Intet

"Pierre Anthon gt1<:1),4 JANNE TELLER

fandt ud af, at I

JANNE TELLER travlt med at
både i klasseværelSet
FØDT 1964. blev lidt

TIDLIGERE gjorde..."
UDGIVELSER:

Odins ø, roman,
1999.

9

I serien Fritforfontasi foreligger: JANNE TELLER

Jørn Frederiksen Intet
Hans RudolfVerning stak til søs, 1999
Til Peter,
Trisse Gejl Pil og Kristine
Bombay-blues, 2000
DANSKLÆRERFORENINGEN
Mads Storgaard Jensen
Åh, Finland, 1999

Svend Åge Madsen
Jagten på et menneske, 1991

Henrik Nordbrandt
Tifanfaya, 1991

Mette Thomsen
De levende døde, 1999

Sven 0rnø
De syv ildrfre

eller hvordan Poul lærte Laudrup-Jinten, 1999

Janne Teller I
Intet
© Janne Teller, 2000 Der er intet der betyder noget,
det har jeg vidst i lang tid. Så
Bogen er sat med Caslon det er ikke værd at gøre noget,
det har jeg lige fundet ud af.
og trykt hos Nørhaven NS, Viborg

Grafisk tilrettelægning og omslag: Jytte West Hansen

Serien Fritforfontasi redigeres af Hans Otto Jørgensen

Omslagsillustration:
Paul Klee: Vildfarelse i grønt (Irrung au/Grlin), 1930.
© Paul Klee/COPY-DAN, BILLEDKUNST.

Omslagsfoto: Nils Lund Pedersen

Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse
eller mangfoldiggørelse er kun tilladt efter gældende
COPY-DAN-aftaler.

ISBN 87 7704 625 O

Printed in Denmark 2000

II Vi 10. Ikke fordi den var morsom, men fordi det var.

Pierre Anthon gik ud af skolen den dag han fandt ud af, at Så var det at Pierre Anthon rejste sig op.
det ikke var værd at gøre noget når intet alligevel betød "Der er intet der betyder noget," sagde han. "Det har jeg
noget. vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg
lige fundet ud af." Ganske roligt bøjede han sig ned og pak-
Vi andre blev tilbage. kede de sager han lige havde ta}et frem, tilbage i sin taske.
Og selvom lærerne havde travlt med at rydde op efter Han nikkede farvel med en ligegyldig mine og forlod klas-
Pierre Anthon både i klasseværelset og inde i vores hoveder, seværelset uden at lukke døren bag sig.
blev lidt af Pierre Anthon siddende i os. Måske var det der- Døren smilede. Det var første gang jeg så den gøre det.
for at det gik som det gjorde. Pierre Anthon efterlod døren på klem som et grinende gab
Det var anden uge af august. Solen skinnede tungt og der kunne opsluge mig med ude, hvis jeg lod mig friste til at
gjorde os dovne og irritable, asfalten klistrede til sålen af følge efter. Smilede til hvem? Til mig, til os. Jeg så rundt i
vores gummisko, og æbler og pærer var netop så modne at klassen, og den ubekvemme stilhed fortalte mig at de andre
de lå perfekt i hånden til et kast. Vi kiggede hverken til høj- også havde bemærket det.
re eller venstre. Første dag i skolen efter sommerferien. Vi skulle blive til noget.
Klasseværelset lugtede af rengøringsmidler og lang tids Noget var lig nogen, og det var ikke noget der blev sagt
tomhed, vinduerne kastede skærende klare spejlbilleder til- højt. Det blev heller ikke sagt lavt. Det var bare noget der lå
bage, og der var ingen kridtstøv på tavlen. Bordene stod to i luften eller tiden eller i plankeværket omkring skolen eller
og to i rækker så lige som hospitalsgange, og som de kun i vores hovedpuder eller i de kæledyr, der efter endt tjeneste
gjorde det på netop denne ene dag i året. 7. A. uretfærdigt var forlagt til at samle støv på lofter og i kældre.
Vi fandt vores pladser uden at gide ruske hjemlighed i Jeg vidste det ikke. Pierre Anthons smilende dør fortalte
ordenen. mig det.Jegvidste det stadig ikke med hovedet, men nu vid-
Kom tid, kom råd, kom rod. Bare ikke i dag! ste jeg det.
Eskildsen bød os velkommen med den samme vittighed Jeg blev bange. Bange for Pierre Anthon.
han brugte hvert år. Bange, mere bange, mest bange.
"Glæd jer over dagen i dag, børn," sagde han. "Der ville
ikke være noget der hed ferie, hvis ikke der var noget der Vi boede i Tæring, en forby til en halvstor provinsby. Der
hed skole." var ikke fint, men næsten fint. Det blev vi tit husket på, selv
om det ikke blev sagt højt. Heller ikke lavt. Sprøde, gulkal-
6 kede murermesterkasser og røde parcelhuse med haver hele
vejen rundt, nye gråbrune rækkehuse med haver foran, og så
lejlighederne med dem vi ikke legede med. Der var også

7

nogle gamle bindingsværkshuse, og gårde der ikke længere '" Der var ellers intet der hidtil havde tydet på at Pierre An-
var landbrug, men udstykket til by, og nogle få hvide villaer thon var den klogeste iblandt os, men pludselig vidste vi det
hvor de boede som var mere næsten fine end os andre. alle sammen. For han havde fat i et eller andet. Også selvom
vi ikke turde indrømme det. Hverken over for vores foræl-
Tæring Skole lå på et hjørne hvor to veje mødtes. Alle på dre, lærerne eller hinanqen. I~ engang over for os selv. Vi
nær Elise boede ude ad den ene, den der hed Tæringvej. Eli- ville ikke leve i den verden Pierre~Anthon fortalte os om. Vi
se gik nogle gange en omvej for at følges med os andre til skulle blive til noget, til nogen.
skole. Det var indtil Pierre Anthon gik ud af skolen.
Den smilende dør til ude fristede os ikke.
Pierre Anthon boede med sin far og kollektivet på Slet ikke. Overhovedet ikke!
Tæringvej nummer 25, i et nedlagt landbrug. Pierre An- Det var derfor vi fandt på det. Vi er måske lidt overdre-
thons far og kollektivet var hippier der var blevet siddende i vet, for det var faktisk Pierre Anthon der satte os på sporet.
otteogtres. Det var hvad vores forældre sagde, og selvom vi Det var en morgen efter at to hårde blommer lige efter
ikke helt forstod hvad det betød, sagde vi det også. I forha- hinanden havde ramt Sofie i hovedet, og hun var blevet
ven tæt ved vejen stod et blommetræ. Træet var stort og noget så rasende på Pierre Anthon fordi han bare sad og sad
gammelt og kroget og lænede sig ud over hækken og friste- oppe i det træ og tog modet fra os andre.
de os med støvetrøde Victoria blommer vi ikke kunne nå. "Du sidder bare der og glor ud i luften. Er det måske
De andre år var vi hoppet op efter blommerne. Det holdt vi bedre?" råbte hun.
op med. Pierre Anthon gik ud af skolen for at sidde i blom- ''Jeg glor ikke ud i luften," svarede Pierre Anthon roligt.
metræet og smide med umodne blommer. Nogle af dem "Jeg kigger på himlen og øver mig i at gøre ingenting."
ramte os. Det var ikke fordi Pierre Anthon sigtede på os, for "Du gør fanden, gør du!" råbte Sofie vredt og kastede en
det var ikke umagen værd, bedyrede han. Det var bare tilfæl- pind op mod blommetræet og Pierre Anthon, men den lan-
det der ville det sådan. dede i hækken langt under ham.
Pierre Anthon lo og råbte så højt at det kunne høres helt
Og så råbte han efter os. op til skolen:
"Alting er ligegyldigt," råbte han en dag. "For alting "Hvis der er noget der er værd at blive sur over, er der også
begynder bare for at slutte. Det øjeblik I blev født, begynd- noget der er værd at blive glad for. Hvis der er noget der er
te I at dø. Og sådan er det med alt." værd at blive glad for, er der også noget der betyder noget.
"Jorden er fire milliarder seks hundrede millioner år Og det er der ikke!" Han hævede stemmen endnu en tak og
gammel, men I bliver højst et hundrede!" råbte han en brølede: "Om få år er I alle døde og glemt og ingenting, så I
anden. "Det er overhovedet ikke umagen værd at være til." kan lige så godt begynde at øve jer med det samme."
Og han fortsatte: Da var det vi blev klar over at vi måtte se at få Pierre An-
thon ned fra det blommetræ.
hele er et stort skuespil der bare går ud på at lade
om og på at være bedst til netop det." 9

III den anden vej og jog neglene ind i håndfladen til det gjorde
godt ondt.
Et blommetræ har mange grene.
Mange, lange grene. Smilende dør, luk op, luk i!
Alt for mange, alt for lange grene. Jeg var ikke den eneste der følte ude kalde.
"Vi er nødt til at gøre noget," hviskede Jan-Johan lav-
Tæring Skole var stor og firkantet og betongrå i to etager og mælt, så dem fra parallelldasserf<'der gik lidt længere frem-
i grunden meget grim, men det var der ikke mange af os der me, ikke kunne høre os. Jan-Johan kunne spille på guitar og
havde tid at tænke på, og slet ikke nu hvor vi brugte al vores synge Beades-sange, så man næsten ikke kunne høre forskel
tid på ikke at tænke på det Pierre Anthon sagde. på ham og de rigtige.
"Ja," hviskede Rikke-Ursula som jeg havde mistænkt for
Netop denne tirsdag morgen, otte dage inde i det nye at være lidt varm på Jan-Johan, og Gerda fnes da også
skoleår, var det imidlertid som om skolens grimhed ramte os omgående og jog en albue i siden på luften eftersom Rikke-
som en hel håndfuld af Pierre Anthons bitre blommer. Ursula i mellemtiden var trådt et skridt frem.
"Men hvad?" hviskede jeg og løb, for nu var dem fra
Jeg fulgtes med Jan-Johan og Sofie ind ad lågen til sko- parallelklassen kommet betænkeligt nær, og iblandt dem var
legården og lige bag os kom Rikke-Ursula og Gerda, og vi drilledrengene som skød elastikker og tørre ærter efter
blev helt tavse da vi drejede om hjørnet og fik øje på byg- pigerne når de kunne se deres snit til det, og det så ud til at
ningen. Det er ikke til at forklare hvordan, men det var lige- kunne blive snit meget snart.
som noget Pierre Anthon fik os til at få øje på. Som om det Jan-Johan sendte en seddel rundt i matematiktimen, og
ingenting han råbte om oppe fra blommetræet, havde over- vores klasse mødtes nede på fodboldbanen efter skoletid.
halet os på vejen og var kommet først frem. Alle undtagen Henrik var der, for Henrik var søn af vores
biologilærer, og vi skulle ikke risikere noget.
Skolen var så grå og grim og kantet at jeg næsten ikke
kunne få vejret, og det var ligesom om skolen var livet, og Først føltes det som meget længe at vi stod der og snakkede
det var ikke sådan livet skulle se ud, men det gjorde det alli- om andre ting og lod som om vi ikke alle tænkte på en ting
gevel. Jeg fik en ubændig trang til at løbe ned til T æringvej og det samme. Men endelig rettede Jan-Johan sig op og sag-
25 og klatre op til Pierre Anthon i blommetræet og kigge op de, næsten højtideligt, at vi alle sammen skulle høre godt
i himlen, til jeg blev en del af ude og ingenting og aldrig efter.
mere skulle tænke over noget. Men jeg skulle jo blive til
noget og også til nogen, så jeg løb ingen vegne, kiggede blot "Det kan ikke blive ved med at gå," begyndte han sin tale,
og sådan sluttede han den også efter kort at have sagt det vi
10 alle vidste, nemlig at vi ikke mere kunne blive ved med at
lade som om der var noget ved noget, hvis Pierre Anthon

11

blev siddende oppe i blommetræet og råbte til os at der ikke selvom vi piger nok mistede lidt agtelse for dem ved den lej-
var noget ved noget. lighed.

Vi var lige startet i syvende klasse, og vi var alle så moder- "Vi må bede til Vorherre," sagde fromme Kaj, hvis far var
ne og kyndige ud i livet og verden at vi godt vidste, at alting indremissionsk og noget stort derinde og moderen med
drejede sig mere om hvordan det tog sig ud end hvordan det vistnok.
var. Det vigtigste var, under alle omstændigheder, at blive til
noget der så ud af noget. Og selvom dette noget stod lidt "Hold kæft!" hvæsede Ole og-'(tev fromme Kaj, til from-
vagt og uklart for os, var det i hvert fald ikke at sidde i et me Kaj faktisk ikke kunne holde kæft, men hylede så højt
blommetræ og smide blommer ned på gaden. som en halshugget hane, og vi andre var nødt til at få Ole til
at holde op for at hyleriet ikke skulle tiltrække pedellen.
Pierre Anthon skulle ikke tro han kunne bilde os andet
ind. "Vi kan også klage over ham," foreslog lille Ingrid der var
så lille, at det ikke var altid vi huskede hun var der. Men i
"Han kommer nok ned når det bliver vinter, og der ikke dag huskede vi det og svarede som med en mund:
er flere blommer," sagde smukke Rosa.
"Til hvem?"
Det hjalp ikke så meget. "Til Eskildsen." Lille Ingrid bemærkede vores vantro
For det første ryldte solen himlen og lovede mange blikke. Eskildsen var vores klasselærer, og Eskildsen bar sort
måneder til vinter. For det andet var der ingen grund til at regnfrakke og guldur og brød sig ikke om problemer, og det
Pierre Anthon ikke skulle kunne sidde i blommetræet om uanset om de var store eller små. "Så til inspektøren," fort-
vinteren, også når der ingen blommer var. Han kunne jo satte hun.
tage godt med tøj på. "Inspektøren," fnøs Ole og ville have nevet lille Ingrid,
"Så må I banke ham." Jeg kiggede på drengene, for det hvis ikke Jan-Johan hurtigt havde stillet sig imellem.
var selvklart at uanset om vi piger kunne kradse lidt med på "Vi kan ikke klage til hverken Eskildsen eller inspek-
ham, var det dem der måtte tage slæbet. tøren eller til nogen andre voksne, for hvis vi klager over
Drengene så på hinanden. Pierre Anthon i blommetræet, er vi nødt til at fortælle hvor-
De syntes ikke det var en god ide. Pierre Anthon var bred for vi klager. Og så er vi nødt til at fortælle hvad det er Pier-
og massiv og havde en masse fregner på den næse han re Anthon siger. Og det kan vi ikke, for de voksne vil ikke
engang havde brækket, da han gik i femte og slog sit hoved høre at vi ved at der ikke rigtigt er noget ved noget, og at alle
ind i hovedet på en dreng der gik i niende inde i byen. Og bare lader som om." Jan-Johan slog ud med armene, og vi
uagtet den brækkede næse, havde Pierre Anthon vundet forestillede os alle de eksperter og pædagoger og psykologer
kampen. Drengen fra niende var blevet indlagt med hjerne- der ville komme og studere os og tale med os og overbevise
rystelse. os, til vi til sidst ville give op og igen lade som om der var
noget ved noget. Jan-Johan havde ret: det var bare spild af
"Det er en dårlig ide at slås," sagde Jan-Johan, og de tid og ville ikke bringe os nogen vegne.
andre drenge nikkede, og så var der ikke mere snak om det,
13

En tid var der ingen der sagde noget. IV
Jeg kiggede op mod solen med sammenknebne øjne og
En sten, to sten, mange sten.
dernæst hen mod de hvide fodboldmål uden net, så bagud på De lå i fromme Kajs avisvogn som han ellers brugte hver
kuglestødsgruset, højdespringsmadrasserne og hundrede-
meterbanen. En let brise bølgede i bøgehækken der gik hele tirsdag eftermiddag til at omdele lokalavisen, og kirkebladet
vejen rundt om fodboldbanen, og pludselig var det ligesom første onsdag i måneden. Vi havde hentet dem nede ved åen
en gymnastiktime og hver dag, og jeg glemte næsten hvorfor hvor de var både store og runde, og vognen var tung som en
Pierre Anthon skulle ned fra det blommetræ. "For min skyld død hest.
kan han sidde der og råbe til han rådner," tænkte jeg. Jeg sag-
de det ikke. Tanken var kun sand lige idet den blev tænkt. Vi var alle sammen med til at kaste.
"To til hver, mindst," beordrede Jan-Johan.
"Lad os kaste sten efter ham," foreslog Ole, og nu fulgte Ole holdt øje med at der ikke var nogen der snød sig
en længere diskussion om hvor vi skulle få stenene fra, og udenom. Selv fedte Henrik var blevet tilsagt og kastede sine
hvor store de skulle være, og hvem der skulle kaste dem, for to der ikke nåede hverken helt eller halvt i nærheden af
ideen var god. blommetræet. Maikens og Sofies nåede lidt nærmere.
"I er nok bange for ingenting?" råbte Pierre Anthon og så
God, bedre, bedst. efter Rikke-Ursulas sten der landede ynkeligt i hækken.
Vi havde ikke andre. "Du sidder kun deroppe, fordi din far sidder fast i
otteogtres!" råbte store Hans og smed en sten der fløj ind og
14 klaskede mod en blomme, så blommekød og smat stod til
alle sider.
Vi hujede højt.
Også jeg, selvom jeg udmærket vidste at hverken det ene
eller det andet var sandt. Pierre Anthons far og kollektivet
dyrkede økologiske grøntsager og eksotiske religioner og var
modtagelige over for ånder, alternativ behandling og andre
mennesker. Men det var ikke derfor det ikke var sandt. Det
var ikke sandt fordi Pierre Anthons far var karseklippet og
arbejdede i et edb-firma, og det var meget moderne og hav-

15

de ikke noget at gøre med hverken otteogtres eller Pierre luften hvor den gjorde en let bue før den faldt tungt ned i
Anthon. rendestenen. "Og så gider I bruge de ni år på at lade som om
I har succes i et skuespil der ikke betyder noget, når man i
"Min far sidder ikke fast i noget, og det gør jeg heller stedet kan nyde disse ni år med det samme." Han hev end-
ikke!" skreg Pierre Anthon og tørrede lidt smat af sin arm. nu en blomme af, lænede sig ~geligt tilbage i træets gaffel
'1eg sidder i ingenting. Og hellere sidde i ingenting end i og ligesom vejede frugten i hån~n. Han tog en stor bid og
noget der ikke er noget!" lo, victoria'erne var ved at være modne.

Det var tidlig morgen. "Det er ikke et skuespil!" råbte Ole og truede ad Pierre
Solen jog sine stråler skråt ind østfra, og det ville sige lige Anthon med en knyttet næve.
ind i Pierre Anthons øjne. Han var nødt til at skygge for
dem med den ene hånd hvis han ville se os. Vi stod med "Det er ikke noget skuespil!" sluttede store Hans sig til
solen i ryggen omkring avisvognen på den modsatte side af og kylede en sten af sted.
fortovet. Hvor Pierre Anthons blommer havde svært at nå.
Vi svarede ikke på hans ord. "Hvorfor lader alle så som om alt det der ikke er vigtigt,
Det var Richards tur. Og Richard kastede en sten der er meget vigtigt, mens de samtidigt har uendelig travlt med
slog hårdt mod blommetræets stamme, og en til der susede at lade som om det virkelig vigtige, ikke er vigtigt overhove-
ind blandt blade og blommer og tæt forbi Pierre Anthons det?" Pierre Anthon lo og tørrede blommesaft afhagen med
øre. Så kastede jeg. Jeg har aldrig været god til at kaste, men den ene arm. "Hvorfor mon det er så vigtigt at lære at sige
jeg var vred og besluttet på at ramme, og mens den ene af tak for mad og for sidst og selv tak og goddag og hvordan
mine sten endte i hækken ved siden af Rikke-Ursulas, går det, når ingen afos snart vil gå nogen steder mere, og alle
smældede den anden mod den gren Pierre Anthon sad på. jo godt ved det, og man i stedet kan sidde her og spise blom-
"Nå, Agnes," råbte Pierre Anthon til mig. "Har du så mer og holde øje med jordens gang om solen og øve sig i at
svært ved at tro på at der er noget ved noget?" blive en del af ingenting?"
Jeg tyrede en tredje sten afsted, og denne gang må jeg have
snittet Pierre Anthon for der lød et au, og et øjeblik var der Fromme Kajs to sten røg af sted hurtigt efter hinanden.
stille i træets krone. Så kastede Ole, men han kastede både for "Når intet betyder noget, er det bedre at gøre ingenting
højt og for langt, og Pierre Anthon begyndte igen at råbe. end noget. Særligt hvis dette noget er at kaste med sten for-
"Hvis I lever til I bliver firs, vil I have sovet de tredive år di man ikke tør klatre i træer."
væk, gået. i skole og lavet lektier i godt ni år, og arbejdet i Stenene fløj mod blommetræet fra alle sider. Rækkeføl-
knap fjorten år. Da I allerede har brugt over seks år på at gen var opgivet. Alle kastede på en gang nu, og kort efter lød
være småbørn og lege, og I skal bruge mindst tolv år på der et hyl fra Pierre Anthon, og han røg ned fra grenen og
senere at gøre rent, lave mad og passe børn, har I højst ni år ramte græsset bag hækken med et bump. Det var også godt,
tilbage til at leve i." Pierre Anthon smed en blomme op i for vi havde ikke flere sten tilbage, og klokken var mange.
Fromme Kaj skulle se at komme hjem med avisvognen hvis
16 han skulle nå i skole inden klokken ringede.

17

Den følgende morgen var der stille i blommetræet da vi gik Rasende hev jeg fat i Rikke-Ursulas arm, for Rikke-Ursula
forbi på vej til skole. var min veninde med blåt hår og seks fletninger, og det var
alligevel noget. Blå, mere blå, mest blå. Hvis ikke min mor
Ole var den første der krydsede vejen. Så fulgte store på det strengeste havde forbudt det, ville mit hår også være
Hans der med et tungt hop fik fat i to victoria'er som han blåt. Nu måtte jeg nøjes med de, seks fletninger som ikke var
rev af sammen med en masse blade og et højt råb, og da der særligt vellykkede i mit, t ynde "'t"javsede hår, men trods alt
stadig ikke skete noget, fulgte vi andre jublende efter. noget.

Vi havde vundet! Det varede ikke mange dage før Jan-Johan igen kaldte os
Sejren er sød. Sejren er. Sejren. sammen på fodboldbanen.

To dage senere var Pierre Anthon tilbage i blommetræet Der var ingen gode forslag, men masser af dårlige. Ole
med et plaster i panden og adskillige nye slagord: gad vi ikke høre mere på, og hvis ikke han havde været den
stærkeste i klassen - i hvert fald siden Pierre Anthon gik ud
"Selv hvis I lærer noget så I tror I kan noget, er der altid af skolen - havde han fået bank.
nogen der kan dette noget bedre end jer."
Lige da vi skulle til at gå fordi vi alligevel ikke kunne fin-
"Hold mund," råbte jeg tilbage. "Jeg skal nok blive til de på noget, trådte Sofie frem.
noget der er noget! Og jeg bliver berømt i hele verden!"
"Vi er nødt til at bevise for Pierre Anthon at der er noget
"Selvfølgelig, Agnes," Pierre Anthons stemme var venlig, der betyder noget," var alt hvad hun sagde, men det var også
næsten medlidende. "Du skal nok blive designer og humpe nok, for med det samme vidste alle vi andre hvad der skulle
rundt i høje sko og spille smart og :fa andre til at mene at de gøres.
også er smarte når de går i tøj af netop dit mærke." Han
rystede på hovedet. "Men du vil opdage at du er klovn i et Allerede næste eftermiddag gik vi i gang.
ligegyldigt cirkus, hvor alle prøver at bilde hinanden ind at
det er livsvigtigt at se ud på en bestemt måde det ene år og 19
på en anden det næste. Og du opdager også at berømmelsen
og den store verden er uden for dig, og at indeni er der
ingenting, og at det bliver der ved med at være uanset hvad
du gør."

Jeg så mig omkring; der var ingen sten på vejen.
"Hold så kæft!" skreg jeg, men Pierre Anthon blev ved.
"Hvorfor ikke indrømme med det samme at der ikke er
noget der betyder noget og så nyde det ingenting der er?"
Jeg gav ham fingeren.
Pierre Anthon lo bare.

18

v var det ikke så lige til at indsamle noget der havde betydning.
Igen var det Sofie der reddede os.
Sofie boede lige præcis der hvor Tæring holdt op med at "Vi lader bare som om," sagde hun, og efterhånden fandt
være by og blev til land. Bag det gulkalkede hus, hvor Sofie
boede med sine forældre, lå en stor mark med et nedlagt vi alle på nogle kneb der kunne hjælpe os.
savværk i den ene ende. Savværket blev ikke brugt mere og Elise kunne huske at hun h~vde grædt en gang hun var
skulle rives ned og give plads for en sportshal som byens
spidser havde talt om i årevis. Der var nu ingen der rigtigt seks, og en schæferhund bed h~edet af hendes dukke, så
regnede med den sportshal, og nok var savværket forfaldent hun gravede den gamle dukke og det afbidte hoved frem fra
med smadrede vinduer og huller i loftet, men det stod der kasserne i kælderen og tog begge dele med over til det ned-
endnu og var lige hvad vi havde brug for. lagte savværk. Fromme Kaj kom med en gammel salmebog
der manglede både for- og bagstykke og ikke så få salmer,
I det store frikvarter gav vi alle sammen vores en- og to- men som trods alt løb uden andre mangler fra side 27 til side
og femkroner til Jan-Johan, der løb hele vejen til isenkræm- 389. Rikke-Ursula afleverede en lyserød perlemorskam der
meren, købte og betalte og løb hele vejen tilbage igen, nu kun savnede to tænder, ogJan-Johan bidrog med et Beatles-
med en splinterny kodehængelås i hånden. bånd der havde mistet lyden, men som han ikke havde næn-
net at smide ud.
Der var en del diskussion om hvilken kode vi skulle væl-
ge, for alle syntes at netop deres fødselsdato var den mest Andre gik fra hus til hus og spurgte om ikke de kunne få
velegnede. Til sidst enedes vi dog om den femte februar, for et eller andet der betød noget. En dør eller to blev smækket
det var den dag Pierre Anthon var født. Fem-nul-to var så lige i hovedet på os, men vi fik også de mest forunderlige
de tal vi alle sammen øvede os på at huske til vi glemte vores ting. De gamle var de bedste. De gav os porcelænshunde der
lektier og at høre efter, og lærer Eskildsen var ved at få mis- kunne nikke med hovedet og kun var lidt skåret, fotografier
tanke og spurgte om vi havde spurve i hovederne eller bare afforældre der for længst var døde, eller legetøj fra børn der
havde tabt det lidt der sad oven på vores halse. for længst var blevet voksne. Vi fik også et par gamle styk-
ker tøj der var elsket og brugt til trævler, og endda en enkelt
Vi svarede ham ikke. Ikke en. Fem-nul-to! rose fra en brudebuket fra for seksogtredive år siden.

Vi havde savværket, vi havde låsen, og vi vidste hvad vi skul- Rosen gjorde imidlertid os piger lidt forknytte, for det
le gøre. Alligevel var det sværere end vi havde regnet med. var trods alt noget vi syntes betød noget, den her drøm om
Når nu Pierre Anthon havde lidt ret i at intet betød noget, at være hvid brud og holde en fin buket i hånden og kysse
manden der skulle være vores resten af livet. Men så sagde
20 Laura, der havde indsamlet den, at damen var blevet skilt
fem år senere. Og eftersom mange afvores forældre også var
skilt, hvis de da overhovedet nogen sinde havde været gift,
så kunne det være det samme med den drøm.

21

Dyngen voksede og voksede. Vi skulle være stoppet allerede inden det kom så vidt. Nu var
I løbet af få dage voksede den sig næsten lige så høj som det på en eller anden måde for sent, også selvom jeg gjorde
hvad jeg kunne.
lille Ingrid. Alligevel var det lidt tyndt med betydningen. Vi
vidste jo godt alle sammen at intet af det, vi samlede ind, i "Der er ikke noget ved det her," sagde jeg.
virkeligheden betød noget for os, så hvordan skulle vi kun- "Ha,"grinede GerdlJ,og pe.!{ede på mine halvhøje, grøn-
ne overbevise Pierre Anthon om at det var noget? ne sandaler som jeg havde brugt'hele sommeren på at over-
tale min mor til at købe til mig, og som hun først havde købt
Nej, han ville gennemskue os med det samme. for nylig da der blev udsalg, og de var sat ned til halv pris.
Ikke noget. Ingenting. Intet. Jeg vidste det. Og hvis jeg skal være helt ærlig, var det
Endnu en gang kaldte Jan-Johan os sammen. Og så var nok også derfor jeg forsøgte at stoppe indsamlingen. Det
det at vi blev nødt til at indrømme at der rent faktisk var havde kun været et spørgsmål om tid før nogen pegede på
nogle ting der betød noget for os, selvom det selvfølgelig sandalerne. At det skulle blive øv, bøv, åh så dumme grine
ikke var så meget eller noget vigtigt. Men okay, godt nok til Gerda, gjorde det kun værre. Jeg prøvede først at lade som
at være bedre end det vi havde. ingenting, som om jeg slet ikke havde set hvad Gerda pege-
Dennis var den første. Han kom med en hel stabel Dun- de på, men Laura lod mig ikke slippe.
geons & Dragons-bøger som han havde læst igen og igen og "Sandalerne, Agnes," sagde hun, og så var der ingen vej
kunne næsten udenad. Ole opdagede imidlertid snart at der udenom.
manglede fire i serien, og så måtte Dennis også afmed dem. Jeg satte mig på hug og skulle til at spænde sandalerne
Dennis råbte op og sagde at Ole skulle passe sig selv, for op, kunne så ikke få mig selv til det og rejste mig igen.
det var slet ikke det der havde været meningen med det hele, "Det kan jeg ikke," sagde jeg. "Min mor vil spørge hvor
og det vidste vi også godt og var rigtig tarvelige. Men jo de er henne, og så vil de voksne opdage det hele." Jeg troe-
mere Dennis råbte op, jo mere holdt vi andre på at han selv de jeg var smart. Det var jeg ikke.
kunne se hvor meget de bøger betød for ham. Og havde vi "Tror du, du er bedre end os andre?" hylede Sebastian.
ikke netop aftalt at det var det der betød allermest der skul- "Hvor tror du min far tror min fiskestang er henne?" Som
le på dyngen, hvis den skulle kunne overbevise Pierre An- for at understrege sine ord greb han fat i linen og fiskekro-
thon om at komme ned fra blommetræet? gen der hang og dinglede midt i dyngen.
Da først Dennis havde afleveret de sidste fire af sine "Og hvor er mm. e bøgerr""
Dungeons & Dragons-bøger, var det ligesom om der gik hul "Og min fodbold?"
på betydningen. For Dennis vidste at Sebastian var meget "Og mine ørenringe?"
glad for sin fiskestang. Og Sebastian vidste at Richard for- Jeg havde tabt og vidste det og bad nu blot om udsættelse et
gudede sin sorte fodbold. Og Richard havde godt set at par dage.
Laura altid gik med sine afrikanske papegøjeørenringe. "Bare indtil sommeren er helt forbi."

22 23

Der var ingen nåde. Jeg fik dog lov at låne et par gummisko VI
af Sofie, så jeg ikke behøvede gå barfodet hjem.
Det tog mig tre dage at finde Gerdas ømme punkt, og i de
Sofies gummisko var for små og klemte min storetå, og tre dage var jeg noget så sød ved Gerda.
der var meget længere hjem fra savværket end der plejede at
være. Jeg græd da jeg drejede op ad min vej og gik det sid- Jeg havde aldrig brudt mig om Gerda. Hun havde en
ste stykke op til huset alene. måde at spytte på når hun talte, og endnu mere når hun gri-
nede, og det gjorde hun næsten hele tiden. Og så ville hun
Jeg gik ikke ind, men satte mig i cykelskuret hvor jeg ikke ikke lade Rikke-Ursula i fred, og Rikke-Ursula var min bed-
kunne ses fra hverken vejen eller huset. Jeg skubbede Sofies ste veninde og noget så særlig at hun, udover det blå hår og
gummisko affødderne og sparkede dem hen i et hjørne. Bil- de seks fletninger, kun gik i sort tøj. Hvis ikke min mor til
ledet af mine to halvhøje, grønne sandaler allerøverst oppe stadighed saboterede det med farverige indkøb, ville jeg
på dyngen af betydning ville ikke gå væk. også kun have haft sort tøj. Som det var, måtte jeg nøjes med
et par sorte bukser, to sorte t-shirts med vittigheder på
Jeg kiggede på mine bare fødder og besluttede at Gerda engelsk og en sort uldtrøje der var for varm til at gå med her
skulle få det betalt. i begyndelsen af september.

24 Men nu var det Gerda det drejede sig om.
Jeg byttede hårelastikker med Gerda, hviskede med hen-
de om drengene og betroede hende at jeg lidt godt kunne
lide store Hans (hvilket overhovedet ikke var sandt, men
selvom man ikke skal lyve, var dette det min storebror kald-
tefors masjør, hvilket jeg ikke var helt sikker på hvad betød,
men som i hvert fald indebar at man lige nu havde lov at
lyve).
De første to dage var udbyttet ikke stort. Gerda holdt til-
syneladende ikke meget af noget. Eller også havde hun gen-
nemskuet mig. Der var nogle gamle glansbilleder som hun
havde fået af sin mormor, men jeg vidste at hun ikke havde
leget med dem siden vi gik i femte. Så viste hun mig et bil-

25

lede afTom Cruise som hun var helt væk i og kyssede god- Rikke-Ursula og jeg fulgtes hjem med Gerda for at hente
nat hver aften inden hun skulle sove. Hun havde også en hel Oscarlille med det samme; hun skulle ikke have lejlighed til
stak romanblade med læger der kyssede sygeplejersker og at slippe udenom.

derefter levede lykkeligt til deres dages ende. Jeg må Gerdas far boede i et af de nybyggede rækkehuse der var
gråbrune og af mursten, i hver{fald uden på betonen. Det
indrømme at jeg nogle gange godt ville låne dem, og Gerda havde store letglidende vinduer ('alle værelserne og lå ovre i
ville nok have knebet en enkelt tåre eller to over at måtte af den modsatte ende af Tæring hvor der for ikke så længe
med dem, alligevel var det noget værre pjat og ikke rigtig siden havde været enge og gråbrune rar. At huset lå i den
noget. Nej, først på tredjedagen kom jeg på det. modsatte ende af Tæring gjorde turen lang og besværlig,
men det vigtige var de store vinduer. Gerdas far var hjem-
Det var mens vi sad i Gerdas værelse og drak te og lytte- me, og vi var nødt til at smugle Oscarlille ud. Det vil sige at
de til et bånd hun lige havde fået af sin far, at jeg opdagede Rikke-Ursula stod inde i Gerdas far-værelse, mens jeg stod
Gerdas ømme punkt. De to andre dage havde vi siddet i det udenfor og tog imod Oscarlille og stoppede ham ind i det
værelse som Gerda havde hos sin mor, og det var fYldt med gamle, rustne bur vi havde fundet til formålet. Gerda selv
pigeting og nips. Nu var vi i det værelse som Gerda havde stod bare og snøftede i et hjørne af værelset og ville ikke
hos sin far hvor hun boede hver anden uge. Og det var ikke hjælpe til.
stereobåndoptageren eller den oppustelige plasticlænestol
eller idolplakaterne på væggene der gjorde værelset anderle- "Hold mund," sagde jeg til sidst, da jeg ikke kunne hol-
des end det hos hendes mor, for der havde hun også både de ud at høre på det snøfteri længere. "Ellers bliver det en
stereobåndoptager og oppustelig plasticlænestol og idolpla- død Oscarlille der kommer på dyngen!"
kater på væggene. Det der gjorde værelset i Gerdas fars hus
til noget særligt, var at der i hjørnet stod et kæmpe bur med Dette fik ikke Gerda til at holde op med at snøfte, men
en lillebitte hamster i. hun dæmpede i det mindste hyleriet, så det var til at døje.
Og så hun kom ud af huset igen uden at hendes far fattede
Hamsteren hed Oscarlille, og Oscarlille var hvad jeg mistanke.
næste dag sagde at Gerda måtte aflevere til dyngen afbetyd-
mng. Oscarlille var hvid- og brunplettet og egentlig ret sød
med sine mimrende knurhår, og jeg var ganske godt tilfreds
Gerda græd og sagde at hun ville sige det med store med at jeg ikke behøvede slå ham ihjel. Buret var til gengæld
Hans. Nej, hvor jeg grinede da jeg fortalte at det var løgn og tungt og uhåndterligt, og vejen til det nedlagte savværk
firs masjør. Det fik Gerda til at græde endnu mere og sige at lang. Vi skulle have lånt fromme Kajs avisvogn. Det havde
jeg var den ledeste hun kendte. Og da hun havde grædt i to vi ikke, så vi skiftedes til at bære. Gerda med; der var ingen
timer og stadig var helt utrøstelig, var jeg lige ved at fortry- grund til at hun ikke skulle tage sin del af al den ondt i skul-
de og tænke at hun måske havde ret. Men så kiggede jeg op drene, Rikke-Ursula ogjeg fik. Det tog en pokkers tid at nå
på mine halvhøje, grønne sandaler på toppen af dyngen og ud til marken og savværket, og Oscarlille peb hele vejen som
gav mig ikke.
27
26

om jeg rent faktisk ville slå ham ihjel, men langt om længe Klokken var mange, og de fleste af os skulle se at komme
var vi der og kunne sætte både bur og Oscarlille fra os i halv- hjem og spise. Vi kastede et sidste beundrende blik på vores
mørket inden for døren. bugnende dynge, så slukkede Sofie lyset og lukkede døren
til bag os. Jan-Johan satte hængelåsen på, og vi skyndte os
Gerda fik lov at polstre buret med lidt gammelt savsmuld, hjemad i alle retninger.
og efter at hun havde givet Oscarlille en ekstra portion ham-
ste~oder og en skål frisk vand, klatrede jeg op på trappesti- Det var Gerdas tur.
gen og placerede ham og buret på toppen af dyngen.
29
Jeg klatrede ned igen, rykkede stigen lidt væk og kigge-
de beundrende på dyngen med buret som en stjerne lidt
skævt øverst oppe. Så bemærkede jeg hvor stille der var i
savværket.

Stille. Mere stille. Helt stille.
Der var så stille at jeg pludselig ikke kunne lade være med
at få øje på hvor stort og tomt savværket var, hvor mange
revner og sprækker der var i cementgulvet som anedes under
et dække af beskidt savsmuld, hvor tæt edderkoppespinde-
ne sad på alle lægter og spær, hvor mange huller der var i
taget, og hvor få ruder der endnu var hele. Jeg kiggede rundt
og over det hele og fra den ene ende til den anden og til sidst
over på mine klassekammerater.
De stirrede stadig tavst på buret.
Det var ligesom om Oscarlille gjorde et eller andet ved
dyngen af betydning som hverken mine grønne sandaler,
Sebastians fiskestang eller Richards fodbold havde gjort. Jeg
selv var ikke så lidt stolt af mit påfund, så det sved mig at de
andre ikke så mere begejstrede ud.
Det blev Ole der reddede mig.
"Hold kæft hvor er det meget betydning!" sagde han med
eftertryk og kiggede fra Oscarlille over på mig.
"Gad vide om Pierre Anthon kan stikke den," sluttede
store Hans sig til, og der var ingen der modsagde dem.
Jeg måtte bide mig i tungen for ikke at rødme afstolthed.

28

VII Det var ikke en særlig interessant sang, men vi sang den igen
og igen og morede os vældigt over den. Nok mest måske,
Gerda var ikke særlig opfindsom og sagde blot at Maiken over det forfærdede udtryk i Frederiks ansigt.
skulle aflevere sin stjernekikkert. Vi vidste alle sammen at
Maiken havde brugt to år og alle sine sparepenge på kikker- I forhaven til det røde parcelhus hvor Frederik boede
ten, og at hun så i den hver gang det var aften og skyfrit, for med sine gifte og uskilte forældre, stod Tærings længste
hun skulle være astrofYsiker, men alligevel var der ikke rig- flagstang. Og fra den flag~tang ~ede Dannebrog fra solop-
tig noget ved det. gang til solnedgang ved enhver given lejlighed, det være sig
Dronningens eller Frederiks fødselsdag, ved højtiderne
Så var der mere gang i Maiken. samt hver eneste søndag. I Frederiks hjem var det mandens
Uden at behøve tid til at spekulere over det, kiggede hun pligt og fornøjelse at hejse flaget, og siden Frederik for nylig
direkte på Frederik og sagde: var fYldt fjorten havde han stolt overtaget både pligten og
" D annebrog. " fornøjelsen fra sin far.
Frederik blev ligesom mindre og smallere og samtidigt
helt rød i hovedet som han gav sig til at ryste energisk på. Det sagde sig selv at Frederik ikke ville afgive flaget.
Frederik havde brunt hår og brune øjne og gik altid klædt Men vi var hverken til at hugge eller hakke i, og dagen efter
i hvid skiorte og blå bukser med pressefolder som de andre blev Dannebrog en del af dyngen af betydning.
drenge gjorde deres bedste for at ødelægge. Og ligesom sine
forældre, der var gift og ikke skilt og heller aldrig ville blive Vi sang Kong Christian stod ved højen mast og stod ret, mens
det, troede Frederik på Danmark og Kongehuset og måtte Frederik bandt det rød-hvide klæde fast til den jernstang
ikke lege med Hussain. Jan-Johan havde fundet bag savværket, og som nu blev
Dannebrog var faldet ned fra himlen i tolvhundredeetel- plantet midt i dyngen.
lerandet, hævdede Frederik, for at den danske konge kunne
vinde over fjenden i Letland. Hvad den danske konge så Dannebrog var meget større tæt på end når det vajede
lavede i Letland kunne Frederik ikke svare på, og det ville oppe på flagstangen, og jeg blev lidt beklemt ved foreha-
nok heller ikke have hjulpet ham hvis han kunne. vendet, når man betænkte historien og nationen og alt det.
Vi var i hvert fald ligeglade med både konge og Letland Det virkede nu ikke som om det generede nogen af de
og hujede: andre, og så tænkte jeg på betydningen og kunne alligevel
"Dannebrog, Dannebrog. Frederik henter Dannebrog!" godt se at Maiken havde ramt rent: med Dannebrog vajen-
de over sig, så dyngen afbetydning virkelig ud af noget.
30
Noget. Meget. Betydningen!

At Frederik kunne være ondskabsfuld, var der ingen der
havde regnet med. Men han steg ikke så lidt i vores agtelse
da han bad om dame Werners dagbog.

31

Dame Werner var, hvordan skal jeg sige det: dame Werner. "Ikke på den måde," sagde Rikke-Ursula og rystede på
Og dame Werners dagbog var en meget særlig sag ind- hovedet, så de seks blå fletninger slog i luften.

bundet i mørkt læder og fransk papirmasse, og f}rldt indeni Dame Werner fremturede høfligt, og vi vidste ikke rig-
med sirligt tætskrevne sider på noget der lignede madpapir, tigt hvad vi mere kunne indvende og stod og tyggede lidt på
men som vist nok var ikke så lidt finere end det. det.

Nu sagde dame Werner uf og nej, og det kunne han da Så sagde Anna-Li til vores foll9løffelse en hel masse:
ikke og gjorde nogle håndbevægelser som vi piger senere "Det gør ingenting," begyndte hun. "Eller rettere, det gør
prøvede at gøre ham efter, mens vi flækkede af grin. meget. Men det er også det der er meningen, for ellers får
dyngen af betydning ingen betydning, og så får Pierre An-
Lige meget hjalp det. thon jo ret i at ingenting betyder noget."
Dagbogen kom på dyngen, dog uden nøglen, for den Anna-Li havde ret.
havde Frederik glemt at bede om og mistede således sin Adoptionsbeviset kom oven på dyngen, og da Anna-Li
nyvundne agtelse næsten lige så hurtigt som han havde faet sagde at lille Ingrid skulle aflevere sine nye krykker, var der
den. ingen der sagde hende imod.
Dame Werner sagde nasalt og let nedladende at med Lille Ingrid måtte gå med sine gamle.
hans dagbog havde dyngen af betydning nået et helt nyt Der var ved at komme gang i betydningen, og vores jubel
plateau - han havde en særlig forkærlighed for ord der kom ville ingen ende tage da lille Ingrid spagfærdigt hviskede at
fra fransk, og som vi andre ikke altid vidste hvad betød. Henrik skulle komme med slangen i formalin.
Uanset hvad det betød, var det på grund af plateauet at han
bad Anna-Li undskylde, hun ville være nødt til at bringe sit 33
adoptionsbevis.
Anna-Li var koreaner trods det at hun var dansker og
kun havde kendt de af hendes forældre der var danske.
Anna-Li sagde aldrig et ord og blandede sig aldrig i noget,
blinkede bare og så ned når nogen talte til hende. Heller
ikke nu svarede hun. Det var Rikke-Ursula der protestere-
de:
"Det gælder ikke, Werner. Adoptionsbeviset er ligesom
et fødselsbevis. Det kan man ikke give væk."
"I må meget undskylde," sagde dame Werner med påta-
get overbærenhed. "Min dagbog er mit liv. Hvis den kan lig-
ge på dyngen, kan adoptionsbeviset også. Var det ikke
meningen at den dynge skulle have betydning?"

32

VIII være nu. Vi skulle se at blive færdige, så vi kunne få lukket
munden på Pierre Anthon. Blommerne var ved at være godt
Der var i biologilokalet seks ting der var værd at kigge på: modne, og Pierre Anthon spyttede nu klæbrige blommesten
skelettet som vi kaldte hr. Hansen, den halve mand med efter os mens han råbte sine ting og sager.
aftagelige organer, et vægkort over kvindens underliv, et tørt
og let revnet kranie der gik under tilnavnet Hamleis hånd- "Hvad vil I tøser med kærester?" havde han råbt samme
fuld, en udstoppet husmår samt slangen i formalin. Blandt morgen da jeg kom forbi Tæringvej 25 med Rikke-Ursula
disse var slangen i formalin langt den mest interessante, og under armen. "Først bliver man forelsket, så bliver man
lille Ingrids påfund var derfor genialt. kærester, så holder forelskelsen op, og så går man fra hinan-
den igen."
Det syntes Henrik ikke.
Især fordi slangen var en kobra som hans far havde brugt "Hold kæft!" råbte Rikke-Ursula meget, meget højt.
lang tid og mange breve og forhandlinger på at hjembringe Måske hun følte sig særlig ramt, for vi havde netop talt
til skolens samling. Der var også det ved slangen at den var om Jan-Johan og det med følelserne der ikke var til hverken
ækel og gav kuldegysninger ned ad ryggen hver gang man at styre eller forstå.
kom til at se på den. Med sine forhistoriske mønstre og tæt- Pierre Anthon 10 og fortsatte venligt:
te skæl lå kroppen bugtet i en endeløs spiral nederst i glas- "Og sådan går det den ene gang efter den anden, lige
set, hovedet var løftet vågent op, dens takkede nakke var indtil I bliver så trætte afgentagelsen at I vælger at lade som
spilet ud som i vrede, og hvert øjeblik ventede man det lam- om ham der nu engang er i nærheden, er den eneste ene. At
mende langspyt stå ud af det hvæsende, lyserøde gab. I gider!"
Ingen rørte frivilligt ved glasset. "Hold så kæft!" råbte jeg og gav mig til at løbe. For selv
Det vil sige, medmindre de fik mindst ti kroner for det. om jeg ikke havde nogen kæreste og heller ikke vidste hvem
Henrik fastholdt dumt og stædigt at slangen ikke hørte det skulle være hvis jeg skulle vælge en lige nu og her, så vil-
til på dyngen af betydning. Det hjalp imidlertid da Hussain le jeg meget gerne have en og det snart. Og min kærlighed
holdt glasset med slangen (det var Ole der betalte) op over skulle Pierre-Anthon aldeles ikke bryde sig om at ødelægge
hovedet på Henrik i frikvarteret og sagde, at han ville smad- endnu før den overhovedet var kommet i stand.
re glasset mod Henriks pande hvis ikke Henrik tog slangen Rikke-Ursula og jeg løb hele resten af vejen til skole, og
med ud til dyngen. det i et dårligere humør end vi kunne huske vi nogensinde
Vi andre var også utålmodige og stod på at det skulle før havde været i på en og samme tid. Det hjalp ikke engang
på mit og Rikke-Ursulas humør at smukke Rosa huskede os
34 på at Pierre-Anthon engang havde været kæreste med Sofie
i fjorten dage, og at de endda havde kysset før det var forbi,
og at Sofie dernæst blev kæreste med Sebastian, mens Pier-
re Anthon blev det med Laura.

35

Den historie lød nemlig lidt for meget ligesom noget jeg IX
ikke ville høre. Og måske også lidt for meget ligesom det
Pierre Anthon selv havde sagt. Henrik var en rigtig fedterøv.
Han bad om Oles boksehandsker. Det eneste sjov der var
Jeg ved ikke præcis hvornår Henrik så sit snit til at snuppe
slangen fra biologilokalet, eller hvordan han fIk den ud til ved det, var at Ole trods alt var lidt glad for handskerne, og
det nedlagte savværk uden at blive set. Jeg ved bare at både så at de var røde og passede godt til Dannebrog.
Dennis og Richard hjalp ham, og at slangen gyngede noget
så ulækkert og levende da de løftede glasset op på toppen af Ole tænkte sig til gengæld om i otte hele dage førend han
dyngen. kom med sit bud.

Heller ikke Oscarlille brød sig om det. Havde det ikke været Ole og havde hans påfund ikke været
Hamsteren skreg ynkeligt og krøb sammen i det fjerne- så storslået, var vi alle blevet vrede på ham. For mens han gik
ste hjørne af sit bur, og Gerda græd og sagde at de skulle der og tænkte, begyndte vi igen at lægge mærke til Pierre
lægge noget avispapir om slangen, så vi andre kunne la lov Anthons råben oppe fra blommetræet.
at være der.
Men netop Oscarlilles hvin gjorde slangen endnu mere "Man går i skole for at få et arbejde, og man arbejder for
betydningsfuld, og der var ingen der ville gå med til at pak- at kunne holde fri. Hvorfor ikke holde fri fra starten?" råb-
ke den ind. te han og spyttede en blommesten efter os.
I stedet kiggede vi afVentende på Henrik.
Det var ligesom om dyngen af betydning krympede og
36 mistede lidt afbetydningen, og det var ikke til at holde ud.

"Du kan bare vente og se!" råbte jeg så højt jeg kunne og
måtte straks springe til side for at undgå en smattet blom-
me der kom susende.

"Der er ikke noget at vente på," råbte Pierre Anthon ned-
ladende. "Og der er slet ikke noget at se. Og jo længere man
venter, desto mindre vil der være at se!"

Jeg holdt hænderne for ørerne og skyndte mig resten af
vejen til skole.

Der var nu heller ikke rart i skolen, for lærerne var vrede
på os. De var ikke i tvivl om at det var vores klasse der stod

37

bag den forsvundne slange i formalin. Hvordan kunne Hen- ~lise sagde ikke noget. Hendes lillebror havde været syg fra
rik også have været så dum at snuppe den lige efter en af
vores biologitimer? nan blev født til han døde, og i al den tid havde Elises foræl-
me ikke gjort andet end at passe ham, mens Elise gik rundt
Vi skulle alle blive en time hver dag efter skoletid, indtil
vi sagde hvor den var. Det vil sige, alle undtagen Henrik, for på vejene og fik dårlige karakterer og blev til dårligt selskab,
Henriks far var sikker på at det ikke kunne være Henrik. og til sidst flyttede hun over til sine bedsteforældre. Altså
lige indtil lillebroren døde for et ~vt år siden, og Elise igen
Fedte Henrik! Fedterøv! Fedterøv til Henrik!
Nej, hvor vi forbandede ham og så frem til den dag hvor "'-
dyngen var færdig, og Pierre Anthon havde set den, og vi
kunne afsløre tingenes rette sammenhæng, så den fedterøv flyttede hjem.
til fedte Henrik kunne få hvad han fortjente. Jeg tror ikke Elise var rigtig ked af at hendes lillebror
I mellemtiden gik han rundt og kroede sig.
Kroede sig, roede sig, oede sig! døde. Jeg tror heller ikke hun var ked af at han skulle op at
I hvert fald lige indtil store Hans fik fingrene i ham og ligge på dyngen af betydning. Jeg tror Elise blot var mere
varmede hans ører og kinder nok så grundigt, og han bad bange for sine forældre end for os andre, og at det var der-
om nåde og fik det, fordi hans far i mellemtiden havde opgi- for hun efter lang tids tavshed sagde:
vet det med eftersidningerne.
"Det kan vi ikke."
"Elises lillebror," sagde Ole langt om længe, og det var som "Selvfølgelig kan vi det," sagde Ole.
gik der et vindstød gennem savværket. "Nej, sådan noget må man ikke." Elise rynkede panden.
"Det er da lige meget om man må eller ej. Vi gør det
Det var eftermiddag. Vi sad for foden af dyngen af bare."
betydning, og vi vidste alle sammen hvad det Ole sagde "Det er helligbrøde," indskød fromme Kaj, og det blev
indebar. Elises lillebror var død kun to år gammel. Og Eli- ham mere end Elise der gjorde indvendinger. "Vi vil påkal-
ses lillebror lå begravet på kirkegården oppe på kirkegårds- de os Guds straf," forklarede han. "De døde skal hvile i
bakken. Det Ole sagde indebar at vi skulle grave kisten med fred."
Elises lillebror op, bære den ned ad bakken og hele vejen ud Fred. Mere fred. Gravfred.
til savværket og dyngen af betydning. Det indebar også at Fromme Kajs indvendinger var ikke nogen nytte til.
dette måtte ske om natten i ly af mørket, hvis ikke vi skulle "Vi skal være seks," sagde Ole ufortrødent. "Fire til at
opdages. grave på skift og to til at holde vagt."
Vi så på hinanden; der var ingen der meldte sig frivilligt.
Vi så på Elise. "Vi trækker lod," sagde Ole.
Vi diskuterede længe hvordan vi skulle trække lod. Til
Måske håbede vi hun ville sige noget der gjorde foreta- sidst blev vi enige om at vi skulle trække kort, og at de fire
gendet umuligt. der fik de højeste kort skulle med på kirkegården. Ja, der
skulle kun trækkes lod om fire, for det var selvklart at Ole
38 og Elise var to af de seks.

39

Jeg sagde at jeg godt kunne løbe hjem efter et spil kort, men Enten kunne jeg tage en to'er fra og stikke den i lommen og
det var ved at være sent, og vi besluttede at lodtrækningen så, på en eller anden måde, bytte kortet jeg trak i morgen ud
først skulle finde sted dagen derpå. Til gengæld skulle med to'eren. Eller også kunne jeg mærke en af to'erne på en
opgravningen finde sted allerede den følgende aften. Med- sådan måde at jeg selv ville være i stand til at finde den når
mindre det var regnvejr. jeg skulle trække et kort, men også sådan at ingen andre vil-

Jeg har altid godt kunne lide at spille kort, og jeg har altid le bemærke noget. ''\oh,~,
haft mange forskellige sæt kort. Så snart jeg havde spist til
aften gik jeg ind på mit værelse, lukkede døren og fandt alle Selvom jeg ikke vidste hvordan jeg skulle mærke kortet
mine kortspil frem.
uden at det kunne ses af de andre, valgte jeg den sidste
Der var de klassiske med mønstre i blåt og rødt, som det
ikke skulle være. Så var der miniature-spillene som heller mulighed. For hvis nogen fandt på at tælle kortene inden vi
ikke syntes rigtige. Og det skulle heller ikke være dem med
hestehovederne på bagsiden, eller dem med klovnene, eller trak lod, ville jeg være opdaget på stedet. Så var det sikrere
dem hvorpå knægtene og kongerne lignede arabiske sultan-
er. Til sidst var der kun et sæt tilbage. Det var imidlertid at mærke dem.
også meget passende, for kortenes bagside var sort med en Efter lange overvejelser skrabede jeg guldkanten af alle
tynd guldkant, og jeg havde næsten aldrig brugt dem, så
guldkanterne var helt intakte og glinsende. Dem skulle det fire hjørner på spar to. For en sikkerheds skyld gjorde jeg
være. bagefter det samme på de tre andre to'ere. Med lidt god vil-
je kunne det godt se ud som tilfældigt slid, og nu var jeg på
Jeg lagde de andre spil på plads og spredte de guldrande- den sikre side. Det ville ikke blive mig der skulle ud og gra-
de ud på mit skrivebord. Jeg undersøgte længe hvert enkelt
af kortene. Der var noget ildevarslende over dem, ikke bare ve Elises 1i11ebror op midt om natten.
over billedkortene med den hekselignende dronning og
kongen med de gennemborende øjne, og ikke bare over de Dagen efter var der en mærkelig lavmælt uro i klassen.
alt for sorte spar og klolignende klør, men også over de Ingen kom med vittigheder, ingen sendte sedler rundt,
blårøde ruder og hjerter der mest af alt fik mig til at tænke
på netop det, jeg ikke ville tænke på. og ingen kastede med papirfly. Ikke engang da vi havde vi-
kar i matematiktimen. Og dog var der en masse støj. Stole
Eller også var jeg bare ved at blive vaklevorn ved tanken der vippede frem og tilbage, borde der blev skubbet til først
om lille Emils kiste der skulle graves op. den ene side, så den anden, kuglepenne der kradsede i bord-
kanten, og blyanter der blev tygget i enderne.
Op. Ned. Og litervis af noget jeg ikke vil tænke på.
Jeg havde to muligheder. Timerne sneglede sig af sted og gik samtidig alt for hur-

40 tigt.
, Det var eftermiddagen vi var nervøse for. Alle undtagen

jeg. Jeg smilede roligt fra min plads og vandt mig et par
plusser til karakterbogen ved at være den eneste der kunne
tage sig sammen til at svare på lærer Eskildsens spørgsmål
om vejr og vind og vand i Amerika, og det både i nord og

41

syd. Fra tid til anden lod jeg ligesom tilfældigt fingeren gli- te ud, som de stod der ved siden af og kiggede på og grine-
de langs kanten på de guldrandede sorte kort i tasken, for de og lavede sjov, ligeglade med at der ikke var nogen der
endnu en gang at sikre mig at jeg stadig kunne mærke den ville lave det med dem.
ru kant på fire af dem.
Gerda trak det første kort og så hverken lettet eller skuf-
Da det ringede ud fra sidste time, havde vi allerede pakket fet ud, holdt det bare ind mod brystet så snart hun havde set
vores tasker, og tre og tre forsvandt vi i forskellige retninger. på det. Store Hans brød. ud i et~in og holdt en tre'er frem
Vi benyttede os af fire forskellige ruter ud til det nedlagte så vi alle kunne se den. Sebastian 10 også, men ikke helt så
savværk og fulgtes aldrig ad mere end nogle stykker af gan- højt; han havde fået ruder otte. En efter en gik det fremad i
gen. De voksne skulle nødig få mistanke og begynde at sna- køen, enkelte jublede, få blev tavse, men de fleste gjorde som
ge. Gerda og holdt kortet tæt ind til kroppen mens resten trak.

Der gik kun tyve minutter fra det ringede til de sidste tre Det blev Rikke-Ursulas tur. Hun tøvede et øjeblik, løfte-
ankom. Jeg hev de sorte kort op af min skoletaske og rakte de så det øverste kort og udbrød et lettet suk. Hun havde
dem til Jan-Johan. Han kiggede længe på dem, ogjeg måt- trukket en fem'er. Så var det mig.
te se væk for ikke at stirre for åbenlyst på hans hænder der
syntes at gå kortene efter for mærker. Jeg kunne nu ikke lade Jeg vidste med det samme at det ikke var en to'er der lå
være med at smile da han til sidst var tilfreds og gav sig til at øverst. Den første ru kant der kunne ses, lå adskillige kort
blande dem omhyggeligt. under det øverste. Et øjeblik spekulerede jeg på hvordan jeg
skulle få dyngen væltet så det så ud som et uheld, og dernæst
Jan-Johan tog af og stillede kortbunken på et bræt der lå samle kortene op og ligesom tilfældigt få to'eren til at ligge
på tværs af to savbukke. øverst. Men Richard skyndede på mig bagfra, og jeg kunne
ikke gøre andet end at løfte det øverste kort hvis guldrand
"Godt," sagde han. "For at der ikke skal være noget sny- var hel og glimtende på hvert eneste hjørne.
deri, tager vi alle sammen det kort der ligger øverst i dyngen.
To er det laveste, es er det højeste. Stil jer op på række ..." Spar es.
Tretten ud af tretten er tretten.
Jan-Johan sagde noget mere, men jeg hørte det ikke.
Pludselig var det som om jeg skulle tisse helt forfærdeligt, Jeg besvimede ikke.
og jeg blev iskold så jeg troede jeg skulle blive syg. Gid jeg Men resten af lodtrækningen fandt sted uden at jeg
dog havde valgt den anden løsning og nu stod med en to'er
i baglommen! opfattede noget som helst. Jeg kom først til mig selv da jeg
stod i en rundkreds sammen med Ole, Elise, Jan-Johan,
Der var ikke noget at gøre. Jeg måtte pænt stille mig op Richard og fromme Kaj. Fra nu afvar det Ole der bestem-
et sted midt i køen bag Rikke-Ursula og lade som ingenting. te.

Alle trippede nervøst, og det så ud som om køen bevæge- "Vi mødes klokken elleve i Richards cykelskur. Derfra er
de sig, også når den stod stille. Kun Ole og Elise så uberør- der ikke langt til kirkegården."

42 43

"Det er altså ikke nogen god ide," sagde fromme Kaj med x
dirrende stemme. "Og jeg kan blive udstødt afMissionen."
Jeg havde stillet vækkeuret til at ringe halvelleve, men det
''Jeg synes heller ikke det er en god ide." Også Elise var havde jeg ikke behøvet. Jeg nåede aldrig at falde i søvn, lå
ved at få kolde fødder. "Kan du ikke finde på noget andet jeg blot i min seng med åbne øjne i godt halvanden time før det
skal aflevere? Mit ur, for eksempel." Elise rakte armen frem var tid at stå op. Præcis klokken fem minutter i halvelleve
så vi alle kunne se det røde armbåndsur som hendes far hav- klatrede jeg ud afsengen, slog vækkeuret fra og tog cowboy-
de købt til hende dengang hun flyttede over til bedsteforæl- bukser og en sweater på. Jeg stak fødderne i mine gummi-
drene. støvler og greb lommelygten som jeg havde stillet klar på
bordet. Fjernsynet lød svagt inde fra stuen. Heldigvis havde
O le rystede på hovedet. vores hus kun en etage. Jeg kunne ubemærket kravle ud af
"Min discman?" Elise slog sig på jakkelommen, hvor vi vinduet i mit værelse, sætte en bog i klemme for at vinduet
vidste hun gemte miraklet, som der ikke var nogen anden i ikke skulle lukke igen, og jeg var på vej.
klassen der kunne konkurrere med.
Jeg tror egentlig ikke Elise var ked af at vi skulle grave Det var koldere end jeg havde regnet med.
hendes lillebror op. Jeg tror Elise var bange for at hendes Jeg frøs i min lette sweater og måtte slå med armene for
forældre skulle opdage det og sende hende væk for altid. For at få varme i kroppen. Jeg havde overvejet at blive i min
da Ole svarede at det kunne der ikke være tale om, insiste- seng. Men det ville ikke have hjulpet, for Ole havde bedyret
rede hun ikke, sagde blot: at hvis nogen ikke mødte op hos Richard, ville de andre gå
"Vi er nødt til at huske nøjagtigt hvordan blomsterne lig- hjem, og så skulle denne nogen klare sagen på egen hånd
ger, så vi kan lægge dem rigtigt på plads igen bagefter." aftenen efter. Bare tanken om at være alene på kirkegården
Ole gav nu ordre til at Jan-Johan skulle tage en spade om natten var nok til at få mig til at skynde mig. Det hjalp
med, den anden kunne vi låne fra Richards forældres red- også på kulden at løbe.
skabskur. Fromme Kaj skulle have sin avisvogn med, og Eli- Klokken var kun ti minutter i elleve da jeg var fremme
se og jeg skulle hver medbringe en lommelygte. Selv ville ved Richards cykelskur. Jan-Johan og fromme Kaj var der
Ole sørge for en fejekost til at børste kisten ren med. allerede. Der gik ikke lang tid før også Elise dukkede op, og
Ved det sidste så fromme Kaj meget ilde berørt ud, ogjeg lidt efter kom Richard til syne i husets bryggersdør. Præcis
tror han var kommet til at græde hvis ikke det var at Ole klokken elleve kom Ole.
netop da sagde, at så var det en aftale: klokken elleve i "Lad os gå," sagde han da han havde sikret sig at alt var
Richards cykelskur.
45
44

klar: de to spader, lommelygterne og fromme Kajs avisvogn. ~i måtte lede noget i mørket, før Elise fandt retningen og
Der var ikke nogen af os der sagde noget mens vi sneg os kunne føre os hen til sin lillebrors gravsted. Syvoghalvfjerds,
otteoghalvfjerds, nioghalvfjerds .... Der var det: 3.1.1990-
gennem gaderne til kirken. 21.2.1992, EmilJensen, vor elskede søn og lillebror, stod der på
Også byen var tavs.
Der var aldrig meget liv om aftenen i Tæring og slet intet stenen. '"

sent en almindelig tirsdag aften. Vi gik tæt inde langs hæk- Jeg kiggede over på Elise og '"furde vædde med at hun
kene på Richards vej, drejede ned ad den vej hvor Sebastian
og Laura boede, løb forbi bageren og smuttede ad stien bag ikke havde været enig i det med elskede lillebror. Alligevel
Rikke-Ursulas hus ud på Tæring Hovedgade og nåede frem
til kirkegårdsbakken uden at have mødt andet end to kunne jeg godt se hvorfor han skulle med på dyngen. Det
kærlighedssyge katte som Ole jog væk med et spark.
var trods alt noget særligt med en lillebror. Selv hvis han
Kirkegårdsbakken var stejl, og stien mellem gravene var af
grus. Vi var nødt til at efterlade avisvognen ved smedejerns- måske ikke helt havde været elsket.
lågen. Fromme Kaj var ikke meget for det, men Ole lovede
ham tæsk hvis han gjorde mere vrøvl. Stenen var afmarmor og rigtig hvid og smuk med to duer

Gaderne havde været gustent og lidt uhyggeligt oplyst af ovenpå, og røde og gule og violette blomster foran. Jeg var
de gule gadelygter. Store graner skærmede kirkegården af
fra vejen, og nok skærmede de affor nysgerrige blikke, skul- lige ved at begynde at græde og var nødt til at kigge op på
le nogen være kommet forbi, men de skærmede også af for himlen og s~ernerne og halvmånen og tænke på det Pierre
gadebelysningen som vi nu pludselig savnede. Der var ikke
andet lys end det der kom fra halvmånen og den lille seks- Anthon havde sagt samme morgen: at månen cirklede om
kantede lampe ved indgangen til kirken. Foruden, selvfølge-
lig, de to smalle kiler som vores lommelygter skar i mørket. jorden på 28 dage, mens jorden cirklede om solen på et år.

Mørk. Mørkere. Mørkeræd. Det fik tårerne til at gå væk, men jeg turde ikke mere kig-
Jeg brød mig i forvejen ikke om at være på kirkegården.
Og på denne tid af døgnet var det ganske uudholdeligt. ge på stenen og duerne. Nu sendte Ole også Elise og mig i
Gruset knasede skarpt under vores fødder uanset hvor for-
sigtigt vi listede. Inden i mig selv talte jeg igen og igen til hver sin retning for at holde udkig. Lommelygterne beholdt
hundrede, først forfra så bagfra, så forfra igen og så videre
og så videre og en gang til. han. Dem skulle drengene bruge til at se hvor de gravede,
Tooghalvtreds, treoghalvtreds, fireoghalvtreds ...
sagde han, og vi var nødt til at finde vej mellem gravene hen
46
til enden af kirken kun i skæret fra månen, der fik alt til at

se spøgelsesagtigt og nærmest blåt ud. Elise stod ved

bagindgangen på den anden side af kirken, ikke langt fra

præsteboligen, men meget langt fra hvor jeg stod. Tale sam-

men kunne vi selvsagt ikke. Vi kunne heller ikke berolige os

ved at se hinanden.
Jeg forsøgte at koncentrere mig om at studere kirken der

var ru og hvid og havde udskårne døre i lyst træ og, højt

oppe, farvede blyindfattede ruder der på denne tid af døg-
net så mere mørke end kulørte ud. Samtidigt gav jeg mig

atter til at tælle. En, to, tre ...

47

Der kom en underlig dump lyd fra gravstedet bag mig Gruset knasede endnu en gang, og jeg lagde alle mine kræf-

hver gang en af spaderne ramte jorden. Dump, og så en ter i.
hvislen når jorden gled af spaden. Dump hvisle, dump hvis- "Uuuuuh. Uuuuuh."

le. I begyndelsen kom spadehuggene hurtigt efter hinan- Så stod Ole ved siden af mig.
den, så lød der et smæld, drengene havde ramt kisten, og nu
begyndte det at gå langsommere. Jeg vidste at de gravede "Hvad er der?" hviskede han.'",,,
tæt rundt om kisten for at skulle grave så lidt som muligt. ''<-
Tanken fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg
skuttede mig og ville ikke tænke mere på det. I stedet kig- Jeg var så bange at jeg ikke kunne svare, løftede blot
gede jeg på granerne og satte mig for at tælle dem. armen og pegede nedad stien.

Der var atten store og syv små langs stien fra gaden op til "Kom," sagde Ole, og da jeg var lige så bange for ikke at
kirken. De viftede en ganske lille smule med grenene i en adlyde ham som jeg var for den eller det der frembragte den
vind jeg ikke kunne mærke. Jeg stod selvfølgelig også i læ knasende lyd, fulgte jeg efter Ole ind bag granernes stam-
bag kirkegårdsmuren. Jeg tog to små skridt frem, et til siden mer hvor mørket var tættest.
og to tilbage. Og igen, denne gang til den anden side. Og en
gang til i en lille dans jeg komponerede i mit hovede. Et, to, Vi gik nogle skridt, så standsede Ole og spejdede. Jeg
til siden. Et, to, tilbage. Et, to, til siden ... stod bag ham og kunne ikke se noget. Der var åbenbart hel-
ler ikke noget at få øje på, for Ole gav sig igen til at liste
Jeg standsede brat. fremad. Vi bevægede os meget langsomt for ikke at frem-
Jeg havde hørt noget. Ligesom grus der blev trykket bringe nogen støj. Mit hjerte bankede så det rungede i ører-
ne, og det føltes som listede vi mellem stammerne i timer.
sammen under en fod. Jeg stirrede ned ad stien, men kunne
ikke se noget. Hvis bare jeg havde haft lygten. Der var det Med et skubbede Ole grenene til side og trådte ud på sti-
Igen.
en.
Krrruuunchh. "Ha," grinede han, og jeg så over hans skulder og skam-
Det kom fra enden afstien, nede i nærheden aflågen. Jeg
fik med et en uimodståelig trang til at tisse, og jeg var lige mede mig.
ved at løbe over til drengene. Så huskede jeg hvad Ole hav- Det var bare Askepot, Sørensens gamle hund, der efter
de sagt og vidste at han ville stikke mig en hvis jeg kom
løbende. Jeg tog en dyb indånding, samlede hænderne og Sørensens død nægtede at bo andre steder end oven på
lavede en mørk tudende lyd ved at puste luft gennem spræk-
ken mellem de to tommelfingre og ind i hulrummet. Sørensens grav. Hunden var blevet nysgerrig af lyden fra
"Uuuuuh," lød det sagte.
spaderne og bevægede langsomt og adstadigt sine gigtpla-
48 gede ben op ad bakken. Heldigvis var Askepot ikke givet til
at gø. Hun kiggede blot interesseret på os og snuste til mine
ben. Jeg klappede hende på hovedet og gik tilbage til min

post.

Ikke længe efter, var det Ole der fløjtede.
De var færdige med gravearbejdet, den lille kiste stod ude

49

på grusgangen og så ensom og forfærdelig trist ud, men det Koooml Koooml Koooml
var der ikke tid til at tænke på, for der var opstået et andet Der var ingen af os der rørte sig.
problem. Drengene havde skovlet al den jord de havde gra- Jeg turde hverken se eller lukke øjnene og stirrede stift på
vet op tilbage i hullet, og alligevel var hullet kun godt tre Jan-Johan som var han det eneste billede jeg turde tillade på
fjerdedele fYldt. min nethinde. Jeg talte ikke slag~e, men det syntes som om
der var mange flere end tolv. Efter en uendelighed tonede
En fYsisk lov vi ikke havde lært om: når et legeme fjernes det sidste slag ud, og der blev atter stille.
fra jorden, vil jordstanden på det sted legemet har befundet Vi kiggede nervøst på hinanden, så rømmede Jan-Johan
sig, falde svarende til legemets volumen. sig og pegede på kisten.
"Lad os se at komme videre," sagde han, og jeg lagde
Enhver, der kom i nærheden af lille Emil Jensens grav, mærke til at han behændigt undgik at bruge ordet kiste.
ville kunne se at lille Emil Jensen ikke længere lå der. Det Kisten måtte have været meget fin og hvidmalet dengang
var nu at Elise begyndte at græde og ikke ville holde op Elises lillebror blev lagt i den. Nu bulnede det hvide ud på
igen, og det uanset at Ole sagde hun skulle. en væmmelig måde og krakelerede og var ikke spor fint læn-
gere. Der kravlede en orm i noget jord på hjørnet af kisten,
Vi stod lidt og vidste ikke hvad vi skulle gøre. Så fandt og fromme Kaj nægtede at bære førend Ole havde børstet
jeg på at vi skulle rulle nogle gravsten fra de andre grave ned ormen væk. Så bar de den, de fire: Ole og fromme Kaj på
i hullet og dække dem til med jorden. Graveren ville måske den ene side, Richard og Jan-Johan på den anden. Elise, der
nok savne de andre gravsten, men han ville aldrig kunne var holdt op med at græde da rådhusuret lød, gik foran med
gætte at de lå nede i Emil Jensens grav. Hvis blot vi huske- den ene lommelygte, jeg selv bagved med den anden.
de at lægge alle blomsterne som de lå før vi kom.
Kisten var tungere end de havde regnet med, og drengene
Det tog os et godt stykke tid og var meget besværligt at pustede og svedte, men Ole ville ikke lade dem hvile førend
løsne de to sten og rulle dem over til lille Emils grav. Særligt vi var kommet helt ned til vejen. Det var jeg ikke ked af. Jeg
fordi vi ikke turde tage nogle af de sten der lå i nærheden, så ingen grund til at blive hængende længere på kirkegården
hvis nu alligevel nogen skulle kunne se at der for nylig var end højst nødvendigt.
blevet gravet her. Men ned kom de da til sidst og godt med
jord ovenpå og gruset allerøverst og blomsterne der havde Bag mig raslede gruset.
lidt noget undervejs, men som trods alt godt kunne gå an da Sørensens Askepot luntede langsomt efter os som var
først vi havde børstet dem lidt af med Oles fejekost. hun den sørgende i optoget. I starten var det meget rart og
gjorde os ligesom lidt modigere, men da vi kom ned på vejen
Klokken slog tolv ovre fra rådhuset netop som vi var fær- og kisten var kommet op på avisvognen, og hun stadig fulg-
dige og vendte os om mod kisten. te efter os, blev vi lidt urolige.

Jeg stivnede og kunne selv i mørket se at drengene blev 51
blege i ansigterne. Rådhusuret havde en dyb hul klang, og
hvert slag rungede som et mørkt spøgelseskald hen over
gravene.

50

Det ville ikke være godt hvis graveren i morgen tidlig, oven XI
i de to manglende gravsten, også manglede Askepot. Der
var imidlertid ikke noget at gøre. Lige så snart en af os var Nej, hvor de andre gloede da de så kisten med Sørensens
gået tilbage til kirkegården med hende, travede Askepot Askepot ovenpå.
efter os igen. Da vi havde prøvet at komme af med hende
fire gange, gad vi ikke mere og besluttede at hun kunne føl- Vi seks der havde været med om natten, var nok noget søv-
ge med til hun gav op af sig selv. Det gjorde hun nu aldrig, nige i skolen, men vi hang ikke med hovederne. Tværtimod!
så da vi nåede frem til det nedlagte savværk, drejede koden Historien blev hviskende fortalt til sidemanden hvorfra den
på hængelåsen og åbnede døren, var Askepot den første der gik videre og videre igen, til lærer Eskildsen blev rasende og
smuttede ind. råbte at nu ville han have ro. Så blev der stille et øjeblik, ind-
til der kort efter igen blev hvisket og tisket, og lærer Eskild-
Jeg tændte lyset, og drengene trådte ind med kisten imellem sen atter måtte råbe op.
sig. I det skarpe neonlys var den pludselig ikke så uhyggelig
mere. Det er jo bare et dødt barn og noget træ udenom, Det tog en evighed før sidste time var til ende, og vi kun-
tænkte jeg, og så nærmere på kisten som stod for foden af ne stikke hver vores vej ud til det nedlagte savværk. Så var
dyngen af betydning fordi den var for tung til at komme der til gengæld heller ingen ende på heltemodet og hændel-
ovenpå. serne fra natten på kirkegården der blev ikke så lidt mørke-
re og større og uhyggeligere i takt med at fortællingen blev
Vi var for trætte til at bekymre os mere om Askepot og gentaget.
lod derfor hund være hund, slukkede og låste og gik hurtigt
tilbage gennem byen. For enden af min vej sagde jeg farvel De næste mange dage, var der ingen i byen der ikke snak-
og skyndte mig hjem, ved noget bedre mod end da jeg hav- kede om hærværket på kirkegården.
de begivet mig ud.
To gravsten var blevet stjålet, nogen havde trampet rundt
Bogen sad stadig i klemme i vinduet, og jeg kom ind og på lille Emil Jensens grav, og Sørensens Askepot var for-
i seng uden at vække nogen i huset. svundet. Det sidste var der nu ikke nogen der begræd, for
det havde alligevel været lidt af en skændsel med sådan en
52 gammel bastard på kirkegården der gik og urinerede op ad
gravstenene og efterlod værre ting man vidste aldrig hvor.

Der var ingen der mistænkte os.

53

Ganske vist spurgte min mor mig, hvor gruset og jorden på på kirkegården, havde vi glemt at det var Elise der skulle
tæppet i mit værelse stammede fra. Men jeg sagde bare at finde på det næste der skulle på dyngen af betydning.
jeg havde leget med Sofie på marken bag hendes hus og
glemt at tage mine gummistøvler af da jeg kom hjem. Og "Rikke-Ursulas hår!"
selvom jeg fik skældud for det med gummistøvlerne, var det Jeg så over på Rikke-Ursula der omgående havde løftet
ingenting i forhold til hvis min mor havde fundet ud afhvor en hånd til de blå fletninger og nu åbnede munden som i en
jeg i virkeligheden havde været. protest hun vidste var nytteløs:'"'",
"Jeg har en saks!" råbte Hussain og 10 højt. Han holdt en
Det var Askepot der gav os de største vanskeligheder. lommekniv op i luften og slog saksen ud.
Hun nægtede at fjerne sig mange minutter ad gangen fra "Det er mig der skal klippe," sagde Elise.
''Jeg vil også, det er min saks," sagde Hussain, og de ene-
lille Emils kiste som hun må have troet indeholdt Sørensens des nu om hver at klippe halvdelen.
rester. Under alle omstændigheder kunne vi ikke lufte hen-
de uden for savværket i dagslys. Hvis nogen så hende sam- Blå. Mere blå. Mest blå.
men med en af os, kunne de nemt fatte mistanke til affæren Rikke-Ursula sad helt stille og sagde ikke en lyd mens de
på kirkegården. Sofie, der var den afos der boede tættest på,
kunne ikke komme til at lufte Askepot efter mørkets frem- klippede, men tårerne trillede ned ad kinderne på hende, og
brud. Hun havde ikke lov at være sent ude, og hendes foræl- det var som om det blå fra hendes hår spejlede sig i hendes
dre syntes i forvejen at hun brugte alt for meget tid ved det læber som hun gnavede i til det blødte.
nedlagte savværk. Det blev Elise der kom med løsningen.
Jeg kiggede den anden vej for ikke også at komme til at
Det var ligesom om Elise var begyndt at holde mere af græde.
sin afdøde lillebror efter at hans kiste var kommet i vores
varetægt. Og måske var det fordi Askepot holdt vagt ved At klippe håret af Rikke-Ursula var værre end at klippe
kisten, at Elise blev særligt glad for hunden. Uanset hvorfor, det af Samson. Uden håret ville Rikke-Ursula ikke længere
tilbød Elise at tage ud til savværket hver aften og gå tur med være Rikke-Ursula med de seks blå fletninger, og det ville
Askepot for at hunden kunne få lidt luft. Det var midt i sep- sige at hun så ikke længere ville være Rikke-Ursula overho-
tember, og mørket faldt på hen ad halvni, så hun kunne lige vedet. Jeg tænkte på om det måske netop var det der gjorde
nå det og være hjemme igen inden hun skulle i seng. Hen- at de seks blå fletninger var en del af betydningen, men jeg
des forældre var alligevel også ligeglade med om hun var turde ikke sige det højt. Heller ikke lavt. For Rikke-Ursula
sent ude, sagde Elise og så ud som om hun ikke vidste om var min veninde, og det uanset hun ikke længere var den
Rikke-Ursula der havde seks blå fletninger og var noget så'
dette var noget hun var glad for eller ked aE særlig og helt sig selv.

"Der er en ting mere," tilføjede Elise. Først klippede Elise en fletning af. Så klippede Hussain
Vi så forbavset på hende. I al nervøsiteten over affæren en. De måtte slide i det for saksen var sløv, og Rikke-Ursu-
las hår var tykt. Det tog dem tyve minutter at komme igen-
S4
55

nem dem alle seks. Så lignede Rikke-Ursula også en der var XII
gået forkert og burde have været lukket inde på en anstalt.
Hussain gjorde vrøvl.
De afskårne fletninger blev lagt i en pæn bunke oven på Hussain gjorde så meget vrøvl at vi til sidst var nødt til at
dyngen af betydning.
banke ham. Det vil sige at Ole og store Hans var. Vi andre
Blå. Mere blå. Mest blå. så til. Det tog lidt tid, men til sidst lå Hussain med ansigtet
Rikke-Ursula kiggede længe på fletningerne. ned i savsmuldet og Ole på ryggen, og han sagde ikke mere.
Da de lod ham rejse sig, så han meget bange ud, næsten som
Der var ikke længere tårer på hendes kinder. I stedet om han rystede. Men det var ligesom ikke Ole og store
funklede hendes øjne af vrede. Hun vendte sig roligt om Hans han var bange for.
mod Hussain og sagde med blid stemme og kun lidt sam-
menbidte tænder: Hvem det var, opdagede vi først efter at Hussain græ-
dende havde afleveret sit bedetæppe og dernæst ikke kom i
"Dit bedetæppe!" skole i en uge. Da han endelig mødte op igen, var han blå og
gul og grøn over det hele, og hans ene arm var brækket. Han
56 var ikke en god muslim, havde hans far sagt og slået ham
sønder.

Det var ikke det værste.
Det værste var at han ikke var en god muslim.
Dårlig muslim! Ingen muslim! Ingen!

Der kom noget tilintetgjort over Hussain.
Han gik rundt med slæbende skridt og bøjet hoved, og

mens han før havde været lidt for god til at uddele slag og
skub, slog han nu ikke engang fra sig hvis andre var ude efter
ham.

Jeg må også indrømme at det var et smukt tæppe. Møn-
strene vævede sig rødt og blåt og gråt ind og ud ad hinan-
den, og det var så blødt og fint at Askepot var lige ved at for-

57

lade lille Emils kiste til fordel for tæppet. Så lagde Jan- XIII
Johan tæppet allerøverst på dyngen afbetydning hvor Aske-
pot ikke kunne kravle op, og det hjalp. Askepot blev hvor Jeg kan næsten ikke fortælle hvad det var Sofie skulle afle-
hun var. vere. Det var noget kun en dreng kunne finde på, og det var
så ækelt og væmmeligt at næsten alle vi andre gik i forbøn
Hussain ville først ikke sige hvad den næste skulle afle- for hende. Selv sagde Sofie ikke så meget, bare nej og nej og
vere. Han rystede bare trist på hovedet når vi forsøgte at nej og rystede og rystede på hovedet og også lidt over hele
presse ham. kroppen.

Pierre Anthons råb var igen begyndt at nå os, og Hussain Store Hans var nådesløs.
skulle se at komme i gang. Det var allerede oktober, og vi var Og vi måtte selvfølgelig medgive ham at vi andre havde
langt fra færdige, og nu måtte det snart være slut, og vi været ubøjelige, da han skulle aflevere den neongule cykel.
manglede endnu seks. Det var ikke det samme, sagde vi.
"Hvordan kan I vide at min neongule cykel ikke betyder
Til sidst, da Hussain ikke længere kunne undslå sig, det samme for mig som Sofies uskyldighed for hende?"
pegede han på store Hans og sagde stille: Det kunne vi ikke.
Så selvom vi nok havde vores fornemmelser, blev det til
"Den gule cykel." sidst aftalt at det var store Hans der skulle hjælpe hende af
Det var der ikke meget ved, ikke engang selvom cyklen med den, den følgende aften i det nedlagte savværk. Fire af
var splinterny og neongul og racer, og store Hans var nok så drengene skulle blive tilbage for at hjælpe til, hvis det blev
ked af det og ventede to hele dage med at sætte den hen til nødvendigt. Vi andre ville blive sendt hjem, så vi ikke fandt
dyngen af betydning i det nedlagte savværk. Lidt var dog på at komme hende til undsætning.
bedre end ingenting, og nu kunne vi i det mindste komme
videre med resten. Det blev en meget grim dag i skolen.
Hvis vi havde vidst at det med cyklen ville gøre store Sofie sad ligbleg på sin stol og sagde ikke et ord, ikke
Hans så vred at han fandt på noget helt forfærdeligt, kan det
godt være nogen af os havde bedt Hussain finde på noget engang da nogle af pigerne forsøgte at trøste hende. Vi
andet. Men vi vidste det ikke og insisterede bare på at store andre turde til sidst heller ikke sige noget af frygt for det der
Hans afleverede den neongule cykel, sådan som Hussain skulle ske med Sofie, og det var næsten værre end når vi
havde sagt. lavede ballade, for så megen stilhed havde Eskildsen aldrig

Sofie var en af dem som skubbede mest på. Det skulle hun 59
ikke have gjort.

58

før mødt i vores klasse i en og samme time. Han var lige ved desto bedre, og så er det lige meget om det er andre menne-
at få mistanke og begyndte at snakke om at vores klasse dog skers viden og noget man kun kan læse sig til. Joh, Sofie
havde opført sig meget mærkeligt lige siden begyndelsen af gjorde ret i at bide tænderne sammen. Der var trods alt
dette skoleår. Han havde ret, men slog det heldigvis ikke noget ved noget, også selvom dette noget var noget man
sammen med Pierre Anthons tomme plads. Var han skulle af med.
begyndt at snakke om Pierre Anthon, er jeg ikke sikker på
vi kunne have holdt masken. Jeg ved ikke præcis hvad der skete den aften hvor store Hans
hjalp Sofie med at aflevere uskyldigheden. Næste dag var
Mens Eskildsen snakkede og snakkede om vores mærke- der bare en lille smule blod og noget slim på et ternet lom-
lige opførsel siden august, vendte jeg hovedet og kiggede på metørklæde der lå øverst oppe på dyngen af betydning, og
Sofie. Jeg tror ikke jeg ville have bebrejdet hende, hvis hun Sofie gik lidt mærkeligt som om hun havde ondt når hun
havde sladret i netop dette øjeblik. Det gjorde hun ikke. flyttede benene. Ikke desto mindre var det Sofie der så stolt
Hun sad fuldstændig stille, hvid i hovedet som lille Emils og utilnærmelig ud, mens store Hans løb rundt som om han
kiste må have været da den var ny, og alligevel rolig og nær- prøvede at gøre hende tilpas.
mest fattet som jeg forestillede mig en helgen gå i døden.
"Han vil nok gerne gøre det igen," hviskede Gerda ind i
Jeg kom til at tænke på begyndelsen, og på hvordan Pier- mit øre og fnes og havde fuldstændig glemt at hun ellers
re Anthon stadig råbte efter os oppe fra blommetræet om ikke talte til mig på grund af det med Oscarlille.
morgenen og eftermiddagen når vi kom forbi Tæringvej 25.
Det var ikke bare os der var ved at blive skøre afdet. Det lød Jeg svarede ikke, men prøvede senere at fa ud af Sofie
også som om han selv ville blive tosset i hovedet, hvis ikke hvad der var sket, og hvordan det havde været.
vi snart fik ham ned.
Hun ville ikke fortælle mig noget. Gik bare rundt og så
"Chimpanser har næsten præcis samme hjerne og DNA ud som om hun havde opdaget en hemmelighed som gan-
som os," havde han råbt i går og svunget sig i blommetræets ske vist var aldeles forfærdelig, men som trods alt havde
grene. "Det er overhovedet ikke noget særligt at være men- givet hende nøglen til noget af stor betydning.
neske." Og her til morgen, havde han sagt: "Der er seks mil-
liarder mennesker på jorden. Det er for mange, men i år Stor betydning? Større betydning? Størst betydning?
2025 vil der være otteogenhalv milliarder. Det bedste vi kan
gøre for verdens fremtid er at dø!" Der var kun tre tilbage til vi kunne vise dyngen af betydning
til Pierre Anthon hvis han ville love aldrig mere at sidde i
Han måtte have fået al den viden fra aviserne. Jeg ved blommetræet og råbe efter os: fromme Kaj, smukke Rosa og
ikke hvad det skal gøre godt for, at samle al den viden som Jan-Johan.
andre har fundet ud af. Det er jo nok til at tage modet fra
enhver som endnu ikke er voksen og har opdaget noget for Sofie valgte fromme Kaj. Han skulle aflevere Jesus på
sig selv. Men de voksne elsker at samle på viden, jo mere
korset.
60
61

XIV på hængelåsen, så han kunne komme og bede til sin Jesus på
korset i savværket når som helst han ville. Og så, at vi selv-
Jesus på korset var ikke bare fromme Kajs gudalmægtige, følgelig ville levere Jesus tilbage til kirken så snart vi var fær-
han var også det helligste i Tæring Kirke, og Tæring Kirke dige med ham.
var i forvejen det helligste der fandtes i Tæring by. Således
varJesus på korset det allerhelligste nogen afos kunne fore- Jeg var ikke selv med, mef\k~et Rikke-Ursula uden seks
stille os - hvis vi altså troede på den slags. Og måske var han blå fletninger fortalte mig mandag morgen i musiktimen
det uanset hvad vi troede. med dæmpet stemme, mens de andre hørte Beethoven så de
næsten overdøvede Rikke-Ursula, var at det ikke var gået så
Jesus på korset var en statue der hang på væggen lige bag godt som det skulle.
alteret og gjorde de små børn bange og de gamle rørte, med
det hængende hoved med tornekronen og bloddråberne der Fromme Kaj havde ganske vist som aftalt gemt sig i kirken
blev til ædle strømme ned langs det hellige ansigt der var efter den sene søndagsgudstjeneste. Og da kirken var blevet
forvredet i smerte og guddommelighed, og sømmene i hæn- stille og aflåst og alle var gået, var Rikke-Ursula, Jan-Johan,
derne og fødderne ind mod korset der var lavet af rosentræ Richard og Maiken kommet og havde banket tre gange kort
og noget så fint, efter hvad præsten sagde. Selvjeg, der insi- og tre gange langt, og fromme Kaj havde lukket dem ind.
sterede på at Jesus og Vorherre ikke eksisterede og derfor Men så var det at tingene begyndte at gå galt.
ingen betydning havde, vidste at Jesus på rosentræskorset
havde stor betydning. Særligt for fromme Kaj. Først havde fromme Kaj givet sig til at græde.
Det var da de andre kravlede over bedepulten og gik om
Han ville få brug for hjælp. bag alteret, og han hulkede og bønfaldt dem så meget at de
Hjælpen er din. Hjælpen er vor. Hjælpen er os. var nødt til at lade ham blive tilbage på den anden side. Og
Endnu en gang tog jeg kortene med ud til savværket, Maiken måtte blive der med ham, for at han ikke skulle
denne gang det sæt med klovnene bagpå. Og endnu en gang stikke af. Og det hjalp ikke, uanset hvor mange gange hun
trak vi lod. fortalte ham at hun endnu aldrig havde set Jesus og Vorher-
Denne gang blev det Rikke-Ursula, Jan-Johan, Richard re i stjernekikkerten, og det til trods hun havde ledt meget,
og Maiken der trak de højeste kort og skulle hjælpe fromme og at det var det samme for alle de store astrofYsikere i den-
Kaj, uagtet at fromme Kaj fastholdt at dette var noget man ne verden. Fromme Kaj holdt sig bare for ørerne og hylede
ikke kunne gøre og heller ikke måtte gøre. Han tøede dog så højt at han ikke kunne høre hvad hun sagde, så Maiken
lidt op da Jan-Johan sagde, at fromme Kaj jo kendte koden holdt til sidst inde. Også lidt fordi hun var bange for at
Fromme Kajs hylen skulle kunne opsnappes af nogen uden
62 for kirken.
Jan-Johan og Richard havde imens forsøgt at løsne Jesus
på rosenkorset.

63

Jesus sad imidlertid godt fast, og uanset hvor meget de keligheden forsøgte at huske sig selv på det. Og selv Jan-
asede med ham, gav han sig ikke. Så var Rikke-Ursula gået Johan, der normalt ikke stod tilbage for noget, var nervøs og
hen til Jesus. Og idet hun lagde hånden på Jesu fod med kort for hovedet og kunne ikke få turen overstået hurtigt
sømmet og blodet, var det som om hun brændte sig. Rikke- nok. Kun Richard virkede uberørt, men det var lige indtil de
Ursula måtte indrømme at selvom hun ikke troede på det nåede frem til savværket,<og kod~ på låsen ikke virkede. Så
pjat, blev hun rigtig godt bange. Der var så mærkelig tomt
og uendeligt inde i kirken, og med et var det som om Jesus- gik han amok og råbte og skreg og sparkede til savværks-
figuren blev levende. Ganske langsomt uden at de rørte ved
ham, gled Jesus helt af sig selv med en krattende lyd ned ad døren og dernæst til avisvognen, så Jesus på rosenkorset
væggen og ramte jorden med et bump og brækkede netop faldt ned og brækkede det andet ben.
det ben som Rikke-Ursula lige havde rørt ved.
Fromme Kaj blev helt hysterisk og sagde at det var blas-
Det var noget af det mest uhyggelige Rikke-Ursula femi at brække Jesu ben, at nu kunne de ikke give Jesus på
nogen sinde havde oplevet. rosenkorset tilbage til kirken når de havde overbevist Pierre
Anthon om at Jesus var en del af betydningen, og at from-
De var lige ved at løbe deres vej, men nu var de kommet me Kaj aldrig ville kunne vise sig i kirken igen. Så havde
så langt og kunne ikke lade Jesus ligge der og flyde på gul- Jan-Johan råbt at fromme Kaj skulle holde sin mund, for var
vet. Så selvom han var ufatteligt tung, fik de ved fælles det ikke netop Jesus der sagde, at alle syndere ville blive til-
hjælp løftet ham fri og slæbt hen til bedepulten og vippede givet hvis blot de troede på ham? Og det fik faktisk fromme
ham over den. Det var ligesom unaturligt så tung Jesus var, Kaj til at holde mund og næsten smile igen, og så fik de lå-
og det var lige meget at fromme Kaj ikke ville, han var nødt sen til at virke, for de havde bare husket tallene galt.
til at hjælpe med at bære. Så nu var de fem om at bære, og
alligevel kunne de knap slæbe Jesus ned til vejen og den ven- Nu opstod der imidlertid et nyt problem.
tende avisvogn. Da de kom slæbende ind i savværket med Jesus på rosen-
korset, var det Sørensens Askepot der gik amok.
Klokken var halvotte, og det var mørkt, da de gik gennem Amok. Mere amok. Mokke, brokke, dumme hund!
gaderne med Jesus på rosenkorset i fromme Kajs avisvogn. Askepot gøede og gøede og bed efter dem hver gang de
Alligevel måtte de stoppe et par gange og gemme sig bag prøvede at bære Jesus hen til dyngen af betydning. Og til
træer og hække for ikke at blive set afforbipasserende. sidst havde de været nødt til at tage hjem og lade Jesus lig-
ge i det mugne savsmuld midt på gulvet.
Fromme Kaj græd hele vejen gennem Tæring og ud til
det nedlagte savværk og blev ved med at sige at det her kun- Det var alligevel et rigtigt problem, det med Jesus og rosen-
ne man ikke. Og Rikke-Ursula, der stadig brændte på hånd- korset i savsmuldet.
en, var så småt ved at give ham ret. Og Maiken blev ved og
ved med at gentage at hun aldrig havde set hverken Jesus Der var andre end fromme Kaj der ikke syntes det var
eller Vorherre i stjernekikkerten, næsten som om hun i vir- passende. Askepot var til gengæld ligeglad med hvad der var
passende eller ej, og nægtede til stadighed at lade Jesus nær-
64
6S

me sig dyngen af betydning. Og det uanset hvad vi gjorde. te Askepot," foreslog Elise, og det var et forslag som ingen
Lokke. Lokke mokke. Mokke, brokke, dumme hund! havde noget at indvende imod.
Der var ikke det lokkeri eller lækkeri der bed på hende,
Samme aften efter middagsmad, vendte vi tilbage til
eller rettere som hun bed på, og der var ikke nogen af os der savværket.
havde mod til at forsøge sig mod hendes kæber. Efter
adskillige timer, var vi lige ved at give op og gå hjem. Det var Elise satte snoren på Askepot, og~så snart de var forsvundet
også ved at være spisetid. Så kom jeg i tanker om den aften ud ad døren, hev Jan-Johan og store Hans fat i Jesus og
vi havde hentet kisten med lille Emil Jensen. slæbte ham over til dyngen af betydning. Jesus var for tung
til at komme ovenpå, så i stedet stillede de ham sådan at han
"Hun tror nok det er Jesus som har taget Sørensen fra ligesom lænede sig op ad dyngen. Dannebrog vajede, en
hende," sagde jeg. boksehandske gled ned og forsvandt ud af syne, slangen i
formalin gyngede faretruende, og Oscarlille hvinede.
"Det er det jo også," grinede Ole.
"Nej, helt alvorligt," insisterede jeg. Jesus på rosenkorset var en del af dyngen af betydning!
''Ja, helt alvorligt," grinede Ole, og jeg blev sur.
Elise brød ind og sagde at jeg havde ret, og at vi aldrig M hensyn til Askepots følelser havde de stillet Jesus så
ville få Jesus og rosenkorset op på dyngen af betydning så
længe Askepot vogtede over den. langt væk fra lille Emils kiste som han kunne komme, ja helt
Det tænkte vi længe over, for Jesus på korset ville ligesom ovre på den modsatte side af dyngen. Jeg tror nu ikke det i
ikke have den rigtige betydning hvis ikke han kom op at lig- sidste ende gjorde nogen forskel hvor Jesus stod, fo'r hvad
ge i dyngen. Askepot siden foretog sig.

"Vi hakker ham bare i mindre stykker," foreslog store Elise bankede tre gange kort og tre gange langt på
Hans. savværkdøren.

"Nej!" udbrød fromme Kaj. Vi gik alle sammen langt væk fra dyngen. Jan-Johan
Og selvom vi andre var ligeglade med fromme Kaj i den- åbnede døren, og Elise trådte ind med Askepot luntende
ne henseende, syntes vi heller ikke at det var nogen god ide. langsomt efter sig. Hunden pustede og stønnede som en
Det var ligesom om betydningen ville gå af Jesus hvis vi udkogt kedel og så ud til at kunne falde omkuld hvad øje-
hakkede ham i småstykker. blik det skulle være. Men aldrig så snart var snoren taget af
hende, førend hun løftede hovedet, vejrede som en unghund
"Så maler vi ham sort, så Askepot ikke kan kende ham," og travede ubesværet og elegant og med løftet hale over til
foreslog Sebastian. dyngen afbetydning, hvor hun snusede et øjeblik til Jesus på
rosenkorset og dernæst satte sig halvt op ad korset og tisse-
"Nej, så er det jo ikke det samme," protesterede Jan- de Jesus lige ind i maven.
Johan, og det var vi også alle sammen enige i: en sort Jesus
var ikke rigtigt det samme. Tisse. Pisse. Nej, nej, nej!
Gerda fnes. Vi andre sagde ikke en lyd.
"Hvis nu I læggerJesus på dyngen mens jeg er ude at luf-
67
66

Konsekvenserne af Askepots opførsel var ganske uoversku- xv
elige. Vi ville aldrig kunne levere en overpisset Jesusstatue
tilbage til kirken. Fromme Kaj forventede vi os ikke meget af, men denne
gang overraskede han os: Han ville have Askepots hoved.
En efter en begyndte vi alligevel at grine. Det var for
komisk med al den hellighed og Askepots gule væske løben- Det var noget underligt noget.
de ned langs siden og ud over de knækkede benstumper, Særligt fordi Askepot ikke var nogens.
hvorfra dråberne dryppede ned i savsmuldet. Og hvad pok- Ganske vist betød hunden måske mest for Elise, men
ker, med benene brækket var Jesus jo ikke i fin form i forve- Elise havde jo allerede afleveret sin lillebrors kiste. Ellers var
Jen. der kun smukke Rosa ogJan-Johan tilbage, og hvorfor skul-
le det være mere for en af dem at aflevere Askepots hoved
Vi lo og lo, og stemningen blev rigtig god, og til sidst end det ville være for nogen af os andre?
hentede Sofie sin stereobåndoptager så vi kunne høre Fromme Kaj insisterede.
musik. Og vi sang og skrålede og havde det noget så sjovt, "Hold nu op, Kaj," sagde Ole.
lige indtil det gik op for os at klokken var over ni. ''Askepots hoved," krævede fromme Kaj.
"Vær nu alvorlig, Kaj," sagde Elise.
Båndoptageren blev slukket, og vi foer hjemad i alle ret- ''Askepots hoved," krævede fromme Kaj.
ninger. Tænk nu, hvis nogen af de voksne var gået ud for at "Kom nu med noget rigtigt, Kaj," sagde Maiken.
lede efter os og havde hørt larmen fra det nedlagte savværk? ''Askepots hoved!" krævede fromme Kaj, og det blev han
ved med uanset hvad vi sagde.
68 Egentlig vidste vi godt hvorfor.
Lige siden Jesus var blevet slæbt hen til dyngen afbetyd-
ning, og det var nu fem dage siden, havde Askepot benyttet
rosentræet som sit personlige toilet, og det både til stort og
småt. Jesus på rosenkorset havde allerede mistet en god del
af sin hellighed med de brækkede ben, og med Askepots
stædige indsats var der snart ikke meget tilbage at håbe på.
Men alligevel!
Til sidst sagde vi til fromme Kaj, at han skulle vælge

69

noget der havde særlig betydning for enten smukke Rosa mere rød end krakeleret hvid.
eller Jan-Johan. Hvid. Lyserød. Rød lig død.
Smukke Rosa havde set sært uberørt ud hele dagen i sko-
"Ok," sagde han bare. "Så skal det være smukke Rosa der
skærer halsen over på Askepot." len. Senere blev hun ved med at hævde at hun havde været
lige ved at besvime, og at det hfvde været værre end afskye-
Der fik han os. Smukke Rosa kunne ikke tåle at se blod, ligt, og at hun havde slukket lysCet i savværket for ikke at se
og således fik det med Askepots hoved særlig stor betydning blodet.
for netop hende. Der var ikke mere at tale om.
Det med lyset var måske nok så godt, for nu da smukke
Denne gang var der to der græd. Rosa så kisten med al blodet og Askepots krop uden hoved,
dejsede hun om uden varsel. Store Hans og Ole bar hende
Smukke Rosa græd og bad om nåde og sagde, at det kun- ned i den anden ende af savværket og stillede nogle brædder
ne hun ikke, og at hun bare ville besvime midt i det hele og sådan at de spærrede for udsynet til kisten og Askepot.
måske få et epileptisk anfald så hun skulle på skadestuen og Udenfor turde de ikke lægge hende, hvis der skulle komme
aldrig mere ville blive normal. Elise græd som hun aldrig nogen forbi.
havde grædt over sin lillebrors kiste.
Jan-Johan kiggede på kniven der atter sad i stolpen, nu
Vi tog os ikke af nogen af dem. helt mørk af indtørret blod.

For det første måtte smukke Rosa tage sig sammen. "Hvem skulle have troet at der boede en slagter i smuk-
Askepots hoved var et væsentligt mindre offer end det man- ke Rosa!" udbrød han og lo højt.
ge andre havde måttet bringe. For det andet havde vi alle
haft mistanke om, at Elise var sluppet for let og i virkelig- Måske han ikke ville have grinet så meget hvis han havde
heden havde været glad for at hendes brors kiste var blevet vidst hvad smukke Rosa mere kunne bevirke.
gravet op. Fromme Kaj fik to ofre med en bøn.
71
Jan-Johans far var slagter og havde butik i forhuset til huset

hvor familien boede. Og efter et par fejlslagne forsøg, lyk-

kedes det en tidlig morgen Jan-Johan at snige sig til en lang

:.:~

nysleben kødkniv som han tog med over i savværket og hug-

gede ind i en afstolperne, hvor den sad og glimtede og ven-

tede på at smukke Rosa tog sig sammen.

...; Det skete førend vi anede det.
~

Da vi kom ud til savværket en kold, stormende efterårs-

eftermiddag, var det bare slut med Askepot, og hendes

hoved lå og gloede vredt på os oppe fra toppen af dyngen,

mens hendes krop stadig lå på lille Emils kiste der nu var

70

XVI at vi havde vundet.
Det varede kun til Sofie blandede sig:
Der var noget lusket ved det. "Hvad? Har Jan-Johans højre pegefinger måske ingen
Ikke ved det at smukke Rosa havde kunnet skære halsen
betydning?"
over på Askepot uden at kny og dernæst dejsede om ved Det kunne vi ikke ~ge nej~, men en finger var alligevel
synet afblodet på kisten, selvom det var mærkeligt nok i sig
selv. noget man ikke kunne bede nogen aflevere. Sofie fremture-
de og kunne slet ikke forstå at der kunne være nogen diskus-
Nej, det luskede kom ind i billedet da smukke Rosa bad
om Jan-Johans højre pegefinger. SlOn.

Det skete en tirsdag eftermiddag, kort efter at vi alle var ''Alle andre har fået det de ville have. Og hvis smukke
dukket op i savværket, dyngvåde af en uophørligt silende
regn der også fandt vej gennem hullerne i savværkets tag og Rosa vil have Jan-Johans pegefinger, så skal hun have Jan-
lavede pytter i savsmulden som vi endnu ikke var for gamle
til at hoppe i. Johans pegefinger."
Til sidst sagde vi ok, for der ville jo alligevel ikke være
Rikke-Ursula sagde at sådan noget kunne man ikke bede
om og slet ikke fra Jan-Johan der spillede guitar og sang nogen der kunne få sig selv til at skære Jan-Johans finger af.
Beatles-sange så det lød næsten ligesom dem, og det ville
han ikke kunne uden fingeren, og derfor måtte smukke "Det gør jeg," sagde Sofie kort.
Rosa ikke bede om den. Vi stirrede på hende, tavse alle som en.
Der var kommet noget koldt over Sofie lige siden det
"Jo," sagde smukke Rosa uden at forklare hvorfor. med uskyldigheden.
"Nej," sagde Rikke-Ursula, og vi andre bakkede hende Kold. Koldere. Frost, sne og is.
op; et sted måtte grænsen drages. Med et kom jeg i tanker om at Jan-Johan havde været
"Jo," sagde smukke Rosa. med den aften i savværket, og så var det at jeg ikke ville fore-
"Nej," sagde vi igen. stille mig hvad han havde gjort med fingeren. Men nu vid-
Og da dette havde gentaget sig et passende antal gange, ste jeg godt hvem der havde skilt stakkels Askepots hoved
var det som om der ikke var flere kræfter i smukke Rosa, og fra hendes krop.
vores nej blev mødt af en mat tavshed der fik os til at mene Sofie var en snedig en.
Jeg sagde ikke til nogen hvad jeg tænkte. For det første
72 fordi jeg ikke var sikker på om det med fingeren ikke gik
meget lige op med det Sofie havde måttet aflevere. For det
andet fordi jeg ikke længere følte mig helt tryg ved tanken
om hvad Sofie ellers kunne finde på.

Vi var flere der var glade for at dyngen af betydning var ved
at være færdig.

73

Jan-Johan var ligeglad. For hans skyld kunne det være XVII
begyndelsen eller enden på dyngen, han ville ikke afmed sin
pegefinger. Vi brugte fredag eftermiddag på at gøre orden i savværket.
Det var den 14. december. Der var ikke mange dage til
Hvis ikke Jan-Johan havde været den sidste, havde vi
måske ladet ham slippe. Hvem kunne vide hvad der ville jul, men det tænkte vi ikke på. Vi havde vigtigere ting for.
komme bagefter? Og dog er det ikke helt sandt. For det san- Vi havde huseret i det nedlagte savværk i knap fire måne-
de er nok, at hvis ikke Jan-Johan havde været klassens leder
der bestemte alting og spillede guitar og sang Beatles-sange der nu, og det kunne ses. Savsr:nuldet var blandet med jord,
når han selv ville det, ville vi have ladet ham slippe. Som det slikpapir og andet skidt og lå ikke mere jævnt hen over det
var, var der ikke noget at stille op. sprukne cementgulv, men dannede bakker og bjergtoppe
mellem stykker af tømmer som vi havde smidt rundt
Det skulle ske lørdag eftermiddag. omkring til at lege jorden-er-giftig og sidde på. Edderkop-
Først skulle Sofie skære fingeren af, dernæst ville vi perne syntes ikke at have mindsket deres aktivitet som føl-
lægge en hurtig bandage omkring, og til sidst skulle from- ge af vores tilstedeværelse. Tværtimod var det som om vi
me Kaj køre Jan-Johan hjem til hans forældre i avisvognen, havde fremmet deres fangstmuligheder, og der var fyldte
så Jan-Johans forældre kunne køre ham på skadestuen, og spind i alle hjørner og kroge. Vinduerne, de af dem der var
han kunne blive ordentligt forbundet. hele, var om muligt endnu mere tilsmudsede end da vi
Søndag skulle vi hente Pierre Anthon. begyndte.

74 Efter lidt skænderi om hvem der skulle gøre hvad, kom
vi endelig i gang.

Frederik og fromme Kaj samlede slikpapiret sammen.
Sebastian, Ole og store Hans bar tømmeret ned bagi hvor
alt det andet tømmer stod. Og Maiken, Elise og Gerda klat-
rede rundt og fejede spindelvæv ned. Dame Werner, Laura,
Anna-Li og fedte Henrik vaskede så meget skidt af vindu-
erne som var til at få af, og Dennis slog resterne af de knuste
ruder ud, så der ikke længere hang halve og kvarte glasskår
og skæmmede udsynet. Rikke-Ursula og jeg selv skiftedes
til at rive savsmuldet til et jævnt stribet lag med en rive vi

75

lånte af Sofie. Der blev helt pænt i det nedlagte savværk. Rå tide! På høje tid! I sidste øjeblik!
En ting kunne vi dog ikke gøre noget ved: dyngen af Det var heller ikke så sjovt som det havde været.
I hvert fald ikke for Jan-Johan.
betydning var begyndt at lugte mindre behageligt.
Mindre behageligt. Ubehageligt. Væmmeligt. Han jamrede sig allerede fred~, mens vi gik og ryddede op,
Det var dels på grund af Askepots efterladenskaber på og det hjalp ikke at Ole sagde han skulle holde mund.

Jesus og rosenkorset, og dels på grund af de fluer der svær- "Jeg sladrer," svarede Jan-Johan.
mede om Askepots hoved såvel som krop. En meget ubeha- Der blev stille.
gelig em steg også op fra kisten med lille Emil. "Du sladrer ikke," sagde Sofie koldt, men det bed ikke på
Jan-Johan.
Det fik mig til at tænke på noget Pierre Anthon havde "Jeg sladrer," gentog han. "Jeg sladrer! Jeg sladrer! Jeg
råbt nogle dage forinden. sladrer!" blev han ved med at sige som en sang uden melo-
di.
"En dårlig lugt er lige så god som en god lugt!" Han hav- Jan-Johan ville sladre og sige, at den historie vi havde
de ikke haft nogen blommer at kaste med, og i stedet havde fundet på han skulle fortælle sine forældre, var det rene
han slået håndfladen mod den gren han selv sad på, som for løgn. At det slet ikke var sandt at han bare havde fundet den
at akkompagnere sine ord. "Det er råddenskaben der lugter. af sin fars knive der var forsvundet, og så kom til at skære
Men når noget rådner, er det på vej til at blive en del af fingeren af da han skulle hive kniven ud af den stolpe den
noget nyt. Og det nye der skabes, lugter godt. Der er derfor var stukket i.
ingen forskel på om noget lugter godt eller dårligt, det er Det var ikke til at holde ud at høre på al den jamren, så
bare en del aflivets evindelige runddans." Ole råbte at Jan-Johan skulle holde kæft eller han ville få sig
nogle flade. Ikke engang det hjalp. Og så var Ole nødt til at
Jeg havde ikke svaret ham, og det havde Rikke-Ursula og give Jan-Johan nogle flade, men det gjorde kun klagen til
Maiken som jeg fulgtes med, heller ikke. Vi havde bare duk- høje hyl, indtil Richard og Dennis greb fat i Ole og sagde at
ket os lidt og skyndt os i skole uden at tale om det Pierre nu måtte det være nok. Så sendte vi Jan-Johan hjem med
Anthon råbte. besked om at han skulle komme tilbage næste dag klokken
et.
Nu stod jeg her i det ryddelige savværk og holdt mig for "Hvis du ikke dukker op, får du flere bank!" råbte Ole
næsen og vidste pludselig at Pierre Anthon havde ret: noget efter ham.
der lugtede godt, blev snart til noget der lugtede skidt. Og "Næh," sagde Sofie og rystede på hovedet. "Hvis ikke du
noget der lugtede skidt, var selv på vej til noget der lugtede dukker op, så tager vi hele hånden."
godt. Men jeg vidste også at jeg foretrak når noget lugtede Vi kiggede på hinanden. Der var ingen der var i tvivl om
godt frem for skidt. Hvad jeg ikke vidste, var hvordan jeg
nogen sinde skulle få forklaret dette til Pierre Anthon! 77

Det var på tide at vi fik gjort en ende på det her med
betydningen.

76

at Sofie mente det hun sagde. Heller ikke Jan-Johan. Han man bare fik lyst at sparke til. Den ene Jan-Johan var blevet
bøjede hovedet og løb så hurtigt han kunne ned ad vejen og til en anden Jan-Johan, og vi brød os ikke om denne anden.
væk fra savværket. Jeg tænkte at det måske var ham Sofie havde set den aften
med uskyldigheden, bortset fra at dengang var det ham der
Lørdag, klokken ti minutter i et, dukkede Jan-Johan op var ovenpå, og jeg fik pludse~ kuldegysninger ved tanken
igen. om hvor mange forskellige en og samme person kunne være.

Denne gang løb han ikke, men gik langsomt, nærmest Mægtig og ynkelig. Fin og tarvelig. Modig og fej.
slingrende hen mod savværket. Jeg ved det, for Ole og jeg Det var slet ikke til at holde styr på.
stod for enden afvejen og ventede og skuttede os i en isnen-
de blæst med hænderne dybt begravet i lommerne. Parate til "Nu er klokken et," sagde Sofie og afbrød dermed mine tan-
at hente ham hvis ikke han kom af sig selv. ker, hvilket ·måske var meget godt, for jeg var ikke mere sik-
ker på hvor de var på vej hen.
Jan-Johan begyndte at jamre straks han så os. Jeg huske-
de Sofies sammenbidte tavshed dengang med uskyldighe- Jan-Johan gav et langt jamrende hyl og rullede rundt i
den og sagde, at Jan-Johan skulle holde bøtte og tage sig savsmuldet uden tanke for Rikke-Ursulas og mit fint reve-
sammen. Sådan en tøsedreng! de mønster.

Tøsedreng! Krysterkylling! Janne-Johanne! "Elise, Rosa og Frederik, gå udenfor og hold øje med at
Det hjalp ikke. der ikke kommer nogen så nær at de kan høre noget," fort-
Og Jan-Johans jamren blev kun værre da vi kom ind i satte Sofie uanfægtet.
savværket, og han så kniven der var stukket i brættet over
savbukkene, der hvor fingeren skulle guillotineres. Det var Døren lukkede sig bag de tre, og Sofie vendte sig mod
dame Werner der havde givet os dette strålende ord for det Ole og store Hans.
der skulle ske. Jan-Johan var ligeglad. Han vrælede højt og
latterligt, og det var umuligt at forstå de lyde der ikke helt "Så er det jeres tur."
blev til ord i hans mund. En ting begreb vi dog: Jan-Johan sprang op og slog armene om en stolpe, og
"Mor, mor," vrælede han. "Moar!" Jan-Johan smed sig i Ole og store Hans måtte kæmpe længe før de fik hans arme
savsmuldet og rullede rundt med hænderne mellem benene, løsnet igen. Da de fik ham fri, var Richard og fromme Kaj
og det var overhovedet ikke begyndt endnu. nødt til at hjælpe med at bære, så meget vred han sig.
Det var ynkeligt. ''Ad, han pisser!" udbrød Richard pludselig, og det var
Tøsedreng! Krysterkylling! Janne-Johanne! sandt.
Ja, det var værre end ynkeligt, for Jan-Johan var klassens Gerda fnes. Vi andre så med væmmelse på den ujævne,
leder og kunne spille guitar og synge Beades-sange, men mørke stribe der dannede sig i savsmuldet.
pludselig var han blevet til en vrælende klump pattebarn som Selv da Jan-Johan endelig lå ved siden af savblokken, var
han ikke til at holde fast. Store Hans var nødt til at sætte sig
78 på maven af ham. Det hjalp, men næverne var stadig knyt-

79

tede, og Jan-Johan nægtede pure at åbne hånden, og det Det varede en evighed og var så med et forbi.
uanset de ret overbevisende fysiske argumenter der kom fra
både Ole og store Hans. Sofie rejste sig langsomt, tørrede kniven af med en hånd-

"Hvis du ikke vil lægge fingeren på blokken, må jeg jo fuld savsmuld, hvorefter hun jog den ind i stolpen hvor den
bare skære fingeren afder hvor den ligger," sagde Sofie roligt.
før havde siddet. Hænd.erne tørrede hun af i sine cowboy-
Der var noget uhyggeligt over hendes ro. Alligevel var
det som om den smittede afpå os andre. Det der skulle ske, bukser. ~,~"
var et nødvendigt offer i kampen for betydningen. Alle måt-
te gøre deres. Vi havde hver gjort vores. Nu var det Jan- "Det var det," sagde hun og gik tilbage for at lede efter
Johans tur.
fmgeren.
Værre var det vel heller ikke. Dame Werner og Maiken lagde de nødtørftige forbin-
Da Jan-Johan endnu engang vrælede højt, løftede Hus-
sain sin arm der netop var kommet ud af gipsen og sagde: dinger om Jan-Johans hånd, fromme Kaj kørte avisvognen
"Der er ikke noget at være bange for. Det er bare en fin-
ger. " frem, og da Jan-Johans ben skvattede sammen under ham,
''Ja, det dør man ikke af," sagde store Hans fraJan-Johans
mave og tvang Jan-Johans højre hånd op. bar store Hans ham ud og satte ham op i den.
"Og hvis ikke det gjorde ondt," tilføjede Anna-Li stille,
"ville der jo heller ikke være nogen betydning i det." Jan-Johan hulkede så han næsten ikke kunne få vejret, og

Kniven knasede dybt ind i Jan-Johans finger med en plud- der var en stor brun, ildelugtende plamage bag på hans buk-
selighed der fik mig til at gispe. Jeg kiggede over på de grøn-
ne sandaler og trak vejret dybt ind. I et kort øjeblik var alt ser.
stille. Så skreg Jan-Johan så højt som jeg aldrig før havde "Husk, at du er den næste til at bestemme!" råbte Ole for
hørt nogen skrige. Jeg holdt mig for ørerne, og alligevel var
det ikke til at holde ud. at muntre ham lidt op, også selvom der ikke var nogen

Fire gange måtte Sofie hamre kniven ned; det var svært næste.
at ramme rent sådan som Jan-Johan vred sig. Tredje og fjer-
de gang kiggede jeg med. Det var alligevel interessant at se Medmindre han tænkte på Pierre Anthon.
hvordan fingeren blev til trævler og benstumper. Så var alt
blod, og det var nok meget godt at smukke Rosa var sendt Fromme Kaj fik gang i cyklen, og avisvognen trillede lystigt
udenfor, for der var meget af det. af sted med den klynkende Jan-Johan.

80 81

XVIII ligge og snakke. Jeg selv kunne bare ligge i min seng og kig-
ge ind i væggen og det stribede tapet, lige fra politiet fulgte
Jeg ved ikke hvad der ville være sket, hvis Jan-Johan ikke . mig hjem og gav brevet til min mor lørdag eftermiddag til
havde sladret. Som det var, skete der det at politiet nåede ud . jeg mandag morgen fik lov at gå i skole med instruks om at
til savværket inden vi havde en chance for at :fa Pierre An- komme lige hjem. Og.det var %!:n begyndelsen.
thon med derud.
l skolen fik vi endnu en omgang.
Vi var der stadigvæk da de kom. Alle sammen. Vi var stejle og gav os ikke. Det vil sige, næsten ikke: der
Det de senere skrev til vores forældre, var at de foruden var dem der græd og bad om forladelse. Fedte Henrik hul-
kede og sagde at det alt sammen var vores andres fejl, og at
enogtyve tilsyneladende uberørte syvendeklasses elever havde han ikke ville have været med til noget af det. Og slet ikke
fundet en ildelugtende dynge af mærkværdigt og makabert til det med slangen i formalin.
indhold, heriblandt et afskåret hundehoved, en barnekiste "Om forladelse. Om forladelse," hylede fromme Kaj
muligvis med indhold (af hensyn til bevismaterialet havde imens, så man blev helt elendig af at høre på det, og så Ole
man ikke villet åbne kisten), en blodig pegefinger, en vandali- til sidst var tvunget til at nive ham hårdt i låret.
seretjesusfigur, Dannebrog, en slange i formalin, et bedetæp- "Undskyld, jeg skal aldrig gøre det igen," peb Frederik og
pe, et par krykker, en stjernekikkert, en neongul cykel m.v. rankede ryggen så meget i stolen at det så ud som om han
stod ret. I hvert fald lige indtil Maiken fik jaget spidsen af
Det var det her m.v. der fornærmede os. Som om de kun- en passer i siden på ham.
ne reducere betydningen til m.v. Sofie kiggede foragteligt fra den ene frafaldne til den
anden. Hun selv var fuldstændig rolig. Og da lærer Eskild-
Med videre. Med mere. Med meget andet som ikke sen efter at have skældt os ud uafbrudt i otteogtredive
behøver blive nævnt ved navn, lige nu og her i hvert fald. minutter, hamrede hånden i katederet og råbte hvad det dog
skulle til for, var det hende der svarede.
Vi fik ikke mulighed for at gøre indsigelser. For hold op "Betydningen." Hun nikkede som til sig selv. "1 har jo
en ballade der blev. ikke lært os nogen. Så nu har vi fundet den selv."
Sofie blev omgående sendt op til inspektøren.
At der kun var otte dage til jul, var der ingen der så grund til Rygtet sagde at hos skoleinspektøren gentog hun bare de
at tage hensyn til. samme ord, trods det at han gav hende en eftersidning, og
skældte hende ud så det kunne høres helt ned i skolegården.
De fleste af os fik husarrest, nogle fik bank, og Hussain Da Sofie kom ind i klassen igen, var der et sært lys i hen-
kom igen på sygehuset hvor Jan-Johan allerede lå. De var i des øjne. Jeg betragtede hende længe. Bortset fra en let rød-
det mindste heldige, for de fik lov at dele værelse og kunne me øverst oppe på kinderne ved kanten af hårrødderne, var

82 83

hendes ansigt blegt og uanfægtet, måske med en anelse af Jeg selv sagde ingenting. Det var vinter, og jeg havde ikke
koldt i, men også med en anelse af noget som brændte for
noget. Uden at vide præcis hvad, vidste jeg at det der brænd- Bøgen glæde af halvhøje, grønne sandaler på denne årstid.
te, var noget der hørte til betydningen.Jeg bestemte mig for
ikke at glemme det uanset hvad der skete. Og uanset at det Endnu stod de fleste af os sammen. Der var fuld opbak-
der brændte, ikke var noget der kunne komme på dyngen,
eller som jeg på anden vis ville være i stand til at forklare ning til Sofie da hun spyttede på asfalten foran fromme Kajs
Pierre Anthon.
blå støvler. ,
I frikvarteret stampede vi rundt, mens vi diskuterede hvad vi
skulle gøre. "Krysterkyllinger!" hvæsede hun. "Opgiver I virkelig så

Det var koldt, handsker og huer holdt kun stand i kort let?"
tid, og skolegårdens asfalt var dækket af et tyndt lag smat-
sne der gjorde vores støvler våde og væmmelige at have på. Frederik og fromme Kaj skrabede undseligt i asfalten
Men vi havde ikke noget valg; som en del afvores strafmåt-
te vi ikke længere tilbringe frikvartererne inden døre. med hælene. Sebastian blev lidt mindre.

Enkelte var mest stemt for at vi fortalte hele historien og "Der er bare så meget ballade, og vi har jo også gjort
gjorde det klart at det var Pierre Anthons skyld alt sammen,
og at vi dernæst gav tingene tilbage hvor de kom fra. noget vi ikke måtte," prøvede Frederik forsigtigt.

"Så kan jeg måske få lov at hejse flaget igen," sagde Fre- "Er det måske ikke betydningen der er ude i savværket?"
derik håbefuldt.
Sofie stirrede Frederik ind i øjnene, til han sænkede blikket
"Og jeg kan komme i kirke," indskød Fromme Kaj.
"Måske ville det alligevel være det bedste." Sebastian så og nikkede. "Hvis vi opgiver betydningen, er der ikke noget
ud som om han glædede sig ved tanken om at komme ud at
fiske igen. tilbage.f"
"Nej!" udbrød Anna-Li og overraskede os endnu en
gang. "Så har det hele jo ingen betydning haft." Ikke noget! Ingenting! Intet!
"Og jeg kan ikke få Oscarlille igen, vel?" tilføjede Gerda
vredt og havde ret. Oscarlille var bukket under ved den "Er vi enige?" Hun så rundt på os andre og brændte mere
første nattefrost den 3. december.
"Stakkels Askepot," sukkede Elise ved tanken om at end nogensinde. "Er betydningen ikke vigtigere end alt
hunden måske var død til ingen verdens nytte.
andet?"
84
"Selvfølgelig," sagde Ole og benyttede lejligheden til at

give Frederik et hårdt skub, så han var lige ved at falde.

Vi andre nikkede og mumlede jo, og selvfølgelig og natur-

ligvis, og det kunne da ikke være anderledes. For det var sådan

det var.

"Der er kun et problem tilbage," fortsatte Sofie. "Det er

hvordan vi skal bære os ad med at vise Pierre Anthon dyn-

gen afbetydning?"

Hun behøvede ikke forklare hvad hun tænkte på. Politi-

et havde spærret savværket og dyngen af betydning af som

bevismateriale. Og vi havde alle husarrest.

Det ringede ind, og vi kunne først diskutere videre i det

følgende frikvarter.

85

Sofie kom selv med løsningen på første del af problemet. Den eftermiddag var jeg ikke alene i huset så meget som et
"Med lidt held kan vi godt komme uden om politiaf- øjeblik, ej heller den næste. Tredje dag var til gengæld
dagen: min bror var til fodbold, og min mor skulle ud at
spærringen," sagde hun. "Savværket har et 10ftvindue i den købe ind. Og aldrig så snart var min mor cyklet ud ad ind-
gavl der vender væk fra vejen og indgangen. Politiet holder kørslen, før jeg foer hen til te'teionen i køkkenet og tastede
ikke vagt deromme. Hvis vi kan få fat i en stige, kan vi krav- nummeret.
le ind den vej."
"Tæring Tirsdag," sagde en skarp kvindestemme.
Det var værre med husarresten. Der var ikke mange der "Jeg skal tale med chefredaktøren," sagde jeg, mest fordi
havde lyst til at udfordre deres forældres vrede netop nu. jeg ikke vidste hvem jeg ellers skulle spørge efter. Jeg havde
lagt en trøje over røret. Det var ikke nok.
"Vi kunne måske bede Pierre Anthon tage alene ud til "Hvem må jeg melde?" spurgte kvindestemmen lidt for
savværket og se efter," foreslog Richard. nysgerrigt.
"Hedda Huld Hansen." Det var det eneste navn jeg kun-
"Det får vi ham aldrig til," sagde Maiken. "Han vil tro vi ne komme på i farten, selvom jeg straks fortrød, for det var
er ude på at narre ham." meningen at det her skulle være anonymt. Nå, det var
præstekonens og ikke mit navn, så jeg kunne vel være lige-
Jeg fik en ide. glad. Og nu blev jeg i det mindste omgående stillet om til
"Hvad nu hvis Tæring Tirsdag skreven historie om os og chefredaktøren.
dyngen, så ville han sikkert blive nysgerrig og tage ud for- "Søborg," sagde han med en dyb, brummende stemme.
b1·;:.>" Stemmen beroligede mig. Den lød rar og venlig som min
"Men hvordan får vi Tirsdag til at skrive om os?" vræng- bedstefars, så jeg smurte tykt på.
ede Ole. "Politiet holder jo sagen hemmelig, netop på grund "Hedda Huld Hansen her. Ja, jeg vil helst have at De
af vores navne og alder." behandler dette fortroligt, men jeg synes vitterlig det er
"Vi ringer bare selv til avisen og lader som om vi er nog- noget som Tæring Tirsdag bør tage op." Jeg trak vejret dybt
le forargede borgere, der har hørt om fundet af den skænde- som af sindsbevægelse. "Ja, De har nok hørt om nogle af de
.,.; de Jesusfigur med videre." Jeg 10 ved tanken. frygtelige hændelser der har fundet sted omkring kirken i
"Du siger ikke med videre!" råbte Gerda og tænkte sik- den senere tid. Først blev kirkegården hærget og to gravsten
kert på Oscarlille der lå helt stiv i sit bur midt i dyngen. stjålet, og så blev vores alle sammens Jesus på rosenkorset
"Det er overhovedet ikke mig der skal ringe!" s~ålet fra kirken, og det tilmed på en søndag." Igen trakjeg
"Hvem er det så?" vejret ind med en susende lyd. "Hvad jeg til gengæld er sik-
Vi kiggede på hinanden. Jeg forstod ikke hvorfor de alle ker på at De ikke har hørt, er at nu er disse nationale kleno-
sammen endte med at kigge på mig, men det er vel hvad der dier fundet igen. Og det sammen med en lille barnekiste,
kommer af ikke at holde sin mund.
Holde mund. Tie. Ikke sige _ _o 87
Jeg kunne have slugt min tunge.

86

måske med indhold, og en slange i formalin, en neongul i de tidligere år). Men rigtig jul blev det først, da der dagen
cykel og," jeg sænkede stemmen, "en hund med overskåren
hals, samt en død hamster, en blodig pegefinger og en mas- før nytårsaften stod at læse i Tæring Tirsdag at dæmoner
se andet. Og også et par grønne sandaler." Jeg kunne ikke
nære mig for at tilføje det sidste, selvom det nok ikke var havde fundet vej til Tæring.
klogt. Heldigvis syntes chefredaktøren ikke at lægge noget i
det. Dæmonerne, det var os.
På side tre fulgte e'Il indg~nde beskrivelse af dyngen af
"Det var dog skrækkeligt."
"Ja, hårrejsende, ikke sandt? Ude i det nedlagte savværk. betydning. '''"
Og det siges at det er en gruppe børn der har samlet alle dis-
se ja, hvad skal jeg kalde dem, genstande, fordi de samlede På grund af navneforbudet var vi ikke nævnt ved navn,
på betydning. Ja, rent faktisk skulle det derude i savværket
blot at man mistænkte en af de ældste klasser på Tæring
være sådan noget som en dynge afbetydning!" Jeg hev vejret
Skole. Vi var ikke så lidt stolte - og det uanset at Pierre An-
ind mellem tænderne så det hvislede.
Chefredaktøren gentog at det var sandelig en skrækkelig thon stadig ikke havde vist sig i nærheden af savværket. Så

historie, men sagde så at han ikke havde folk at undvære i snart skolen begyndte igen den 4. januar, gik vi rundt i sne-
denne tid hvor julen stod for døren. Lige inden han ringede
af, sikrede han sig dog at det nedlagte savværk Hedda Huld en i skolegården med ranke rygge og så vigtige ud, sådan at
Hansen talte om, var det på Tæring Markvej alleryderst i
Tæring. både dem fra parallelklassen og de små klasser ikke kunne

Jeg tror at chefredaktøren troede hele historien var en være i tvivl om at vi vidste noget de ikke vidste. Der var også
skrøne, men jeg håbede at jeg trods alt havde gjort ham til-
strækkelig nysgerrig til at han ville sætte en journalist på adskillige der forsøgte at udfritte os, men det eneste vi ville
sagen. For en sikkerheds skyld ringede jeg til Sofie. Det var
måske værd at holde øje med om der kom nogen ud til sige, var at vi havde fundet betydningen.
savværket.
Det var Sofie der instruerede os. Vi måtte sige det med
Der blev holdt juleafslutning (som vi var udelukket fra at
deltage i), det blev lillejuleaften (og nu begyndte vores betydningen og intet andet, og det gjorde vi så.
forældres hjerter endelig at tø op), og det blev juleaften (og
vi kunne med lettelse konstatere at vi ikke fik færre gaver "Vi har fundet betydningen!"
end vores mere artige søskende, eller end hvad vi havde fået
Det var også det vi svarede lærerne og forældrene og
88
politiet og alle de andre der blev ved og ved at spørge til

hvorfor.

Og det var også det vi svarede, da den store presse dukkede
op.

89

XIX Hvad vi ikke havde regnet med, var at Pierre Anthon ikke
ville.
Vestkystaviserne kom først. Så kom formiddagsaviserne.
Dernæst hovedstadspressen og de forskellige omegnstide- "Der er ikke noget ved noget, og der er ikke noget der
ner. Til sidst kom også ugebladene og den regionale tv-sta- betyder noget. Heller ikke jeres skrammelbunke," var alt
tion. hvad han sagde.

De delte sig i to. Og det uanset hvad vi gjorde. Han var hverken til at hug-
De første to var enige med Tæring Tirsdag: vi var ustyr- ge eller hakke i. Hver gang vi forsøgte at lokke eller true
lige vildskud der burde på opdragelsesanstalt. De næste to ham til at komme, var svaret et og det samme: nej!
begyndte, til vores store overraskelse, at mumle om kunst og
meningen med livet, mens de sidste hældede mest til sam- Det skuffede os meget.
me side som de første. Det varede ikke længe førend debat- Ja, det skuffede os så meget at det næsten tog modet fra
ten for og imod tog en hæsblæsende fart. os, for det gjorde det hele, Oscarlille og uskyldigheden og
For! Imod! ForxImod! Askepot og Jan-Johans finger og lille Emil og Dannebrog
Vi forstod det ikke, den indædthed der var i raseriet og og Rikke-Ursulas blå hår og alt det andet i dyngen afbetyd-
ordene, både dem for og imod, og at folk fra hele landet, ning, ganske betydningsløst. Og det hjalp ikke det mindste
men særligt fra hovedstaden - selvom de aldrig før havde at der var flere og flere andre der syntes at dyngen var af
vist nogen som helst interesse for Tæring og omegn - betydning, og heller ikke at vi ikke længere blev set særlig
begyndte at valfarte hertil. En kendsgerning var det at rase- skævt til, og det af hverken forældrene, lærerne eller politi-
riet og ordene for og imod, fik dyngen af betydning til at et.
vokse uimodståeligt i betydning. Men hvad der var endnu Vi prøvede igen og igen.
vigtigere: med al den presse og alle disse besøg afkunstkri- Enkeltvis, i grupper og hele klassen (bortset fra fromme
tikere og en hel masse andre fine mennesker og også nogle Kaj der var blevet idømt frivillig kirketjeneste og havde hus-
få helt almindelige, var politiet nødt til at åbne savværket og arrest fire uger længere end os andre). Der var ikke noget at
tillade besøg fra klokken tolv til seksten hver dag. gøre. Det hjalp ikke engang da først den svenske, så den
Nu kunne Pierre Anthon nemt komme til at se dyngen norske så det øvrige Nordens og det meste af Europas og
af betydning. sidenhen den amerikanske samt en der lignede alverdens
presse, kom til Tæring og gjorde os til noget.
90 Og noget var lig nogen.
Og det uanset hvad Pierre Anthon sagde!

Det havde været spændende da Tæring Tirsdag skrev om os.
Det havde været fantastisk da de landsdækkende aviser kom
og begyndte at skændes om dyngen af betydning. Men det

91

blev ovenud utroligt og fuldt af betydning da pressen duk- xx
kede op fra alle hjørner af verden. Der var normalt ikke
særlig sjovt i Tæring i januar måned. I år kunne januar ikke "Man har set det hele før!" råbte Pierre Anthon med en
vare længe nok. sky afhvid frostånde stående ud afmunden på sin mørkeblå
elefanthue. "Nu er det her nyheden, og alverden kigger på
Januar. Tæring. I næste måned er Tæring glemt, og alverden er et
Januar. andet sted." Pierre Anthon spyttede foragteligt ned på for-
Januar. tovet, men ramte os ikke.
Januar.
Og januar fortsatte februar og fastelavn med, og helt Hverken med sit spyt eller sine ord.
frem til 1. marts var det stadigvæk januar. "Hold mund!" råbte Jan-Johan hovent. "Du er bare mis-
Vi blev fotograferet forfra og bagfra og fra siden, og det undelig."
både skråt oppefra og skråt nedefra. Fotograferne løb efter "Du er bare misundelig! Du er bare misundelig!" sang vi
os for at få det bedste smil, den klogeste panderynken, den andre som et jublende ekko.
mest storslåede gestik. Journalister ringede i tide og utide på Vi var berømte, og der var ikke noget der kunne slå os ud.
vores hoveddøre, og tv-stationer fra alle mulige lande stille- Der var ikke noget der kunne slå os ud, for vi var berømte.
de deres kameraer op uden for Tæring Skole og fIlmede os
Det var dagen efter den første engelske avis var dukket op,
når vi kom eller gik. SelvJan-Johan var godt tilfreds og rak- og Pierre Anthon måtte selvom at han ikke ville have del i
te modigt sin stumpede forbinding frem til alle fotografer- betydningen og berømmelsen. Vi var heldigvis ligeglade. Vi
var også ligeglade med at han ikke ville med os ud til det
ne, så manglen af den højre pegefinger kunne blive forevi- nedlagte savværk og se dyngen afbetydning.
get både her og der.
Fuldstændig, aldeles, komplet ligeglade.
Men frem for alt bestormede journalister og fotografer Og vi var ligeglade med dem der var imod os og betyd-
det nedlagte savværk for at finde netop deres vinkel på fæ- ningen afdyngen afbetydning, både iTæring og pressen og
nomenet. andre steder i landet og verden. For der var flere og flere der
var for. Og så mange mennesker kunne ikke tage fejl.
Dyngen af betydning begyndte at blive kendt. Mange! Flere! Sandheden!
Og mindre blev sandheden ikke, da vi blev inviteret til
Alle var imponerede.
Alle, undtagen Pierre Anthon. 93

92

Atlanta for at medvirke i et tv-show der ville kunne ses i når nu vi ikke kunne komme til Amerika.
USA og hele resten afverden. Dame Werner var sikker i sin sag.
"Bien sur!" sagde han og nikkede en enkelt gang, "Bien sur
Alle i Tæring var involveret i diskussionen om hvorvidt
vi skulle have lov at tage til Amerika eller ej. De afTærings kommer hun her."
indbyggere der var imod betydningen, og det både dyngens Jeg selv mente peller i1&;: det kunne være anderledes,
og vores, behøvede slet ikke at overveje. Ikke tale om vi
skulle have lov at tage ud og blamere os selv - og Tæring og men inden vi nåede at diskutere hvor iTæring det ville være
dem med - for øjnene af hele verden. Som om det ikke var bedst at optage showet, og hvad vi skulle have på, blev vi
slemt nok som det var! De øvrige indbyggere i Tæring var afbrudt af Pierre Anthon.
stolte af både invitationen og os og betydningen, for så
megen opmærksomhed var aldrig før tilfaldet Tæring "Ha," råbte han og havde intet besvær med at overdøve
hverken den ene eller den anden sammenhæng. vinden oppe fra sin gren. "Som om rejseforbudet har noget
som helst med jeres sikkerhed at gøre! Ha, ha," lo han højt.
Der var flest af dem der var for betydningen. "Hvor mange penge tror I Tæring ville tjene, hvis I tog over
Alligevel fik vi rejseforbud. til journalisterne og fotograferne, i stedet for at de bliver ved
Jo mere man var for, desto mere så man nemlig grund til med at komme her og bor på kroen og alle andre vegne hvor
at passe ekstra godt på både os og på dyngen af betydning. der er en ledig kvadratmeter at leje ud, og spise gør de også,
Og uanset hvad folkene fra tv-stationen sagde, kunne man og køber øl og chokolade og cigaretter, og de skal have repa-
aldrig vide sig sikker på hvad der kunne ske os ovre på den reret sko og alt muligt andet. Ha, ha! Hvor dumme har I lov
anden side afAtlanten. at være?" Pierre Anthon svingede sin hue i blæsten, så den
Vi var kede af det. Men vi var ikke alt for kede af det. At blev en del af hans latter.
der skulle passes godt på os, øgede kun vores betydning.
Mente vi. "Den der ler sidst, ler bedst!" råbte Rikke-Ursula. "Bare
Lige indtil vi igen kom forbi Tæringvej 25. vent. Når betydningen ikke kan komme til tv-showet, så
skal tv-showet nok komme til betydningen!"
Det var mandag morgen, mørkt, koldt og blæsende og ikke
særlig rart at være på vej til skole, hvis ikke det var fordi "Ja, helt sandt," 10 Pierre Anthon. "Den der ler sidst, ler
beljdningen endnu overskyggede både matematik og dansk bedst!" Og så 10 han så højt at det lød som rammende argu-
og tysk og historie og biologi og alt det andet der var kede- menter og overbevisning.
ligt i Tæring. Jeg fulgtes med Rikke-Ursula, Gerda og dame
Werner, og mens vi lænede os forover i kampen mod Ha, ha! Ho, hol Jeg har ret!
blæsten, diskuterede vi om ikke vi var så betydningsfulde at
værtinden fra tv-showet i Amerika ville komme til Tæring, Uanset om Pierre Anthon vidste hvad han talte om eller
bare gættede, fik han ret.
94
Det blev ikke til noget med at optræde for USA og hele
verden, for selvom vi var vigtige og betydningsfulde, var tv-
værtinden alligevel vigtigere og mere betydningsfuld. Og

95

hun havde ikke tid til at komme til Tæring og tale med os XXI
her.
Det var et stort museum i New York der afgjorde sagen. Det
Det var slemt nok i sig selv. blev benævnt ved en pudsig forkortelse der lød som noget et
Langt værre var det imidlertid at det fik mig til at nære barn ikke kunne sige rent. Men uanset hvor fjollet dets navn
en ubehagelig snert afmistanke om at Pierre Anthon måske lød, så lukkede det munden på hele den rasende debat en
havde fat i noget: at betydningen var relativ og derfor uden gang for alle da det bød treogenhalv million dollars for dyn-
betydning. gen afbetydning.
Jeg fortalte ikke nogen om min tvivl.
Jeg var bange for Sofie, men det var ikke kun det. Der var Pludselig vidste alle at dyngen af betydning var kunst, og
rart i berømmelsen og troen på betydningen, og jeg ville at det kun var de uindviede uvidende der kunne fmde på at
ikke væk derfra, for udenfor var der kun ude og intet. Der- sige andet. Selv kunstkritikeren fra den største afvestkystavi-
for fortsatte jeg med at spankulere rundt og se vigtig ud, serne trak i land og sagde at han havde kigget nærmere på
akkurat som om jeg virkelig havde fundet betydningen og dyngen, og den var alligevel nærmest genial og indeholdt
ikke tvivlede på hvad den var. måske en helt ny og original fortolkning af livets mening.
Det var nemt nok at lade som om. Ganske vist var der Han havde bare kun set den forfra første gang, som han skrev.
stadig mange røster imod, men den voldsomhed hvormed
kampen om betydningen af dyngen afbetydning stod, kun- Treogenhalv million dollars, det var jo også en god del
ne kun indebære at sagen var af største vigtighed. Og vig- penge, tænkte vi, uden helt at begribe hvor mange det i vir-
tighed var lig betydning, og største vigtighed var derfor lig keligheden var. Gennem den advokat, der blev sat til at
med største betydning. repræsentere os, insisterede vi alligevel på at prisen på dyn-
Og jeg tvivlede jo også kun en lille bitte smule. gen afbetydning var tremillionerogsekshundredtusinde dol-
Lille bitte. Mindre. Ingenting. lars; man skal aldrig sælge noget billigere hvis det kan sælges
dyrere. Ja, til sidst bad vi om tremillionerogsekshundredeog-
Vi vandt kampen om betydningen både i den hjemlige og i tyvetusinde dollars, så der også var til at betale kirken for
alverdens presse. Jesus på rosenkorset, for ham kunne vi jo ikke længere leve-
re tilbage.
Det mærkelige var, at den sejr kom til at føles som et tab.
Museet accepterede, og det var det.
96 Tilbage var blot at aftale en dato hvor dyngen afbetyd-
ning ville blive afhentet.

97