ME project handbook_Denmark

Håndbog med god praksis eksempler
på iværksætteruddannelser til
migranter og flygtninge

"Europa-Kommissionens støtte til produktionen af denne publikation
udgør ikke en godkendelse af indholdet, der alene afspejler
forfatternes synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes
ansvarlig for nogen brug, der kan gøres af informationen deri."

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEN EUROPÆISKE KONTEKST.................................................................................................................5
Den politiske kontekst i Den Europæiske Union .........................................................................................6

Situationen i Europa ....................................................................................................................................6
Kort opsummering af situationen i projektlandene .................................................................................7
BEHOVs ANALYSE ......................................................................................................................................12
Migrant iværksætternes behov ................................................................................................................12
Trænerens behov ......................................................................................................................................12
Som afslutning på behovene anbefaler vi at: ........................................................................................13
Skab motivation til at lære og overvinde barrierer for deltagelse .......................................................13
Gør læring aktiv og effektiv.......................................................................................................................13
Behov for netværk og support..................................................................................................................14
EKSEMPLER på regionale TRÆNINGsprogramMER.............................................................................15
Iværksætteruddannelse ............................................................................................................................15
Iværksætteruddannelse som en del af sprogundervisning for unge..................................................17
Iværksætteri og sproguddannelse for voksne .......................................................................................19
Træning i arbejdsintegration på Social Fashion Factory (SOFFA) ....................................................21
Start op for indvandrere - FASI Project ..................................................................................................23
Selvstændig beskæftigelse for integration af migranter ......................................................................25
VORES migrations- og iværksætteruddannelsesmoduler ......................................................................27
Personlig analyse og karriereplanlægning.............................................................................................27
Eventmaking...............................................................................................................................................29
Fra idé til handling .....................................................................................................................................31
Prioriterede uddannelsesområder (ΖΕΠ) ...............................................................................................33
Design tænkning........................................................................................................................................34
Value proposition Canvas ........................................................................................................................36
MVP-test: forhåndstest et produkt...........................................................................................................38
Webmarkedsføringsværktøjer til din forretningsidé ..............................................................................40
Værktøj til videofremstilling af din forretningsidé ..................................................................................42
CERTIFICERING OG EVALUERING.........................................................................................................43
KONKLUSIONER ..........................................................................................................................................44
Forfatternes rapport...................................................................................................................................44

3

Hvorfor er kompetencer så vigtige i dag? Globalisering
og modernisering skaber en stadig mere forskelligartet
og sammenkoblet verden. For at forstå og fungere godt
i denne verden har enkeltpersoner for eksempel brug
for at kunne mestre skiftende teknologier og kunne
vurdere store mængder tilgængelig information. De
står også over for kollektive udfordringer som samfund
- at balancere økonomisk vækst med miljømæssig
bæredygtighed og velstand med social retfærdighed. I
disse sammenhænge er det kompetencer, som
enkeltpersoner har brug for hvis de skal nå deres mål,
blevet mere komplekse og kræver mere end
beherskelse af visse snævert definerede færdigheder.
"Bæredygtig udvikling og social samhørighed
afhænger i væsentlig grad af alle vores menneskelige
kompetencer - kompetencer der dækker viden,
færdigheder, holdninger og værdier."
OECD's uddannelsesministre

4

Målet med denne håndbog.

Denne europæiske mission fra OECD's uddannelsesminister tages alvorligt af os som
efteruddannelsesinstitutioner. Derfor udviklede vi projektet Migration and Entrepreneurship og
gennemførte det fra oktober 2018 til september 2020.

Vi vil gerne dele alle disse erfaringer og produkter fra vores udbytterige samarbejde. Denne
håndbog er et af de konkrete output.

Håndbogen indeholder uddybede digitale læringsenheder (lektioner) og workshopmoduler. Vi har
udvidet spørgsmålene om begyndende iværksætteri til at omfatte tilgangen til ledsagende
sprogtilegnelse eller sproganvendelse. Hovedmålet med projektet er at udvikle strategier og
uddannelsesmoduler gennem eksempler for at fremme iværksætterånd blandt mennesker med
eller uden migrationsbaggrund og nye indvandrere.

Partnerorganisationerne fra Danmark, Grækenland, Italien, Norge, Spanien og Tyskland gik
sammen om at samle gode eksempler og løsninger og sammen udvikle en innovativ tilgang til at
fremme iværksætteri blandt mennesker med forskellige færdigheder.

I håndbogen er der både rammebetingelser og beskrivelser af situationerne i de respektive
partnerlande samt behovsanalyser for indvandrerentreprenører og undervisere.

Der er beskrivelser af konkrete lektioner og uddannelsesmoduler, der er blevet testet og hvor
interessenterne og deltagerne oplevelser af disse er beskrevet.

Få inspiration til at skabe dit eget workshopkoncept, tilpasset til dine læringsmål og målgrupper!

5

DEN EUROPÆISKE KONTEKST

Migrant iværksættere
Iværksætteri er en stærk drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse: det skaber nye
virksomheder og job, åbner nye markeder og skaber nye færdigheder og muligheder.

Europa-Kommissionen har til formål at støtte et miljø, der er attraktivt for alle former for
iværksætteri, hvor også erhvervsstøtte kommer ud til potentielle iværksættere, herunder til
mere sårbare grupper med det formål at gøre EU i sin helhed stærkere og mere
sammenhængende.
Inden for EU udgør migranter et vigtigt potentielle af iværksættere der som andre sårbare
grupper, kan stå over for specifikke juridiske, kulturelle og sproglige hindringer. Disse
områder skal håndteres ved at yde støtte svarende til den, der modtages af andre
iværksættergrupper.

EU-handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere
Handlingsplanen giver en fælles politisk ramme og støtteforanstaltninger, der skal hjælpe
EU-lande, når de udvikler og styrker deres nationale integrationspolitikker for
tredjelandsstatsborgere. At sikre, at tredjelandsstatsborgere kan bidrage økonomisk og
socialt til deres værtssamfund, er nøglen til fremtidige velbefindende, velfærd og
samhørighed i de europæiske samfund. Støtte til iværksætteri, herunder gennem at sikre
adgang til eksisterende mikrokreditordninger, er også en vigtig kanal til at fremme
tredjelandsstatsborgeres bidrag til økonomien og samfundet som helhed.

Handlingsplanen tilskynder således EU-lande til iværksætteri gennem skræddersyet
erhvervsuddannelse og mentorordninger og ved at åbne op for tredjelandsstatsborgere
mainstream-støttestrukturer for iværksætteri. Det fremgår yderligere at Kommissionen
ønsker at identificere bedste praksis eksempler for at fremme og støtte
migrantentreprenørskab og at Kommissionen er klar til at finansiere pilotprojekter og deres
formidling.
EU-handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere

6

DEN POLITISKE KONTEKST I DEN EUROPÆISKE
UNION

Situationen i Europa

Resultater fra Eurostat viser at forskellen i arbejdsmarkedsdeltagelsen mellem de migranter,
der er født i EU og de, der er født uden for EU, er steget i 2016. I hele Europa inklusive de
lande, der er involveret i dette projekt, er der alvorlige problemer med integration og accept
af den mangfoldighed der bliver skabt på grund af migrationerne til EU. Som et eksempel
siger den tyske regering, at tre fjerdedele af Tysklands flygtninge risikerer at være
langtidsledige de næste fem år til ti år.

Den Europæiske Union (EU) er et relativt uensartet område, og flere af medlemsstaterne
har traditionelt været et mål for mange migranter, dette uanset om de kommer fra andre
steder i EU eller andre steder i verden. Strømmen af migranter har ført til, at en række nye
kompetencer og talenter er blevet introduceret på lokale arbejdsmarkeder, samtidig med at
den kulturelle mangfoldighed er blevet øget. Integrationen af migranter er i stigende grad
blevet et nøgleområde for politisk fokus, hvor der de senere år er gjort en større indsats for
at forberede indvandrere og deres efterkommere, så de kan være mere aktive deltagere i
samfundet. Dette f.eks. i form af Arbejdsmarkeds- og statsborgerskabsinitiativer.

Manglende kvalifikationer og sprogkundskaber siges at være hovedårsagen til den lave
beskæftigelsesfrekvens blandt flygtninge. Derfor har indsatserne primært rettet sig mod
integrations uddannelse eller hjælp til at finde et job. Men blandt indvandrere findes der
personer, som har personlige iværksætterfærdigheder. For nogle er denne tredje mulighed
ikke skole og ikke job, men selvstændig virksomhed den bedste mulighed. Denne mulighed
for at integrere indvandrere har et stort uudnyttet potentiale.

En måde at hjælpe med at dæmme op for yderligere migration og få størst mulig fordel af
dem, der allerede er i Europa, er at fremme iværksætteri som et jobskabende værktøj.
Denne løsning er stort set blevet overset. Mens arbejdsløshed og generel økonomisk
usikkerhed er en af de primære grunde til, at mennesker, der bliver destabiliseret af krig eller
lokalt kaos, beslutter sig for at flygte. Og job er det første, de har brug for, når de ankommer
til deres nye hjem.

Iværksætteri er den dokumenterede primære jobskaber i store og små økonomier. Ifølge
Ewing Marion Kauffman Foundation, Amerikas førende tænketank, er unge virksomheder
(inklusive startups) - ikke gamle - det, der betyder noget for jobskabelsen. Kauffman-
forskning har vist, at unge virksomheder i nogle år (1985-2005) har været skaberne af så op
til to tredjedele af nye amerikanske job.

7

Iværksætterhjælp og selvstændig hjælp:
• skabe job
• udvikle færdigheder
• give arbejdsløse og sårbare mennesker mulighed for fuldt ud at deltage i samfundet og

økonomien

Kort opsummering af situationen i projektlandene

Den udenlandske befolkning bosiddende i Italien den 1. januar 2017 udgjorde 5.047
millioner mennesker, svarende til 8,3% af den samlede befolkning. De vigtigste samfund af
ikke-EU-oprindelse bosiddende den 1. januar 2017 kom fra Marokko (455.000 borgere),
Albanien (442.000), Kina (319.000), Ukraine (234.000), Filippinerne (162.000) og Indien
(158.000). Antallet af flygtninge i Italien i 2016 er 147370, i Abruzzo er omkring 3500. Kun
to procent af indvandrerne (18 personer) havde et stabilt job i Italien på tidspunktet for
interviewet, mens yderligere 13 procent arbejdede fra tid til anden. 55,8 procent af migranter,
der har været i Italien i tre eller flere år, i beskæftigelse.

Indvandrere har den højeste ansættelsesgrad med 86,6% af arbejdstagerne i forhold til
74,8% af de italienske arbejdere og 76,6% er arbejdere, svarende til 30,7% af den italienske
selvstændige blandt omkring 13,4%. Ifølge rapporten Rapporto Immigrazione e
Imprenditoria 2017 er der ansat ca. 571.255 indvandrere i private virksomheder.

Når flygtninge eller indvandrere ankommer til Italien, er der 2 modtagelsessystemer. Det
første kaldes hotspot og det andet kaldes andet modtagelsescenter. I det første
modtagelsessystem får migranter den første medicinske behandling og en
helbredsundersøgelse hvorefter de registreres og kan anmode om international beskyttelse.
I det andet modtagelsessystem anviser lokale institutioner bolig, hvor modtagerne kan
installeres. Det skan f.eks. være i små lejligheder, i kollektive centre med ca. 15 personer, i
mellemstore centre med op til 30 personer eller store centre med mere end 30 personer.

Så er der desuden en række andre sociale inklusionstjenester, der bidrager til at nå målet
om reel modtagelse og integration: registrering i kommunens bopælsregister; opnåelse af
skattekort og registrering hos den nationale sundhedstjeneste, optagelse på skolen af
mindreårige; juridisk støtte realisering af italienske sprogkurser eller registrering og
ledsagelse til lokale kurser; orientering og ledsagelse til jobplacering, orientering og
ledsagelse ved boligintegration samt socio-kulturelle og sportslige aktiviteter.

I Spanien er selvstændig virksomhed en livsstil, der i stigende grad er til stede blandt
migrantkollektiver i Spanien. Ifølge de seneste tal fra Ministerio de Trabajo, Migraciones y
Seguridad Social, har Spanien 326.529 udenlandske selvstændige, hvilket repræsenterer
ca. 10% af de samlede selvstændige beforkning, en procentdel, der er vokset i forhold til
slutningen af 2017, hvor den var 9,7%. Blandt de mest talrige dem, der er ankommet uden
for EU, dvs. ikke-EU-borgere. Rumænien og Kina er de nationaliteter, der har størst
tilstedeværelse, og Catalonien det samfund, der har flest selvstændige indvandrere,

8

efterfulgt af Madrid. De førende beskæftigelsessektorer er handel, hoteller og restaurant
samt byggeri (1).

Find mere og Sociale sikkerhedsdata for udenlandske tilknyttede selskaber: 2.132.906
(august 2019). Flere oplysninger: Link til rapporten Tilslutning af udlændinge til social
sikring "fra MiTraMiSS-kommunikationskontoret - august 2019

På trods af integrationsindsatsen kræves det dog ved lov at udlændinge, som ikke-EU-
borgere skal have et iværksættervisum for at måtte starte en virksomhed i Spanien. For at
opnå dette visum er det nødvendigt at have en innovativ idé og en projektbeskrivelse der
præsenteres som skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeriet . Og her er det vigtigt,
at projektet har en faktureringsvision og en markedsførings- eller personaleplan til der
indeholder en jobskabelse.

En anden indvandringsprocedure, der er knyttet til iværksættere, er det non-profit
opholdsvisum, som er meget brugt til ejere af små virksomheder. Selvfølgelig er kravene
meget krævende: iværksætteren skal demonstrere, at han har de økonomiske midler til at
være i Spanien i et år. I alt kræves ca. 26.000 €. I den periode kan iværksætteren ikke være
i arbejde, men må alene udforske markedet og først efter året er gået kan iværksætteren
anmode om en arbejdstilladelse.

En anden mulighederne er at kvalificere sig til en indledende opholds- og selvstændig
erhvervstilladelse. Denne procedure kræver at indvandreren præsenterer planen inden
indrejsen til Spanien i det spanske konsulat og at projektet bliver godkendt af både det
spanske system og en af de autonome regioner i landet. Projektet kan her være ethvert
projekt og ikke kun et innovativt projekt. I dette tilfælde vil iværksætteren ikke være i stand
til at tage sin familie med.

På niveauet med autonome regioner har Soria for eksempel lanceret en
orienteringsvejledning for migranter, der skal starte en virksomhed. Dette er juridiske
retningslinjer og erhvervsuddannelse, så indvandreren kan få relevant information og
uddannelse. Andre samfund som Zamora og Zaragoza bruger også ressourcer til denne
type information.

I Norge er kun 4,2 procent af migranter eller flygtninge selvstændige. Der er endnu ikke
etableret noget nationalt system denne målgruppe, men der er forskellige projekter, der
finansieres af regeringen, til at finde gode løsninger til forbedring af situationen for
selvstændige. Flygtninge, der ankommer til Norge, modtager et uddannelsestilbud fra deres
kommune; normalt i to år. Hovedparten af dette tilbud består af norskunervisning,
samfundsvidenskab og erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige
uddannelsesaktiviteter. Deltageren modtager betaling for at deltage.

(1) García Moreno, A. 28/12/2018. Los negocios lanzados por inmigrantes tienen más éxito porque se les exige más.
elPeriódico. Recuperado [08/10/2019] en línea de
[https://byzness.elperiodico.com/es/emprendedores/20181218/negocios-lanzados-inmigrantes-tienen-exito-7207383 ]

9

Et uddannelsesbevis er krævet i næsten alle erhverv. Kun 4% job er tilgængelige for
ufaglærte, og antallet af ledige stiger. Dette giver en stigende udfordring for både migranter
og flygtninge og er grunden til, at landet har brug for mere selvstændig beskæftigelse blandt
denne målgruppe.

I de senere år har Grækenland været en stor indgangsvej for migranter og flygtninge fra
Afrika og Asien til Den Europæiske Union (EU). Da Grækenland er et af de mest homogene
europæiske lande, hvor religion - hovedsagelig den kristne ortodokse dogme - har en
væsentlig rolle på socialt og politisk niveau, ses immigration fra muslimske lande ofte som
en trussel mod etnisk homogenitet og den græske nationalitets identitet. På grund af dette
oplever flertallet af migranter diskrimination og udelukkelser i deres liv.

Indvandrere har en høj arbejdsløshed sammenlignet med den øvrige befolkning i
Grækenland. Der viser sig en tilsyneladende ubalance for indvandrerne mellem de formelle
kvalifikationskrav og de faktiske krav til kompetencer i arbejdet i forhold til den øvrige
befolkning i EU. (i aldersgruppen 20-64 år er den uoverensstemmende andel af den samlede
EU-befolkning 21%, indvandrere 33% og indvandrere i Grækenland 66%). Desuden er der
en enorm indkomstforskel mellem indvandreren og den samlede EU-befolkning (de største
forskelle ses i Grækenland, Italien og Østrig, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst
for indvandrere i alderen 25-54 år er 75% mindre end den øvrige befolkning).

Alle disse skaber enorme problemer for migranter, der ønsker at finde en professionel
beskæftigelse gennem iværksætteri. Migranterne står over for øgede forhindringer forbundet
med begrænset viden om forretningsdrift i Grækenland. De har også vanskeligere ved at
markedsføre deres produkter overfor græske målgrupper, så de begrænser sig til ofte
indenfor specifikke kommercielle aktiviteter.

På grund af disse vanskeligheder er de indfødte selvstændige næsten 30%, mens den
samme sats for indvandrere er omkring 9%. Ifølge Labour Force Survey er selvstændige
indvandrere hovedsagelig aktive i byggebranchen, i handel og inden for turisme. I
statistikkerne var langt størstedelen af indvandrere specialiserede arbejdere eller arbejdede
i en eller anden form for videnskabeligt erhverv i deres egne lande.

I den sammenhæng er en vigtig faktor forankringen i iværksætteri. En styrkelse af
erhvervsuddannelsen i skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner og universiteter,
virksomheder og nonprofitorganisationer vil have en positiv indvirkning på modtagerlandets
økonomi. Udover at skabe sociale og nystartede virksomheder vil erhvervsuddannelse også
øge indvandrernes beskæftigelsesegnethed. Med andre ord vil denne form for træning
styrker deres iværksætter- og innovationsånd i den sociale, offentlige og private sektor.

Samlet kan det siges, at hvis indvandreres integration på arbejdsmarkedet skal sikres, er
det vigtigt at modtagerlandet imødekommer behovet med forskellige værktøjer. I denne
sammenhæng er koordineret læring til iværksætteri og livslang læring af enorm betydning.
Mange europæiske lande har oprettet forskellige læringstjenester såsom validering af

10

læring, erhvervsvejledning samt skræddersyede uddannelsesprogrammer for praktikanter.
Skræddersyet og interaktiv uddannelse for migranter med iværksætter- og
karrierevejledning til det europæiske arbejdsmarked kan stimulere økonomisk vækst og
forbedre konkurrenceevnen i mange medlemsstater.

Tyskland giver migranter en startydelse over gennemsnittet. Deres iværksætterinteresse er
højere end hos de fleste almindelige medarbejdere. Derudover skaber de hyppigere og flere
job. Dette styrker med positive impulser til iværksætteraktiviteten i den tyske økonomi.
Migranters selvstændige beslutning afhænger mere af arbejdsmarkedet end blandt
arbejdsstyrken generelt. De starter oftere fra arbejdsløshed og nævner ofte manglen på
beskæftigelsesalternativer som et grundlæggende motiv.

De fleste virksomhedssstiftere er tjenesteudbydere. Dette er også tilfældet i gruppen af
migranter. Den største forskel er, at de starter oftere indenfor handelsområdet.

Uddannelse er en nøglefaktor, der påvirker størrelsen og succesen af iværksætteri generelt,
men især for iværksættere med indvandrerbaggrund. Over tid stiger andelen af
selvstændige blandt personer med indvandrerbaggrund i gennemsnit med 0,75 procentpoint
for hver procentpoint deres uddannelsesnivewaui stiger. Mens 15% af befolkningen med en
indvandrerbaggrund i Tyskland er højt kvalificerede, er andelen af højt kvalificerede blandt
dem uden et indvandrerbefolkning i Tyskland på 22%.

De sidste par år er der foretaget meget forskning om emnet migrant-iværksætteri i Tyskland.
Resultaterne er, at udfordringerne vedrører godkendelse af kvalifikationer, økonomisk støtte,
sprogbarrierer, regnskab og support efter virksomhedens grundlæggelse.

De eksisterende tilbud, der retter sig mod opstartsinformation, rådgivning og
netværkstjenester til mennesker med indvandrerbaggrund, varierer med hensyn til
rækkevidde og type. På visse områder varierer de betydeligt mellem de tyske delstater, men
i de fleste delstater overstiger efterspørgslen udbuddet af disse tilbud. Dette gælder især
med hensyn til personlig professionel vejledning, der strækker sig ud over den indledende
opstartsperiode. Derudover er rådgivningstjenester målrettet mod migranter og andre, der
ønsker at starte en forretning, sjældent koordineret eller matchet med hinanden, hvilket
betyder, at eksisterende rådgivnings- og kapitalressourcer ikke er så effektive og proaktive
som de kunne.

For at frigøre det økonomiske potentiale og integrationspotentialet af migrerende
iværksættere skal der udvikles og implementere omfattende strategier, der rækker over en
række handlingsområder.

11

Kort opsummering af situationen i Danmark
Ser vi på beskæftigelsesfrekvensen i Danmark kan vi ved hjælp af data fra Danmarks
Statistik (www.dst.dk) foretage sammenligninger mellem personer med dansk oprindelse,
indvandrere fra vestlige lande og indvandrere fra “ikke vestlige lande. Samtidig kan vi ved
at kigge på tal fra 2008 og 2018 få et billede af udviklingen i perioden lige før den globale
økonomiske krise for alvor ramte Danmark og frem til slutningen af 2010’erne.
I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen 77,9 % for personer med dansk oprindelse, mens
den i 2018 lød på 77,3 %. For indvandrere med vestlig oprindelse var
beskæftigelsesfrekvensen 64,8 % i 2008, mens den var steget til 67,8 % i 2018. For
indvandrere med ikke vestlig baggrund var beskæftigelsesfrekvensen 56,2 % i 2008 og
55,6 % i 2018.

Udviklingen viser således, at beskæftigelsesprocenten er væsentligt lavere for indvandrere
end for personer med dansk oprindelse. Og blandt indvandrere ser vi samtidig, at
beskæftigelsesprocenten blandt personer fra vestlige lande er væsentlig højere end for
personer fra ikke vestlige lande. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der over de 10 år
fra 2008 til 2018 er sket en markant stigning i beskæftigelsesprocenten for indvandrere
med vestlig baggrund, mens der er sket en lille tilbagegang i beskæftigelsesprocenten
blandt indvandrere med ikke vestlig baggrund.

Et andet perspektiv på beskæftigelsen blandt indvandrere i Danmark fortæller os, at der er
brancher, som i særlig høj grad beskæftiger indvandrere. Inden for jobs som rengøring,
anlægsgartner, slagteriarbejdere, restaurationsarbejde samt transportjobs - buschauffører,
taxichauffører og togpersonale er mere end 25 % af arbejdsstyrken indvandrere.

Blandt indvandrere i Danmark er procentdelen, der starter egen virksomhed større end
blandt personer med dansk oprindelse. Ifølge Danmarks Statistik er der særligt en bestemt
branche, hvor indvandrere med ikke vestlig baggrund driver egen virksomhed - nemlig
indenfor hotel- og restaurationsbranchen. I denne branche finder man 38 % af de
indvandrere med “ikke vestlig baggrund”, der driver egen virksomhed. Der er sikkert flere
forklaringer på, hvorfor netop hotel- og restaurationsbranchen er topscorer blandt “ikke
vestlige indvandrere”. En af dem er formentlig, at der ikke er krav om særlige
uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Ifølge Danmarks Statistik er der desværre en overrepræsentation af virksomheder startet
af personer med “ikke vestlig baggrund”, der går konkurs. Denne negative erfaring er både
nationale og kommunale institutioner opmærksomme på. Hvordan kan man i
indvandrermiljøer hjælpe og støtte nuværende og potentielle iværksættere til at skabe
virksomheder, der kan overleve på længere sigt? Dette overordnede spørgsmål forskes
der i og mange initiativer sættes i værk - balancen ligger bl.a. i, at potentielle iværksættere
fra “ikke vestlige lande” har brug for den nødvendige uddannelse og viden om lovgivning,
udarbejdelse af forretningsplan mm - uden at deres initiativ bliver slået ihjel inden de
kommer i gang

12

BEHOVS ANALYSE

I projektet støder vi især med regionalt fokus på forskellige forhold i rammebetingelserne,
men vi har også fundet ligheder. Ved de grundlæggende analyser fokuserede vi på
migrant iværksætternes specifikke behov og på den (officielle) træner (underviser) samt på
behovet for træningssituationer og læringsmiljø.

Migrant iværksætternes behov

Ifølge forskningen i mange lande har emigrant virksomheder en højere lukningstrussel end
virksomheder ejede af indfødte og emigranterne har en tendens til at koncentrere sig
indenfor lavt rentable sektorer uden vækstmuligheder. Denne kendsgerning fortæller, at de
skal understøttes tilstrækkeligt af politikker og initiativer.

Migranter udgør en vigtig pulje af potentielle iværksættere, men kan som andre mere
sårbare grupper møde specifikke juridiske, kulturelle og sproglige hindringer. Disse
spørgsmål skal støttes for emigranter svarende til den støtte, der modtages af alle andre
iværksættergrupper. Typiske forhindringer er:

• migranter har vanskeligheder med at få adgang til kredit fra finansielle institutioner.
• migranter har svært ved at håndtere bureaukratiet i værtslandet
• migranter har ofte manglende fortrolighed med (forretnings-) miljøet og det marked, hvor

de starter forretningen.
• migranter har et begrænset personligt netværk ofte bestående af andre migranter

Trænerens behov

Trænernes behov afhænger naturligvis af erfaring og viden inden for både iværksætteri og
målgruppe.

Undervisere har brug for viden om alle relevante emner inden for iværksætteri, herunder
hvordan man coacher og motiverer iværksætteren. At være en erfaringstræner eller
vejleder inden for iværksætteri er ikke nødvendigvis nok for at lykkes med målgruppen af
migrant iværksættere. For at forstå sammenhængen med uddannelse er træneren nødt til
at forstå hver migrant iværksætters situation, da migrantens behov kan afvige fra de
indfødtes behov.

Indsigt i forskellige træningsprogrammer er også nyttig for at få ideer fra lignende træning
andre steder.

13

Som afslutning på behovene anbefaler vi at:

Skab motivation til at lære og overvinde barrierer for deltagelse

Indvandrerentreprenører motiveres til iværksætteri af både push- og pull-faktorer.
Jobtilfredshed er den vigtigste push faktor, mens pull faktorer er uafhængighed og
autonomi, lidenskab og drøm om at blive iværksætter, muligheder på nichemarkedet og
indflydelsen fra familievirksomhedskulturen. Desuden er de udfordringer, de står over for
kapital, sprogkundskaber, konkurrence og mistillid til lokalbefolkningen og manglende
forståelse for forretningslovgivning. Samlet set ser det ud til, at pull-faktorer har en
stærkere indvirkning på iværksætteri end push-faktorer.

Støtterne i indvandrerentreprenørernes forretning kommer typisk fra deres egen sociale
kapital. På den anden side er de fleste af dem uvidende om offentlige støttesystemer.
Derfor anbefales det at indvandrerentreprenører konsulterer gratis rådgivning, bruger
forretningsinformation, deltager i uddannelse med fagfolk fra iværksættertjenester,
fokuserer på udvikling af sprogfærdigheder til professionelt niveau, hellere slutter sig til
indfødte iværksætternes netværk end til egne etniske iværksættere og ser efter innovative
ideer og nichemarkeder.

Gør læring aktiv og effektiv

Et vigtigt spørgsmål der skal overvejes ved uddannelse af migranter med iværksættermod
er det faktum, at voksne elever er parate og motiverede til at lære, men at det de lærer skal
være relevant for deres liv.

Uddannelsesstrategien og den tilgang, der er anvendt i en iværksætteruddannelse, er lige
så vigtig som dens kontekst og emner. Begrebet læring om iværksætteri består af en
blandet kognitiv proces med eksperimentel læring - læring af / fra at gøre - og
informationsbehandling. Læring i iværksætteri består i at løse komplekse problemer og
træffe iværksætterbeslutninger, og kræver en stærk interaktion mellem stiltiende (ubevidst)
og eksplicit (bevidst) viden. I denne henseende er en lærercentreret tilgang vigtig i en
iværksætteruddannelse designet til voksne elever.

Læringsmiljøet skal lette udforskningen af mening. Eleverne skal føle sig trygge og
accepterede, og de skal forstå risiciene og fordelene ved at søge viden og forståelse.
Miljøet skal skabe en ramme, hvor involvering, interaktion og socialisering kombineres
med en forretningslignende tilgang til at udføre en bestemt opgave.

Eleverne skal have hyppige muligheder for at konfrontere nye oplysninger og oplevelser i
deres søgen efter mening og forståelse. Disse muligheder bør ikke gives i en passiv
modtagelig form ved blot at give information.

I betragtning af disse forhold og voksne lærerprofiler skal underviserne være
opmærksomme på nøgledimensionerne og relevante begreber / teorier for en passende

14

læringsproces. De relevante læringsprocesser i iværksætterkoncepter er grupperet
nedenfor

• At lære at blive en initiativrig person
• At lære at blive iværksætter (eller ekspert inden for iværksætteri)
• At lære at blive akademiker (lærer eller forsker inden for iværksætteri)

Behov for netværk og support

Der er forskellige typer støtte, som indvandrer iværksættere, har brug for i tidlige faser af
forretningsudvikling og vækst. Der er seks hovedtyper af støtte, der kan tilbydes: (Europa-
Kommissionen, 2016)
• Erhvervsuddannelse, som består af gruppetræning vedrørende generelle emner

relateret til start og ledelse af en virksomhed (f.eks. hvordan man skriver en
forretningsplan);
• Juridisk og administrativ rådgivning, for at gøre det lettere at håndtere de administrative
krav til at drive en virksomhed:
• Individuel forretningsstøtte (coaching og mentoring). En-til-en, skræddersyet støtte til at
hjælpe iværksættere med at tackle specifikke sektorielle eller individuelle udfordringer
• Netværk. Støtte til at etablere forretningsnetværk, nå forretningsforeninger osv.
• Håndgribelig støtte, som kan bestå af direkte tilvejebringelse af lån og andre (mikro)
kreditinstrumenter, tilvejebringelse af faciliteter, hvor virksomheden startes, eller støtte
til ansøgningsprocessen for at få et lån fra en anden institution.
• Tværgående færdigheder, som er færdigheder, der ikke specifikt er relateret til et
bestemt job eller en opgave, og som de normalt anvendes i en lang række
arbejdssituationer. For indvandrer iværksættere er disse færdigheder for eksempel
interkulturelle kompetencer, kommunikationsevner og sprogfærdigheder

15

EKSEMPLER PÅ REGIONALE TRÆNINGSPROGRAMMER

Iværksætteruddannelse

Land og gennemførelsesorganisation
IQ Network, Tyskland
Kort beskrivelse
Iværksætteruddannelse for flygtninge og asylansøgere. Iværksætteruddannelsen er ikke i
første omgang rettet mod at starte en virksomhed. Det handler mere om empowerment.
Deltagerne bliver opmærksomme på deres styrker, definerer deres personlige og faglige
mål og udvikler ideer og arbejdsstrategier, tidsplaner og koncepter.
Grundlæggende tilbud:

- Definér dine mål og ideer
- styrke- og svaghedsanalyse
- strategiplanlægning / udvikling af en tidsplan
- grundlæggende oplysninger om beskæftigelsesmuligheder

karrieremuligheder / markedsmuligheder
- tip til at finde yderligere information

Udvidet tilbud:
- chancer og risici ved iværksætteri
- hvordan man kommer dertil
- udvikle en forretningsidé
- lave en forretningsplan

Hvordan håndteres sprogbarrierer?
- Ideelt set: et flersproget team
- Inklusiv flersprogede infomationsmaterialer
- Herunder uddannet sprog og integrationsformidling

Målgruppe
Flygtninge og asylansøgere

16

Produkter / resultater
Metoder:

- regelmæssige (uformelle) møder eller kreative workshops
- daglige workshops, seminarer / træning
- en til en coaching
- udflugter
- eksterne input fra eksperter

Overførbarhed
Metoden er et forslag til en grundlæggende træning, der er meget fleksibel. Det kan let
justeres og overføres.
Kontaktoplysninger
CHANCENGLEICH i Europa eV
+49 (0) 231 286 766 40
[email protected]
www.ch-e.eu

17

Iværksætteruddannelse som en del af sprogundervisning for unge

Land og organisation

Danmark; Holbæk kommune.

Kort beskrivelse

Flygtninge og indvandrere, der ankommer til Danmark, skal have grunduddannelse. De
unge skal følge en læseplan med emner som matematik, dansk, engelsk, historie, sport,
samfund og livsfærdigheder. For at opbygge borger- og livskompetencer undervises og
trænes unge også i iværksætterånd til at holde denne vej åben som en del af
integrationsprocessen.

Målgruppe

Flygtninge og indvandrere i alderen 15-18 år, der for nylig er kommet til Danmark.

Produkter / resultater

De studerende kommer fra forskellige lande, og det vigtigste sprog i klassen er dansk. I en
almindelig klasse findes forskellige studerende, hvor nogle er flygtninge og andre er
indvandrere. Der deltager også studerende, der lider af traumer, hvilket kan give problemer
med at sove og vanskeligheder med at lære skriftsproget.

Livsfærdigheder - iværksætteri:

Faget Livsfærdigheder er en del af iværksætteruddannelsesprogrammet. Seks timer hver
tirsdag har de studerende lektioner i iværksætteri kombineret med dansk
sprogundervisning. Der er altid to lærere i klassen.

I lektionerne arbejder de med forskellige projekter og fokuserer på, hvordan de kan starte
en lille virksomhed, hvilket giver eleverne værktøjer og ideer, de kan bruge senere i deres
arbejdsliv.

De studerende skal lære at tænke anderledes og arbejde selvstændigt. Nøgleordene og
målene for lektionerne er: ansvar, arbejde i grupper, den gode idé, tidsplaner,
præsentationer af produkter og projekter.

18

Eksempler fra lektionerne: ▪ Udflugter
▪ Præsentation både på det skrevne og
▪ Oprettelse af logoer
▪ Kommercielisering det talte sprog
▪ Storyboard ▪ Mind Map og brainstorm
▪ Forretningsplan ▪ Eksempler fra lokalområdet, landet og
▪ Den gode idé
▪ Eventmaker verden
▪ Præsentation ▪ Eksempler fra andre unge flygtninge
▪ Tidsplan
▪ Praktik og praksis eller indvandrere
▪ Fremlæggelse og præsentation for ▪ Mini forretningsplan
▪ Om at gøre det simpelt og
andre
håndgribeligt

Netværk

Uddannelsen bygger også netværk i samfundet med startups. Som eksempel er “Orienten
Grill” i Holbæk - en lille restaurant i Holbæk, der fremstiller mad fra Syrien. Ejeren, en
flygtning fra Syrien, startede sin Grill for tre år siden, og han delte, hvad der var vigtigt for
ham i opstarten af sit firma: Arbejd hårdt, få et godt netværk, forstå systemet i Danmark og
start trin for trin.

De studerende netværker med:

• Holbæk 10. Klasse Center - sportsaktiviteter og integration

• Ung Holbæk - begivenheder og samfundet

• EUC - overgangsprogram

• Lokale virksomheder og virksomheder - erhvervserfaring og praktikophold

Overførbarhed

Dette program er integreret i uddannelse og leverer også andre emner. Ideen om at give
unge flygtninge og indvandrere iværksætteruddannelse som en del af deres
sprogundervisning kan gennemføres af alle skoler og institutioner.

Kontaktoplysninger

[email protected]

19

Iværksætteri og sproguddannelse for voksne

Land og gennemførelsesorganisation

Norge; Trondheim kommune og Prios Kompetanse AS

Kort beskrivelse

Dette er et koncept for 5 måneders træning, der kombinerer iværksætteri og
sproguddannelse. Deltagerne skal arbejde med en realistisk forretningsidé, som de gerne
vil udforske og udvikle. Hovedelementerne i denne træning er:

Norsk sprogundervisning
Deltagerne får intensiv norsk træning til minimum B-1 med skræddersyet til deres egen
branche eller fagområde.

Borgerkompetence uddannelse

50 timers forståelse af samfund, forretningskultur osv

Arbejdstræning

Som en del af deres læringsproces bruger deltagerne tid i praksis. Dette er vigtigt både for
sproguddannelse, social forståelse og forretningsforståelse inden for ens eget faglige
område. Deltagerne får tæt opfølgning i praksis, og der etableres en mentor fra
praksisstedet. Der er to perioder med øvelser, der begge varer 4 uger.

Iværksætteruddannelse

Grundig og tilpasset træning og praksis med det formål at etablere egen
forretningskoncept i faser som inkubator / etablering workshop for videreudvikling eller at
bidrage med deres ekspertise / idé til en etableret virksomhed. Nøgletemaer er:

• forretningskendskab, den norske model
• love og regler, strukturer, kendskab til lokale og regionale forretninger
• økonomi, skat, regnskab og regnskabsforståelse, arbejdslivets regler
• markedsforståelse og mekanismer
• forståelse af forskellen mellem den norske model og deres eget hjemlands "model".
• etableringstræning - fra idé til etablering
• forretningsmodellering af din egen idé. Kunde- og forretningsdug, SWOT-analyse,

LEAN-opstart, Pitch-træning, udvikle forretningsplan
• kendskab til muligheder for mikrofinansiering
• Eksportmuligheder og vurdering af disse
• Kan den norske model eksporteres til hjemlandet via f.eks. sociale medier eller artikler
• Kan noget produceres i Norge og sælges til hjemlandet

20

• Kompetenceopbygning vedrørende hvordan den norske model kan anvendes til at
skabe egen virksomhed i hjemlandet.
Figuren nedenfor demonstrerer hvordan vægten fordeles over de 5 måneder på
uddannelsen med entreprenøruddannelse (blå), norskundervisning (brun) og de indlagt
fire ugers perioder med praktisk arbejde (gul)

Målgruppe
Voksne flygtninge eller migranter med forretningsidé og manglende sproglige og / eller
iværksætterkompetencer.
Produkter / resultater
Der er tre hovedresultater fra denne træning, og antallet hidtil viser, at mere end 70%
opnår enten resultat 1 eller 2.

1. Succes med at etablere egen virksomhed. Selvstændig beskæftigelse.
2. Øvelsesarbejde der fører til beskæftigelse i virksomheden
3. Ikke vellykket i virksomhedsetablering og stadig arbejdsløs.
Overførbarhed
Dette koncept kan overføres til andre lignende målgrupper i alle europæiske lande.
Indholdet skal dog tilpasses juridisk, praktisk og lokalt til det andet land.
Kontaktoplysninger [email protected]

21

Træning i arbejdsintegration på Social Fashion Factory (SOFFA)

Land og gennemførelsesorganisation
Grækenland, Athen; Bæredygtig modefabrik.

Kort beskrivelse
SOFFA er oprettet for at give flygtninge (og andre minoriteter) arbejdsintegration ved at
træne dem i, hvordan man kan være en etisk og bæredygtig modeentreprenør,
samarbejdspartner og medskaber til den græske modeindustri. Moden skabes gennem
bruges af naturlige, menneskeskabte eller genanvendelige biologisk nedbrydelige
materialer og på giver på den måde også fordele for samfund og miljø.
Programmet sigter mod at blive modedesigner, kunstner, tekstilproducent, modeblogger
eller anden funktion beskæftiget i modeindustrien.
Læringsmetoden er baseret på tre forskellige akser: handling, refleksion og planlægning
for forandring. Den aktive projekttilgang giver deltagerne mulighed for at skabe et realistisk
projekt om social eller bæredygtig modeentreprenørskab. Håndbøger, e-moduler,
workshops og aktiv mentoring bidrager til indlæringen af specialiserede færdigheder og
kompetencer.

Integrationsprocessen er opdelt i 2 dele og forskellige faser:
Integration i beskæftigelsen:
1. Uddannelse i målrettede modetekniske færdigheder
2. Beskæftigelse i SOFFA produktionslinje
3. Fuldtidsbeskæftigelse

Integration i iværksætteri
1. Uddannelse gennem uddannelsesmæssige Action Learning-platform om, hvordan man

kan blive en bæredygtig og social modeentreprenør
2. Adgang til maskiner og bæredygtige materialer, så flygtningene kan producere deres

egen kollektion
3. Adgang til deres distributionskanaler for salg af deres produkter
4. Eventuelt arbejde som designer for SOFFA-kunder gennem licens til deres design

22

Målgruppe
Flygtninge og andre minoriteter

Produkter / resultater
Den sociale indflydelse effekt praktiseres gennem meget specifikke projekter. Blandt
andet:
Der arbejdes med at integrere 2 flygtninge som bæredygtige mode iværksættere og
yderligere som modedesigner
20 personer er blevet undervist i, hvordan man 'bliver sociale og bæredygtige
modeentreprenører' i Grækenland og yderligere 80 i London, Amsterdam, Barcelona og
Lodz, Polen.

Overførbarhed
Dette koncept kan overføres til andre lignende målgrupper i alle europæiske lande.
Indholdet skal dog tilpasses juridisk, praktisk og lokalt i det nye land

Kontaktoplysninger
http://soffa.gr og http://sofehub.eu

23

Start op for indvandrere - FASI Project

Land og gennemførelsesorganisation
Italien; Microcredit-agentur til indenrigsministeriet.
Kort beskrivelse
Tilstedeværelsen af indvandrere er stor i de fem sydlige provinser i Italien, og dette
koncept er udviklet til at give uddannelse i iværksætteri.
Målgruppe
Indvandrere og asylansøgere der har behov for international beskyttelse.
Produkter / resultater
Projektet foreslås af et specifikt fagmikrokreditagentur, der er yder mikrokreditter hvor
indsatsen understøttes af et stort netværk af foreninger og interessenter.
Resultaterne hidtil er:
- 10000 indvandrere, der profilerer
- 3000 indvandrere deltager i uddannelsen
- 2500 iværksætterpakker til indvandrer
- 50 forretningsmodeller
- 5 virksomheder er blevet oprettet

Uddannelsen handler om iværksætteri, samfundsøkonomi og økonomi med
konfrontationsundervisning, e-læring og værktøj rettet mod 3000 indvandrere i Syditalien.
Omkring 2500 indvandrere deltager i uddannelsen om at blive selvstændige iværksættere,
ved at skabe individuelle for opbygningen af modeller at give forretningsrelevant
brugerrettet support.
Projektet har en varighed på 39 måneder
Indvandrerne arbejder sig gennem en proces, der indeholder
1. Identifikation af indvandrere, der matcher uddannelsesforløbet

Første trin, kortlægning af samlede indvandrere i det sydlige Italien 423939; udvælgelse
af 10.000 indvandrere om personoplysninger uddannelse; professionelle erfaringer,
holdning til selvstændig virksomhed og risikovillighed.

24

2. Uddannelse i iværksætteri og medborgerskab
3. Tilvejebringelse af en iværksætterpakke med vejleder og mentorordninger Uddannelsen

handler om at skabe iværksætterkultur, samfundsøkonomi og økonomi med ordinær
uddannelse, e-læring og anvendelsen af forskellige værktøjer
4. Gennemførelse af en innovationsworkshop til skabelse af 5 virksomheder oprettet af
indvandrere

Overførbarhed
Dette program er et samarbejde mellem forskellige statslige og private organisationer der
arbejder forskellige europæiske lande.
Kontaktoplysninger
www.microcredito.gov.it

25

Selvstændig beskæftigelse for integration af migranter

Land og gennemførelsesorganisation

UATAE- Unión de Asociaciones de Trabajadores Autónomos y Emprendedores, Spanien.
(I regi af ministeriet for sundhed, forbrug og social velfærd).

Kort beskrivelse

Projektet består af en 30-timers træningsplan,
der forbereder dig til at opstarte din egen
virksomhed. Du får personlig og specialiseret
rådgivning og støtte fra flere eksperter, der vil
ledsage dig gennem hele processen, fra den
første idé, gennem forretningsplanen, til starten
af din egen aktivitet. De hjælper også med at
skaffe finansiering gennem sociale
mikrokreditter med udlånsvirksomheder, som vi
har samarbejdsaftaler med.

For at støtte arbejdet og den sociale integration
af i forhold til migrantens indkvartering i de
selvstændige regioner, der favoriserer
personlige, faglige og uddannelsesmæssige kapacitet gennem selvstændig virksomhed.
Derfor handler det om at forstå, træne, rådgive og ledsage migranterne for at finde et
livsalternativ gennem oprettelsen af deres egen beskæftigelse eller i det mindste give dem
socio-arbejdskraftkompetencer til fremtiden, for hvem ved, om de også i fremtid vil skabe
andres beskæftigelse.

Produkter / resultater

• Kursusindhold (30 timer)
Motivation til iværksætteri.

Iværksætterfærdigheder.

Idévalg: mulighed og vision.

Socialt iværksætteri.

Markeds- og kundeidentifikation.

Miljøets værdi, sociale og kollektive ansvar.

26

Definition af produkter og tjenester.

Menneskelige ressourcer, samarbejde og ansættelse.

Juridiske og skattemæssige forpligtelser.

Finansiel plan og gennemførlighedsindikatorer.

Forebyggelse af erhvervsmæssige farer og miljøet: grøn selvstændig virksomhed.

Kollektivt iværksætteri: vi forpligter os sammen.

Kooperativer og arbejdsforeninger.

Juridiske former og administrative procedurer.

• Individualiseret vejledning og rådgivning
Parallelt med kursusdeltagelsen vil hver studerende udarbejde deres egen
forretningsplan. Hver studerende vil ud over gruppeklasserne have mindst 3
individualiserede orienteringssessioner.

• Mentoring eller ledsagelse
De afsluttede projekter, som efter vejledningsfasen betragtes som levedygtige, vil
modtage et levedygtighedscertifikat, der gør det muligt at starte administrative
procedurer, så de selv kan ansøge om arbejdstilladelse. Derudover vil de migranter,
lykkes med at åbn eget firma, få en mentor, der passer til den type virksomhed, og
som vil føre tilsyn med og vejlede deltageren.

• Finansiering
Undersøgelse af kriminalitet, gældsætning, familiebyrder.

Behandling af ansøgningsindgivelse og interview med den finansielle institution,
iværksætteren og teknikeren til UATAE.

Medvirke til oprettelsen af en mikrokredit.

• Opfølgning
Evaluering af hele processen, herunder korrektion af afvigelser i den udviklede plan
og eventuel justeringer af strategien, når forretningsaktiviteten begynder.

Målgrupper

Migranter i de autonome regioner

Kontakt:

UATAE Murcia

[email protected]

27

VORES MIGRATIONS- OG
IVÆRKSÆTTERUDDANNELSESMODULER

Uddannelsesmodulerne er eksempler på konkrete testede lektioner / processer, der er
nyttige til forskellige slags programmer, forskellige slags iværksættere og forskellige
aldersgrupper. Hvis du arbejder med iværksætteruddannelse på en eller anden måde, er
du velkommen til at finde inspiration og justere metoderne til at opfylde dine behov.
Rækkefølgen af udseende er ikke væsentligt, da det mere afhænger af dit tidsbudget eller
dit udgangspunkt eller de mål, du gerne vil nå. En kombinationen af modulerne giver det
bedste udbytte.

Personlig analyse og karriereplanlægning

Hvad, hvorfor

At vælge en retning og en karrierevej er en lang og vigtig proces. I løbet af denne proces
skal enhver elev støttes af sin familie og lærere, men i sidste ende er det en personlig
beslutning. Dette kursus er udviklet til at eleverne kan opdage og lære så meget som muligt
om dem selv. Dette for at gøre dem i stand til at tage de bedste beslutninger vedrørende
deres arbejdsliv. Derfor foreslår vi, at dette kursus skal tages i begyndelsen af deres træning
og gentages fra tid til anden, når de udvikler sig i forhold til at foretage justeringer i deres
planer.

Gruppestørrelse

Vi starter med grupper på 20 studerende. Under processen falder dette antal, og der oprettes
mindre og mindre grupper. Vi ender med at arbejde med enkeltpersoner, der tilbydes
personlig træning.

Tid

Dette er en lang proces, da vi taler om at lære et fremmedsprog. Hver bog dækkes et
akademisk år. Hver sektion er bygget op omkring en hverdagsskole eller det virkelige liv.
Tiden for hvert afsnit, der skal dækkes, varierer fra to til flere sessioner.

Omfattende feedback gives gennem læringsprocessen.

Beskrivelse - trin for trin

Under et iværksætterkursus er denne analyse og planlægning dens indledende del. Bortset
fra at enkeltpersoner erhverver en solid selverkendelse, er det også en meget god mulighed
for at lave teambinding. Mellem hvert af de følgende trin diskuteres deres opdagelser, og
der gives tip til, at processen kan fortsættes korrekt.

En typisk opgave er opdelt i følgende aktiviteter:

28

• Fra en liste over udsagn der beskriver en karrierepersonlighed opdelt i forskellige
kategorier (realistisk, efterforskende, kunstnerisk, social, initiativrig, konventionel), skal
deltagerne vælge dem, der bedst beskriver dem.

• Herefter laves en test søger at identificere deltagerens mål. Deltagerne skal ærligt
besvare spørgsmål som: Er det meget vigtigt for dig at få succes?

• Et spørgsmål om RIASEC-interessemål besvares derefter. På den måde kan deltagerne
finde forskellige karrieremuligheder, der bedst matcher deres karriereinteresser.

• Efter at have nogle oplysninger om sig selv er de nødt til at designe deres næste trin. Til
dette mål udfyld et karriereplanlægningsark, hvor de skal undersøge og sammenligne
deres karriere af interesse.

• Planen afsluttes med en tjekliste til karrierebeslutning.
• Tid: 180 minutter

Forberedelser eller nødvendige materialer

Test, papir, kuglepenne og pc'er.

Links til læringsressourcer

Uddannelsesmodulet og læringsmateriale

29

Eventmaking

Hvad:
Metoden er en grundlæggende træningssession til at lave et arrangement.

Hvorfor:
I en skoleklasse med flygtninge og indvandrere i alderen 14 - 18 kan det være svært at
motivere de studerende til at arbejde på en langsigtet plan for at blive iværksætter.

At lave begivenheder med klart startpunkt og slutpunkt er let at organisere.

Mange af de kvaliteter du har brug for, hvis du skal starte som iværksætter, træner du ved
at lave events. Ved at lave events hvor de studerende kender emnet meget godt - giver det
deltagerne mere energi til at planlægge og gennemføre begivenheden (fx en
fodboldturnering)

Gruppestørrelse:
En klasse med 10 - 25 studerende

Gruppe eller individ
Grupper giver bedre resultater end individuelt arbejde, herunder sprogundervisning og
samarbejdsfærdigheder.

Tid
Fra to timer op til 2 eller 3 dage.

En meget kort session giver motivation - men kan undertiden ende med en proces, der bliver
for enkel.

Beskrivelse:

En kort introduktion af, hvad en begivenhed kan være - f.eks: en koncert, en
fodboldturnering, en flash mob, en fødselsdagsfest.

Der vil altid være et startpunkt og et slutpunkt i en begivenhed. Fra starten arbejder vi med
planlægning - alt fra beslutning om, hvilken type begivenhed gruppen foretager, til
rollefordeling i gruppen, tidsplanlægning osv.

Når tiden til planlægningen er forbi er næste trin er udførelse, som de forskellige grupper
skal afholde med resten af klassen som deltagere.

Derefter følger vi op med feedback fra studerende til studerende og fra lærer til elev.

Feedbacken skal være konstruktiv - hvis du kritiserer, skal du gøre det på en måde, så de
studerende kan bruge det til at gøre det bedre næste gang.

30

Forberedelse
En forudsætning for at få succes med denne metode er, at deltagerne på forhånd har gjort
sig erfaringer med at “samarbejde”. Hvis ikke man har en idé om, hvordan man sammen
med andre personer kan vælge en aktivitet, som man planlægger og udfører, så duer
metoden ikke.
Derfor er det vigtigt på forhånd at træne samarbejde - eksempelvis ved at stille simple
opgaver til grupper på fx 3 personer, hvor rollerne i gruppen er defineret, inden man
starter.
Person 1 læser opgaven op. Person 2 styrer samtalen og konkluderer, hvad gruppen
beslutter af svar eller løsning. Person 3 skriver beslutningen ned. Rollerne skifter ved ny
opgave.
Træningen kan være nødvendig for deltagere, som ikke har prøvet et samarbejde, hvor
man har et medansvar for en opgaves løsning. Men den kan naturligvis også være
overflødig, hvis deltagerne på forhånd er i stand til at indgå aktivt i et samarbejde.

Vi skal være sikre på, at der er plads og forskellige værktøjer er til stede til at lave de
planlagte events.
Vi skal være sikre på, hvordan holdene skal sammensættes med deltagere. Det kan både
være, at det er bedst at de har fælles interesser, mens det i andre tilfælde kan være en fordel
de har forskelligrettede interesser, da de dermed kan supplere hinanden.

31

Fra idé til handling

Hvad:
Når du starter op som iværksætter, er det vigtigt at være kreativ og have gode ideer. I
lektionerne med iværksætteri er det derfor nødvendigt at fokusere på den gode idé, og
hvordan du kan udvikle din idé i praksis.
Hvorfor:
Denne metode, der er beskrevet nedenfor, er blevet anvendt til flygtninge og
indvandrerstuderende i alderen 15-18 år. Metoden kan også bruges af voksne og andre
grupper, der ønsker at starte en virksomhed. Metoden er en social og aktiv metode, hvor alle
studerende skal deltage i både det talte og det skrevne sprog. Ved siden er metoden god til
erhvervstræning, og den er også god i sprogundervisning, fordi alle deltagerne skal være
aktive.
Gruppestørrelse:
Fra 8 studerende til 25 studerende, der arbejder i små grupper på to og to for at få
diskussioner og feedback.
Tid:
Aktiviteterne kan fortsætte i en dag eller kan også bruges over flere dage og i en lektion ad
gangen. Aktiviteterne kan let bruges mere end én gang og over en lang periode.
Beskrivelse trin for trin:
Den første lektion: Idé
De studerende skal skrive en brainstorm ned på 5 minutter.
Du giver de studerende følgende spørgsmål:
Hvad er dine ønsker og interesser?
Hvad er du optaget af?
Færdigheder - hvad kan du gøre?
Netværk - hvem kender du og hvem kan hjælpe dig?
Efter brainstormen taler eleverne to og to sammen på 10 minutter om deres ideer, og de
giver hinanden tid til at tale og lytte.
Den anden lektion: Feedback loop

32

Læreren eller mentoren deler klassen i grupper på to og to - det er vigtigt, at læreren opretter
gruppen, så de studerende kan fokusere på øvelserne.
Eleverne præsenterer et minuts elevatortale for den anden person om deres forretningsidé.
Derefter giver den anden studerende 2 minutters feedback. Feedbacken skal handle om:
Hvad kan du lide ved ideen?
Hvor kan du gøre en forskel?
Det er meget vigtigt, at de studerende giver mindst en positiv og en "negativ" tilbagemelding,
der kan hjælpe den studerende videre med forretningsidéen.
Den tredje lektion: Hvordan kan du teste din idé
Studerende har en 5 minutters stille brainstorm
Her skal de tænke over:
Hvordan vil du teste din idé - hvad, hvordan og hvorfor?
De studerende skal tænke over, hvordan de kan fortsætte med deres idé, og hvordan de
kan teste deres ideer i praksis. Eksempler på prototype og aktiviteter med ideen. Det kunne
være en video, event, flyer, Facebook-side osv.
Derefter kommer de studerende med ideer til prototype og eksempler på aktiviteter. En god
idé at skrive dem på tavlen.
Den fjerde lektion: Næste trin
De studerende skal nu skrive et brev eller et postkort til en meget god ven:
Læreren eller mentoren spørger eleverne:
Hvad vil du gøre i morgen, og hvordan vil du gøre det?
Eleverne skriver ned i 20 minutter, og derefter skal hver person læse brevet op for resten af
holdet. Når eleverne læser brevet op, er det vigtigt at give god feedback og klappe efter hver
oplæsning.
I sidste ende skal du som lærer eller mentor bede eleverne om at starte og arbejde videre
med ideen allerede i morgen.
Forberedelser eller nødvendige materialer:
Papir, pen, tavle eller smartboard.
Links til læringsressourcer:
Mere information her

33

Prioriterede uddannelsesområder (ΖΕΠ)

Hvad, hvorfor
ΖΕΠ er oprettet for at støtte integrationen af skoleelever fra sårbare sociale grupper. Dets
vigtigste mål er at lære dem det nye hjemlands sprog og støtte dem, mens de lærer andre
fag. På den måde letter det ikke kun deres integration til uddannelsessystemet, men sikrer
også deres fastholdelse i dette.

Gruppestørrelse
Vi arbejder i små grupper bestående af højst 10 elever.

Tid
Dette er en lang proces, da vi taler om at lære et fremmedsprog. Hver bog dækkes i et
akademisk år. Hver sektion er bygget op omkring en hverdagsskole eller det virkelige liv.
Tiden for hvert afsnit, der skal dækkes, varierer fra to til få sessioner.

Omfattende feedback gives gennem læringsprocessen.

Beskrivelse - trin for trin
Der indledes med en generel diskussion sted om emnet, der skal undervises i. Eleverne
skal gennemgå det materiale, der er præsenteret af deres lærere, og skal derefter arbejde
videre for at løse øvelser og opgaver for til sidst at deltage i gennemførelsen af opgaverne.

En typisk opgave er opdelt i:

• Læs en bestemt passage. Forstå dens betydning og diskuter det.
• Svar på nogle sand / falsk eller multiple-choice-spørgsmål.
• Læs mens du lytter aktivt. Eleven læser en tekst, mens de lytter til en indfødt, der læser

den op. De er nødt til at opdage og være opmærksom på forskellene mellem den skrevne
tekst og det, de hører. Find så det modsatte. En liste over hovedordene i teksten uddeles,
og de studerende skal komme med ord (eller sætninger) med den modsatte betydning.
• Endelig skal de nedskrive et lille essay om et relateret emne. Til inspiration kan der f.eks.
vises nogle billeder fra af bogen eller som læreren har fundet.
• Tid: 60-120 minutter

Forberedelser eller nødvendige materialer
Bøger, tavle, papir, kuglepenne. PC valgfri.

Links til læringsressourcer
http://repository.edulll.gr/edulll/simple-search?query=ΓΕΙΑ+ΣΑΣ

https://www.minedu.gov.gr/tothema-prosfigiko-m

Læs mere her

34

Design tænkning

Hvad, hvorfor
“Designtænkning er en menneskecentreret tilgang til innovation, der anvender designerens
metoder til at integrere menneskers behov med teknologiens muligheder og kravene til at
skabe en forretningssucces. ”- Tim Brown, administrerende direktør for IDEO

Design Thinking er en metode skabt til at forene mennesker fra forskellige discipliner i en
fælles kreativ proces og udvikle en løsning gennem teamwork. Design Thinking giver en
løsningsbaseret tilgang til problemer. Det er en måde at tænke og arbejde på såvel som en
samling af praktiske metoder. Design Thinking involverer også løbende eksperimentering,
skitsering, prototyping, test og afprøvning af koncepter og ideer.

Gruppestørrelse

Op til 15

Tid

Brugen af tid afhænger af kompleksiteten i din idé. Det kan gøres på 4 timer eller udvides til
en lang proces på dage eller uger.

Beskrivelse - trin for trin

Design Thinking Method inkluderer forskellige trin, som teamet skal gennemgå. Den
nødvendige tid til hvert trin afhænger af den samlede tid, du har, og af hvilket trin du gerne
vil fokusere på.

I begyndelsen skal træneren give en introduktion til metoden. Der er mange mulige måder
at udføre de forskellige trin på.

Indram et spørgsmål / udfordring. Identificer et spørgsmål, der inspirerer andre til at søge
efter kreative løsninger.

Forstå: Holdet diskuterer en fælles forståelse af udfordringen, identificerer forskellige
færdigheder i teamet og undersøger relevant ekstern information

Opdag: Dette trin handler om kunden. Holdet beslutter sig for en målgruppe. Derefter
beslutter teamet sig for relevante interviewspørgsmål og laver interview af en eller flere
personer i målgruppen.

Definer: Resultaterne af interviewene evalueres og sammenholdes af holdet. De kan også
udgøre personaer.

35

Idé: Holdet brainstormer ideer til løsninger, grupperer dem (ved hjælp af post-its; en idé pr.
poster) og tager en beslutning for hvilken idé de vil arbejde videre med.
Prototype: Holdet bygger prototyper af de tilgængelige materialer. Eller prototyping kan også
laves ved at tegne et storyboard eller producere et lille videoklip.
Test for at lære: holdet fortæller historien (historiefortælling) af deres prototype til de andre
og samler feedback og nye ideer.

Design Thinking Process (kilde: Design Thinking 101, Nielson Norman Group)
Forberedelser eller nødvendige materialer
Papir, kuglepenne. PC valgfri. Mange små ting at opbygge en prototype som Lego eller Play-
Doh
Links til læringsressourcer
http://www.designkit.org/methods
https://www.ideou.com/blogs/inspiration/what-is-design-thinking
https://www.interaction-design.org/literature/article/5-stages-in-the-design-thinking-process

36

Value proposition Canvas

Hvad, hvorfor
Value Proposition Canvas er et værktøj, der kan hjælpe med at sikre, at et produkt eller en
tjeneste rammer det, kunden værdsætter og har brug for. Dette er en enkel måde at forstå
dine kunders behov og designe de produkter og tjenester, kunderne ønsker. Det fungerer
sammen med Business Model Canvas og andre strategiske styrings- og udviklingsværktøjer
og -processer.
Value Proposition Canvas kan bruges, når der er behov for at forfine et eksisterende
produkt- eller servicetilbud, eller hvor et nyt tilbud udvikles fra bunden.
Efter at have arbejdet med dette værktøj vil du have antagelser om både kunder og
produkter, som du senere kan teste overfor målgruppen.
Figuren nedenfor skitserer forslag til værdier (value propositions) overfor mulige
kundeprofiler (Customer Profile). På baggrund af disse vurderes det hvilket udbytte
produktet eller servicetilbuddet giver overfor kunden. Det kan være positivt (GAIN) eller
negativt (Pain).
På denne baggrund vurderes produktets eller servicetilbuddet i forhold om, der vil skabe
en bæredygtig beskæftigelsesmulighed for entreprenøren.

Gruppestørrelse
10-15 personer. Arbejd i små grupper (2-3 personer) for at få diskussioner og hjælpe
hinanden.

37

Tid
Dette er en slags aktivitet, du kan udføre mange gange. Brug af tid afhænger af
kompleksiteten af deres ideer, motivation og kompetence blandt deltagerne. Hvis alle
deltagere har deres egen idé, skal processen gennemføres for alle ideer.
Beskrivelse - trin for trin
Først nogle indledende teorier for at forklare modellen, de vilkår og trin, der skal tages. Det
er meget vigtigt, at alle forstår, hvorfor vi gør dette.
Opdel derefter i grupper på 2-3 personer. Gør det klart, at alle grupper skal have en konkret
idé, som de kan bruge i denne øvelse. Det kan være rigtige sager, eller ideer vil foreslå at
arbejde med.
Giv opgaven:
Start med at beskrive kundernes ønsker. Brug Post-It-lapper eller skriv på modellen
Derefter samme øvelse med mangler og gevinster.
Som vejleder / instruktør, coach gruppen og still reflekterende spørgsmål vedrørende deres
arbejde. Overvej ethvert aspekt af ideer og kunder.
Beskriv herefter kundernes positive udbytte og eller manglende udbytte.
Hver gruppe præsenterer deres model i plenum og deres refleksioner omkring mulige
løsninger.
Til sidst skal de foreslåede produkter eller de tjenester evalueres og de produkter eller
tjenester, der giver bedst mening for den samlede gruppe udvælges.
Tid: 40-60 minutter hver idé
Under præsentationen prøver du at finde øjeblikke, du kan fremhæve fra gruppearbejdet, for
at skabe læring.

Forberedelser eller nødvendige materialer
Papir, blyant model af lærred (A4 / A3 - en hver gruppe). PC valgfri.

Links til læringsressourcer
Vores webside → Online platform

38

MVP-test: forhåndstest et produkt

Hvad, hvorfor

Når du har foretaget en analyse af dine kunder og deres behov, kan du skabe et produkt til
at opfylde dette. Dette produkt er grundlaget i din forretningsidé. Men er din analyse, dine
antagelser og teorier korrekte? En prototype er en kladdeversion af et produkt, der giver dig
mulighed for at udforske dine ideer og vise hensigten bag en funktion eller det overordnede
designkoncept til brugerne, inden du investerer yderligere tid og penge i udvikling.

Det er meget billigere at ændre et produkt tidligt i udviklingsprocessen end at foretage
ændringer, efter at du har udviklet webstedet / tjenesten / produktet.

Derfor bør du overveje at opbygge prototyper tidligt i processen.

Prototyping giver dig mulighed for at samle feedback fra brugerne, mens du stadig
planlægger og designer din forretningsmodel.

Gruppestørrelse

10-15 personer. Arbejd i små grupper for at få diskussioner og for at kunne hjælpe hinanden.

Tid

Dette er en aktivitet, du kan udføre mange gange. Brugen af tid afhænger af kompleksiteten
i din idé, men for at lave en plan kan 1-2 timer være nok. For at opbygge eller oprette og
gennemføre testningen har du måske brug for mange dage.

Hver gang du får feedback, skal du overveje om du skal gentage denne proces for at
kontrollere dine nye teorier.

Beskrivelse - trin for trin

Lav først nogle indledende teorier for at forklare rammen. Denne træning finder sted, så alle
forstår, hvorfor I gør dette.

Del derefter i grupper på 3-5 personer. Gør det klart, at alle grupper skal have en konkret
idé, som de kan bruge i denne session. Det kan være en idé fra én i gruppen eller en ide, du
som træner har fremsat på forhånd.

Giv opgaven:

Beskriv, hvordan du bedst kan lave en MVP af din idé, så du kan teste en prototype.

Lav en plan for testen. Hvorfor - hvad skal man måle - hvordan – hvornår.

Præsenter for alle, hvordan du gennemfører din test.

39

Tid: 40-60 minutter
Under præsentationen prøver du at finde øjeblikke, du kan fremhæve fra gruppearbejdet, for
at skabe læring.
Forberedelser eller nødvendige materialer
Papir, kuglepenne. PC valgfri.
Links til læringsressourcer
Vores webside → Online platform

40

Webmarkedsføringsværktøjer til din forretningsidé

Hvad, hvorfor

Webmarketing er arbejdet med at bruge internettet til at markedsføre din virksomhed. Det
inkluderer brugen af sociale medier, søgemaskiner, blogging, videoer og e-mail.

At markedsføre en virksomhed kræver en stor indsats. Der er forskellige måder at gøre det
på. Traditionelle reklamer i aviser, i radio og tv, direct mail m.v.. Webmarketing bringer din
besked ud på Internettet. Med mange mennesker, der bruger internettet hver dag, er der
enorme muligheder for at få dit produkt eller din tjeneste ud til mennesker, der har brug for
eller ønsker det.

Går man dybere i det, viser det sig at webmarkering har mange former. Bannerannoncer, e-
mail-kampagner og sociale medier er tre af dem, du sandsynligvis har hørt om.

Hvad er de forskellige typer webmarkedsføring? Brug af internettet til at oprette forbindelse
til og engagere købere er et smart træk. Men hvor begynder du? Mulighederne er
overvældende, og få virksomheder hopper ind i dem alle på én gang. Her er en kort oversigt
over dine muligheder.

E-mail-markedsføring. Oprettelse af e-mails om dit produkt eller din tjeneste og derefter
afsendelse af dem til en base af potentielle kunder er en af de mest anvendte former for
internetmarkedsføring. Dette skal dog ske i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.
hvilket betyder, at kunderne på forhånd skal have godkendt, at de vil modtage mails fra dig..
E-mail-marketing er billig og kan målrettes meget.

Marketing på sociale medier. At skabe en virksomhedsprofil og engagere sig på sociale
medier har udviklet mange små virksomheder til blomstrende kraftcentre. Som med e-mail-
marketing er denne form for webmarketing billig, og det er enkelt at komme ind på det. Men
der skal være en plan for markedsføringen. At udsende indlæg af og til uden en egentlig plan
eller marketingsføringsstrategi, vil næppe føre til en stor succes.

Gruppestørrelse:

Op til 12 personer

Tid:

1,5 time

Beskrivelse - trin for trin

Præsentationsstrukturen var denne:

- 1 time til at forklare nogle værktøjer til en internetmarkedsføringsstrategi

41

- 30 minutter til en praktisk øvelse om e-mailmarkedsføring (opdelt i grupper på 2-4
deltagere).

Forberedelser eller nødvendige materialer
Papir, pc valgfri.

Links til læringsressourcer
https://marketingplatform.google.com/intl/it/about/analytics/
https://www.udemy.com/course/learn-digital-marketing-course/

42

Værktøj til videofremstilling af din forretningsidé

Hvad, hvorfor
Hvis du har en god idé til en virksomhed, kan et godt første skridt være at præsentere din
idé med en video på en god måde for dit publikum. Hvad du skal forberede er:
En tydelig beskrivelse af din forretningsidé og dit storyboard
Tænk over hvilke følelser, du vil fremkalde hos dit publikum.
En af de bedste måder at få dit publikums opmærksomhed er at fortælle en historie.
Det er vigtigt, at din video er i topklasse. Gerne med tydelig grafik i høj kvalitet og en god
produktionsværdi, da dit budskab ellers kan gå tabt. Videoen skal ikke vare mere end 1
minut.
Gruppestørrelse
4-5 personer. Hver gruppe skal arbejde med markedsføringen som omdrejningspunkt.
1) storyboard og besked
2) instruktion
Tid
Brug af tid afhænger af kompleksiteten i din idé, men 1 time til dit storyboard og 1 time til
din videoproduktion og redigering.
Beskrivelse - trin for trin
Del deltagerne op i grupper på 4-5 personer. Gør det klart, at alle grupper skal have en
konkret idé, som de kan arbejde med i denne aktivitet.
Giv deltagerne forskellige roller: videoregissør, story board manager, redaktør osv.
Realiser storyboardet på maksimum en time:

- Identificer emnet
- Vælg musik og tekst
- Optag videoen
- Redigering og titler
- Præsentation

Forberedelser eller nødvendige materialer
Kamera, papir, kuglepenne. PC, redigeringsprogrammer og wifi
Link til læringsressourcer: https://biteable.com/blog/tips/video-presentation-ideas/

43

CERTIFICERING OG EVALUERING

Evalueringen kan starte med vurderingen af den eksisterende viden (uformel, ikke-formel),
efterfulgt af vurderingen af uddannelsesforløbet. Evalueringen af uddannelsesforløbet kan
være et vigtigt redskab i forbindelse med livslang læring, fordi det letter deltagelsen i formel
uddannelse.

Ved akkreditering menes retten hos den part, der anmoder om det, til at få retten til at
udstede et deltagelsesbevis til de deltagere, der har deltage i uddannelsesforløbet. I henhold
til de nuværende officielle retningslinjer i projektlandene skal fem principper overholdes for
at opnå akkreditering:

Den anmodende part skal:
A. Have tilstrækkelige strukturelle og logistiske ressourcer
B. være økonomisk og finansiel pålidelig
C. have ledelseskompetencer og egne faglige ressourcer
D. kunne demonstrere effektivitet
E. have en relation til det geografiske område, hvor uddannelsesforløbet skal
gennemføres.

Hvordan man anmoder om akkreditering.

Den interesserede part skal
1. skrive en formel anmodning med alle data og oplysninger om den anmodende part om

akkreditering til den organisation der har retten til at udarbejde akkrediteringen.
2. vedlægge (med den formelle anmodning) oversigten over uddannelsesforløbet, som

organisationen beder om akkreditering til, med angivelse af kriterier og hjælpemidler eller
midler (også økonomiske), som de agter at bruge til at organisere selve
uddannelsesforløbet. Navnene og kvalifikationerne på den ansvarlige og på lærere og /
eller eksperter skal naturligvis være til stede. (Kort sagt: hvem organiserer hvad; hvem til;
hvordan; hvornår og hvor).
3. hvis anmodningen godkendes eventuelt efter en drøftelse af justeringer, skal der
udfærdiges en formel aftale (et brev underskrevet af begge parter, den anmodende og
den, der giver akkreditering, hvor de aftalte kriterier er beskrevet samt navnene på de
personer, der er involveret i gennemførelsen af uddannelsesforløbene.

44

KONKLUSIONER

Forfatternes rapport

Afslutningsvist er det vigtigt for forfatterne at understrege, at denne håndbog om bedste
praksis i uddannelse af migranter om iværksætterfærdigheder ikke er slutpunktet for vores
arbejde.

Faktisk er arbejdet med at udvikle uddannelsen af migranter om iværksætterfærdigheder en
proces der altid vil forsætte. De i rapporten præsenterede ressourcer, instruktioner, teknikker
og metoder til træning som vi har brugt, har gennem erfaring og forskning vist sig at være
effektive for den målgruppe af migranter og flygtninge, vi har haft. Men inden for den
definerede målgruppe i dette projekt er der en konstant forandring og udvikling afhængigt af
de ideer, situationer og mennesker vi arbejder med ved hver træning, så en konstant
videreudvikling er nødvendig.

Men på dette tidspunkt har vi præsenteret ovenstående eksempler på den nuværende
bedste praksis, vi har brugt hidtil.

ME-projektet har siden starten haft til formål at vise en række træningsmuligheder, der er
nyttige til at nå forskellige målgrupper af migrant iværksættere.

I henhold til dette er denne håndbog beregnet til at påpege de bedste fremgangsmåder for,
hvordan man strukturerer og implementerer uddannelsesforløb for migranter og flygtninge
iværksættere, så det fungerer som en ramme for planlægning af måluddannelse.

August 2020