langbe-
nede, at de som 2-årige har været cirka 170 cm i stang. klasser, klassificerer de sig til verdensmesterskabet (Sicab) i
– Det er jeg absolut ikke tilhænger af, og det er mange Spanien. Derefter er planen at få et par af unghestene i rid-
heldigvis også gået væk fra igen, da det jo har vist sig, at
holdbarheden som udgangspunkt er bedre hos mere lang- ning hos danske topdressurryttere for at få deres vurdering
somtvoksende heste på omkring de 160 cm. Men samtidig
er det også vigtigt, at den spanske hest bliver ved med at af potentialet på lang sigt.
have den kvadratiske krop. Man skal kunne se, at det er en
PRE-hest, understreger Ninette Graugaard. – Målet er jo at få dem solgt til ryttere, som kan ride dem
Den spanske hests sind er for Ninette Graugaard også op på internationalt niveau, så derfor skal de jo trænes af no-
meget vigtigt at bevare.
gen, der ved, hvad der skal til, forklarer Ninette Graugaard.
- Mine ungheste er jo kun et par år gamle, så jeg ved jo
godt, at det kan tage 3-5 år, før jeg ved, om det her pro-
jekt lykkes, men det er helt o.k. Sådan er det jo med avl,
men det gør det ikke mindre spændende, slutter Ninette
Graugaard. h
h138 RIDEHESTEN 05/17
HESTEVERDENENS EJENDOMSMÆGLER
LivsstilL I E B H A V E R I & L I V S S T I L
STASEVANGSVEJ, HØRSHOLM LYNGEN 46, 3200 HELSINGE
Stutteri Stasevang er beliggende vest for Hørsholm i landdistriktet Med den smukkeste beliggenhed i bakket landskab med flere træbe
og umiddelbart syd for Stasevang skov, og som nabo til Hørsholm herunder et stort område med grantræer ligger denne lystejend
Golf. Rummer alt hvad en hesteentusiast kan forlange. til Arresø fra en højliggende mark.
De moderne indrettede stalde har 28 bokse, hvoraf 21 har motordrevne vinduer,
som styres elektronisk. Automatiske udmugningssystem. Hallen har en 20 x 60
m bane og nummererede siddepladser til 375. Torvet ligger placeret midt i
bygningen, og herfra udgår alle aktiviteter i staldene. Adgang til 7 dobbeltværelser
L I E B H A V E R I & L I V S S T I Lmed eget bad og toilet, samt caféen på 1. sal. Café til 240 personer med udsigt
til ind og udvendige ridebaner. Ved stutteriet er der etableret en udvendig
L i v s s t i lridebane med tilskuerterrasser m.m. Hele anlægget er omkranset af op til 15
separate folde af solide træhegn med eltrace, samt frostsikre drikkekopper på
alle folde. Desuden er der etableret mange køre og ridestier på eget område
langs folde, i skoven, ved søen og øvrige anlæg.
L I E B H A V E R I & L I V S S T I LDen tilhørende bolig ligger i praktisk nærhed og alligevel adskilt fra den daglige
L I E BLLH A V EiRviI vs&ssLtIsiVltS SiTlI Ldrift.Energiklasse:C.
Der er små søer med et rigt dyreliv. Ejendommen ligger i rolige omgivelser ned ad m
der kun betjener få ejendomme. Bygningsmassen består af selve stuehuset med
tegltag samt de 2 tilbygninger. Verandastuen med fin udsigt og værelsefløjen. Den nye
maskinhus med stor elport, den ældre driftsbygning, som bruges som fårestald, s
løsdriftstald. Boligen indeholder i stuetagen, bl.a. opholdsstue, køkken/alrum, 3 vær
og bryggers. På 1. salen er 2 værelser og badeværelse. En ejendom for naturelsker
LYNGEN 46, 3200Mulighed for tilkøb af yderligere jord! HELSINGE
Energimærkning: D
Med den smukkeste beliggenhed i bakket landskab med flere træbe
Kontanhtperrisu:nder et 5st.2o0r0t.0o0m0r,-åde med graOnptrføæriengrslåigr:ger denn19e2l3ystejend
Mdl. ejteirluAdrgrifet:sø fra2e.7n8h2,ø-jliggende mark. Boligareal: 245 m2
Sagsnr.: 34.238 Bebygget areal: 185 m2
LYNGEN 46, 3200 HELSINGE2002 LYNEjeGndEoDdNmeesrrt4eykrup6nesm:,båe3tsjeø2neer0Lrmaf0enåddeeeHjjetennrEdidgoLtommdSmyrIeeN.livB.GyEgEjnenindgosmmmGarseusnennldigabgreeesratilå:rroaligf eseolmveg1ivs0etul0se.eh0ru0ns0eedtmma2ded
Kontantpris: 53.500.000, Opføringsår: Med den stmMeguelktdakgedssetaenmbtsedmleigu2gketiklnbehysgentdeini gbbeaerk.likVgeegrtaleannnddhassetkudaebinbmmaeekddkffeilnetruledastnrigædtsbokegavvobækrmsenlesinedgfløefljree,nr.eDternænybee
Mdl. ejerudgift: 6.735, Boligareal: 335 m2 herunder mehtaessrktuoinnrhtduosemrmreådtdessttomoreredtlpogormrat,nrdåtredæneeærmldligeregdedrgrifrdtasebnnyntgrenæinlyegs,rtesljoiegmngdbeorrmugdemesensdnomkeiglfyårsetsetajeldn, ds
Sagsnr.: 34293 Bebygget areal: 384 m2 til Arresø fltøriasl dAerirnftrshetaøsljdøli.gBfgroealnigdeeennmihnadørejkhli.ogldgeerni dsteuemtaagernk,.bl.a. opholdsstue, køkken/alrum, 3 væ
Ejendomstype: Landbrugsejendom Grundareal: 406.445 m2 FREDENSBOR GVEJ, TIKØBdDmteeeagrrsltkekairugnnhssmuabsmåemttsjdMEoeødtDeeneegndeeuegr2errlrsblimtgrtterkaifoglehåybrurgdiegymnesegsdgejlmneaæptebifnonmårorerdirgsgrkttotes.t,jnmdetrø.PdidnielmVeykenåeerrøn2egerr1.baml:æti.vnBifD.laeåldbsydEfdagayrjseeneglyeetnijdnunedntdeeginrnornisrefdimgtmlgmrsioegmtbae2mreys.eddgsrnmVvyenfeieærnnilenierjgou.gralbgide,rvneeBsdl.ssrsdiyo!gtEeiagåmtjrrrsneootognibalunigrfgdvegueæonsgsbemoremamelmsvmdlaesegseseeidovsfvsnlmetøæefulijsnnleefiregånheurr.ubglednDsseeseseeesrtdtina.gtilåmEnadtrryd,noeoesdgmarleaiegfimjvaneleæfadtvsndraeoedreelenlmmobvglymeesmgrgteuiinvnssffriloedvnøtøuegrrldjsejee/t,nenhar.utnDuseereedtnlsmnakydeee
GNERØDVEJ 46, 3250 GILLELEJE DeFyriElMoMKSdodøneagoneudsregnendlulrbik.hstgrrlrdnaengiiiahfygnljtreieege.lsomte:ndrpgtoauræmreifgliednordsrdgs:er.kdr.eeiMSEKnBfoEmlMtKitPtøinbdtialj:oeogonkdneåusaelygønnigreblnvdlsg1b.bistd:tegrydkera.vraenagiDganihleofysnnhnjerntfie.anegmtsinmh:to352neslyrpdpigetudn.4.dsdula.ætr27ndreeset.igfdliD082esyordtshefrge302:splmo:orer.ikigi.,8.lelfn0-2nBdbtryeetP:oi0e:riloodsvkn4Tåerg0ælløtigi,,iijsgg1-eo4brks:tbeerk.tojødluDanehevssr!ebefveaanti35L2re5na.akllydeiao.4.lgd.dttrp27V2nnegaeio.eeno208n0edtrhrbemrg,032e0llsaosrtibseg,.8j,d.atle-0l02vd.oeeegmadn0æ0evrOBBr.revdnæe0rte0oepoærnofe,rblfp,deiji-øgrme-goyrhtsætirelgeargrsoitnfgrudetludllesadedgei.!neealsesntrEtdslårse:atntaltratiuroog:rugeedesugejae,rettfnmliink:hafbsp,tødukmasmkoblsbdkamrleey.ieiaclrdngbvfBOBG121iO.o/eeneæfy498aroeprlpoiardeul525rnblrfnrfp.eiønrnu3eøgegyammhemrltdrrgtla,æsiou22ina,grnihersleerg3gdeegoe.neajlsstssemvsEamalåskåæ:antnletretr:reudrbr:u:efeeedeoorlarjsu,eomlleetd:ggnkormneøedhs,sskoeaekktesmmnasetnnetolnd2111faf1bmopos/ea9480pl9aøårkd,5205l.2frnå3.u30ammrmte022u22s,0rt3eamllsdv22kæ,e
velbeliggende landejendom få kilometer fra den hyggelige fiskerby oEgjenednomlisltleypeMf:rdulg. tepjelLaranuntddagegjiefetn:.doEmjend2o.7m8m2e,-nGrluigngdaerreahl:elt ugen1Be0or0lei.g0ta0o0remmag2l:ivet af åb2n4e5 m2
.
mens bygninger ligger tilbagetrukket fra landevejen i fred og ro. Bygningssættet er ældre, Bmarker og Ssamgsånrs.:kovstykker, d3e4r.2ti3lt8rækker et rigt dyreBleivbymggeedt abrleaanld: t and1e8t5 m2
huset har en fornuftig og hyggelig bolig, med moderne bekvemmeligheder. En mindre del
ygningerne er indrettet til gårdbutik, som stadig er i drift. En del af jorden omkring råvildt, hareErjeongdofamssatnypeer.:Den freLadnedliegjeenbdeolimggenhed til troGdrsunedradreearl:gåafstand1t0il0.000 m2
ne er udlagt med frugtbuske, frugttræer, jordbærplanter, grønsagsplanter af forskellig art.
fint skovstykke tæt på bygningssættet, hvor råvildtet husere. Udmærket ladebygning til
mens maskiner. Sælger driver selv jorden. Såfremt det ønskes, kan der medkøbes ca. 6 ha.
e. BREGNERØDVEJ 46, 3250 GILLELEJE skole og supermarked i Tikøb. Det stråtækte stuehus er opført i 1848, og det er M
ærkniMnge:gGet velbeliggende landejendom få kilometer fra den hyggelige fiskerby gennemgribende renoveret omkring årtusindskiftet. I forbindelse med stuehuset
får I yderligere en bygning, som takket være sin flotte stand og indretningen
is: GilleleB4jeR.3. E00G.0N00E,-RØDVEJ 4O6pf,øri3ng2så5r:0 GILL17E9L0EJE G
dgift:EjendoMm2em.g2ee0nt0sv,-beylbgenliingggeernlidgegelrantidlbeajgeBenotdrliuogkmakreeftåafrlk:ailolamndeeteverjefrn1ai6df2reenmd h2oyggrgoe.lBigyegnfiisnkgesrsbæyttet er ældre, med stort køkken, badeværelse og flere gode rum giver jer masser af an E
BREGNERØDVEJ 46, 3250 GILLELEJEmen sGtu3ilel4eh.lue2sj8e6t. har en fornuftig og hBygegbeylgiggbeot laigr,emale:d mod1e6rn2embe2kvemmeligheder. En mindre del vendelsesmuligheder. Ridehallen måler 20 x 40 meter, og fordelt på de to stalde m
type:baMfygedngriniefmEgtjstLeeebnnarvydnnsegoetdmunlbeeeimnhjreegeuunnlseidesdgrtlnbaogheygmagetrnenmienrndgeeifdenordrflnirlrgauuegfgnttetitgredbttoueilbgstjaiekhlGgeynegrg,tdugårfruenroukldidkggmbeatubttrrotfefæirlkåiaag,e,ll:arkms,niojedlomodervmdmebsjoeetædnaetdrierpinfgrr1leea0dfnbere0troeakg.vr0i,erd0gmod.e0rrmøBinfentym.lgisghn2aEhiyngengdgssepdgsrl.æeaeElntnltteiaegmtfreeinarjodfæfrriefdslodedkrrenese,lkreoblmliygkrainr tg. får I 17 hestebokse, sadel og foderrum samt vandspiltov. Skridtmaskine og en a
udendørs og helårsanvendelig ridebane. Energiklasse: C. b
DGeilrleelraefejetdr.fiifntstbysgknoinvgsetyrnkekeertæintdrpeåttebt ytgilnginågrdsbsuætikt,testo,mhvsotardrigåveirlditedtrifht.usEenrede. lUadfmjoærdreknetomlakdreinbgygning til D
O l e L i n d g r e e n & P a r t n e rEyMESKyDEemEabdadjonjfyjnedeeeeeggenerelnnnn.rdnrstrrddldaelrengiigisgnoiogonrKDyMSeEEjrfitie.egtmdmemtjmaujmone:esdeerpreegrnreenblnsumæemt.rræerstrhddtyeliad.enngi.syfeogeougrrnrjirgie:pen.emknmmntksn:eirpretnfsesnemistuSæetrn:tit:irdis.femsynbgnrigkn:phunPkygegaiotesnadfgrt:s::vis:rlmnnEnaksGkGiegeaoigtnnys:vnCtg324LekkseGmeait4..rkfnry.23oIrne.e234LkeS200rdarkAi.4.lKd.nn23iæte008neg.Sæod200udf.6,jgælLtre0-800frgeæntteuen,6.jl0eieg0-grtgIgptdrn0e0ttpåtoeedSro0b,diå-lotmd,vbgurb-mriTbsaevtyivhyikgeglegjyeEerenrngg,tiissnngnråfReerguegrlulvs5dklvsisgkgjbs8æojteæouIrtbtBtdrrtttæeioedfkttrnBOBGlee,S,ie|a.rgoeOBBGptnhru,Ssblf,,r.ioelpvøA3ngåaoyuhjomrbSldfogfanim4iørrnvgnayågrreLedoredrggdrae8fmdieeåarrsnatgrbsGaetvlåv0e:rgatemærlimrdea:lerasdåt:eejodaFrlåttevt:aaepdilrirAng:dløtrl:l:deeaenehirtsnadFetuenfktlrsrøte:eeeesnrnhrid1111,,bseLu7606kgsde.koas2902rebkrUAnge0.øivs0mmdfor1111ntde,m0re.22N6760ersmok0.ægra2920E.ammUmrgnnD0.Bk0mmds2ee|eyd0pdmldt22g22-iekgl0TenlaæøarhlenibdmnemrteeOalgked2esb2efesreyfcdstgGraajo.kæon.lføaiEnrn6tfdbdntog:eheeLer7amtnsbsi.lY0keyicngeora2dSlnml.æi0rign6keTldgra1hidrnrE5aetetgi..,ll1MESKJ4ajodeEgnln.|stdNaenoonjre.mDtl:rpesur@Otidsyg:poMieflte:: e
ejendobmygmniengnesrnmeaesrkuindlearg.tSmæedlgferurgdtbriuvsekre,sferulvgtjtorærdeer,njo.rSdåbæfrerpmlatndteer,tgørønnsskaegss,pklaannterdaefrfomreskdeklløigbaerst. ca. 6 ha. y
15.495.000, O MS Opføringsår: 1848/1999 E
8.179, Boligareal: 270 m2
w. ole-l K
M E3130|0 E J E N D M BÆebGygLgeEt aRrealM: D E168 m2 M
S
-lindLagnrdebernug.dskeje|ndwowm indGgrruenednar.deakl: 44.047 m2 E
Kontantpris: 4.300.000,- OOl leeOpføringsår: L L i n d gi n d g r e1790 re en e&n P&a r Pt naerr t n e r
Mdl. ejerudgift: 2.200,-
Sagsnr.: Boligareal: 162 m2
Ejendomstype: L3a4n.2d8eS6jeSPndPEoEmCCII AA LL IISSTTEGBERreubRnyIdgagISreetAaSal:LreAGalL: AGF A11L60FA20.N0mL0D20A-mN2ODG - L YOSGT ELJYE SN TD EO MJ EMNE D O| ME MJ EEN D O| M ES MJ EÆNGDL OE RM
MS MD hEÆ G L E R MDE 139
Kongevejen 58B | 3480 Fredensborg | Telefon: 7020 1514 | [email protected] | www.ole-lindgreen.dk
RIDEHESTEN 05/17
Kongevejen 58B | 3480 Fredensborg | Telefon: 7020 1514 | [email protected] | www.ole-lindgreen.dk
FAGLIGT • Dressurheste, del 2
Jagten på den
ideelle dressurhest
– Lange ben, let antændelig og stor udstråling. Det er jeg vild
med hos en hest. Den skal kunne stå helt stille i sin boks, og
så skal jeg alligevel straks tænke: ”Den må jeg bare eje”
AF SUSSI HOLLENSTED
Sådan lyder det fra berider Morten Thomsen, som har rider en hest, kan jeg med det samme mærke, om den har
uddannet og trænet dressurheste i cirka 30 år. Han har let ved at forme og samle sig. Har den det, så vægter det
redet på mange forskellige hesteracer, herunder et par faktisk højere end gang, da samlingen kan udvikle en hests
håndfulde spanske heste (PRE). Han er altid nysgerrig på gang rigtig meget, forklarer han.
hvilke afstamninger, der gør sig godt i topdressur, og han
er altid på udkig efter den ideelle dressurhest. Noget af det, Morten Thomsen også mærker efter, når
han første gang rider en ny hest er, om den er behagelig
Forpart og forben skal sige goddag at sidde på.
– Forpart, forben og hals er det første, jeg kigger på, når jeg
ser en hest gå. Her fornemmer jeg nemlig dens udstråling. – Når man skal uddanne en topdressurhest, er det vig-
Forpart og forben skal simpelthen sige ”goddag” til mig, tigt, at man sidder godt på hesten og føler, der er en god
når jeg kigger på hesten. Derefter ser jeg, om den har lange rytme, ellers kan det nemlig være hårdt for rytterens krop.
ben, fordi det får den til at fremstå elegant, mener Morten Den dårlige bæring af rytteren kan jeg både opleve ved
Thomsen. heste med lidt og med meget rygsving, fortæller han.
Lyst og vilje til at lære frem for gangen Gerne tændt og nervøs
I forhold til gang vil Morten Thomsen hellere have en lidt – Jeg vil gerne have en varm og tændt hest. Også lidt for
for hurtig gang end en lidt for langsom. tændt, siger Morten Thomsen og smiler.
– Det er nemlig lettere at få heste til at gå langsommere – Den er nemlig lettere for mig at uddanne. Den er op-
end hurtigere, forklarer han. mærksom og fanger derfor hurtigere øvelser og ros. Den
type hest er selvfølgelig tit også nervøs, men min erfaring
– Gangen skal selvfølgelig ikke være jappende og sam- er, at de er lette at gøre rolige, så er det ikke noget problem,
tidig skal hesten træde væk fra jorden og ikke falde ned forklarer han.
på den. Gang er meget vigtigt for mig, men det vigtigste
er faktisk, om hesten er ivrig og villig til at lære, samt om Altid nysgerrig på afstamning
den kan tåle det tryk, man giver den, når man skal samle Morten Thomsen holder altid øje med, hvilke afstamninger,
og forme den. Jeg har haft heste med fantastiske gangarter, der gør sig godt inden for topdressur.
men som ikke har haft vilje nok til at lære og har været
for svage i deres krop og hoved til at kunne tåle trykket. – Det er jo interessant, når det viser sig, at flere af de heste,
De er typisk blevet overhalet i deres uddannelse. Når jeg der går Grand Prix, er efter den samme hingst. Så derfor
er jeg altid nysgerrig på afstamninger, der bliver ved med at
producere Grand Prix-heste, siger Morten Thomsen.
h140 RIDEHESTEN 05/17
Man skal jo være kritisk i hestevalget – men
nogle gange skal man også bare følge sit hjerte
Bitre erfaringer med køb kun på afstamning Kærlighed skal der også til
– Jeg kan godt lide, hvis der f.eks. er holstener i en dres- Som sidste ingrediens hos den ideelle dressurhest, nævner
surhest, da de kan løfte forbenene samtidig med, at de går Morten Thomsen rytterens kærlighed til hesten.
fremad – men at købe på avl alene har jeg desværre bitre
erfaringer med. Da jeg var ung og uerfaren, købte jeg nogle – De heste, jeg har haft størst succes med, er dem, hvor jeg
heste alene på grund af afstamning. Jeg tænkte, at jeg sag- med det samme vidste, at jeg måtte eje dem. De har ligesom
tens kunne leve med de eksteriørfejl, de havde, men det brændt sig ind i mine tanker, og efter cirka 3 sekunder, har
blev aldrig et rigtig godt resultat, så det gjorde jeg ikke jeg vidst, at jeg ville købe dem. Sådan må man jo selvfølgelig
igen, fortæller han. ikke købe hest, griner Morten Thomsen.
Morten Thomsen kan sagtens forstå, hvis mange synes, at – Man skal jo være kritisk – men nogle gange skal man
det er svært, hvor meget man skal vægte avl, og derfor me- også bare følge sit hjerte. Rytterens kærlighed til hesten kom-
ner han også, at man ofte skal gøre sig sine egne erfaringer. mer nemlig i sidste ende til at gøre, at man bliver ved med
at træne den og yde sit bedste for og med hesten hver dag –
Fordele og ulemper hos den spanske hest også når det bliver rigtig svært. Alle de ryttere, der rider på
Morten Thomsen har gennem sin tid som berider trænet topplan i dag, de elsker helt sikkert deres hest, så derfor er
flere spanske heste. Af positive sider hos dem nævner han, kærlighed den sidste ingrediens, som skal være der, når jeg
at de har haft en gang, hvor de har løftet forbenene op fra
jorden. I forhold til deres udseende har han også godt kun- kigger efter den ideelle topdressurhest, slutter han. h
net lide deres meget rejste hals.
Morten Thomsen har
– De fleste af de spanske heste, jeg har trænet har også haft flere spanske heste
haft et godt sind. Det har været let at få dem meget ener- samtidig med sine mange
giske/tændte og lige så let at få dem til at slappe af igen. danske varmblodsheste.
Min oplevelse er, at avlerne i Spanien tilstræber kun at avle
på hingste med et godt sind, og det er positivt. Jeg har hørt
mange sige, at de spanske heste skulle være mere lærenemme
end andre heste. Den forskel har jeg dog ikke oplevet, si-
ger han.
Af ulemper påpeger Morten Thomsen de spanske hestes
gang.
– De har manglet rummelighed i alle tre gangarter
og har derfor haft svært ved at lave fri skridt, trav og
galop. Nogle af dem har også for korte ben i forhold
til min smag, og så mangler de afskubbet i piaffe
og passage. De træder mere bagud med bagbenene
end ind under sig.
Mere rummelighed i gangarterne ›››
Hvis Morten Thomsen skal nævne nogle ting, som
han ud fra egne erfaringer mener, der skal forbedres
hos den spanske hest, så er rummeligheden i gangen den
vigtigste.
– Især skridten skal forbedres. Den er nemlig svær at for-
bedre i ridningen, så den skal være der fra naturens side.
Traven kan der bedre arbejdes med i træningen, men rum-
melighed skal de generelt have meget mere af. De skal sim-
pelthen kunne lukke op, komme ud og frem med benene
– får de dét og bedre afskub i bagbenene, så kan det faktisk
blive rigtig godt, forklarer han.
hRIDEHESTEN 05/17 141
PROFIL • Bruce Goodin
Horsemans hip
og et enkelt system
Bruce Goodin ved WEG i Normandiet på Centina.
Bruce ved Falsterbo Horse Show
med Chagrannus i 2016.
h142 RIDEHESTEN 05/17
Den newzealandske springrytter Bruce Goodin og Riders Cup
dannede et partnerskab i 2013. Han søger konstant inspiration til
uddannelse og management af sine springheste. Og selvom han har
redet OL fire gange, har han fortsat ambitioner i springsporten
TEKST OG FOTO: BRITT CARLSEN • [email protected]
R idning handler om personlig udvikling, ikke et quick Hestens indstilling er vigtig
fix. Det skal være rigtigt i forhold til hesten, og ikke Bruce har redet OL for New Zealand fire gange, han har
for rytterens ego.” Denne udtalelse står 47-årige redet WEG, senest i Normandiet, og gennem årene har en
Bruce Goodin bag. Den sympatiske newzealænder lang række talentfulde springheste passeret gennem hans
indgik et fællesskab med Kartni og Glen Nielsen på Sjælland, hænder, men hvad er det han ser efter, når han skal vurdere
og han valgte at bo i Danmark, fordi han føler han her kommer den fremtidige kvalitet hos en unghest? Og hvad er det,
tættest på de værdier, etiske kvaliteter og den livskvalitet, som man skal se efter?
han kender fra sit hjemland. Han er svensk gift med Ulrika
som også er springrytter, sammen har de datteren Elizabeth – Først og fremmest vil jeg have en fornemmelse af, at det
på fem år, og har boet i Sverige i omkring 10 år inden han er en stærk og sund hest. Den skal være korrekt bygget, med
flyttede sin familie til Danmark. en god benstilling. Det behøver ikke nødvendigvis være en
smuk hest, men den skal have et godt eksteriør. Desuden
Bruce har fået springsporten ind under huden fra barns- er der flere ingredienser, som er indeholdt i en virkelig god
ben. Som søn af den internationale springrytter David Goo- hest: Hestens mentalitet, dens kraft og kapacitet, dens na-
din voksede han op på en farm i New Zealands Waikato turlige teknik og hvor forsigtig den er.
region. Efter ungdomsårene derhjemme har han ikke trænet
hos nogle bestemte trænere, han søger inspiration hos mange – En rigtig superstar har måske fire eller tre af de ting,
forskellige ryttere og trænere. men de skal have mindst to af tingene for at blive en god
hest, og så må du arbejde med den for at opnå mere. Så det
Som 21-årig havde Bruce Goodin opnået det han kunne er ofte op til rytteren at vurdere, hvor meget hestens svaghe-
i New Zealand, og han besluttede, at springsporten skulle der betyder, hvad du kan leve med, og hvad du kan forbedre
være hans fremtid. – Jeg vidste, jeg var nødt til at rejse til gennem træning. Nogle heste har måske ikke så meget na-
Europa for at udvikle mig og fortsætte i sporten. turlig kraft, men de har en god indstilling, og er forsigtige,
de kan blive gode heste med den rette træning og opmun-
Danmark et godt valg tring. Du kan også have heste med helt fantastisk kapacitet,
– Jeg lærte Kartni og Glen at kende på Sunshine tour for men ikke den bedste teknik – forsøger de samtidig at være
fem år siden. Jeg var interesseret i en af deres heste, og efter forsigtige, så kan du udnytte al den kapacitet positivt. Så det
at have prøvet den, blev vi enige om at det var interessant at er meget op til den enkelte rytter, hvad man kan leve med.
lave et samarbejde, indleder Bruce. De tre indledte en god Grundlæggende er deres indstilling til jobbet helt afgørende.
dialog, og det blev besluttet, at Bruce skulle ride hesten for
Kartni og Glen, og det blev starten på deres samarbejde. I – Jeg har mange lidt ”varme” heste, men det betyder ikke
begyndelsen rejste Bruce til Herlufmagle for at træne Kartni noget, blot de samtidig ikke mister overblikket.
og yderligere et par ryttere. Det førte til samtaler om hvor-
dan de kunne udvide deres samarbejde. Og i slutningen af Den rigtige start
2013 flyttede Bruce og familien til Danmark. Bruce understreger også, at hestens grunduddannelse er
vigtig. Det er meget betydningsfuldt for hestens karriere
– Jeg elsker stedet her. Ikke alene er der fantastiske faci- i sporten, at den bevarer tilliden til opgaven. Har hesten
liteter, og de er i fuld gang med at blive yderligere forbed- først mistet den tillid, er det svært, hvis ikke umuligt, un-
ret, men jeg er også så heldig, at jeg arbejder med heste af der alle forhold, at genvinde hestens tillid. Den manglende
meget høj kvalitet. Samtidig er familien Nielsen dejlige at tillid vil altid dukke op igen. – Den vil aldrig hjælpe dig så
arbejde sammen med, understreger Bruce, der er glad for meget, som den hest, der ikke har haft en dårlig oplevelse,
at bo i Danmark. forklarer han.
– Jeg har boet i Europa i mange år, men ikke rigtig fundet – Hesten skal have tillid til opgaven, den må ikke springe
et sted, hvor jeg har fundet mig hjemme, før jeg flyttede til på grund af frygt. Og nogle misforstår de unge heste, når
Skandinavien. de løber frem mod og efter forhindringerne, som værende
hRIDEHESTEN 05/17 143
PROFIL • Bruce Goodin
Fire gange har Bruce Goodin redet OL for New Zealand.
Her ses han ved OL i Hongkong på Yamato.
meget modige, hvor de i virkeligheden er meget bange. Så de fleste ryttere i sporten, er jeg ikke helt sikker på, at de er
de løber i panik og tænker ikke over opgaven. Det resul- klar over, hvor meget forskel godt management kan gøre.
terer i nedslag, og det gør ikke hestene klogere, men mere Det er forskellen mellem at være god og rigtig god, og de
bange og forvirrede. Uddannelse skal ske på en måde, så sidste 10% er virkelig betydningsfulde.
hesten får tillid til opgaven og en forståelse af, hvad du vil
have den til at gøre. Bruce følger gerne andre sportsgrene, han er fx en stor
tennisfan. Og han har tænkt over, hvad andre atleter gør
– Jeg arbejder meget dressurarbejde med hestene, arbej- for at holde sig på toppen.
der dem lidt over bomme på jorden, og nogle gange arbej-
der jeg dem fra jorden. Har hestene ikke været til stævner – Især motion og kost spiller en stadig større rolle i spor-
i en periode, bliver de sprunget to gange om ugen, men er ten, og det er noget jeg er meget interesseret i. Og samtidig
de inde i en stævnerutine, bliver de blot sprunget en enkelt vidende om, at jeg langtfra ved nok om det. Læring er livet
gang ugentligt. Jeg rider også gerne ud i skoven på dem. Vi for mig, og selvom jeg nu er 47 år, så kan jeg fortsat ride på
har nogle ridestier, hvor vi kan trave og galopere, det er godt et højt niveau. Jeg holder mig i form ved at løbe en del, og
for deres kondition og for deres mentalitet. ved at lave smidighedstræning. Jeg har en plan om at få en
personlig træner til at hjælpe mig med det, for jeg er over-
– Vi forsøger at få alle heste ud to gange dagligt. Og vi bevist om, at det kan have en positiv effekt på min ridning
har omkring 30 heste i arbejde. fx i form af bedre balance, ligesom kost og motion har be-
tydning for koncentrationen.
Godt management af rytter og hest
– Det kan være svært at lave det helt rigtige management – Vi er jo ikke bare på banen nogle få minutter, ved de
omkring de enkelte heste, at finde ud af præcist, hvad der almindelige stævner er vi på banen mange gange i løbet af
virker for den enkelte i forhold til skoning, dyrlæge, foder, en dag. Og man skal være koncentreret hver gang.
tilskudsfoder, træning mv., men det er ikke desto mindre
meget vigtigt. For få år siden ændrede Bruce sin kost radikalt. Tidligere
var kosten ikke noget han brugte megen tid på at tænke over,
– Jeg er sikker på, at rytterne i topsporten er meget be- men da han læste tennisspiller Novak Djokovic’ biografi blev
vidste om nødvendigheden af et godt management, men for han inspireret til at gå på en glutenfri diæt og holde øje med
sit sukkerindtag.
h144 RIDEHESTEN 05/17
Bruce ved Falsterbo Horse Show
med Chagrannus i 2016.
Jeg har boet i Europa i mange
år, men ikke rigtig fundet et
sted, hvor jeg har fundet
mig hjemme, før jeg
flyttede til Skandinavien
– Det betød en stor ændring for mig. De første 2-3 uger tabte Bruce. Da han var omkring 18 år kom den navnkundige
jeg 10 kg, men den største forskel jeg oplevede var, at jeg havde amerikanske træner George Morris til New Zealand for at
mange færre smerter i kroppen. Selvom jeg var træt efter lange give clinics i en periode på tre år, og hver gang var Bruce
dage på stævnepladsen, var min koncentration god – også til med. Han sugede informationer til sig, og det er fortsat også
de sidste klasser. sådan han lærer og søger inspiration; ved at se hvordan andre
topryttere træner og rider deres heste.
– Det drejer sig altså ikke alene om at have en god hest,
som ryttere skal vi også passe på vores eget helbred. Samti- For omkring 20 år siden blev Bruce opmærksom på, at
dig er der så meget vi kan gøre for at forbedre vores heste, der er andre måder at arbejde med hestene på, end klas-
vi skal bare være åbne overfor det. sisk dressur- og springuddannelse. – Jeg fik nogle timer
hos Klaus Hempfling, og senest arbejder jeg sammen med
– Jeg er begyndt at samarbejde med EquiFirst foder, og det den italienske springrytter Luca Moneta, som træner efter
er jeg meget tilfreds med. Det er dejligt at få god feedback ”Parelli-metoden”. Han er en god ven, og vi arbejder sam-
fra producenten, og så kan vi samarbejde om at få det helt men og hjælper hinanden, vi har også byttet et par heste
rette individuelle foder til hestene. Vi skal huske at behandle imellem os. Det er et godt samarbejde, og han er god til at
hestene som individer, og det gælder også i forhold til type få heste til at arbejde for sig. Hans system er meget ander-
og energibehov. Så for mig er samarbejdet med EquiFirst ledes end de flestes, men han er meget succesfuld, så han
rigtig interessant og lærerigt. må gøre noget rigtigt.
Søger inspiration Ved at være åben over for andre træningsmetoder, gør det
Bruces far David har været hans største inspirator. – Han også det daglige arbejde med hesten mere givende, forklarer
søgte konstant at forbedre sig som rytter, havde fokus på Bruce: – De seneste 10 år har jeg faktisk nydt at arbejde med
dressurarbejdet og læste mange bøger om emnet, fortæller heste i højere grad end tidligere, fordi jeg lærer noget nyt hele
Hesten skal have tillid til opgaven, den må ikke springe på grund af frygt
hRIDEHESTEN 05/17 145
PROFIL • Bruce Goodin
BRUCE GOODIN
• Alder: 47 år
• Født i: New Zealand
• A rbejder for: Riders Cup ved
Kartni og Glen Nielsen
• G ift med: Ulrika og sammen
har de datteren Elizabeth
• S øn af den internationale
springrytter David Goodin
• Deltager ved OL i Barcelona,
OL i Sydney, OL i Athen og
OL i Hongkong
tiden, som jeg kan bruge i træningen. Så på den måde har Hans åbenhed over for nye træningsmetoder, og hans
jeg fået flere værktøjer, jeg kan bruge. Og jeg har også lært,
at selvom løsningen ikke lige præsenterer sig selv på dagen, fokus på en sund livsstil, gør ham i høj grad til en mo-
så ved jeg også, at jeg finder løsningen sammen med hesten.
derne, tidssvarende springrytter. Og dette, i kombination
Kommende mål
Bruce har redet fire Olympiske Lege, og han stiler mod at med den troværdighed han udstråler, gør ham vellidt og
ride WEG næste gang og OL i Tokyo, men, som han un-
derstreger, selvom det ser ud som om han har gode heste respekteret. h
godt på vej, så kan alt ændre sig både til den ene eller anden
side. – En hest kan ændre dit liv!
– Springsporten ændrer sig. Rytterne bliver stadig mere
professionelle med deres træning og stævner, og hestemate-
rialet bliver stadig bedre. Samtidig presser serier som Global
Champions Tour også de øvrige internationale stævner til
at forbedre kvaliteten af stævnerne og øge præmiepengene.
– Vores idé er at købe og sælge heste, og uddanne heste
til topsporten. Vi avler også på nogle af vores tophopper via
embryo transfer, og det ser ud til at give os nogle gode ung-
heste. Vi begynder at arbejde med unghestene, når de er 3
år, og efter tilridning får de noget pause, inden de sættes i
arbejde. Vi løsspringer hestene fra 2-års alderen, mest for
at se, hvad vi har på vej, og om der er nogle hingsteemner
imellem. Jeg er dog ikke så begejstret for at starte for tidligt
med hestene, eller forcere træningen mod deltagelse i cham-
pionater. Er de klar til det, så kan de være med, men er de
ikke, så presser vi dem ikke til deltagelse i championaterne.
Mental styrke bag succesen Bruce Goodin samarbejder med foderfirmaet EquiFirst, og han TV
Når man taler med Bruce mærker man hurtigt, at han hvi- sætter stor pris på at få feedback fra sine samarbejdspartnere og
ler i sig selv. Han kender sine egne styrker og svagheder, og have en god sparring, så hestenes management bliver optimeret.
han søger konstant viden fra mange kanaler for selv at blive
en bedre rytter og for at forbedre sit management. Bruce er
kendt som en gentleman, ikke alene i forhold til sine ryt-
terkolleger, men i høj grad også i forhold til hesten, hvor
hans fokus er mere på mental end fysisk styrke i sit samspil
med hesten.
h146 RIDEHESTEN 05/17
KOMPLETTE TOTALLØSNINGER FINATNI-LRSBINIYEGDORGEIHNSØGRNNÆURMERE
Når DESIGN og PRIS
går op i en højere enhed...
Vi finder den bedste løsning, der passer præcis til dig og din ridebane!
MERE END 20 ÅRS ERFARING
Lars Kragh Iversen
MÅTTER OG RISTE BANEPLANER
HEGN TIL FOLDE OG BANER VANDINGSANLÆG
TILLYKKE MED NYE BANER; KONKURRENCERYTTERE KENDER BETYDNINGEN AF EN GOD BUND
TAPS RIDEKLUB, HARRIDSLEV
RIDEKLUB, TINA MUNKEBO I STRUER
LÆS ARTIKLEN PÅ SIDE 38 FLISBUND Helle Pedersen
I RIDEHESTENS JUNI-NR. 2016 på Figaro
Stubbæk Stenbro 142 FIBER · FILT · GEOPAD
DK-6200 Aabenraa
Telefon +45 7461 4190
Mobil +45 2764 4191
[email protected]
RIDEBANEBUFFER Kontakt os gerne
for en uforpligtende
snak eller et gratis,
uforpligtende tilbud
hRIDEHESTEN 05/17 147
AVL & SPORT • UVM i dressur
Det imponerende stadion i Ermelo skal danne rammen om UVM igen i år. Den danske udtagelse finder sted under DM-stævnet på Broholm.
ERMELOSådan kommer du til
Dansk Varmblod og Trakehner Avlsforbundet har vedtaget kriterier for
udtagelse af heste til VM for ungheste i dressur. Den endelige udtagelse
finder sted ved DM-stævnet på Broholm
TEK ST: BRIT T C ARLSEN • [email protected]
FOTO: RIDEHESTEN.COM/ANNET TE BOE ØSTERGA ARD
UVM i dressur blev sidste år afviklet i Ermelo i Holland. Den endelige udtagelse sker på baggrund af programridning
Og der er samme imponerende stadion, som i år skal danne i begge FEI-programmer under DM-stævnet på Broholm,
rammen om dette prestigefyldte verdensmesterskab for unge hvor ekvipagerne vil blive bedømt af dommer Gunilla Ny-
heste i dagene fra den 3. til 6. august. Dansk Varmblod har man Faurby, berider Dennis Fisker samt mentor Birthe Ly-
haft stor succes i dette verdensmesterskab og har indtil nu der Nielsen og landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.
opnået i alt 10 medaljer.
Udtagelsen vil ske på baggrund af begge dages programrid-
En bruttotrup ning samt bemærkninger fra iagttagelsen den 26. maj 2017.
Igen i år 2017 vil udtagelsen ske med udgangspunkt i en
bruttotrup. Heste og ryttere i bruttotruppen deltager i en Iagttagelse med frasortering
enkelt iagttagelse og med frasortering undervejs inden den Der afholdes i 2017 kun en enkelt iagttagelse med frasor-
endelige udtagelse. Bruttotruppen skabes på baggrund af tering. Det vil foregå på Det Nationale Hestesportscenter
championaterne i de to avlsforbund i Danmark, der er med- Vilhelmsborg fredag den 26. maj 2017.
lem af WBFSH, ved Dansk Ride Forbunds Championat
samt ved en ekstra udtagelsesmulighed arrangeret af UVM- Her skal ekvipagerne ride det alderssvarende Indledende
udvalget. Indbydelse på baggrund af deltagelse i diverse FEI-program for UVM-udvalget. Der vil blive givet kom-
championater til at indgå i bruttotruppen sendes af de re- mentarer, ligesom der vil være afsat tid til at kunne gentage
spektive avlsforbund. enkelte øvelser fra programmet. Dagen afsluttes med en be-
sked om, hvilke ekvipager der opfordres til at deltage i den
endelige udtagelse.
h148 RIDEHESTEN 05/17
Udtagelsen vil ske
den 8. og 9. juli på
Broholm i forbindelse
med DM-stævnet
Den danske landstræner i dressur, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, EKSTRA UVM-IAGTTAGELSE
vil være med i den dommerkomité, som skal udpege de danske
deltagere i UVM. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen Afholdes af UVM-udvalget og afholdes på Det
Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg tors-
dag den 25. maj 2017. Der er ikke tale om noget
stævne, hvorfor der ikke gives point, præmier eller
pønalitetspoint. Der rides her det alderssvarende
Indledende FEI-program.
Såfremt man er interesseret i iagttagelse med
henblik på at komme i bruttotruppen, bedes man
senest den 18. maj 2017 sende korrekt udfyldt
tilmelding til Barbro H. Saul pr. post eller pr. mail
til: [email protected] (blanket forefindes på
DV’s og TAF’s hjemmesider). Umiddelbart efter ar-
rangementet oplyses det, om ekvipagen inviteres
til den efterfølgende dag, fredag den 26. maj 2017,
hvor bruttotruppen samles forud for frasorteringen
til den endelige udtagelse.
Endelig udtagelse BRUTTOTRUPPEN BESTÅR AF:
Udtagelsen vil ske den 8. og 9. juli på Broholm i forbindelse • De heste, der repræsenterede Danmark i
2016 til UVM for 5-års og 6-års heste
med DM-stævnet. Den 8. juli 2017 vil rytterne skulle ride
• De to bedste TAF-heste fra Dansk
det alderssvarende Indledende FEI-program. Der afsættes Trakehner Avlsforbunds Championat
2016 i hver årgang (4-, 5- og 6-års)
tid til justeringsforslag fra dommerne. Den 9. juli 2017 ri-
• De seks bedste DV-/TAF-heste fra 4-, 5-
des det alderssvarende Finale FEI-program. Afgørelsen om, og 6-års klasserne til Dansk Ride Forbunds
Championat for unge heste 2016
hvilke ekvipager, der skal repræsentere Danmark, træffes på
• De seks bedste heste fra Dansk Varmblods
baggrund af begge dages ridt og annonceres umiddelbart Unghestechampionat 2017 i Herning
efter arrangementets afslutning. Dertil udnævnes to ekvi- • Ekstra UVM-iagttagelse, der afholdes af
UVM-udvalget, torsdag den 25. maj 2017
pager i hver årgang som reserver. på Det Nationale Hestesportscenter
Vilhelmsborg, Aarhus
De heste, der kommer til start for Danmark under UVM
i Ermelo, vil have adgang til finalestævnet på Blue Hors,
Randbøl, i uge 41.
Da der er tale om et avlsarrangement under WBFSH, som
kun Dansk Varmblod og Trakehner Avlsforbundet i Dan-
mark er medlemmer af, kan der alene udtages heste, som
LBJ kan godkendes af de respektive avlsforbund, der efterser de
h
enkelte hestes stamtavler.
hRIDEHESTEN 05/17 149
AVL & SPORT • UVM Zangersheide
Sådan kommer du til
ZANGERSHEIDE
Udtagelseskriterierne
til UVM på
Zangersheide i
Belgien er nu klar,
og udtagelsen sker
ved besigtigelse ved
udvalgte stævner
TEK ST: FR ANK E VALD
FOTO: RIDEHESTEN.COM/
ANNETTE BOE ØSTERGAARD
U VM i springning for 5-7-årige heste finder i år KORT OPRIDS OVER
sted den 20. til 24. september på Zangersheide SKÆRINGSDATOER TIL
i Lanaken i Belgien. Udtagelse til at repræ- UVM 2017:
sentere Dansk Varmblod ved UVM i springning på
1) 15. juni 2017: Deadline for indsendelse af
Zangersheide foregår bl.a. igennem besigtigelse ved tilmeldingsskema, kan foregå online via DV’s
side.
følgende stævner:
2) 6.-10. juli 2017: Stævnet på Bækgaarden.
• Bækgaarden, Skanderborg, ved stævnet
3) 28.-30. juli 2017: Riders Cup-stævnet.
den 6.-10. juli
4) 26.-27. august 2017: Danish Derby ved
• Riders Cup, Herlufsmagle, ved stævnet Dansk Varmblods Equsana Eliteskue.
den 28.-30. juli 5) Medio september 2017: Obligatorisk træ-
ningssamling for udtagne ekvipager.
• Danish Derby ved Dansk Varmblods Equsana
DV – UVM-udvalget 2017: Frank Evald (26
Eliteskue, Vilhelmsborg, den 26.-27. august 78 56 39) og Bodil K. Hellmers (51 23 17
48), som gerne besvarer spørgsmål.
Udtagelsen vil ske med udgangspunkt i besigtigel-
sen til ovenstående stævner. Der vil desuden blive lagt
vægt på resultater ved øvrige stævner.
Alle udtagne ekvipager skal deltage i en trænings-
samling, der vil foregå ca. 14 dage før UVM. Geo-
grafisk placering for denne samling udmeldes senere.
Endelig udtagelse vil ske i forbindelse med sidste
iagttagelsesstævne, Danish Derby ved Dansk Varm-
blods Equsana Eliteskue den 26.-27. august. MRS
Udtagelsesudvalget vil i år bestå af Bo K. Møller
h
og Kristian Skovrider.
h150 RIDEHESTEN 05/17