Danske uniformer 1914-18 (Chakoten 2014)

Chakoten

Dansk Militærhistorisk Selskab

Danmark under
1. Verdenskrig
1914 – 1918

September 2014

På kanten af krig
- 1. Verdenskrig 1914
og Danmark

Baggrunden og vilkårene for
indkaldelse af Sikringsstyrken i 1914

Af Claus Mogensen

Formålet med udgivelsen af den- på at åbne en nordlig front ved at bruge ældet. Forsyningerne var for små, og der
ne særudgave af Chakoten er at Danmark, såvel til lands som til vands, blev afdækket alvorlige mangler på en
markere 100-året for indkaldelsen som springbræt for et angreb på Tysk- række tekniske og udrustningsmæssige
af Sikringsstyrken. Men hensigten er land. områder. De overbelagte og dårlige ind-
også at visualisere, formidle og udvide kvarteringsforhold i lejrene, den trivielle
kendskabet til baggrunden for Danmarks Forsvaret af neutraliteten førte til poli- vagttjeneste, det sløvende befæstnings-
situation i 1914 og trække linjerne tilba- tiske beslutninger om udbygning af især arbejde og den megen fritid med familie-
ge til nederlaget i 1864, den smertelige Københavns befæstning i perioderne mæssige afsavn førte til vagtforseelser,
afståelse af landet syd for Kongeåen, og 1886-1894 samt 1910-1918 med søfor- absentering og dårlig disciplin med
overvejelserne i tiden derefter om mulig- ter, kystforter, kystbatterier, landforter, mange straffe til følge. Talrige klager
hederne for at generhverve det tabte. landbatterier og Vestvolden omkring blev fremført i pressen, og gradvist blev
København med tilhørende oversvøm- forholdet mellem minister og overkom-
Gradvist nåede man til erkendelse melsesområder. mando anstrengt, og det hele endte med,
af, at der ikke var noget realistisk håb at man i 1918 stod med en træt hær, en
om udenlandsk bistand efter Frankrigs Efter skuddene i Sarajevo den 28. juni træt generalstab og en træt forsvarsmini-
nederlag i den fransk-tyske krig i 1870. 1914 og de efterfølgende udvekslinger ster. Tilbage var oprydningen.
Det førte gennem 1890’erne til, at Dan- af krigserklæringer i juli og august blev
mark bestræbte sig på som småstat at Sikringstyrken indkaldt, og den 7. august Vidtrækkende betydning
demonstrere vilje til selvstændighed og kunne man samlet mønstre 57.700 mand,
opnå accept af sin neutralitet over for sin hvortil kom 8.600 rekrutter. Alle forven- Udover indkaldelsen af Sikringsstyrken
sydlige nabos stadig voksende militære tede en kort krig af 6-8 ugers varighed. havde især to forhold omkring 1. Ver-
magt. Den tyske militære opbygning Sikringsstyrkens formål var en udvidelse denskrig betydning for Danmark. Ved
medførte, at Tyskland og Storbritanni- af fredsberedskabet, som i givet fald udbruddet af krigen blev de militærplig-
en begyndte at betragte hinanden som skulle sikre en eventuel mobilisering af tige dansksindede sønderjyder tvunget
mulige fjender. den samlede hærstyrke. til at kæmpe i den tyske hær. I løbet af
de fire år blev der indkaldt ca. 30.000
Dansk neutralitet Sikringsstyrken sønderjyder af en befolkning på godt
160.000. Mere end 5.000 faldt i krigen,
Tyskland bekræftede accept af dansk Indkaldelsen af Sikringsstyrken var præ- og mange kom tilbage som invalide.
neutralitet betinget af, at Danmark selv get af en vis duft af nationalromantik, og
ville forsvare neutraliteten. Tyskland var befolkningens patriotisme var meget høj. De allierede sejrherrer fastlagde freds-
især fokuseret på aktiv dansk imødegå- I takt med at faren syntes at drive over, betingelserne på fredskonferencen i Paris
else af mulige engelske planer om forsøg faldt stemningsbølgen hurtigt. i 1919-1920. Her blev det bl.a. besluttet,

2▐ Chakoten Materiellet var utilstrækkeligt og for-

Neutralitetsvagt Chakoten
ved Skovshoved INDHOLD
1914. Hans Chr. Wolter:
Foto: Holger 4 Selskabet genskaber
Damsgaard.
1914-1918
Henrik Denman:
6 Dansk soldat på

Vestfronten
12 Warmi Hansen:

Kongens Livjægerkorps
ved krigsudbruddet i

augustdagene i 1914
18 Christian Paulin:

Tysk militær planlægning
mod Danmark under

1. verdenskrig
26 Bert Hansen:

De danske uniformer

i 1914
34 Michael H. Clemmesen:

Den danske flåde 1914
Hans-Christian Eisen:
42 Tunestillingen i udenrigs

og forsvarspolitisk

sammenhæng
Søren Østergaard:
52 Sikringsstilling Nord

i Sønderjylland
58 Henrik Denman:

Zeppelinbasen ved

Tønder

at befolkningen i Slesvig skulle afgøre 2) Dansk soldat på Vestfronten. Da Udgivet af Chakoten
sit nationale tilhørsforhold gennem en – Dansk Militærhistorisk Selskab
folkeafstemning. Efter i 56 år at have Thomas Dinesen kæmpede sig til Victo- September 2014. 69. årgang nr. 3
været en del af Tyskland, tilkendegav
75 % af stemmerne i den nordslesvigske ria-korset i 1918 af Henrik Denman Ansvarshavende redaktør:
afstemningszone den 10. februar 1920, Henrik Denman
at man ønskede et dansk tilhørsforhold. 3) Kongens Livjægerkorps ved krigsud- Billedredaktør: Claus Mogensen
Uden det tyske nederlag i 1. Verdenskrig Layout: Finn Hillmose.
havde de dansksindede sønderjyder i bruddet i augustdagene i 1914 af Warmi
Nordslesvig aldrig fået mulighed for atter Tryk: PE Offset & Reklame.
at blive en del af Danmark. Hansen 6800 Varde

Antologien 4) Tysk militær planlægning mod Dan-

Indholdet i antologien består af 9 artik- mark under 1. Verdenskrig af Christian CHAKOTEN 2014 ISSN 0901-4799
ler, der på meget forskellig vis beskriver
de væsentligste politiske og praktiske Paulin
forhold. Samlet set giver de et solidt
overblik over de betydelige problemstil- 5) De danske uniformer i 1914 af Bert
linger, som samfundets beslutningstagere
skulle forholde sig til. Artiklerne er Hansen
skrevet af medlemmer af Dansk Militær-
historisk Selskab og erfarne fagfolk. 6) Den Danske Flåde 1914 af Michael

Illustrationerne udgøres for en stor dels Clemmesen
vedkommende af primære kilder i form
af originale fotografier af persongalleri- 7) Tunestillingen i udenrigs- og
erne, de deltagende tropper, kortskitser
og infrastrukturen primært i form af forsvarspolitisk sammenhæng af
befæstningsanlæg og flådefartøjer.
Hans-Christian Eisen
1) Historieformidling af perioden 1914
til 1918 af Hans Chr. Wolter 8) Sikringsstilling Nord i Sønderjyl-

land. Rester fra Den Store Krig 1914-18

af Søren Østergaard

9) Zeppelinbasen ved Tønder anlagt i

1915 af Henrik Denman n Forsiden
Forsidebilledet forestiller danske artillerister
Fondsstøtte til bakse en kaliber 12 cm jernkanon M/1887
udgivelsen i voldlavet på plads på en betonbrisk på
Vestvolden i 1914.
Denne udgivelse har kun kunnet rea- Figurerne er modellerede af Christian
liseres, fordi Helen og Ejnar Bjørnows Raun, bemalede af John Winther Hansen
Fond har tildelt Selskabet en bevilling, og støbt i fælleskab. Kanonen er udført af
der dækker fremstillingen af publika- Niels Eriksen. Motivet er fotograferet af Finn
tionen. For dette bringer Selskabet sin Hillmose og udgør et udsnit af et diorama i
varme tak til Fondens bestyrelse. Artillerimagasinet ved Vestvolden i Rødovre.

ChCahkaoktoetne▐n▐33

Radiooperatør fra Selskabet
ingeniørkorpset med genskaber
felttelefon M1909. 1914-1918
Radiooperatøren er
medlem af Chakoten. Selskabets 1914-grupper vil
Fotos: Finn Hillmose. visualisere perioden for at
give et livagtigt billede af
Sikringsstyrkens indsættelse
ved Københavns Befæstning.
Af Hans Chr. Wolter

Gennem nogle år har Dansk Mi- Frokost på Vestvolden. Overhornblæser, janitshar og stabstambur fra
litærhistorisk Selskab opbygget 8. Regiments musikkorps underholder sig med medlemmer af Chakoten
viden og kapacitet til at kunne i form af infanterister og sanitetspersonale foran Artillerimagasinet.
vise, hvordan danske styrker under
1. Verdenskrig var sammensat, fun-
gerede, blev uniformeret og udstyret.
Kompetente foredragsholdere har under
Selskabets medlemsmøder bidraget med
indsigt, ligesom forfattere i Selskabets
tidsskrift Chakoten har leveret artikler
om især Københavns nyere befæstning.

I 2013 har medlemmer af Selskabet
ydet konsulentbistand samt praktisk
hjælp til Museet for Danmark under
1. Verdenskrig ved Mosede Fort og
Tunestillingen under Greve Museum.

På grundlag af effekter, udfasede
uniformer m.v. stillet til rådighed af
Den Kongelige Livgarde, stor hjælp fra
Forsvarets Materieltjeneste og Telegraf-
regimentets Historiske Samling - samt
bevillinger fra fonde - og baseret på et
endog meget omfattende arbejde blandt
medlemmer med tilpasning af uniformer
og indsamling af relevante effekter, er
det blevet muligt at uniformere interes-
serede medlemmer i munderinger, som

4▐ Chakoten

primære aktiviteter har fundet sted, og
fra begge kommuner har der været ydet
økonomisk støtte til gruppernes aktivite-
ter og drift i forbindelse med Befæstnin-
gens Dag.

Viden og forståelse

I sommeren 2013 støttede to af

1914-gruppens medlemmer iført de

gamle uniformer op om Forsvarets tra-

ditionspleje som fanevagt for den gamle

bataljonsfane, der tjente som Regiments-

fane for 5. Regiment, til en parade for

H.M. Dronning Margrethe i forbindelse

med Vordingborg Kasernes 100 års

jubilæum.

Selskabet håber og forventer, at vores

udfarende visualisering under aktivi-

teterne i 2014 vil medvirke til at ska-

be mere viden og forståelse for, hvor

Cykelordonnans af fodfolket rapporterer til kornet i felthovedkvarteret. gennemgribende det var, at Københavns
Begge er medlemmer af Chakoten.
befæstning var blevet opført, og at der

Stor aktivitet den 1. og 5. august 1914 blev indkaldt

blev båret af fodfolket, fæstningsartille- Som optakt til markering af 100 året 57.700 mand (i alt 8 årgange, hvor de
riet og ingeniørtropperne. for Sikringsstyrkens indkaldelse i 1914
har Selskabets 1914-grupper i flere ældste indkaldte var 43-45 år) til en
Formålet med Selskabets 1914-grupper år deltaget i en række arrangementer,
er gennem arrangementer og offentlig herunder især den årlige og meget vel- sikringsstyrke, som måtte forvente, at
medvirken at visualisere perioden 1914- besøgte Befæstningens Dag på Vest-
1918 for derigennem at give et livagtigt voldens Rødovreafsnit og senest også på de skulle i åben krig.
billede af Sikringsstyrkens indsættelse Gladsaxefortet. Begge steder bliver der
ved Københavns Befæstning – ved etableret mandskabstelte med kogeplads, Der blev ikke mobiliseret, da man
forterne på Nordfronten og på Vestvol- sanitetstelt, og datidens kommunikati-
den. Grupperne består af to selvstændige onsmidler bliver demonstreret i form af ville undgå at provokere Tyskland
dele: 1914-gruppen Nordfronten/Glad- horn-, flag- og lyssignaler, ordonnans-
saxefortet og 1914-gruppen Vestvolden. tjeneste, felttelefoner og opsendelse af – derfor Sikringsstyrken. n
brevduer. Der afskydes endog salut fra
en kopi af en gammel fæstningskanon 1914-gruppen Vestvoldens koge-
opstillet på Rødovreafsnittet. Grupper- plads på Befæstningens dag på
ne har desuden bidraget til andre begi- Vestvoldens Rødovreafsnit.
venheder i tilknytning til Københavns
nyere befæstning, bl.a. genindvielsen af
Ejbybroen og Artilleritogsremisen på
Vestvoldens Rødovreafsnit.

Selskabets 1914-grupper er blevet end-
da meget vel modtaget af kulturforvalt-
ningerne og borgmestrene i Rødovre og
Gladsaxe kommuner, hvor gruppernes

Foto: Inger Rasmussen. Soldater fra
1914-gruppen
I sommeren 2013 var to medlemmer Nordfronten/
fra 1914-gruppen Nordfronten/ Gladsaxefortet
Gladsaxefortet med som deltagere i demonstrerer
forsvarets traditionspleje ved paraden anvendelsen af
for H.M. Dronningen ved Vordingborg hærens signalmidler
Kasernes 100-års jubilæum. Her blev anno 1914-1918 på
den gamle 11. Bataljons fane, der i Befæstningens Dag
mange år tjente som regimentsfane for på Gladsaxefortet.
5. Regiment (Falsterske Fodregiment),
atter båret frem. Chakoten▐ 5

Dansk soldat på Vestfronten

Da Thomas Dinesen
kæmpede sig til
Victoriakorset i1918

Af Henrik Denman

”Now, boys, come along ...
De klatrede op, hver eneste mand
- de faldt overalt på marken,
mejet ned af den forbandede
maskingeværild”.

Ombord på damperen S/S ”Kristia- krigstjeneste har været 1.000-1.500 og medlem af Folketinget for Grenaa
niafjord” befandt sig i april 1917 mand. fra 1892. Han deltog i den 2. slesvigske
en ung dansker på vej over Atlan- krig i 1864, og det er ham, der er emnet
ten til New York. Hans mål var at melde Thomas Dinesen var én af de frivilli- for forfatteren Tom Buk-Swientys nye
sig som frivillig i den amerikanske hær, ge, der deltog i krigshandlingerne i den omfattende biografi, som allerede nu har
men fik nej. Til gengæld blev han rekrut canadiske hær. Han har skrevet om sin fået strålende anmeldelser.
i den canadiske hær. deltagelse i Første Verdenskrig i erin-
dringsbogen No Man’s Land: En Dan- Faderen var kriger og litterat, der
Godt et år senere befandt han sig på sker med Canadierne ved Vestfronten . levede et både hektisk og dramatisk liv –
verdenskrigens kampplads i Frankrig. Også i dag er dele af bogen læseværdig, og de spor kan føres videre hos hans tre
Han deltog i det store fremstød i august ikke på grundlag af dens refleksion over børn, Thomas Dinesen og hans to mindre
1918, og modtog i december samme år krigen eller indsigt i de større linjer i søskende, den verdensberømte forfatter
den britiske hærs fornemste udmær- krigens gang, men den har sin styrke Karen Blixen og Anders Dinesen.
kelse, Victoriakorset, for sin tapperhed ved de reportagelignende beskrivelser af
i skyttegravskrigen ved Parvillers i specielt kampene ved fronten. Efter studentereksamen påbegyndte
Frankrig. Thomas Dinesen studiet ved Polyteknisk
Bogen er skrevet på grundlag de Læreanstalt, hvorfra han tog kandida-
Hans navn er Thomas Dinesen, og han notater og dagbøger, som han flit- teksamen i 1916. Samme år blev han
er én ud af fire danskere, der har modta- tigt skrev gennem hele perioden besidder af Det Wentzel Dinesenske
get Victoriakorset, med Anders Lassen som soldat i den canadiske hær, så bogen fideokommis og arvede slægtens hoved-
som den mest berømte. Denne artikel vil her blive inddraget som en dansk gård Katholm ved Grenå, som han dog
skal handler om Thomas Dinesen, om øjenvidenberetning fra kampene ved frasagde sig.
hans liv og karriere med hovedvægt på fronten.
hans deltagelse i Første Verdenskrig og Da krigen brød ud i 1914, meldte han
ikke mindst hans indsats i august 1918, Forunderligt nok er der kun skrevet sig ind i Akademisk Skyttekorps, hvor
som han blev så højt dekoreret for. ganske lidt om Thomas Dinesen, men han efter eget udsagn fik tiden til at gå
her vil han stå som et eksempel på én med at sætte pigtråd ved Roskildevej,
Omkring 26.000 sønderjyder eller af de danskere, der frivilligt meldte sig lave øvelser med bajonetangreb ved
rettere dansksindede nordslesvigere var i som soldat i allieret tjeneste i Den første Mølleåen og skyde til måls på skydeba-
tysk krigstjeneste under Første Verdens- Verdenskrig. nerne på Amager.
krig, men andre, dog væsentligt færre,
meldte sig som frivillige primært i den Af kendt familie Det var alt sammen udmærket, men
canadiske, amerikanske, britiske og kunne så langt fra tilfredsstille hans
franske hær. Historikeren Claus Bund- Thomas Dinesen blev født i 1892 på ønske om at blive aktiv soldat. ”Men lige
gård Christensen skønner forsigtigt, at Rungstedlund. Hans far hed William fra Krigens Aar havde jeg vidst, at jeg
antallet af danske statsborgere i allieret Dinesen (1845-95), kaptajn, forfatter maatte med for Alvor,” skriver han i sine
erindringer.
6▐ Chakoten

Illustrationer til denne
artikel er Googled.

Thomas Dinesen
modtog som en ud
af tre danskere
Victoriakorset for sin
enestående tapperhed
under Første Verdens-
krig i Frankrig, hvor
han deltog som frivillig
i den canadiske hærs
skyttegravskrig på
Vestfronten

Victoriakorset, The Victoria bekæmpe Tysklands truende fremmarch York havde han endelig heldet med sig
Cross, Storbritanniens højeste i Europa. og blev den 12. juni 1917 indskrevet som
dekoration, indstiftet af dronning rekrut i den canadiske hær – i The 42nd
Victoria til belønning af navnlig I erindringerne skriver han om to moti- Battalion Royal Highlanders of Canada,
militært personel, der under særlig ver til at melde sig som frivillig i krigen. også kaldet Canadian Black Watch. Han
farlige omstændigheder har udvist Det ene motiv var at kæmpe mod det, var nu blevet soldat i en enhed, der bar
åbenbar heroisk adfærd eller han kaldte ”prøjsertyranniet” og for no- kilt.
opofrelse for fædrelandet. Det er et get, han med store ord beskrev som kul-
malteserkors, fremstillet af bronze turens beståen, menneskehedens fremtid Canada indtog ved krigens start en
fra erobrede kanoner i Krimkrigen; og verdens frelse, og en sådan fremtid særstatus, idet alle canadiske soldater
det bærer kongehusets hjelmtegn (en var betinget af Tysklands nederlag. var frivillige, og det bød derfor ikke på
kongekrone med en kronet løve) og store vanskeligheder for udlændinge
indskriften For Valour 'for tapperhed'. Men der var et andet motiv – lysten til at indtræde i canadisk krigstjeneste.
oplevelser, eventyr og drama. Efterhån- Mange af de frivillige var amerikanere,
Han ønskede at gå med som frivillig den som krigen skred frem, blev det i og blandt de unge europæiske mænd
på fransk side. Både hans far og bed- stigende grad lysten til kamp i centrum var der også en del danskere. Fælles for
stefar havde vundet Æreslegionens kors af krigszonen, balancen mellem liv og dem var, at de i mange tilfælde meldte
som officerer i den franske hær, og han død, der var hans drivkraft. sig af idealisme eller af eventyrlyst.
følte, at også han måtte være med til at De frivillige i den canadiske hær fik
Han blev i 1916 indkaldt til marinen, en forholdsvis god løn, og man lovede
men han brækkede benet ved en skiulyk- soldaterne betydelige jordstykker efter
ke og blev erklæret uegnet til tjeneste. I deres hjemkomst.
sommeren samme år meldte han sig til
Fremmedlegionen, men fik afslag. På vej til fronten

Derefter løb han det engelske konsulat Efter en periode med træning og en ud-
i København på dørene for at få et pas, dannelse, han oplevede som noget man-
så han kunne rejse til England og melde gelfuld, blev han afskibet i oktober fra
sig som frivillig, men året efter fik han Halifax til England, hvor uddannelsen
endeligt afslag. Han fik dog et tip om, at fortsatte. Her så han for alvor frem til
han kunne søge lykken i Amerika, og i at blive sendt til fronten: ”forhaabentlig
marts 1917 fik han indrejsetilladelse. skal vi, saa snart vi kommer tilbage fra
Ferien, lære Skyttegravskrig og virkeligt
Soldat med kilt Soldaterarbejde dér; nu har jeg været i

I New York forsøgte han forgæves at Hæren i snart 5 Maaneder, og vi har i al ►
komme ind i den amerikanske hær. Via
det canadiske rekrutteringskontor i New Chakoten▐ 7

Da Thomas Thomas Dinesen (sidende th) blev nater, men – som han nævner – så blev
Dinesen kæmpede soldat i en enhed, der bar kilt. soldaterne ikke uddannet i moderne
sig til Victoria- skyttegravskrig. I juli blev han sendt til-
korset i 1918 i erindringerne rummer beskrivelser af bage til fronten, men måtte sygemeldes
krigshandlingerne, der lever op til de med spansk syge. Da han på ny var rask,
den Tid ikke lært noget som helst, der stærkeste reportager fra krigskorrespon- stod han atter ved fronten med en klar
kan komme os til Nytte ved Fronten.” denterne. Som dette afsnit: fornemmelse af, at de stod foran et stort
slag uden dog at have en viden om, hvad
Han fik træning som skarpskytte i en ”Dér springer én 5-6 Skridt borte, Vej- der skulle ske. ”Canadierne, Colonitrop-
lejr ved Aldershot, hvor hans tålmodig- ret gaar fra mig et Øjeblik, Jord og Sten perne i det hele taget, bliver jo gerne sat
hed blev sat på nye prøver. Han oplevede og Granatstrumper ryger os om Ørerne, ind, hvor det særligt gælder, hvor et eks-
rekrutlivet som en lidelse, hvor det kun og Luften fyldes med Sprængstoffernes tra voldsomt og hensynsløst Fremstød er
var udsigten til en mere spændende skarpe, brændende Røg. Aaa, denne nødvendigt,” skriver han.
fremtid ved fronten, der holdt hans krudtrøg, Krigens Luft, det er som at
humør oppe. Han havde ikke indtryk af, lugte Tjære og raaden Tang om Foraaret The 42nd Battalion Royal Highlanders
at det hastede med at få de canadiske ved Stranden, væmmeligt og dog herligt of Canada, også kaldet Canadian
soldater til fronten, men han slog den – opildnende, berusende.” Black Watch.
lange ventetid hen med, at vinteren nok
havde sat krigshandlingerne i bero. Thomas Dinesen var ikke direkte
involveret i kampe, og det var mest
Imarts kom der besked om, at han opholdet dag ud og dag ind i de sam-
skulle sendes til fronten, og han menskudte huse, der gik soldaterne på
ville dermed nå frem til at kæmpe nerverne. Han gør i erindringerne status
i den ventede store tyske offensiv. Han med følgende ord:
imødeså det med spænding, men også
en portion frygt: ”Det var rart, hvis man ”Saalænge man endnu ikke har været
nu kunde sige med Sandhed, at man slet med i rigtig Kamp, har man vel slet ikke
ikke var bange,” noterer han et sted. Lov til at tale med om Krigens Slid,
Haardhed og Lidelser. Et stormangreb
Ved fronten mod Maskingeværer, som gør én venne-
løs, - et dagelangt, bedøvende Bombar-
Den 15. marts 1918 gik canadierne i land dement, hvor Granaterne finder Mand
i Frankrig. Thomas Dinesen var da ble- efter Mand i de oppløjede Skyttegrave,
vet overført til The 42nd Infantry Batta- - det kan nok prøve en Mands Styrke og
lion, Canadian Expeditionary Force. Viljekraft til det yderste og mærke ham
for Livet, - skulde man tro.”
Verdenskrigen gik ind i en ny fase den
21. marts, da tyskerne åbnede ild mod de Det skulle han snart find ud af, da
britiske linjer og den tyske storoffensiv briterne i august 1918 angreb ved
begyndte under navnet Operation Mi- Amiens. Forinden havde Thomas
chael, sandsynligvis den blodigste dag Dinesen været sendt til en underofficers-
under Første Verdenskrig. skole ved St. Hilaire ved den franske
kyst og kort tid efter på en korporalskole
”Vi er i frontlinjen for første gang,” i Cavron St. Martin, hvor han bl.a. lærte
skriver Thomas Dinesen om den dag, om tyske maskingeværer og håndgra-
slaget begyndte. Han lå i en skyttegrav
ved byen Avion lidt syd for den nord-
franske by Lille. Inden afrejsen fra
England til landgangen ved kysten og
de efterfølgende daglange marcher til
fronten gjorde han sig nogle betragtnin-
ger om hans nye situation:

”Der er vist ikke én af os, som ikke
er glad over, at det nu endelig bliver til
noget, at den langvarige Rekruttid er
forbi, (det er snart 11 Maaneder siden,
jeg rejste fra Danmark!) og at vi nu
virkelig skal ud og prøve vores Kræfter.
Jeg fortryder ikke et Øjeblik, at jeg rejste
til Canada og gik ind i Hæren, jeg vilde
gøre det samme om igen, hvis jeg fik
Valget, jeg glæder mig til Skyttegravene
og Ildprøven derude. Men – alligevel –”

Ved fronten ved Avion var han placeret
lige midt i det værste bombardement,
hvor granater hvislede og hvinede over
hovederne på dem, ruiner stod i flam-
mer og jord og murbrokker føg ned over
dem. Han var midt i det, han kaldte
”det flammede helvede”, og flere afsnit

8▐ Chakoten

Thomas Dinesen lå nu klar til det de skulle gå gennem skyttegraven en for Dansker på Vestfronten
afgørende slag ved Amiens: en, fem-seks skridt fra hinanden med
”Som en spændt Staalfjeder to skytter med riffel og bajonet forrest. Danskere deltog på begge sider af
af utænkelig Kraft ligger her og paa Efterhånden som de forreste faldt, skulle fronten. Dansksindede mænd, der boede
Bakkekammen nordpaa to Hundrede andre rykke op bagfra. Dagen gik til kl. syd for den dansk-tyske grænse, der var
Tusind Mand, den engelske Hærs bedste 15.30, da signalet lød. Herefter gik de gældende frem til 1920, måtte aftjene
Stødtropper, aandeløst ventende paa stille og roligt frem efter planen omkring deres værnepligt for Tyskland, mens
Signalet til Storm. To Tusind Kanoner en halv km uden at møde modstand. danskere meldte sig som frivillige i en af
er trængt sammen lige bag Tropperne, de allierede hære.
- Tanks, Rytteri, Aëroplaner, --- det er Pludselig kom de under beskydning.
selve den britiske Løve, der ligger her, Thomas Dinesen og hans kammerater Der er i sagens natur stor forskel
lydløst sammenkrøbet, med hver Nerve sprang over vejen og ned i skyttegraven på, hvordan dansksindede i tysk
dirrende spændt til Spring.” igen, og sprang så tilbage over vejen for uniform og danskere i engelsk el-
blot at opdage, at den næste skyttegrav ler canadisk uniform oplevede begiven-
Den 12. august 1918 var spærret af bunker af pigtråd, hjelme hederne på slagmarken. Claus Bundgård
og feltuniformer. Mens kuglerne føg om Christensen skriver i Danskere på Vest-
Claus Bundgård Christensen mener, at fødderne på dem, gik det op for dem, at fronten 1914-1918, at intet tyder på, at
synspunktet om, at den tyske hær ikke de var gået i en forkert retning i forhold de danske nordslesvigere har set nogen
blev slået på slagmarken, er forkert. til planen. De var nu gået i stå, og – som form for spænding i at deltage i krigen,
Nederlaget i 1918 var militært, selv om Dinesen noterer – så var ingen af solda- men at de blot ønskede en snarlig fred.
de allierede ikke formåede at iværksæt- terne ivrige efter at gå først.
te ét enkelt afgørende slag, der kunne Anderledes var det med nogle af de
skabe det gennembrud, som ville afslutte Thomas Dinesen og en kammerat mænd, der meldte sig frivilligt i allieret
krigen. Han fremhæver, at det afgørende havde dog mod på at påtage sig opgaven. tjeneste. Claus Bundgård Christensen
i stedet var en række slag mod den tyske Hvad der videre hændte, kan man læse i skriver om denne gruppe soldater, at de
front, som blev stadig mere svækket, og hans frontberetning fra erindringsbogen, især meldte sig grundet udlængsel og
efter slaget ved Amiens begyndte ved- som er optrykt sammen med denne arti- trang til at deltage i en verdenshistorisk
varende offensive operationer, som for kel. Det blev en dyrekøbt fremgang med begivenhed. Et typisk eksempel er netop
alvor lagde pres på den tyske hær. mange døde og sårede, indtil mørket om Thomas Dinesen, men ifølge Claus
aftenen standsede kampene. Bundgård Christensen delte kun få hans
Thomas Dinesen deltog i denne række motiver for at gå ind i krigen.
af slag mod den tyske front, som banede Thomas Dinesen fortsatte med at Thomas Dinesen kommer flere steder i
vejen til den senere sejr. Han var netop deltage i nye fremstød og var med, indtil
fyldt 26 år og var ankommet til landsby- krigen sluttede. sine erindringer ind på, hvad der motive-►
en Fouquescourt sammen med kaptajn
Graffety, der orienterede ham om offen- Danskere med Victoriakorset Kilde: milhist.dk
sivens forløb.
Fire danske soldater har modtaget Victoriakorset,
De var nået til den gamle frontlinje fra der blev indstiftet i 1856 og regnes for at være den
1915-16, og hans canadiske bataljon lå i mest ærefulde medalje, en soldat kan modtage.
den forreste skyttegrav foran den gamle 13 udlændinge født uden for Commonwealth har
engelske linje – med ingenmandsland modtaget medaljen, heraf fire danskere.
lige foran. Tyskerne sad i deres gamle
stillinger med fuldt besatte poster med Percy Howard Hansen
maskingeværer. Her var de allieredes (1890-1951)
offensiv gået i stå. for sin indsats i Slaget ved
Gallipoli i Tyrkiet i 1915,
De allierede havde gennemført hvor han havde rang
voldsomme angreb to steder, af kaptajn.
så landsbyen Fouquescourt var
indtaget, mens angrebet mod landsbyen Jørgen Christian Jensen (1891-1922) for den
Parvillers tre-fire km mod syd var slået 2. april 1917 ved Noreuil i Frankrig sammen med fem
tilbage. En bataljon var nedkæmpet uden kammerater at angribe en barrikade, hvor der var om-
resultat. Parvillers skulle nu erobres. kring 45 fjender og et maskingevær. En i gruppen skød
skytten, og menig Jensen stormede skansen og smed
Situationen var ifølge Thomas Dine- en granat ind. Derpå truede han resten med en bombe i
sen, at de ikke havde mulighed for at
få støtte af hverken artilleri eller tanks. hver hånd og tvang dem til at overgive sig.
Mellem Fouquescourt og Parvillers lå
der en flad og åben slette, gennemskåret Thomas Dinesen (1892-1979) for den
af skyttegrave. De canadiske soldater 12. august 1918 ved Parvillers i Frankrig
vidste, at området var tæt besat med at udvise usædvanlig tapperhed under
tyske soldater, selv om de ikke kunne 10 timers nærkamp, som resulterede
se dem. Et frontalt angreb tværs over i erobringen af halvanden kilometer
ingenmandsland var en umulighed, så stærkt befæstede, fjendtlige skyttegrave.
en anden taktik blev udstukket, nemlig
at tage den tyske linje fra flanken. Det Anders Lassen (1920-45) for den 8. april 1945 ved søen
krævede, at de måtte gå ned gennem Comacchio i Italien at lave en raid på den nordlige del af
skyttegravene fra Fouqouscourt og slås
med tyskerne skridt for skridt. kystlinjen med en patrulje for at give tyskerne indtryk
af, at en større landgang var på vej, og for at påføre flest
Kaptajn Graffety samlede sine folk i
en skyttegrav midt i landsbyen og gav mulige tab og skabe så meget forvirring som muligt.
ordrerne. De var omkring 50 mand, og

Chakoten▐ 9

Da Thomas Thomas Dinesens senere liv
Dinesen kæmpede Han søgte
sig til Victoria- og fik sin tysk krigstjeneste. Et lille antal
korset i 1918 afsked danskere meldte sig frivilligt
fra den canadi- til allieret krigstjeneste, og én
rede ham til at søge i aktiv krigstjeneste, ske hær i 1919, af dem var Thomas Dinesen.
og efter at have berettet om de afgørende hvorefter han Eventyrlyst, trang til oplevelser
kampe i august 1918, gør han regnebræt- vendte tilbage til på kanten af livet og ønsket om at
tet op: Danmark. kæmpe for en verdensorden uden
tysk dominans drev ham frem,
”Jeg er ikke gaaet i Krig for I årene 1921-25 men hans familiære baggrund
Idealernes Skyld, - jeg slaas, fordi opholdt han sig i og opvækst spillede også en
jeg elsker Oplevelsen, Faren og to længere perio- afgørende rolle. Han var med-
Daaden. Jeg har truffet Valget der på sin søster, lem af en familie, der var blottet
mellem den lille, farveløse Tilvæ- Karen Blixens for sentimentale følelser. Men
relse hjemme, i København eller kaffefarm i Bri- stoltheden over at udvise mod og
paa Katholm, og Eventyret her tish East Africa, tapperhed lå til familien. Som
mellem Verdens stærke Ungdom, i dag Kenya, be- Karen Blixen skrev til Thomas,
og jeg glæder mig hver Dag over liggende i Ngong da han fik Victoriakorset:
mit Valg.” Hills sydvest
for Nairobi, hvor han hjalp hende med ”Jeg har hørt, at det er lige
At dømme ud fra erindringerne, så var farmens drift. ved det 1000de [Victoriakors],
Thomas Dinesen afklaret med valget som er givet ud, saa du er altsaa
som professionel soldat, for hvem døden Han blev gift i 1926, og efter at have mellem de 1000 modigste Mænd
og livets afslutning kunne blive en reali- boet i København i nogle år flyttede i Verden, hvad jeg for resten ikke
tet, hvad dag det skulle være. han til Hillerød, hvorfra han holdt en har tvivlet om, men det er jo flot
Han regnede ikke med at vende tilbage tæt forbindelse til Karen Blixen, der da at have det sort paa hvidt!”
fra fronten, men slap heldigt fra krigen: var vendt hjem fra Afrika.
”engang for alle gjorde jeg mig fri for Karen Blixen og
Frygten for Døden ved frivilligt at se I 1956 overtog Thomas Dinesen fami- Thomas Dinesen.
Døden i Øjnene: Det var næsten sikkert, liebesiddelsen Lerbæk ved vejle efter
at jeg vilde falde.” sin bror, Anders Dinesen, men flyttede
først ind på godset i 1966. Han fortsatte
Han modtog den franske medalje siden med betydeligt held sit påbegynd-
Croix de Guerre, og den 13. de- te forfatterskab bl.a. med to indsigtsful-
cember 1918 modtog han af kong de bøger om faderen, Boganis i 1972,
George 5. Victoriakorset på Buckingham og sin verdensberømte søster, Tanne i
Palace. 1974.

På Victoriakorsets hjemmeside finder Danmark holdt sig uden for Første
man følgende ord om Thomas Dinesens Verdenskrig, og militært fik krigen
indsats som begrundelse for at tildele primært kun direkte betydning for
ham den store orden: indkaldelsen af Sikringsstyrken til
forsvaret af Københavns Befæstning
”Gennem 10 timers nærkamp mand og for de ca. 64.000 dansksindede
mod mand udviste han en usædvanlig nordslegsvigere, der blev indkaldt til
tapperhed, som resulterede i erobring af
mere end halvanden km stærkt befæ- Dinesens vej med 42de Bataillon, 31. juli-15. august 1918 til Parvillers.
stede, fjendtlige skyttegrave. Fem på
hinanden følgende gange stormede han
ensom fremad og satte fjendtlige våben
ud af aktion. Ene mand gjorde han med
håndgranater og bajonet det af med 12
fjendtlige soldater. Hans vedvarende
tapperhed var til stor inspiration for hans
kammerater under en kritisk fase af
denne aktion.”

Thomas Dinesen fik flere medaljer
for sin indsats i Første Verdens-
krig. Ud over Victoriakorset og
Croix de Guerre modtog han British War
Medal (1914-20), Victory Medal (1914-
19), King George VI Coronation Medal
(1937), Queen Elizabeth II Coronation
Medal (1953), Queen Elizabeth II Jubilee
Medal (1977) og Dannebrogsordenen. n

10▐ Chakoten

På vej gennem
trenchen for at
bekæmpe og indtage
tyskernes stillinger.

Thomas Dinesen:

Kampen meter for meter

Thomas Dinesen skriver allerede altsaa! – men de rammer ikke, ruller ned alt for tæt op af os, og vi bliver
i sin selvbiografi No Man’s nu er det min Tur, - et Kasteskud mod kun overdænget med Grus. Jack kommer
Land fra 1929 om sin den ene, - den anden styrter af sted rundt op bagfra med en ny Forsyning af Mills
deltagelse ved fronten i om Hjørnet og Vejen er fri. ”Come on bombs, - dér har I en Bombe lige i Synet
Frankrig i 1918 og herunder boys!” – ved næste Hjørne ryger Riffel- og dér en til! Tyskerne løber fra Stillin-
det fremstød, han gjorde kugler og Haandgranater mig om Ørerne gen, og vi maser lige efter dem, flænger
mod tyske stillinger for at fra en Maskingeværstilling, - jeg fyrer Hænder og Kilt paa Pigtraaden, hopper
erobre landsbyen Parvillers, og fyrer, smider Riflen, da Magasinet over det væltede Maskingevær og den
og som udmærkede ham, er tomt, og kyler Bomber, saa Trenchen dræbte Besætning, løber sveddryppende
så han senere modtog staar i én Røg. Mac er kommet op paa og stønnende gennem den tørre, haarde
Viktoriakorset. Siden af mig, hans Skud dundrer lige i Trench, Hjørne efter Hjørne, - indtil vi
Øret paa mig, - bag fra kaster de Bomber render mod den næste Spærring og gaar
Angrebet var gaaet i Staa, men i Snesevig, uden smaaligt Hensyn til, løs paa den, hylende, med Riffelskud,
vi sad dér i Saksen, Delingen hvor de falder, de hyler og vræler: ”Give Bomber og Bajonet, kampgale, ligeglade
ventede paa os, - efter vores them hell, boys!” De tyske Dynamit- med alt i Verden undtagen det ene: at
komme frem og dræbe.
sørgelige Erfaringer var der ingen af de bomber falder i Trenchen og paa Volden
Hele Eftermiddagen i Gaar sloges vi
andre, som var ivrige efter at gaa først; rundt om Mac og mig, - vi smider os dér i Trencherne. Vi naaede at drive

men Mac og jeg havde jo nu faaet Blod fladt ned i Bunden af Trenchen, naar én Tyskerne helt ned
til Parvillers, - til
paa Tanden og var sidst skød vi paa
dem, idet de sprang
villige nok. Jeg fik op af Trencherne
og rendte ind bag
hurtigt Halleys Ud- Hækkene i Lands-
byen. Men her fik de
rustning paa i Stedet vist Forstærkning,
og vi fik Ordre til
for min egen, som at gaa tilbage for
Overmagten; vi
jeg havde efterladt; tabte, Fod for Fod,
Hjørne for Hjørne
vi fik fyldt Lommer- næsten hele Sletten.
Og saa frem igen, --
ne med Bomber igen da Mørket faldt paa,
endelig, stod vi midt
og kom ind i den paa Sletten, endnu
langt fra Maalet. n
rigtige Trench lidt
Chakoten▐ 11
længere tilbage.

Et Øjeblik efter

var vi Tyskerne paa

Livet.

Jeg drejer rundt om

et Hjørne, hurtigt,

- to graa Tyskere De tyske maskingeværer slog dybe skår
i de fremrykkende allieredes rækker.
lige foran mig, - to
røde Glimt slaar lige

mod mig – færdig

Kongens Rekylgeværskytte
Livjægerkorps med 8 mm
i 1914 Madsen-
rekylgevær,
Livjægerkorpsets indsats model 1903 i
ved fæstningsvolden ved Livjægerkorpset.
Køge Bugt i augustdagene 1914

Samlet og bearbejdet af Warmi Hansen

Idagene op til stormagternes forventede krigs-
erklæringer var det en travl uge for de frivillige
Rekylgeværkorps, med klargøring og udlevering
af cykler, materiel og våben – så den enkelte frivilli-
ge, hjemme hos sig selv, var klar til udrykning med
timers varsel. Udover at passe deres private arbejde
skulle de frivillige også tage deres forholdsregler
for, at ”noget skulle ske” - det blev en stadig venten på ”det afgøren-
de øjeblik”, hvor indkaldelsen til udrykning kom…

Kongens Livjægerkorps’ rekylafdeling havde meldt sig operati-
onsdygtig, og afventende den nærmere ordre til at stille klar søndag
morgen.

Søndag den 2. august 1914 stilledes der på Amager skydebaner,
og melding afsendtes til overkommandoen. I løbet af formiddagen
arbejdedes der energisk indenfor delingerne med samarbejdet af
mandskabet i de udvidede rammer. Ved 11-tiden modtoges ordre til
at møde kl. 14.00 om eftermiddagen ved Jarmers Tårn på Nørre-
vold, klar til udrykning, og mandskabet sendtes nu hjem til mid-
dagsspisning med ordre om at stille kl. 13.30 på det opgivne sted.

I alvorsfuld ro mødtes man til den befalede tid, og kort efter kom
ordren til korpset om at melde sig til Frontkommandoen på Vest-
fronten ude ved Damhuskroen på Roskildevej. Under leveråb fra
den store skare tilskuere, der havde samlet sig, formeredes afdelin-
gen i marchkolonne og cyklede ud af Vesterbro.

Ved Vest-Frontkommandoen modtog korpset ordre til at besætte
Gl. Køge Landevej ved fæstningen og ved Vallensbæk, samt patrul-
jere mod Mosede, en ret omfattende opgave for en så lille styrke. På
Hvidovre Sognevej, der fra Roskildevejen fører ned mod Flaske-
kroen, standsede afdelingen, og efter en indgående instruktion om
forholdene og det ansvar, der nu påhvilede hver enkelt, ladedes
geværerne med skarpt – hvad der yderligere understregede situati-
onens alvor. Ankommen til gennemskæringen af fæstningsvolden
ved Gl. Køge Landevej sad afdelingen af, og medens patruljerne tog
fat på deres del af opgaven, gik resten af styrken i gang med at gra-
ve rekylgeværreder og rydde for-terrænet, for at sikre frit skudfelt
mod sydvest, således at alt straks var sat ind på at løse de stillede
opgaver på bedst mulige måde.

Medens arbejdet gik sin gang, passerede der en stadig strøm af
indflyttende landboere mod byen. Ejendommeligt nok, at folk i
en sådan situation netop søger ind i en befæstet by i stedet for ud
af den, men det er vel tanken om at ville søge sammen bag volde-
ne, der bevirker det, for der kan vist ikke vælges noget farligere
opholdssted i en krig end en befæstet by, der uophørligt er udsat for
beskydning.

Da natten brød frem, var alt i så god orden, som den knappe tid
havde tilladt, og en del af styrken gik nu i alarmkvarter på en gård
lige bag fæstningen. Havde dagen været smuk, varm og solstrålen-

12▐ Chakoten

de, så blev natten det modsatte, thi at være blevet udrustet på Sølvgades Avisernes forsider med de
fra mørket faldt på, satte det ind Kaserne, rykkede til afløsning. Det var urovækkende nyheder og
med storm og regn, som piskende højst interessant at se den samling utidige de europæiske stormagters
stod ind over det flade land ved soldater, der kom marcherende efter en ”raslen med sablen”.
Køge Bugt – ret en nat skikket for gennemvåget nat med rejse, iklædning
et overfald. etc., de ligefrem vågnede med ét, da de – Hverdagens arbejde krævede sin
lige før de skulle marchere ud til afløs- indsats, men havde vi i tidens løb
Ene om forsvaret ning af vore poster og besættelser – fik delt mange og glade minder med
ordren til at lade med skarpt; i det øjeblik hinanden, ja, så havde denne nat
Bevidstheden om, at man var ene blev de til ”soldater”, og det var helt knyttet os fastere sammen end
om forsvaret af den store stræk- andre folk at se på, da de nu drog af, end noget andet. Vi havde været rede
ning, der her var tildelt korpset, da de kort før kom inde fra byen. til at sætte livet ind for den opga-
og at det hverken havde støtte i ve, der var betroet os, således som
ryggen eller på fløjen (bortset fra Efter at korpset var blevet afløst, vore forgængere gjorde i 1807,
en uuddannet rekrutstyrke fra rykkedes der hjem, og ved Valby Bakke og enkelte af os var vel nærmest
4. Regiment, der kom til hjælp tog vi en foreløbig afsked med hinanden. forbavsede over, at vi alle kunne
fra Avedørelejren), og det, at vende hjem igen.
korpset kun kunne stole på sig Med ordre til at stille om aftenen
selv, anspændte de tjenestegø- på Amager Skydebaner drog vi nu
rende officerers ansvarsfølelse hver til sit. Dog samledes office-
til det yderste. Tilmed skulle rerne ved en kop morgenkaffe hos
de udsendte patruljers indkom- ”Josty” for endnu engang at gen-
mende meldinger tages med en nemdrøfte gårsdagens og nattens
vis varsomhed. De måtte ofte hændelser og erfaringer.
undersøges personligt for ikke Blandt de erfaringer, vi gjorde
unødigt at alarmere styrkerne, ved udrykning og bevogtning den
der hvilede. En sådan nat, hvor omtalte nat, må absolut fremhæ-
nerverne tilmed som her var ves den, der vel egentlig var den
ekstra spændt af situationen, vigtigste, og som blev en værdifuld
er der næsten ingen grænser for, hvad en støtte i alle éns fremtidige overvejelser
nervøs post kan få ud af en – ved nøjere og planer vedrørende korpset, nemlig
eftersyn – ganske uskyldig og fredelig hvor velegnede de unge frivillige havde
terrængenstand. vist sig at være, til de opgaver, de var
kommet ud for.
Hen på natten lettedes opgaven Det, at man på basis af den uddannelse,
noget, idet de yderste patruljer der kan gives frivillige i de få søndags-
og besættelsen ved Vallensbæk og morgentimer, der kan ofres - kan ryk-
Strand overtoges af Husarregimentet, ke ud under forhold som de beskrevne,
der var blevet samlet og rykket ud, og hvor nerverne er spændt til det yderste,
som så blev sat ind på det yderste af og hvor der er størst chance for ikke at
fløjen langs Køge Bugt. vende tilbage fra den stillede opgave,
med ganske unge mænd – 17-18-årige –
Da morgenen gryede efter den lange mænd, hvoraf en del endda nærmest var
og anstrengende nat, blev Livjægerkorp-
set afløst af fodfolk fra 24. Bataljon, der ukendt med tjenesten i et cykelkorps og ►
var mødt i nattens løb og som nu, efter

Rekyldelingen ved Kongens Livjægerkorps.

Chakoten▐ 13

Kongens
Livjægerkorps
i 1914

flere ganske uden træning, og så bagefter gen om aftenen - for at rykke ud - efter Efter ordrens modtagelse fortsatte
kan sige, at de opførte sig roligt, vel- modtaget ordre, hvor Livjægerne skulle afdelingen sin vej for snarest at komme i
overvejet og helt igennem som om, det melde sig til Vestfrontkommandoen. kvarter for natten.
blot drejede sig om en ganske almindelig
større øvelse, viser bedre end alt andet, I den mørke augustaften cykledes der Korpsfører Chr. Eriksen
hvad frivillige korps kan betyde for ud af Roskildevejen til Damhuskroen, beretter om
hæren under alvorlige forhold. hvor Vestfrontkommandoen var belig- det videre forløb:
gende i en lejet villa, og der modtoges
Tænker man f.eks. den tanke igen- ordre til at gå i alarmkvarter i Hvidovre i Jeg skal nu fortælle en lille personlig
nem, at disse unge, under så ener- den sydlige udkant af Avedøre by og del- oplevelse, der viser, hvor stærkt ner-
verende forhold, lader geværerne tage i sikringsarbejderne på det sydlige vøsiteten og spændingen havde grebet
med skarpt, patruljerer med skarpt i frontafsnit af Vestvolden. om sig. Frygten for fremmede troppers
geværerne, ligger på post og venter land- landsætning og indgriben var betydeligt
gang, og hvad der nu ellers følger med mere udbredt, end man egentlig forestil-
under en sådan situation, stadig med lede sig.
skarpt i geværerne og i en sådan nat som
den beskrevne, alt sammen uden at der Når man fra Roskildevejen drejede
sker eet eneste uheld, uden at eet eneste mod syd ad Hvidovrevej til Avedøre og
skud løsnes ved uheld eller nervøsitet, ja, Brøndbyerne, delte vejen sig lige efter
det kan bedst vurderes af faste befa- Vestbanens spor til højre i nogle små
lingsmænd, der fra eksercits og øvelser sandede veje mellem småhuse og haver,
så udmærket godt kender den situation disse veje kaldet militærvej 1, 2 og 3
med skud, der løsnes under ladning af (i dag Kløverprisvej og Park Alle), og
geværer eller ved skødesløshed. hvor der manglede komplet vejviserskil-
te – beboerne behøvede dem jo ikke, de
Korpsets nye opgaver kendte vejene, og stort set andre kom der
ikke på de kanter.
Kun to dage (aftener) levnedes der os til
yderligere at banke krigsstyrken sam- Nu havde jeg fået den opgave, medens
men, før der atter blev kaldt på Livjæ- afdelingen sad af et øjeblik, at orientere
gerne. Den øjeblikkelige fare var vel mig om den rette vej, kort over disse
trukket over, men luften var ladet med småveje havde jeg ikke, og mørkt var
uro – hvad ville England mon bestemme det, klokken var omkring 9, og der var
sig til – og så kom onsdagen, den dag, intet lys at se i nogle af småhusene –
hvor England traf sin afgørende bestem- gode råd var altså dyre. Begynde at
melse, og hvor Tyskland måske fortrød
at have ladet os ligge i fred – men nu var
det for sent, nu skulle der større styrker
til for at overrumple os - og vor svage,
men dog i dette tilfælde tilstrækkeligt
virkningsfulde sikringsstyrke.

Onsdag den 5. august stillede afdelin-

Det yderste sydlige voldstykke af Vestvolden (set mod nordvest) og med
Gammel Køge Landevej, som skær sig igennem det flade landskab og volden.

14▐ Chakoten

banke beboerne op ville jeg meget nødig De frivillige Livjægere er Avedøre Batteri. Dette skytsanlæg
– hvad skulle jeg dog gøre? Da så jeg i augustdagene 1914 – i udgjorde Vestfrontens sydligste værk
pludselig et svagt lysskær bag de tildæk- fuld gang med at etablere og var beliggende ca. 800 m øst for
kede ruder i et lille hus, jeg fo´r derhen skudfelter og skudstillinger punkt 0 af Vestenceinten. Batteriet
og bankede på. Tavshed - - lyset sluk- på Avedøre afsnittet. var ca. 150 m langt og bestod af en
kedes! Nu vidste jeg, at der var nogen 15 m tyk og 5 m høj jordvold med
vågen, altså bankede jeg på igen og igen, store traverser og deri indbyggede
indtil jeg endelig hørte slæbende trin, ammunitionsrum. Bestykningen
og en skælvende kvindestemme spurgte, udgjordes af otte 29 cm haubitser,
hvem det var, der bankede. der var velegnede til beskydning
af mål på søen. Stormfriheden var
Jeg begyndte at forklare og langt tilgodeset af en våd grav, der omgav
om længe lykkedes det mig med stort hele batteriet samt standpladser
besvær at gøre den ”usynlige” klart, at for noget maskinskyts. Skønt
det var danskere og ikke tyskere, der batteriets primære opgave var
spurgte om vej. Jeg fik så den ønskede ”bekastning” af mål på søen, var
oplysning, men selv så nær København det i enhver henseende underlagt
havde frygten for, at tyske soldater var landbefæstningen.
på vej, grebet beboerne.
tilbage åbenbart overbevist om at have
Nu fortsatte afdelingen sin vej, og gjort sin pligt. Nå – det gjaldt nu om at
ved den udpegede alarmplads over for komme til ro, så kunne sagen jo ordnes
Avedørelejrens sydøstlige hjørne skiltes bedre ved dagens lys. Der udstilledes
den i smågrupper for at finde vej til de vagt, inddeltes vagtskifte, og så begynd-
udpegede kvarterer for denne nat. te vi at arrangere os bedst muligt i hal-
men. Inden der var begyndt at falde ro
Med en halvdeling skulle jeg i kvarter over gemytterne, alarmerede vagtposten,
i et lille hus lige i nærheden. Jeg fandt at der kom en bil med forplejning til os.
huset, hvor alt var mørkt, og kun med Jeg fo´r ud på vejen og så i nattemørket
største besvær lykkedes det at banke konturerne af en stor lastbil, hvorfra vor
familien op. Det viste sig, at de havde intendants stemme lød: ”Hvor mange
ventet på os hele dagen, og nu havde mand har du her?” Det viste sig, at det
slået sig til tåls med, at vi ikke kom. var naturalforplejningen, der skulle ud-
deles. Atter var gode råd dyre – det var
Vi fik anvist et udhus, hvor der fandtes en situation, vi ikke var indstillet på.
en del halm, og manden trak sig nu
Spørgsmålet om forplejning havde vi

aldrig beskæftiget os med i korpset, vi ►

Chakoten▐ 15

Kongens således at for-terrænet blev skudfrit øst I længden var denne situation uholdbar,
Livjægerkorps for Brøndbyerne. og da det, trods forskellige henvendel-
i 1914 ser til de militære myndigheder, ikke
Samme aften blev afdelingerne trukket lykkedes at få nogen ændring i forholdet,
havde haft nok med den almindelige sammen i 2 kvarterer for næste aften at bestemtes det i et officersråd at meddele
uddannelse og havde vel tænkt os at blive samlet i eet kvarter på ”Frydenhøj” overkommandoen, at man ikke fortsat
blive anbragt ved en afdeling og forplejet også kaldet”Himmerigsgården”. kunne holde medlemmerne til tjeneste
der, hvis vi kom ud under feltforhold. uafbrudt uden reel indkaldelse, og derfor
Nu stod jeg i nattens mørke på Avedøre- I den ugestid afdelingen lå indkvarteret måtte framelde sig tjenesten, hvorefter
vejen og skulle modtage sukker, kaffe, i Avedøre, kunne man hver morgen se afdelingen – også i betragtning af den
leverpostej, pølse, flæsk, ærter, brød og de frivillige drage af til den nærliggende store sikringsstyrke, der nu var indkaldt
andre sager – det bedste var leverposte- Ingeniørlejr, hvor de fik udrustningen og den øjeblikkelige situation, som ikke
jen, for den var da i blikdåser – hvor i kompletteret med skovsave, hakker, krævede ekstraordinære forholdsregler
alverden skulle jeg dog gøre af alt dette? økser og spader m.m. for derfra at – afmarcherede til byen og nu gik over
Nå, der måtte handles hurtigt, der var jo begive sig ud til arbejdsfeltet foran til almindelig – dog daglig – tjeneste og
andre, der også skulle have forplejning befæstningsvoldene, hvor der blev slidt sædvanlig søndagstjeneste.
udleveret, så der var ingen tid til lange bravt med rydning og træfældning – et
overvejelser, huer og kogekar måtte af- temmelig hårdt og varmt - samt meget For afdelingens officerer lå sagen noget
leveres til foreløbige opbevaringssteder, uvant arbejde. anderledes end for mandskabets ved-
og snart forsvandt bilen i nattemørket, kommende, idet de – så godt som alle
mens vi begav os til ro i halmen. Frokosthvilet holdtes på stedet, og de – var overført til tjeneste ved korpset fra
solide ”klemmer”, som Intendantur- deres respektive militære afdelinger og
Dagen brød frem, smuk og sol- mandskabet havde forsynet os med, gled således var pligtige til enhver tjeneste,
strålende, med spekulationer ned med glubende appetit. Om eftermid- der måtte kræves af korpset.
over, hvorledes jeg skulle gribe dagen gik turen så via Ingeniørlejren,
forplejningsspørgsmålet an. hvor redskaberne afleveredes, hjem til
gården, hvor de store portioner ærter og
Efter at morgentoilettet – ved vand- flæsk – efter en hårdt tiltrængt personlig
posten – var overstået, satte jeg mand- rengøring – forsvandt som dug for solen.
skabet i gang med rengøring og puds- Aftenhvilen blev nydt, efter vel overstået
ning, overgav kommandoen til ældste pudsning, på grøftekanten uden for går-
underofficer og begav mig på vej til de den med ivrigt studium af dagens aviser.
andre kvarterer for at se, hvorledes mine Det var, som om man var langt, langt
kammerater havde grebet sagen an; de væk fra byen, alt var så forandret og
havde alle som landsoldater prøvet, hvad mærkeligt uvist, og kort efter at retræten
indkvartering og kantonement ville havde lydt, var roen faldet på, alle sov,
sige, medens jeg – som fhv. marinesol- trætte af det uvante arbejde, til trods for
dat – ikke før havde været ude for noget genen ved ikke at måtte trække af tøjet;
sådant. Vores storture i korpset kunne jo kun vagtholdet vågede – delvist i alt fald.
ikke tælle med, der havde vi altid været
gæster og kunne sætte os til færdigdæk- Korpset var nok udlagt med ordre
kede borde. fra myndighederne. Men det var
alligevel ikke rigtig indkaldt,
Rundturen gav forskellige gode im- og som følge af dette, kneb det en del
pulser, frokosten klaredes, og konen i med at holde styrken til tjeneste om
huset påtog sig at sørge for middagen, dagen, idet enkelte principaler, der ikke
så nu var den side af sagen i orden, og ville anerkende indkaldelsen, kræve-
efter frokost drog den samlede afdeling de, at deres personale mødte på deres
af sted for at påbegynde sit arbejde med arbejdsplads, hvorfor en del af styrken
deltagelse i de store rydningsarbejder, hver morgen måtte cykle ind til byen og
passe deres arbejde, for så om aftenen at
Den store gård, tage ud og tilbringe natten sammen med
”Frydenhøj” korpset.
også kaldet
”Himmerigs-

gården”, hvor
Livjægerne lå i
kantonnement
i de anspændte

augustdage.

16▐ Chakoten

Sølvgade Kaserne
med nyindkaldte
soldater til
Sikringsstyrken.

Kortudsnit af den
yderste sydlige del
af Vestenceinten
og Avedøre Batteri
med Gammel
Køge Landevej og
gården ”Frydenhøj”.
Strandarealet er
Avedøre Holme,
som i dag er opfyldt
- og et af de største
industriområder tæt
på København.

get officerer og rekrutter: forgyldt krone Uddannelsen for de frivillige
på skulderklapperne. Officersdistinkti- skytter var: Eksercits (militær
oner af flettede guldsnore. Benklæder: anstand, geværbetjening, spredt
mellemgrå med to sorte lidser langs orden, skyttetjeneste). Felttjeneste
sidesømmene. Gult/brunt lædertøj, ga-
mascher, putties eller lange sorte støvler. (patruljetjeneste, på cykel og til fods,
I 1917, uniformen grå med grønne snore
(officererne guldsnore). Våbenfrakke: sikring under march, bevogtning af
feltgrå med røde kanter (fodfolket), grøn
besætning på krave og ærmer, forgyldte alarmkvarter samt meldetjeneste). Fægt-
knapper. Benklæder: feltgrå.
ning (angreb og forsvar i spredt orden).
Bevæbningen: Officerer: dolk og
rekylpistol – galla: sabel. Underofficerer: Skydning med gevær 89 og senere rekyl-
gevær 89. Menige: gevær 89 el. rekylge-
vær M.1903. gevær M. 1903. Feltarbejder (gravning af

Mandskabet rekruteredes fra så godt skyttegrave, skyttehuller og standplads
som alle stillinger: arbejdere, bude,
håndværkere, handels- og kontorfolk, for rekylgevær). Våbenlære (beskrivelse,
skuespillere, selvstændige næringsdri-
vende i mange forskellige virksomheder. adskillelse og samling af gevær 89 og

Styrken: rekylgevær). Tjenesteforhold og hær-
1911 1912 1913 1914 1915 1915 1916 1917 1918
39 63 181 261 355 342 301 302 277 ordning efter Lærebog for menige I, og

Således var Kongens Livjæger Korps’ endelig kortlæsning og brug af kortet i
indsats i augustdagene 1914. Korpset fik
ingen lejlighed til – som forgængerne i terrænet.
1807 – at vise, hvad det duede til, men
ingen, som fulgte dets arbejde i hine be- Øvelsespladsen var hærens skydebaner
vægede dage, vil med mindste skygge af n
ret kunne anfægte, at Kongens Livjæger på Amager.
Korps ikke ville have været beredt til på
bedste mulig måde at yde sin indsats til Kilder:
det yderste, om forholdene havde krævet De Danske Frivillige Korps, 1930.
det. Kongens Livjæger Korps, 1938
Forstadsmuseet i Hvidovre.
Korpsets udrustning
og bevæbning Kommando-
stationen den
Uniformen: I 1912, mørkegrøn med 2. august 1914
grønne snore (officererne guldsno- ved Brøndby
re). Hue: grøn (grøn emaljeknap med Strand hos
kongens navnetræk for officerer), for handels-
andre: forgyldt stjerne med rigsvåbenet. gartner Svend
Våbenfrakke: grøn med sorte kanter og Bruun.
forgyldte knapper (officererne: forgyldt
agraf på ærmet, underofficererne og me- Chakoten▐ 17
nige: grøn agraf på ærmet). Alle, undta-

SMS Bayern. Det var skibe
af denne type, som fra Køge
Bugt var udset til at gøre
”moralsk indtryk” gennem et
bombardement af København.
Bayern-klassen var slagskibe
i super-dreadnought størrelse
med en tonnage på 32.200 tons
og bl.a. bevæbnet med otte
38-cm kanoner.

Danmarks placering som havene, og i 1890’erne var Tyskland og præventivt angreb på Danmark ville
portvagt til Østersøen var i England begyndt at betragte hinanden Tyskland kunne opnå fri bevægelighed
århundreder en økonomisk og som fjender. Det var dette forhold mere gennem de danske stræder og dermed
sikkerhedspolitisk ressource for landet. end noget andet, som gjorde Danmarks omgå blokaden. Den første detaljere-
Men i takt med, at Danmark frem mod sikkerhedspolitiske situation usikker. I de operationsplan for et angreb mod
det 19. århundrede mistede sin status en sådan krig med Storbritanien be- Danmark lå klar i 1898. Den tyske hær
som regional stormagt blev kontrollen tragtede de tyske militære planlæggere havde stillet flåden to armékorps i udsigt
over bælterne i stigende grad trans- nemlig deres lille nordlige nabo som et til operationen, men efterhånden som
formeret fra ressource til risikofaktor. muligt usikkerhedsmoment. den navnkundige general Alfred von
Med nederlaget i 1864 til det nye Schlieffen udviklede sin krigsplan for en
fremadstormende kejserrige Tyskland Tyskland havde her et geografisk tofrontskrig mod Frankrig og Rusland,
var Danmark endegyldigt reduceret til problem, idet man i realiteten kun havde stod det klart, at hæren ikke kunne
småstat, hvis overlevelse afhang af de to flådebaser: Kiel ved Østersøen og undvære disse styrker til en sekundær
omkringliggende stormagter. Wilhelmshaven ved Nordsøen. Med og ikke umiddelbart strengt nødvendig
åbningen af Kielerkanalen i 1895 kunne nordfront. Dermed blev angrebsplanlæg-
Tanken om et præventivt angreb på den tyske flåde nu hurtigt bevæge sig ningen mod Danmark skrinlagt i 1905.
Danmark opstod første gang i 1892, mellem de to baser. Dette medvirkede
da admiral, Alfred von Tirpitz, luftede til at forflytte det strategiske fokus, så Planlægningen
ideen for Kejser Wilhelm II. Tysk- Danmark nu blev inddraget i den tyske genoptages 1916
land var med sin flådeopbygning så krigsplanlægning. Det var forventet, at
småt ved at blive en konkurrent til det den britiske Royal Navy ville oprette To år inde i Første Verdenskrig i august
britiske overherredømme på verdens- en blokade i Tyske Bugt, men med et 1916 blev angrebsplanlægningen mod

18▐ Chakoten

Tysk militær Generalerne Hindenburg (tv.) og
planlægning Ludendorff (th.) flankerer Kejser
Danmark Wilhelm ved et kortbord i januar
1917. De overtog i 1916 den øverste
hærledelse og i sommeren 1917

modblev Kansleren Bethmann-Holweg
afskediget og erstattet af en marionet
og Kejseren kørt mere og mere
ud på et sidespor. Duumviratet
styrede frem til 1918 Tyskland som
et de facto militærdiktatur. Med
deres magtovertagelse blev de
tyske krigsmål mere eksplicitte og
anneksionistiske.

under 1. verdenskrig

Københavns befæstning havde en vis afskrækkende
effekt på den tyske flåde, og det var en væsentlig
svækkelse af operationsplanen, at man droppede
flådebombardementet af København.

Af Christian Paulin

Kejser Wilhelm II. Danmark genoptaget. Årsagen var, at de
(tv.) fotograferet tyske militære ledere var usikre på de
i 1910 om bord nordlige neutrale nabolandes reaktion,
på sin yacht SMY når Tyskland genoptog den uindskræn-
Hohenzollern i kede ubådskrig. Rumæniens optræden
samtale med den i august 1916 havde vist, at de neutrale
øverste ledelse kunne vælge at træde ind i krigen for at
af den kejserlige opnå en fordel af økonomisk eller terri-
tyske marine. torial art. Dette var dog ikke umiddel-
Storadmiral bart sandsynligt for Danmarks vedkom-
Tirpitz ses i mende. Her drejede det sig i stedet om
midten og til højre to scenarier, som begge omhandlede
med ryggen til Storbritanniens hensigter: enten at Dan-
ses Henning von mark som følge af allieret pres ville blive
Holtzendorff, som tvunget til at opgive sin neutralitet, eller
1915-1918 var chef at de Allierede foretog et forebyggende
for admiralstaben. angreb på Danmark.

I begge tilfælde ville de Allierede
få kontrol med stræderne samt dele af
landet, og ville kunne angribe Tyskland

herfra. En britisk invasion ved Esbjerg ►

Chakoten▐ 19

Tysk militær
planlægning mod
Danmark under
1. verdenskrig

ville true Tyskland nordfra, og i sær-
deleshed Kielerkanalen og de vigtige
flådebaser. Dette skulle selvfølgelig
forhindres for enhver pris.

Der var i begyndelsen tale om Generalerne Hindenburg (tv.) og
defensive, reaktive planer. Den Ludendorff (th.) flankerer Kejser
tyske flåde kunne ikke få lovning Wilhelm ved et kortbord i januar
på styrker fra hæren til en besættelse, og 1917. De overtog i 1916 den øverste
derfor måtte man indledningsvis klare hærledelse og i sommeren 1917
sig udelukkende med flådens egne styr- blev Kansleren Bethmann-Holweg
ker. Hæren anbefalede i stedet et passivt afskediget og erstattet af en mario-
forsvar bestående af fæstningsværker tæt net og Kejseren kørt mere og mere
ved grænsen. Anlæggelsen af sådanne ud på et sidespor. Duumviratet
stillinger i den tyske del af Sønderjyl- styrede frem til 1918 Tyskland som
land og ved den belgiske nordgrænse et de facto militærdiktatur. Med
mod Holland vidner om tyskernes nervø- deres magtovertagelse blev de
se opmærksomhed på muligheden for tyske krigsmål mere eksplicitte
angreb fra neutralt territorium. og anneksionistiske.

I forbindelse med operationsplanen ende rækkefølge): hele Jylland, Fyn og ske politiske beslutningstagere. Håbet
mod Danmark blev der af Admiralstaben Langeland, Lolland og til sidst Sjælland var, at man med udstedelse af et 5-timers
udarbejdet et omfattende memorandum i og Bornholm. ultimatum forinden, ville få den danske
september 1916 kaldet “Operationsziele regering til at kapitulere. Tager man de
Dänemark”. Ifølge dette skulle operatio- Endelig for det fjerde skulle bombar- manglende tyske landstyrker i betragt-
nen bestå af fire hovedelementer. dementer fra søsiden ødelægge militære ning, kan man betegne dette som en
anlæg samt gøre ”moralsk indtryk”. Af slags bluff, da det er svært at forestille
Operationens elementer mål for disse bombardementer nævnes sig tyskernes næste træk, hvis den dan-
Fredericia, Aarhus, Korsør, Nyborg og ske regering nægtede kapitulation. I den
Først og fremmest skulle man forhindre København. endelige plan var flådebombardementet
britisk støtte til Danmark. Dette skulle imidlertid blevet opgivet. Risikoen blev
opnås med mineoperationer – herunder Der var livlige diskussioner i den vurderet for høj til, at man turde lade
en stor spærring fra Skagen til Paterno- tyske flådeledelse om mulighe- de store kostbare slagskibe sejle tæt på
ster ved den svenske vestkyst. Spærrin- derne for at angribe København. de sydlige kystforter på Amager. Hertil
gen skulle beskyttes af undervandsbåde De mundede dog ud i en konklusion om, kom, at man vidste at danskerne havde
og havde til hensigt at forhindre et at det ikke var muligt med de begræn- lagt et anti-bombardements minefelt i
britisk fremstød mod bælterne. Særlige sede landstyrker at indtage fæstningen Køge Bugt, hvis nøjagtige placering man
mineundervandsbåde skulle udlægge København, som var blevet udbygget op ikke kendte.
miner ved indsejlingen til Esbjerg havn, til krigen. Man måtte derfor nøjes med
som var her man forventede en eventuel et bombardement fra Køge Bugt med Vi kan således konkludere, at Kø-
britisk landgang. henblik på at binde de danske styrker til benhavns befæstning havde en
fæstningen. Medvirkende hertil skulle vis afskrækkende effekt på den
For det andet skulle den danske flåde være dele af højsøflåden med de største tyske flåde, og det må regnes for en væ-
udslettes, så den ikke forstyrrede de slagskibe af Bayern-klassen samt fra sentlig svækkelse af operationsplanen, at
tyske operationer. Mens tyskerne ifølge luften Zeppelinere og vandflyvere. Bom- man droppede flådebombardementet af
efterretningsrapporterne ikke havde me- bardementet havde imidlertid også en København. Nu var det op til flyene og
gen respekt for den danske hær, regnede anden og måske vigtigere hensigt – det Zeppelinerne at gøre forskellen, og deres
man med, at den danske flåde, og herun- skulle gøre ”moralsk indtryk” på de dan-
der særligt undervands- og torpedobåde-
ne, kunne være en potentiel trussel mod
tyske landgangsforsøg.

For det tredje var der planlagt et
begrænset fremstød til jernbanelinjen
Esbjerg-Kolding-Fredericia, med de
sparsomme marinesoldater man kunne
skrabe sammen. Dermed ville man få
etableret et fremskudt forsvar af Kieler-
kanalen. Området omkring Fredericia
var væsentligt for at kunne sikre de
store slagskibe i den tyske højsøflådes
passage gennem Lillebælt. Havde man
flere styrker til rådighed, skulle en
større del af Danmark besættes ud fra en
prioriteret liste, omfattende (i nedadgå-

20▐ Chakoten

relativt lave tekniske niveau samt det be-
skedne antal tyskerne rådede over betød,
at bombardementets virkning ville være
begrænset.

Den endelige operationsplan, som
blev godkendt af Kejser Wilhelm
II. den 25. november 1916, fik
kodenavnet ”Fall J”. Det er vigtigt at
understrege, at operationsplanerne mod
Danmark i 1916 var reaktive planer, der
som minimum forudsatte en allieret ope-
ration mod Jylland eller stræderne. Dette
skulle ændre sig i 1917, hvor der opstod
begrundet frygt for, at norsk neutralitet
ville blive krænket.

Tre forskellige
perspektiver

Planlægningen mod Danmark var fra

starten præget af forskellige strategiske

opfattelser både politisk og militært i det

tyske bureaukrati. Den tyske flåde anså

Danmark som en geografisk ressource,

hæren så landet som et potentielt pro-

blem, og endelig var det tyske uden-

rigsministerium grundlæggende imod

neutralitetskrænkelser.

Flåden anså det for urealistisk, at den

skulle udføre operationen alene uden

hærens hjælp. Ledende admiraler anført

af chefen for Østersøflåden, Kejserens

bror Prins Heinrich af Prøjsen mente, at

Danmark udgjorde et så vigtigt strate-

gisk mål for Tyskland, at andre områder

skulle nedprioriteres for at skaffe de

nødvendige ressourcer til et præven-

tivt angreb. Planlægningen byggede på

præmissen, at briterne aktivt ville støtte

Danmark militært, og derfor fordrede ►

den tyske plan en del ressourcer.

Anlæggelsen
af den 98 km
lange Kaiser
Wilhelm Kanal
(Kielerkanalen)
forbandt
de to tyske
flådebaser,
så man ikke
længere skulle
sejle den lange
vej rundt om
Jylland. Det
tog over 9000
arbejdere otte
år at bygge
den 156 mio.
mark dyre
kanal. Kanalen
måtte kort efter
åbningen i
perioden 1907-
1914 udvides
for at muliggøre,
at de nye
slagskibe i
dreadnought-
klassen kunne
passere.

Chakoten▐ 21

Tysk militær Den tyske diplomat og politiker, Ulrich Sydnorge, og derfor var operationens
planlægning mod grev Brockdorff-Rantzau, havde hovedopgave at afskære briterne fra at
Danmark under som gesandt i København 1912- komme til Danmark.
1. verdenskrig 1918 tæt og fortrolig forbindelse til
Erik Scavenius. Rantzau ønskede Det var problematisk at udføre
Fra hærens synspunkt var situationen at Danmark skulle tilpasse sig de operationer i Sydnorge langt fra
dog mere kompliceret. I 1916 da opera- stortyske ambitioner, men vel at de tyske baser. Der var for under-
tionsplanlægningen begyndte, var den mærke uden at det skulle ske med vandsbådene meget vanskelige navigato-
tyske hær trængt på alle fronter. Ved våbenmagt. Denne pénétration riske forhold, og det var tvivlsomt, hvor-
Somme angreb briterne med svære tyske pacifique placerede ham i opposition vidt de vindfølsomme tyske Zeppelinere
(og britiske) tab til følge. Ved Verdun til det tyske militærbureaukrati. kunne klare turen til Norge og tilbage.
gik den tyske offensiv i stå, ikke mindst Støttepunkter var nødvendige. Derfor
fordi russisk succes på østfronten betød, denne udvikling og operationsplanen stod det hurtigt klart, at Fall N nød-
at tyskerne blev tvunget til at overflytte blev prompte udvidet til at inkludere en vendiggjorde Fall J – nu med briterne i
tropper hertil for at stabilisere fronten. besættelse af hele Jylland og muligvis Norge. Det ville blive bragt til udførelse
I september 1916 blev det præciseret af Fyn. med eller uden danskernes medvirken.
general Hindenburg, at man ikke kunne Operationsplanen mod Danmark blev
spare tropper til en nordfront, da man Der var flere årsager til denne revideret og omfattede nu besættelse af
havde brug for al disponibelt personel udvikling. For det første var stadig større dele af Jylland, Fyn, Samsø
til de eksisterende frontafsnit. Danmark situationen for den tyske hær i og Bornholm samt, hvis muligt, vestky-
var kun et potentielt problem, der måtte foråret 1917 blevet markant forbedret i sten af Sjælland.
løses, hvis det opstod. Derfor var det forhold til året før, og krigen på østfron-
logisk, at satse på en passiv forsvarsstil- ten så ud til at ende med en tysk sejr. For Den logistiske betydning af baser i
ling i Sønderjylland. det andet betød den amerikanske ind- Danmark blev her understreget, da man
træden i krigen i foråret, at de neutrale altså fra tysk side ikke fandt det muligt
Den tredje væsentlige aktør i planlæg- nu mistede en markant støtte. Det gjorde at imødegå en britisk trussel uden støt-
ningsforløbet var det tyske udenrigsmi- det potentielt ”billigere” for tyskerne at tepunkter i Jylland. Det nordlige Jylland
nisterium, Auswärtiges Amt. Ministeriet krænke de neutrales rettigheder. Den udgjorde således både et defensivt, men
havde et glimrende forhold til Danmark, tredje og væsentligste årsag var, at der også offensivt baseområde til operatio-
og den radikale regerings tilpasnings- i løbet af 1917 opstod en begrundet ner mod Norge, hvilket man erfarede i
politik havde medvirket til, at der var usikkerhed om Norges neutralitetsstatus. praksis godt tyve år senere.
opstået et tæt personligt forhold mellem Tyskerne havde, grundet den geografiske
den tyske gesandt (ambassadør) i Kø- afstand, hidtil ikke været bekymret for Magtkampe
benhavn, Ulrich Graf Brockdorff-Rant- et direkte angreb herfra. Det var først,
zau og den danske udenrigsminister, da den norske regering i foråret havde Usikkerheden om Danmarks neutralitet
Erik Scavenius. Ministeriet ønskede at fremsat en ubådsresolution, der i Tysk- spillede som nævnt en væsentlig rolle
undgå et uprovokeret angreb på landet, land blev tolket som stærkt pro-allieret, for igangsætningen af angrebsplanlæg-
da Tyskland internationalt havde mistet og der efterfølgende opstod vedvarende ningen mod landet. Og netop vurderin-
anseelse på grund af invasionen af det rygter om en britisk landing i Norge, at gen af den danske regerings stilling og
neutrale Belgien i krigens begyndel- en reaktiv plan blev nødvendig. Tyskerne villighed til at opretholde neutraliteten
se. Man ville ikke risikere at forpasse frygtede en domino-effekt, hvis briterne udgjorde hovedstridspunktet mellem det
muligheden for en eventuel forhand- brugte norsk territorium til baser i Syd- tyske udenrigsministerium og marine-
lingsfred med de Allierede ved på ny norge. Dette ville spærre den tyske flåde ledelsen. I sommeren 1917 opstod en
at krænke neutrale lande. Dermed kom inde i Kattegat samt øge risikoen for et ophedet diskussion, der handlede om,
ministeriet til at stå som en modvægt til britisk fremstød mod bælterne, invasion hvorvidt et angreb skulle (eller kunne)
den militære planlægning og en fortaler i Jylland og dermed åbne en nordfront iværksættes udelukkende på baggrund af
for Danmarks fortsatte neutralitet. mod Tyskland. efterretningsrapporter.

Selvom det tyske militær og uden- Den tyske flåde udarbejdede derfor en Rantzau havde i løbet af krigens første
rigsministerium grundlæggende operationsplan mod Norge kaldet ”Fall år fået en underhåndsaftale i stand
forfulgte de samme mål i det N”. Den tyske flåde måtte også i dette med Scavenius om, at efterretninger
danske spørgsmål: nemlig en fasthol- tilfælde selv forestå udførelsen af opera-
delse af tysk indflydelse og kontrol over tionen. Tyskland ville ikke kunne hindre Den tyske admiralstabs første notat
Danmark, var de altså uenige om, hvilke en britisk besættelse af støttepunkter i dateret 2. september 1916 blev
midler, der skulle anvendes for at opnå udarbejdet af kommandørkaptajn
dette. Mens flåden tilstræbte en egentlig Wilhelm Bruns. I notatet fornemmer
fysisk kontrol med landet, arbejdede man flådens nervøsitet for et britisk
udenrigsministeriet med bløde magtmid- fremstød mod de danske stræder
ler på at skubbe Danmark ind i den tyske og ønske om at kunne sætte sig
magtsfære. på Danmark, hvis det skulle blive
nødvendigt.
Norge inddrages i
planlægningen 1917

I maj 1917 gik planlægningen mod
Danmark ind i en ny fase. Hæren indvil-
ligede nu i at stille tropper til rådighed
til operationen. Flåden glædede sig over

22▐ Chakoten

om flådebevægelser i danske farvande danske regering. Han beskyldte flere Den unge tyske kaptajn fra Højsø-
blev ham stillet til rådighed fra dansk gange med rette flåden for at forsøge at flådens første eskadre Wolfgang
side. Scavenius forsynede regelmæs- så splid mellem de to lande, så tyskerne Wegener forfattede fra 1915 en række
sigt gesandten med oplysninger fra de kunne få et påskud til at iværksætte memoranda, der bl.a. anbefalede en
danske signalstationer – dette foregik operationen. Gesandtens standpunkt fik alternativ tysk flådestrategi kaldet
naturligvis i dybeste fortrolighed, da det Prins Heinrich til at udbryde, at Rantzau Kleinkrieg. I et af disse skriver
var et alvorligt brud på den danske neu- formentlig var bedre egnet som dansk han således om de neutrale stater:
tralitetsstatus. De militære planlæggere i gesandt i Berlin end repræsentant for det ”Det må fastslås, at en lille stat i
Tyskland var imidlertid ikke meget for at tyske kejserrige i København. store nationers overlevelseskamp
afvente en bekræftelse fra udenrigsmini- simpelthen ikke kan tillades at
steriet på, at briterne rent faktisk var på Mens flåden blev mere og mere neutralisere en stormagts flåde.”
vej mod Danmark eller Norge, da dette optaget af idéen om fremskudte Her afbilledet som viceadmiral
ville forsinke den tyske reaktion. De vil- baser i Jylland, arbejdede Rant- omkring 1925.
le hellere angribe på et spinkelt grundlag zau altså for, at undgå en militær løsning
end at blive presset i defensiven – det var med Tyskland som den aggressive part.
imod tysk tradition. Udenrigsministeriet Det var under hemmelige samtaler med
mente på den anden side, at det ville Scavenius lykkedes Rantzau at få den
være i briternes interesse at fabrikere danske udenrigsminister til at garantere,
rygter om invasion med henblik på at få at Danmark ville forsvare sig mod den
tyskerne til at angribe først og dermed engelske flåde. Scavenius havde sågar
fremstå som den aggressive part. antydet, at Danmark eventuelt kunne
stille begrænset dansk territorium,
Den 2. november 1917 trængte herunder Kattegatsøerne, til rådighed
en engelsk flådestyrke ind i som støttepunkter for den tyske flåde for
Kattegat og sænkede den tyske at sikre mod et engelsk gennembruds-
hjælpekrydser ”Kronprinz” samt et forsøg.
antal trawlere. Efterretningssystemet i
København svigtede tilsyneladende, da Diskussionen afslører to uforenelige
meddelelsen om de engelske skibe blev synspunkter – et militært og et diploma-
forsinket 18 timer mellem København tisk. Hvis man skulle komme fjenden i
og Berlin. Denne episode undergravede forkøbet, ville det formentlig indebære,
den sidste tillid mellem marineledel- at Tyskland som de første krænkede den
sen og Rantzau. Gesandten var skuffet danske neutralitet. Man var i udenrigs-
over, at flåden øjensynligt var villige ministeriet bevidst om, at man gav køb
til at sætte den tillid over styr, som han på visse militære fordele ved at indtage
møjsommeligt havde opbygget til den en afventende rolle over for briterne.
Men man havde samtidig forstået, at det

Sicherungsstellung Nord blev bygget i perioden 1916-1918 som værn mod et angreb fra nord. Det var en 50 km lang
befæstet linje tværs over Sønderjylland fra Hoptrup ved Lillebælt i øst til Rømø ved Vadehavet i vest. Fæstningen havde
omkring 900 bunkers, 40 batterier og flere linjer med skyttegrave og pigtråd. Rester af anlægget kan stadig ses i dag.

Chakoten▐ 23

Tysk militær som et mare clausum (et lukket hav). fejlvurderet den britiske flådes strategi.
planlægning mod Interessen for støttepunkter i Skandina- Royal Navy havde ikke tænkt sig at
Danmark under vien var voksende, nu hvor man havde opsøge den tyske højsøflåde, men søgte i
1. verdenskrig ”ryggen fri”. Fall J operationsplanen blev stedet blot at spærre den inde i Nord- og
revideret i en mere aktivistisk retning. Østersøen. Kampen skulle derfor ifølge
demokratiske Storbritannien hverken Planen var således ikke længere betin- Wegener ikke være et mål i sig selv, men
kunne eller ville angribe et neutralt land get af et britisk fremstød, men kunne et middel til at opnå søherredømme.
uprovokeret – det var ikke politisk le- ligeledes blive iværksat på Tysklands Gennem sin geografiske beliggenhed
gitimt. Rantzau var af den opfattelse, at eget initiativ. havde briterne søherredømmet over han-
Danmark var sikret for Tyskland, uden delsruterne, mens Tyskerne selv befandt
at det var nødvendigt at anvende militær Den nye aktivistiske operations- sig i en uhensigtsmæssig geografisk
magt. plan mod Danmark indvarslede position. For det første havde Tyskland
en ny flådestrategi. En ung et baseproblem, da afstanden til de
Aktivistisk Angreb 1918 kaptajn i den tyske højsøflåde, Wolfgang vigtige sø- og handelsveje var for stor
Wegener, havde i nogle betydningsfulde til succesfuldt at kunne nås fra de tyske
I marts 1918 gik angrebsplanlægningen essays argumenteret for en alternativ baser. Tyskland manglede for det andet
mod Danmark ind i sin mest kritiske strategi kaldet Kleinkrieg. Den tilstræbte muligheden for en flankestilling, hvorfra
fase. På østfronten var krigen nu slut, en mere spredt krigsførelse med min- man kunne true og angribe de engelske
og på vestfronten opnåede den tyske dre fartøjer koncentreret mod fjendens handelsruter og anvende sin slagflåde.
hær med sin storstilede forårsoffensiv, handel og kommunikation. Dette stod Man havde ganske vist i Kiel en base ud
indledningsvis store resultater. Derud- i stærk kontrast til den fremherskende mod Østersøen, men den danske mine-
over var den marinestrategiske situation fokusering på det afgørende slag, det ring af bælterne og Øresund forhindrede
forbedret; Ruslands kapitulation betød, såkaldte Entscheidungsschlacht, som i tyskerne i at komme igennem ud til
at tyskerne kunne betragte Østersøen mange år var blevet fremført af Tirpitz. Nordsøen. Wegener mente derfor, at man
Ifølge Wegener var det en afgørende burde prioritere en forbedring af landets
brist i Tirpitz’ tankegang, at han havde søstrategiske position. Dette kunne bl.a.

Fall J i hovedtræk
– J står for
Jütland. Her er
de forskellige
scenarier for tysk
besættelse af
dansk territorium
tegnet ind.

24▐ Chakoten

Operation Weserübung Süd. I 1940 havde tyskerne overkommet problemerne det tyske militær og civiladministration
vedrørende neutralitet, ressourcer, teknologi og koordination, og Danmark begrænsende på angrebsplanlægningen.
måtte udholde fem års mørke under tysk besættelse. Den tyske flåde havde fra begyndelsen
ønsket et uprovokeret og forebyggende
opnås ved besiddelse af støttepunkter i en udfaldsport mod Nordsøen. Planerne angreb. Hvad ville der være sket, hvis
Danmark og/eller Norge. Sådanne baser blev løbende tilpasset den strategiske alle havde været enige med eksempelvis
ville betyde en forøget rækkevidde for situation og var under hele forløbet af- Prins Heinrich? Havde denne fraktion
de lettere tyske søstridskræfter. Det skal hængige af den tyske hærs stilling på de af den tyske flåde haft større magt og
hertil bemærkes, at Wegener ikke anså øvrige frontafsnit. indflydelse på de militære beslutnin-
bagateller som den retlige neutralitet ger, kunne den måske have overtalt
som en hindring. Der var to afgørende årsager til, at hæren. Men den generelle indstilling
angrebet aldrig kom: i hærledelsen var afventende, mens
Det mest kritiske tidspunkt for udenrigsministeriet var lodret imod.
Danmark siden krigens begyn- For det første manglede man styrker til Operationsplanernes karakter under-
delse var således i det sidste at gennemføre en egentlig besættelse af stregede dermed magtforholdene i det
krigsår, da Tyskland med store gennem- dansk territorium. Stormagterne holdt tyske militær, hvor det var hærledelsen,
brud på den ellers så statiske vestfront i krigen igennem hinanden i balance i de der bestemte. Mens stærke kræfter i den
marts 1918 så ud til at kunne afgøre kri- neutrale områder, og hverken Tyskland tyske flåde afventede et påskud til at
gen. De tyske sejre førte en eskalation af eller Storbritannien turde udfordre i kunne iværksætte et angreb, medvirkede
krigsmål, hvor man i stigende grad anså Skandinavien. Der er en tæt sammen- det fortrolige Rantzau-Scavenius forhold
neutrale lande som Danmark og Holland hæng mellem krigens udvikling og res- og den radikale regerings tyskvenlige
som lydstater i et postkrigs tyskdomine- sourcetildelingen til operationsplanerne tilpasningspolitik til at undgå netop
ret Europa. mod Danmark og Norge. I 1916 var den dette. Rantzau opnåede krigen igennem
tyske hær overbebyrdet og kunne ikke vidtgående indrømmelser fra dansk side,
Den tyske forårsoffensiv blev dog spare tropper til nye fronter, men i 1917 med det formål at (be)holde Danmark på
afværget af de Allierede (nu med ameri- hvor den militære situation var i bedring, Tysklands side, men ude af krigen. Da
kansk hjælp), og tyskerne blev tvunget i blev der tilført tropper til operationer generalerne Hindenburg og Luden-
defensiven resten af krigen; en forsvars- mod Danmark og Norge. Men det fryg- dorff mod slutningen af krigen overtog
kamp, der naturligvis umuliggjorde en- tede britiske fremstød i Skandinavien magten over civiladministrationen, aftog
hver tanke om et angreb mod Danmark. kom ikke; den britiske fiasko ved Dar- udenrigsministeriets magt samtidig med,
danellerne i 1915 havde vist dem, hvor at flådens territorialkrav på Danmark
Skuffeplaner? krævende og farlig en sådan operation blev mere eksplicitte. Dermed virke-
kunne være. Den engelske handlemåde de de interne uenigheder også som en
Den tyske planlægning mod Danmark og strategi over for Danmark og Norge innovativ drivkraft i planlægningen –
under Første Verdenskrig var drevet af krævede således aldrig, at de reaktive ændringen i den tyske flådestrategi er et
den tyske flådes voksende ambitioner. tyske planer blev sat i værk. Da planerne eksempel herpå.
Oprindeligt udsprunget af en hypotetisk blev mere aktivistiske i 1918, opstod der
trussel om at der fra dansk territori- en reel mulighed for, at Danmark upro- Iapril 1917 konkluderede kontread-
um ville blive åbnet en nordfront gik vokeret ville kunne angribes. Men atter miral Adolf von Trotha i et notat, at
planerne fra i 1916 at være reaktive, en gang viste det sig, at det var vestfron- Danmark ikke ville kunne gøre andet
omhandlende Danmarks hensigter ved et ten, der havde topprioritet, og da den end indtræde i den tyske interessesfære,
britisk fremstød, til i 1917 at blive koblet tyske forårsoffensiv her løb ud i sandet,
sammen med spørgsmålet om Norge var et angreb ikke længere realistisk. såfremt Tyskland udnyttede sin militære
for endelig i 1918 at være en aktivistisk
plan om at opnå fremskudte baser som For det andet virkede koordinations- styrke og havde de fornødne kræfter til
problemerne og de interne magtkampe i
disposition. Hvis dette ikke ville kunne

løses umiddelbart, var det en af de

vigtigste diplomatiske fredsopgaver for

Tysklands fremtid. Admiral von Trohta

døde 72 år gammel i Berlin i oktober

1940. Han nåede således at opleve den

forbedring af Tysklands sømagt, som

han havde advokeret.

Det er dog tvivlsomt, hvorvidt operati-

on Weserübung kan kaldes for diploma-

tisk fredsarbejde. n

Denne artikel er en forkortet og illustre-
ret udgave af forfatterens artikel Veje til
strategisk kontrol over Danmark – Tyske
planer for et præventivt angreb 1916-18,
Historisk Tidsskrift bind 109 (18. række bd.
VI), København 2009. Her vil man kunne
finde fuld dokumentation – og denne artikel
er derfor uden kildehenvisninger. For en
grundigere behandling af det samlede for-
løb fra 1890’erne til 9. april 1940 henvises
til Michael H. Clemmesen: Den lange vej
mod 9. april – historien om de fyrre år før
den tyske operation mod Norge og Dan-
mark i 1940, Syddansk
Universitetsforlag 2010.

Chakoten▐ 25

Uniformsudviklingen Uniformer
i Danmark i starten i den
af det 20. århundrede Danske
Sikrings-
Den Danske Hær delte sine uni- styrke, der
formstyper mellem en gallauni- blev indkaldt
form, en tjenesteuniform og en ved starten af
feltuniform. I denne forbindelse udela- 1. Verdens-
des beskrivelse af gallauniformerne. krig.

Umiddelbart efter århundredeskiftet Af Bert Hansen
fra det 19. til det 20. århundrede tog
Danmark, som et af de første lande i Menig af
Europa initiativ til at frembringe en en- 24. Bataljon
hedsuniform i en terrænfarve (grågrøn), i feltdragt.
og i 1903 blev den så indført i den dan-
ske hær og udleveret som feltuniform for
infanteriet. Der var blevet lyttet meget
til yngre officerer og andre militærfolk,
der enten havde deltaget i eller havde
læst om de udenlandske erfaringer med
den anderledes måde, hvorpå der nu med
de nye våben blev ført krig i felten. Den
nye uniform var økonomisk at anskaffe
og hensigtsmæssig under de forskellige
forhold i felten, men på uniformen var
der ingen sprælske farver eller blanke
knapper, og den mødte derfor stor mod-
stand hos de etablerede og traditionsrige
militære chefer, så allerede i 1906 måtte
krigsministeriet trække uniformstypen
tilbage, hvorefter Livgarden fik dem
til feltuniform. Livgarden havde jo i
forvejen til gallabrug og tjenestebrug
den mørkeblå garnisonsfrakke og de
lyseblå benklæder med en hvid stribe i
sidesømmen.

Menig i feltmæssig påklædning De danske uniformer
i den grå/grønne uniform M 1903. 1914-1918

26▐ Chakoten

Som kuriosum kan nævnes, at den Kaptajn af
tyske Kejser Wilhelm II ved et Generalstaben i
besøg i Danmark i 1905 blev
inspireret til at indføre den grågrønne feltdragt.
farve til uniformer i den Tyske Hær.

Den grågrønne uniform var nu
trukket tilbage, og herefter måtte man
så genindføre de gamle mørkeblå og
lyseblå uniformsfarver. På depoterne
lå der endnu rigtig mange af de gamle
uniformer og meget af det sortfarvede
læderudstyr, som nu kunne bruges igen,
men der indførtes dog nu alligevel nogle
af de erfaringer, man havde fået fra den
grågrønne feltuniform. Som det mest
synlige fik uniformsjakken nu en nedfal-
dende blødere krave, og foran var der
nu kun en række knapper.

Menig i feltmæssig påklædning
set fra siden.

Generalløjtnant i Generalmajor
feltdragt. iført kappe.

IUniformsreglement af 1911 skulle vå-
benfrakken til feltuniform for menige
(våben var også en betegnelse for en
afdeling i hæren, og frakke var den gam- Løjtnant af
reserven
le betegnelse for en kortskødet jakke) for i alm.
alle våben og korps undtaget rytteriet,
være i mørkeblåt klæde med kantninger tjenestedragt.

i våbenfarve og den nedfaldende krave

blev nu også forsynet med besætninger

i våbenfarve (rytteriet forblev i lyseblåt

klæde). Fortil var der en lodret række

med 8 knapper og 2 udvendige bryst-

lommer samt skulderklapper. Bagpå ved

frakkens skøder var der 4 knapper for

Menig i feltmæssig påklædning officerer men kun 2 knapper for korpo-
iført kappe med hætte.
raler og menige. Lædertøj i sort læder. ►

Chakoten▐ 27

De danske Underkorporal Menig af
uniformer fra Garde et Dragon-
1914-1918 husar- regiment i
regimentet i feltdragt.
Gardehusa- feltuniform.
rernes fel-
tuniform Ritmester af Underkorporal
bestod for meni- Gardehusar- af Gardehusar-
ge af en lyseblå regimentet i regimentet i
kort trøje med feltuniform. feltdragt.
hvide kantninger
med en række
knapper foran og
lyseblå ridebuk-
ser, brun skulder-
rem og bælte med
2 patrontasker.
En lyseblå stivet hue
med kokarde og en
enkelt rundt gående
hvid uldlidse og foran
som huemærke et lille
sølvfarvet kongemono-
gram.

Løjtnant af Officererne brugte deres tjenestedragt som
reserven feltuniform, hvor sabelremmen i sort læder dog
ved Kyst- blev båret under frakken. Garnisonsfrakken, den
eller med to rækker knapper og opstående stiv krave,
Fæstnings- blev i det store og hele kun ændret mht. farver
artilleriet på kantninger og gradstegnene på skulderen.
iført
garnisons- De nu indførte våbenfarver var for:
frakke. Generalstaben, fodfolket,
arbejdstropperne og lægekorpset: højrød.
Rytteriet og artilleriet: karmoisinrød.
Ingeniørkorpset: sort.
Hærens tekniske Korps: gul
Forplejningskorpset: lyseblå
Dyrlægekorpset: grøn
Auditørkorpset: grå
Gardehusarerne: hvid

Knapperne af metal, der enten var
glatte eller med motiv, skulle være
sølvfarvede til:
Generalstaben, Fodfolket, Rytteriet og
Arbejdstropperne, og guldfarvede til:
Den særlige generalsuniform og de øvrige
våben og korps.

Gradstegn til feltuniform og tjenesteuniform
var det i 1903 indførte system med slyng-
ninger i kløverbladsform og lidser eller
snore påsyet underærmet efter fransk forbillede.

Benklæder (stolpebenklæder) eller ridebenklæ-

der skulle sys i lyseblåt eller mørkeblåt klæde.

Dragonernes feltuniform for Officererne havde langs den udvendige søm
menige bestod af en lyseblå
våbenfrakke med karmoisinrøde forskellige striber i klædesfarver eller i guld-

henholdsvis sølvfarvede tresser.

kantninger med en række knapper foran Nu var den gamle opfattelse af en militæruni-

og lyseblå ridebukser, brun skulderrem form med farver og blanke knapper til feltbrug

og bælte med 2 patrontasker. genindført, trods alle erfaringer ved de seneste ►

, udenlandske krigshandlinger.

28▐ Chakoten

Huemærker for officerer, faste underofficerer og kornetter.

Gradstegn for hærens personel. Chakoten▐ 29

De danske Kappen til rytteriet skulle være lyseblå Baggrunden
uniformer med kantninger i våbenfarven. for etableringen
1914-1918 og indkaldelsen
Alle menige i øvrigt skulle have en grå af Sikringsstyrken
Huen er nu i en opstående stivet kappe uden farvede kantninger.
facon med en sort nedfaldende Danmarks Udenrigstjeneste havde gode
læderskygge og i mørkeblå- eller Håndvåbenudviklingen kontakter til såvel tyske som engelske
lyseblå farve alt efter hvilket våben eller i Danmark i starten højtstående embedsmænd, så vi var
korps, der var tale om. Huen er forsynet af det 20. århundrede egentlig ganske udmærket orienteret om
med en til flere rundt gående snore eller den politiske situation i Europa. Vi vid-
lidser som gradstegn for befalingsmænd Bevæbning af officerer bestod primært ste, at den tyske kejser med en stor hær
og for menige var der kun en 1,5 mm. af sabeltyper af Model 1910 eller dolke ønskede at fremstå som en stormagt, og
tynd uldlidse i våben-(korps)farven. For- Model 1910 med felttegn af forgyldte vi vidste, at England ønskede at fastholde
an foroven en kokarde i rød hvid farve metalsnore på rød bund, pistol Model sin position som en verdensmagt, og vi
og på de rundt gående snore for officerer 1910 eller omdrejningspistol Model 1885. vidste, at vi lå i en farefuld geografisk
et huemærke udført som en knap med stilling, såfremt Rusland skulle blive ind-
emaljebund, hvorpå der sad et korps- el- Menige af fodfolket blev udstyret draget i en krigssituation på grund af en
ler regimentsmærke. For menige var det med gevær af system Krag-Jørgensen mulig indespærring af den russiske flåde.
et korps- eller regimentsmærke i metal. Model 1889 og knivbajonet, der i 1915
blev erstattet af en lang kårdebajonet. Vi kunne, hvis vi havde haft pengene
I siderne var der små knapper, der fast- Rytteriet og artilleriet blev udstyret og politisk vilje have øget vores militære
holdt den sorte læderstormrem. med enten en rytterkarabin M. 1889 af styrker, men ville så stå med risiko for
system Krag-Jørgensen eller en Reming- at provokere den tyske militærmagt.
Garnisonshuen var i lyseblåt klæde ton karabin M. 1867/96. Krag-Jørgensen Omvendt skulle vi dog også have en
med besætning af sølvfarvede tresser el- geværerne var i princippet et ganske militær styrke, der kunne forsvare landet
ler hvide bånd og for Livgarden desuden udmærket våben, men havde den væ- mod indtrængning fra enten syd eller
med en kvast foran. sentlige skavank, hvis man sammenlig- vest, hvis vi ville fremstå som et seriøst
nede det med den tyske Mauser M. 1898 neutralt land.
Kappen til officerer, faste underoffice- eller det engelske gevær Lee-Enfield
rer og kornetter af alle våben og korps M. 1903, at 89-magasinet ikke kunne For at opfylde disse krav etablerede
skulle være i mørkeblåt klæde med fyldes med en ladeskinne, så den danske vi på papiret en ”Sikringsstyrke”, der i
kantninger i våbenfarven. soldat, der havde skudt sit magasin tomt, givet fald hurtigt kunne indkaldes, og
måtte bruge sit gevær som enkeltlader i ved en praktisk øvelse med en mobilise-
kampsituationer, idet det tog for lang tid ring viste det sig, at det kunne lade sig
at fylde magasinet igen med én patron ad gøre tilfredsstillende og hurtigt. At vi
gangen. totalt manglede øvelse og indsigt i brug
af soldater i felten, var noget helt andet.
Gardehusarerne havde derudover fået Denne betegnelse tilfredsstillede dog
enkelte rekylgeværer ligesom Kyst- og stormagterne, og indtil videre var alt jo i
Fæstningsartilleriet, men fodfolket måtte fred og fordragelighed.
vente et godt stykke tid efter indkaldel-
sen 1914, før de fik rekylgeværer. De 19 Denne tilstand blev dog meget plud-
frivillige ”Rekylkorps” havde dog rekyl- selig ændret ved det berømte mord på
geværer og i en nødvendig situation, så det østrigske tronfølgerpar i Sarajevo.
skulle disse korps bruges sammen med Østrigerne ønskede, at Serberne skulle
hærens styrker. straffes herfor, og fremsendte derfor en
række krav, som serberne ikke helt kun-

Huemærker for korporaler, underkorporaler og menige.

Premierløjtnant
af 1. Regiment
i lysegrå
feltdragt med
pistol M. 1910,
korttaske og
kikkert. Pistol
var kun tilladt at
bære, såfremt
officeren hørte
til felthæren.

30▐ Chakoten

ne opfylde. Derpå erklærede Østrig-Un- gamle system, kendes på den knap så Gardehusarer
garn Serbien krig; Rusland ønskede at stivede facon og det 1 cm. brede, hvide fra 1. Eskadron i
støtte Serbien og mobiliserede derfor rundt gående lærredsbånd midt på huen.
sine styrker, og herefter erklærede feltdragt.
Tyskland krig mod Rusland. Tyskland Livgarden havde jo fået 15.000 sæt af
ønskede at Frankrig, der var venner de i 1903 syede grågrønne uniformer til Premier-
med Rusland, skulle erklære sig neutral, feltbrug, og de genkendes ved kongemo- løjtnant af
hvilket de ikke ville, og Tyskland angreb nogrammet foran på huen og på skulder- Fodfolket i
så Frankrig gennem Belgien, hvilket klapperne. De sidste af disse uniformer hvid jakke.
England ikke ville acceptere. 1. Verdens- forsvandt først, da Tyskland i 1940 På venstre
krig var i gang. okkuperede dem. skulder
adjudant-
Sikringsstyrken blev nu indkaldt, En af Sikringstyrkens opgaver be- snore.
hvoraf størstedelen til Sjælland, idet man stod af gravning af skyttegrave, og da
under alle omstændigheder ønskede, det kunne være varmt om sommeren, mørkeblå, lyseblå og mørkegrå farver
at hovedstaden skulle kunne forsvares. blev en lettere og mere hensigtsmæssig
Sikringsstyrken udgjorde godt nok en beklædning anvendt. Officerer, faste ikke var velegnede til feltbrug. Den
forstærkning af forsvaret, men det var underofficerer og kornetter måtte an-
slet ikke nok. Vi manglede i den grad vende en hvid frakke af russiadug med grågrønne melerede farve var jo nu i
moderne kanoner og hurtigt skydende skulderdistinktioner, og korporaler og
våben til infanteriet. Det var jo stadig menige måtte bruge lyse drejlsfrakker mellemtiden taget i brug i Den Tyske
kun de frivillige korps, der kunne mobi- eller bluser.
liseres med flere rekylgeværer. Hær, så den kunne vi ikke så godt bruge
Fra mange lokalmuseers breve og
Uniformeringen rapporter fra militæret fra denne igen, så vi lod os så inspirere af den
af Sikringsstyrken tid ved vi, at det absolut ikke altid
under indkaldelsen var en fredelig tid og lutter idyl mellem mellemgrå uniformsfarve, der var blevet
hæren og de mange private, der skulle
Udlevering til styrken af ensartede uni- huse de mange indkaldte. Det var dyrt, indført i Den Svenske Hær i 1910. ►
former, der opfyldte uniformsreglement og der var ikke nok foder til hestene og
1911, var heller ikke mulig, men vi havde mad til soldaterne. En kilde til stor util-
jo stadig de gamle uniformer liggende fredshed var bl.a. at soldaterne på grund
fra system 1892. Disse blev således for af øvelser, ikke altid kom ”hjem” til den
at dække behovet også udleveret, og tid, hvor maden var klar. Der blev klaget
derfor blev der en omfattende blanding til militæret, til pressen og endog direkte
af uniformstyper. til krigsministeren, og hans indblanding
i militærets daglige beslutninger var
De ældre infanteriuniformer for me- naturligvis heller ikke velsete.
nige kendes på de sort/hvide fotografier
let ved deres opstående stive krave og Det blev dog nu her i 1914 også meget
de 2 rækker knapper foran. Huen fra det klart for den danske hærledelse, at de

Chakoten▐ 31

De danske også brugte den, selvom der ikke var tale
uniformer om mobilisering.
1914-1918
Idag er vi bekendt med, at dele af den
August 1916 blev det fastlagt, at tyske marineledelse længe gerne
officerer, faste underofficerer, ønskede enkelte byer i Østjylland ok-
kornetter og menige fra 1/1-1917 kuperet af hensyn til baser for de tyske
skulle anlægge lysegrå uniformssager
til feltdragt ved mobilisering. Undta- ubåde, men hærledelsen gik imod, da
get er dog personale tjenestegørende i
krigsministeriet, officerer ved kongens det ville kræve for mange soldater, der
adjudantstab, musikere ved livgarden og
rytteriet, embedsmænd ved auditørkorp- bedre kunne bruges andetsteds. England
set og generalstaben, samt de forskellige
korps. havde i begyndelsen lignende interesse

Grå kappe og hue måtte bæres i i enkelte jyske eller norske byer, men
forbindelse med de blå unifor-
mer, ligesom hvid frakke og da Rusland trak sig ud af krigen, havde
regnfrakke. Der var således lagt op til en
uendelig sammenblanding af uniformer, Østersøen ikke længere samme interes-
hvilket også ses på de mange fotografier
fra denne periode. se. Desuden lykkedes det den engelske

De gældende slyngede ærmegrad- flåde at indespærre den tyske flåde, og
stegn bortfaldt og i stedet indførtes nye
kravegradstegn med stjerner og rosetter i da de engelske krigsskibe samtidigt
forskellige størrelser. Disse skulle senest
være anlagt 31/12 1918, hvilket de også i begyndte at eskortere konvojerne med
stor udstrækning blev.
handelsskibe, kunne de tyske ubåde
Ændringer i Sikrings-
styrkens forhold som ikke længere frit husere, og deres tab
følge af krigens gang
blev samtidigt meget store. Danmark
Midt i krigsperioden blev stemningen
af økonomiske og politiske holdninger slap således for en militær konfrontation
så uholdbare, at den danske regering n
gennem krigsministeren så sig nødsaget og heldigvis for det.

Den lysegrå uniform blev Kilder:
udleveret til rekrut Jacobsen i 1918. Vaabenhistorisk Selskabs årbog 2006.
Den danske enhedsuniform M 1903.
til at diktere nedskæringer i antallet af Forlaget Devantier, 4700 Næstved.
indkaldte, og i årene efter blev det også Danske Uniformer 1910-1920.
mere og mere klart, at Tyskland næppe Bind 1 og 2. Statens Forsvarshistoriske
ville magte en ny front i nord. Det blev Museumsskrifter 11 og 12.
jo fastlagt i 1916, at den lysegrå feltu- Uniformsreglement for Hæren 1911.
niform kun skulle bruges ved mobilise- Uniformsplancher fra Generalstaben
ring, men i begyndelsen af 1918 var alle 1913.
de gamle mørkeblå og lyseblå uniforms- C.L. Seiferts Uniformsplancher 1915
dele til fodfolket opbrugt, så den lysegrå til 1918.
feltuniform blev nu udleveret til de nye Danske Uniformer tegnet af RS
rekrutter. Det ses også, at selvbeklædere Christiansen udgivet med tilladelse fra
anskaffede sig den lysegrå uniform og Krigsministeriet 1911.

32▐ Chakoten

Gradstegn til lysegrå feltuniform samt skuldergradstegn til garnisonsfrakke.
Krave gradstegn.

Chakoten▐ 33

Da krigen brød ud i august 1914, Den Danske
var Danmark neutralt. Denne neu- Flåde i 1914
tralitet og landets overlevelse blev
opfattet som direkte truet af det forhold, Flådens ledelse, størrelse og
at Tyskland og England, som Storbritan- indsats i forbindelse med
nien blev kaldt dengang, var modstan- mineudlægningen og farvandsover-
dere. Begge var nu sømagter, og der var vågningen for at forsvare
risiko for, at Royal Navy ville søge ind den danske neutralitet.
gennem stræderne eller måske gå i land
ved Esbjerg for at true Kielerkanalen, så Af Michael H. Clemmesen
tyskerne ikke kunne flytte deres flåde
mellem Østersøen og Nordsøen. Risikoen Viceadmiral Otto Kofoed-Hansen. Kontreadmiral Georg Zachariae.
for et indtrængningsforsøg var øget af, at
Rusland var Englands og Frankrigs allie-
rede. En kontrol over stræderne ville gøre
et direkte samarbejde mellem Tysklands
fjender muligt.

Den danske hærledelse så det som
sandsynligt, at Tyskland ville komme et
indtrængningsforsøg i forkøbet ved at sik-
re sig kontrollen over Danmark. Det ville
ske ved et kupangreb mod København
ved krigsudbruddet eller mere sandsynligt
som en landsætning tæt ved hovedstaden
fulgt af et bombardement, som englæn-
derne havde gjort i 1807. Flådeledelsen
kunne ikke udelukke denne mulighed
og samarbejdede med hæren om mod-
foranstaltninger samtidig med, at man
forberedte at kunne imødegå en engelsk
anvendelse af indre danske farvande ved
Storebælt som baseområde for operatio-
nerne i Østersøen. Den operative danske
flådechef, viceadmiralen, opfattede det
dog som sandsynligt, at det engelske
indtrængningsforsøg først ville komme
efter et større søslag i Nordsøen, hvor den
tyske slagskibsflåde havde lidt nederlag.

Den radikale mindretalsregering
og specielt dens forsvarsminister,
P. Munch, havde ingen forvent-
ninger eller meninger om, hvad der ville
ske. Det ville i hans øjne være frugtes-
løst og irrelevant at forsøge. Men uanset,
hvilken stormagt, der rykkede ind i
Danmark, skulle de danske styrker kun
markere neutraliteten, ikke forsvare lan-
det. Dette var også tilfældet, hvis begge
parter valgte at operere på dansk territo-
rium. Men da De Radikale regerede som
en mindretalsregering, der havde lovet
at administrere 1909-forsvarslovene
loyalt, kunne man ikke offentliggøre sin
hensigt. Men man kunne ved et truende
angreb undlade at mobilisere hæren, så
landet kunne føre forsvarskrig.

Cheferne og
deres ansvar

Munchs leder af Marineministeriet var
dets meget dygtige direktør, kommandør
Vilhelm Jøhnke. Han havde ansvaret for
den overordnede forvaltning af økono-
mien og materiellet. Derudover forval-
tede ministeriet direkte alt fast personel.

34▐ Chakoten

Lynettehavnen
med torpedo-
og patruljebåde,
minefartøjer
og kystartilleri.

Dansk mine fra 1. verdenskrig.
Miner blev udlagt i Storebælt
den 5. august 1914.
Udstillet på Mosede Fort.

Dette var fastholdt på trods af, at den et operationscenter på land. En eller kernen i admiralens operationscenter.
operative chef, viceadmiral Otto Kofoed- flere eskadrechefer ville føre flådens Kofoed-Hansen havde kun ansvaret for
Hansen så det som uhensigtsmæssigt kampenheder, minelæggerne samt
ikke at give ham effektiv enhedsledelse. flotiller sammensat af de nye torpedo- at lede flådens udrustede enheder, ikke
både. Viceadmiralen beholdt dog den for disses klargøring. Alt ansvar for at
Kofoed-Hansen var ansvarlig for direkte kommando over kaptajn Hjalmar klargøre, udruste og bemande enhe-
planlægningen af de operative Rechnitzers hurtigt voksende flotille af derne og derefter støtte de store skibe
neutralitets- og krigsforbere- små undervandsbåde og vandflyvere, og og de mindre fartøjer lå hos chefen for
delser, for uddannelsen af de udrustede han bevarede også direkte kontrol over Orlogsværftet, den gamle kontreadmiral
enheder samt for at føre forberedelserne farvandsovervågningen og stationsskibe George Zachariae. Værftet, der da var
ud i livet efter formering af sikrings- placeret i nøglepositioner som ved Es- Københavns største og teknologisk fø-
styrken eller fuld mobilisering. Derefter bjerg og i Lillebælt. Flådens meget lille rende virksomhed, var direkte underlagt
skulle han lede det maritime forsvar ved stab under kommandør Thomas Vilhelm Marineministeriet.
et angreb på landet. Ledelsen af flådens Garde var i fredstid underlagt ministeri-
operative indsats skete traditionelt fra et samtidig med, at den støttede vicead- Den sidste centrale chef var kontread-
et af de største skibe, men, som jeg vil miralen i hans operative planlægning, miral Anton Evers, der i foråret 1914 var
beskrive, forberedte Kofoed-Hansen at men ved formering af sikringsstyrken blevet chef for ”Den flydende Defension
kunne føre overordnet kommando fra eller mobilisering dannede Gardes folk på Københavns Red”. Evers havde kom-
mandoen over forsvaret af hovedstaden

og dens havn mod trusler fra søsiden. ►

Chakoten▐ 35

Den Danske Flåde
i 1914
Panserskibet
PEDER SKRAM

For at løse denne opgave fik han ved for- Defensionens rer, konstabler og hornblæsere samt for
mering af sikringsstyrken eller mobilise- natplaner i ”Matros- og Søminekorpsets” sammen-
ring kommandoen over kystforterne fra 1910 udgave. sætning af underofficerer, matroser og
hæren samt små minefartøjer samt gam- ”minematroser”. Da værnets skoler ikke
le kanonbåde, torpedobåde og patrulje- Søværnets Kaserne for at støtte vicead- havde en egen bemandingsnorm, var den
både fra flåden. Han skulle få udlagt de miralen i hans udnyttelse af de nye sidste af de større dele af søværnets or-
minefelter og etablere nærvarsling uden muligheder, som radioen gav i meldings- ganisation Zachariaes Orlogsværft. Med
for havnen, der sikrede den mod kup, og og kommandovirksomheden. Antallet sine ingeniører, håndværkere, eget politi
derefter lede havnens forsvar. Han havde af søofficerer var lille, men ved arbejde og brandvæsen, kontorfolk, designere og
to foresatte chefer. Som chef for Køben- med tidens dokumenter får man indtryk- mange andre specialer nåede bemandin-
havns Befæstnings ”Søfront” var han ket af et på alle områder dygtigt korps, gen på værftet op på små 800 personer.
underlagt fæstningschefen, dvs. normalt der ikke mindst på alle tekniske områder
den kommanderende general for den var veluddannet og innovativt arbejdede Ud over det faste personel afhang flå-
sjællandske øgruppe, der efter formering med at forbedre materiel og udrustning dens muligheder af den bedst mulige an-
af sikringsstyrken var hærens overgene- samt anvendelsesprocedurer. vendelse af det relativt begrænsede antal
ral. Men Evers dækkede samtidig flådens værnepligtige, som hvert år blev uddan-
eneste base og både hans gamle enheder Ud over søofficerskorpset beskrev net til de mindre komplicerede funktio-
og hans kystforter skulle kunne bidrage lovteksten, kategori for kategori, ner. Herunder indgik de af statsskibenes
til det maritime forsvar i Sundet. I denne i detaljen hvorledes ”Maskin- og den store handelsflådes officerer, der
rolle var Evers underlagt den domineren- korpset” var bemandet med ingeniører, fik reserveofficersgrad i flåden. Det for-
de og viljestærke Kofoed-Hansen. maskinister og fyrbødere på forskelligt
lønniveau. Det samme skete for ”Artille-
Flådens ansatte rikorpsets” bemanding med underoffice-
og værnepligtige

1909-loven for Søværnets Ordning fast-
lagde flådens bemanding i den mindste
detalje for hver enkelt personelkategori.
Således var antallet af faste søofficerer
fra viceadmiral til løjtnant fastlagt til at
være 144. Tilsvarende var der lagt loft
for hver anden kategori af fastlønnede,
fra ingeniører over underofficerer og
fastansatte menige til håndværkere på
Orlogsværftet. Officererne skulle ud
over flådens nyere enheder – ”linjen”
– bemande ”reservens” gamle fartøjer
og placere chefer på de største statsfar-
tøjer, som flåden planlagde at bevæbne
og anvende som hjælpeskibe. Ingen
syntes at have forudset, at værnet skulle
kunne opretholde et beredskab i meget
lang tid. Der var heller ikke tænkt på,
at man skulle finde officerspersonel til
nye elementer som den flyvetjeneste,
der blev oprettet efter lovens vedtagel-
se, og et situations- og operationsrum.
Dette blev fra efteråret 1912 oprettet på

Første Eskadre på ankerberedkabspladsen uden for
Klampenborg. På billedet ses Tumleren og Søridderen.

36▐ Chakoten

hold, at Danmark i 1914 fortsat i meget stationsskibe i væsentlige farvande. Fire eskadreøvelser i efteråret, der afsluttede
høj grad var en søfartsnation, gjorde det mindre statsskibe var planlagt anvendt årets uddannelsesaktiviteter. Marinens
ikke vanskeligt at udskrive unge mænd underlagt hæren. ledende unge intellektuelle, den davæ-
med den rigtige baggrund. rende premierløjtnant Henri Wenck, hav-
Trusler og de i et foredrag i Søløjtnantselskabet i
Skibe og mindre forberedelser marts 1900 beskrevet, hvordan tyskerne
fartøjer og andet ville kunne erobre den danske hovedstad
materiel Kupangreb mod København gennem en kuplandsætning i havnen,
som det reelt skete fyrre år senere. Den
Flådens linjes rygrad bestod efter de æl- Lige siden slutningen af 1890’erne havde eneste umiddelbare mulighed for at
dre søofficerers opfattelse af tre kystpan- ikke mindst hærens ledelse set Forsva- imødegå denne trussel ville efter hans
serskibe af HERLUF TROLLE-klassen rets lave beredskab som dets største opfattelse være, at hærens kystartilleris
samt panserbatteriet SKJOLD. Sammen svaghed, efter man havde fået bygget vintermandskab blev koncentreret på
med de to små gamle krydsere GEJSER fæstningen. Hæren var en ren uddannel- Middelgrundsfort, så man her kunne
og HEJMDAL og de to minelæggere sesstyrke for rekrutter, der kun havde opretholde et konstant beredskab med
var panserskibene de eneste krigsskibe, samlede enheder ved de større øvelser, bemanding af forskellige typer skyts.
der kunne gennemføre en lidt længere der normalt fandt sted efter genind-
varende indsats og operere i dårligt vejr. kaldelser om efteråret. I vinterhalvåret Trusselsopfattelsen afspejlede reelt
Ikke mindst de unge og yngre søoffice- rådede hæren kun over den lille styrke, periodens tyske planlægning. På
rer havde i modsætning til de gamle den der passede heste og materiel. På dette dette tidspunkt så den tyske flåde
opfattelse, at flådens kampkraft byggede tidspunkt var flådens beredskab ikke det som afgørende at have kontrol over
på de ni-ti nye torpedobåde samt ikke meget bedre. Man havde kun en større Danmark ved starten af en konflikt mod
mindst på styrken af undervandsbåde, og rimeligt veduddannet styrke under de
der med bygningen af ”B-klassen” ville England. Dette skulle ske ved, at man ►
nå op på tolv enheder inden for et par år.
Efter udrustning af undervandsbådene Planlagte
med radio og gyrokompasser blev de minefelter ved
viceadmiralens væsentlige mulighed for København.
at kunne operere mobilt mod angribende
landgangs- og bombardementsstyr-
ker. Den lille, men voksende, styrke af
vandflyvere var knyttet til undervands-
bådsflotillen og fik rekognoscerings- og
forbindelsesopgaver. I øvrigt forberedte
flåden gennem udlægning af minefelter
at vanskeliggøre fremmede flådeopera-
tioner mod København. De forberedte
spærringer, der skulle kunne armeres og
desarmeres via kabler, kunne suppleres
med miner udlagt af torpedobådene, her-
under på svensk farvand, for at hæmme
en bombardementsflådes bevægelsesfri-
hed. De gamle torpedobåde og patrulje-
både fra flådens reserve, hvoraf mange
var meget små, skulle indgå i defensi-
onen som vagtfartøjer. I samme styrke
indgik også de små minefartøjer, der
kunne udlægge og vedligeholde de mi-
nespærringer, der dækkede Københavns
havn. Inspektionsskibe og andre stats-
skibe, som blev inddraget af flåden som
hjælpeskibe, kunne dels anvendes som
kommando- eller depotskibe for styrker
af mindre fartøjer, der blev anvendt fra
provinshavne, eller som radioudrustede

Chakoten▐ 37

Den Danske Flåde
i 1914
Panserskibet
PEDER SKRAM

sikrede sig kontrol over København, Ubåden Nymfen som akut nødvendig. Derfor ville deres
før den danske hær blev mobiliseret og og Thesis i landgang finde sted tæt ved hovedstaden,
bemandede fæstningen. Mulighederne Helsingør dvs. på Østsjælland. Køge Bugt var det
for at få mobiliserede værnepligtige den 2. april 1915. mest sandsynlige landgangssted, Fakse
til København skulle hindres af tyske Bugt den sekundære mulighed.
flådestyrker i Storebælt, Kattegat og den officersdøgnvagt i Generalstaben,
Smålandsfarvandet samt ved landsæt- der var etableret året før for at kunne Imødegåelsen af denne landgangstrus-
ningen af et armékorps ved Køge, der alarmere nøglepersonel ved kritiske sel blev det centrale emne for flådens og
ved en hurtig fremrykning til Roskilde efterretninger fra udlandet. hærens samarbejde før krigen. Det var
kunne afbryde jernbanen til København. denne opgave, der blev øvet og analyse-
Samtidig gik man direkte mod de danske Nærvarslingen og forsvaret af Køben- ret ved krigsspil og øvelser. Angreb på
beslutningstagere ved at true med et havns Havn var kontreadmiral Evers’ de- transportskibene var den første og pri-
skibsbombardement af København fra fensions opgave. Adgangen til havnebas- mære rolle for de nye undervandsbåde.
Sundet og ved en landsætning af et siner var blokeret med bomme og kæder. En landsætning i Køge Bugt ville med
andet armékorps ved Dragør, der ved en I dagtimerne lå de fleste af hans gamle stor sandsynlighed blive ledsaget af et
ilmarch til Slotsholmen udnyttede det torpedo- og patruljebåde i Lynettehavne- skibsbombardement af hovedstaden fra
forhold, at fæstningens forter på Amager ne og andre ved Dragør, men om natten bugten, og dette skulle vanskeliggøres
aldrig var blevet bygget. Den danske lå bådene forankrede ved telefonbøjer i af et meget stort anti-bombardements-
hærledelse havde forudset en landsæt- en fremskudt halvcirkel foran adgangene minefelt syd for Amager og af de nye
ning ved Dragør, men så den som en til havnen fra syd og specielt nord. Her kystbefæstninger ved Dragør, Kongelun-
forberedelse til at etablere bombarde- lå de som lytte- og observationsposter, den og Mosede. Samtidig skulle hæren
mentsbatterier på Amager, der kunne støttet af kystbefæstningernes projektø- sikre København mod en kuplandsæt-
række bymidten. I det hele taget syntes rer, hvis lyskegler lyste i en fast retning, ning med landsætningsbåde rettet mod
hærledelsen – i modsætning til Wenck – så skibe på vej mod byen ville blive Kalveboderne.
ikke at kunne frigøre sig for idéen om, at observeret og meldt fra bådene. I tåge var
1807-forløbet ville gentage sig. man henvist til at virke som lytteposter. Britisk (eller tysk)
skibsbombardement af
Begge værns fokus havde i årtiet Tysk landsætning København fra Sundet
før 1914 været koncentreret i Køge Bugt
om at kunne imødegå truslen Flådeledelsen havde den opfattelse, at
mod København ved et krigsudbrud. Som allerede nævnt havde Tyskland hvis briterne ville tvinge Danmark til
For hærens vedkommende skete det omkring århundredeskiftet planer om stille landets territorium til rådighed
ved at samle flest mulige garnisoner at sætte et korps i land ved Køge tidligt for deres operationer, ville som i 1807
på Sjælland. Så kunne man lettere og nok til at hindre den mobiliserende dan- gøre dette gennem bombardement af
hurtigt klargøre en sikringsstyrke, der ske hærs samling til København. Senere, København, og den letteste og mest
kunne sikre og bemande befæstningens hvor man fra den tyske hærs side afviste effektive måde ville være at anvende
nøgleværker samt beskytte en mobili- muligheden af et kup, blev angrebs- tungt skibsartilleri. De nye søbefæstnin-
sering. Derudover opbyggede hæren en planens hovedlandsætning rettet mod ger nord for hovedstaden – Tårbækfort
efterretningstjeneste, der skulle varsle Korsør, den sjællandske havn nærmest og Saltholms Flakfort - skulle sammen
om invasionsforberedelser i de tyske ved Kiel. Det var også den naturlige base med Middelgrundfort og minefeltet
havne. Flådens del blev for det første for en direkte kontrol med Storebælts- nord for dette fort samt hastigt udlagte
en opbygning af det faste mandskab, så kysterne og herfra og fra Sprogø med minefelter, eskadren og undervands-
man kunne bemande de afgørende dele adgangen til Østersøen. Men som allere-
af værnets sikringsstyrke, herunder først de beskrevet forventede både flåden og
og fremmest undervandsbåde og nogle specielt den danske hær, at tyskerne ville
af de nye torpedobåde. Den umiddelba- rette deres operationer mod hovedstaden,
re varsling skulle også ske ved telegra- hvis de så kontrol over dansk territorium
fiske meldinger fra hærens og flådens
fælles kystudkigstjeneste, ved meldinger
fra den søofficer, der var kaptajn på post-
damperen Korsør-Kiel samt ved udrust-
ning af fyrskibe og statsskibe med radio,
så man kunne få varslingsmeldinger
fra farvandene, herunder ikke mindst
fra Sundet nord og syd for København.
Under krisen i efteråret 1912 etableredes
så det lille situationsrum på Søværnets
Kaserne, der kunne samle de meldinger,
der ankom fra Orlogsværftets radio samt
telegrafisk fra kystudkigsorganisationen.
Situationsrummet samarbejdede med

38▐ Chakoten

bådsflotillen være klar til at imødegå et
sådant bombardement. Flådens primære
beredskabsankerplads var derfor valgt
ud for Klampenborg. I efteråret 1914 var
undervandsbådsstyrken blevet så stor,
at Kofoed-Hansen besluttede, at den var
klar til at blive indsat i denne opgave.
Et par af bådene blev derfor stationeret i
Helsingør. Hvis man fik melding om en
bombardementsflåde på vej, deployerede
flotillen undervandsbådene i en lang
”perlerække” fra Gilleleje til umiddel-
bart nord for Middelgrunden. Det betød,
at bombardementsflåden gentagne gange
på vej mod syd ville blive udsat for
torpedoangreb. Det var under en øvelse
af denne planlagte indsættelse, at den
danske undervandsbåd HAVMANDEN
midt i oktober 1914 blev opfattet som en
tysk ubåd og forsøgt torpederet af den
britiske undervandsbåd E-11.

Britisk anvendelse
af danske indre farvande
som base for operationer
mod Tyskland i Østersøen

Hvis den britiske flåde skulle operere ind

i Østersøen, havde den behov for baser ►

Antiinvasionsøvelse
i Køge Bugt i 1912.

Chakoten▐ 39

Den Danske Flåde dens primære vej fra Kiel til Kattegat. Klargøringen af
i 1914 Flåden begrænsede sig til at opretholde Sikringsstyrken samt
Panserskibet tilstedeværelse med et radioudrustet sta- august-oktober 1914
PEDER SKRAM tionsskib og i øvrigt gennemføre en lille
symbolsk minering et sted, som ikke Om aftenen den 31. juli var den inter-
i beskyttede farvande, hvor krigsskibe- anvendtes af den tyske flåde. nationale krise blevet så alvorlig, at den
ne kunne ankre og blive forsynet med danske regering besluttede at indkalde
brændstof, primært kul. De nye søforter, Indsatsen i Limfjorden flådens og kystartilleriets sikringsstyrke
der efter 1909-lovene skulle bygges ved og derigennem etablere et kupforsvar
Hårbølle, på Masnedø, på Vejrø og ved Hærens hovedstyrke var med gennem- af Københavns Havn. Dette betød,
Helholm skulle støtte flådens indsats førelsen af 1909-hærloven blevet samlet at Kofoed-Hansen blev chef for ”Flå-
mod britiske neutralitetskrænkelser, der på Sjælland for at løse neutralitetsfor- dens Overkommando”, hvor staben
havde dette formål, samt samtidig sikre, svarsopgaverne her. Den begrænsede blev dannet af Flådens Stab. Hermed
at flåden have en sikret forlægningsrute hærstyrke, der var afsat til Jylland, overtog viceadmiralen som planlagt
gennem Storestrømmen og Grønsund forudså ved en tysk indrykning hurtigt kommandoen over flådens operative
mellem Storebælt og Sundet. I somme- at vige tilbage til Limfjorden og om indsats. Samtidig overtog kontreadmiral
ren 1914 blev havnen på Masnedø gjort nødvendigt gå tilbage til øen Mors for Evers ledelsen af det samlede forsvar af
klar til at støtte en lille styrke af torpe- at tage den endelige kamp her. Forsvaret København mod søsiden og etablerede
dobåde og undervandsbåde, der herfra af øen afhang af, at man kunne hindre, sin kommandostation på Lynetten for
skulle støtte neutralitetshåndhævelsen i at tyskerne kunne sætte over fra Salling sine fartøjer og kystartilleriregimentets
Smålandsfarvandet. De neutralitetsreg- eller senere Thy med improviserede værker. Alle flådens skibe og fartøjer
ler, som Danmark sammen med Sverige midler. Derfor måtte de danske styrker bortset fra inspektionsskibene ved Island
og Norge havde offentliggjort i decem- kontrollere fjorden. Det krævede to og Esbjerg blev om aftenen 31. juli
ber 1912, bestemte, hvordan internati- ting. Indsejlingen fra Vesterhavet ved beordret til at sejle til Orlogsværftet for
onal lov ville blive håndhævet i indre Thyborøn og specielt fra Kattegat ved at blive udrustet til krig, og næste dag
danske farvande og i de internationale Hals eller andre steder øst for Aalborg understregede viceadmiralen i sin ope-
stræder. skulle lukkes. Derudover skulle fjorden rative ordre, at den farligste trussel ville
omkring øen om natten afpatruljeres af være et tysk angreb med landsætning
Britisk anvendelse bevæbnede danske fartøjer. Hæren havde på Sjællands østkyst. Imod regeringens
af Esbjerg forgæves forsøgt at få flåden til at stille klart meddelte ønske fastholdt han, at
et par ældre panserskibe til rådighed, og flåden skulle imødegå et sådant angreb
Men hensyn til flådens indsats uden for løsningen blev at bevæbne fire mindre ”med alle midler”. Samme dag sendtes
København og i Storebælt betragtede statsskibe med let skyts, overføre normal en torpedobådsdivision med tre nye både
Kofoed-Hansen det som afgørende, at de besætning og officerer til flåden og sætte plus to undervandsbåde til Masnedø med
danske væbnede styrker markerede, at mobiliserede skibsartillerister ombord et radiobærende statsskib som komman-
man ikke passivt ville tolerere en britisk som supplement. Samtidig blev en pensi- doskib for at sikre neutralitetshævdelse i
anvendelse af Esbjerg. Det var både mu- oneret søofficer placeret hos landsdelens Smålandsfarvandet.
ligt at forestille sig, at havnen ville blive kommanderende general som rådgiver.
anvendt som destroyerbase til støtte for
en tæt blokade af den tyske flåde og som Besætningen på fiskeriskibet Vesterhavet med 37 mm revolverkanon
udgangspunkt for en landoperation mod til indsats i Limfjorden.
Kielerkanalen. Danmark havde både
halvofficielle tyske udtalelser og friske
efterretninger som understregede den
tyske interesse, og viceadmiralen ville
gøre sit for at undgå, at tyskerne rykkede
ind i Danmark for at løse opgaven selv.
Derfor blev der ved krigsudbruddet
placeret et inspektionsskib med radio
og en rutineret chef i havnen, og der
gennemførtes forberedelser til en hurtig
minering af Grådyb. Kofoed-Hansen
havde i øvrigt sammen med den kom-
manderende general i Jylland sikret, at
Esbjerg var bevogtet af en bataljon, der
med lidt feltartilleri dækkede adgangen
til havnen.

Tysk anvendelse
af Lillebælt

Med grænsen ved Kongeå havde Tysk-
land kontrollen over den sydlige del af
Lillebælts vestkyst, og Kofoed-Hansens
optræden ved krigsudbruddet demon-
strerer, at han var klar over, at fri anven-
delse af bæltet blev set som nødvendig
for den tyske flåde. Det ganske vist
snævre, men dybe, stræde var Højsøflå-

40▐ Chakoten

Lossens skitse
efter udlægning af
NØ-spærring.

Flådens personel, herunder de hans anbefaling, sendte han halvdelen af
hjemsendte værnepligtige ankom
hurtigt, og kontreadmiral Zachari- flådens kampkraft til Storebælt, hvor den
aes velforberedte klargøringsmaskine på
Orlogsværftet gik i gang. 23 timer efter dannede ”2. Eskadre” under kommandør
regeringsbeslutningen var både eskadren
og undervandsflotillen klar, og eskadren Garde. Torpedobådene ved Masnedø
forlod Holmen for at sejle til sin bered-
skabsankerplads som beredskabsvagt. sluttede sig til styrken, hvis opgave var
Det oplagte materiel fra flådens linje blev
klart inden for det næste par døgn, hvor- at lægge minespærringer mellem Korsør
efter man gik i gang med defensionens
gamle materiel, hvoraf det meste hurtigt og Nyborg og derefter forsvare dem
ankom til Lynettehavnen og blev indsat
som planlagt. 19. august var hele flåden mod britiske gennemtrængningsforsøg.
klar. Minespærringen nord for Middel-
grundsfort var blevet færdig 6. august, Både Kong Christian X, marinemini-
medens ”bombardementsspærringen” i
Køge Bugt først blev klar den 12. ster Munch, eskadrechefen Garde og

Om morgenen 5. august modtog kommandør Jøhnke i Marineministeriet
man melding om, at tyskerne
minerede den sydlige del af var modstander af viceadmiralens ordre
Storebælt mellem Lolland og Lange-
land, og den tyske gesandt gav den om, at man skulle kæmpe mod en britisk
danske regering, hvad man opfattede
som et ultimativt krav om at spærre styrkes passageforsøg, men uden-
gennemsejlingsfarvandene mod begge
krigsførende parter, dvs. mod et britisk rigsminister Erik Scavenius støttede
gennemtrængningsforsøg. Viceadmira-
len arbejdede aktivt for den beslutning Kofoed-Hansen, fordi hans ordre gjorde
om at efterleve det tyske ønske, fordi han
så dette som en vej til at holde Danmark dansk neutralitet troværdig i Tysklands
ude af krigen. Da regeringen fulgte
øjne. Ordren blev fastholdt og dannede

derefter som befalingen om at kæmpe

mod et landgangsforsøg hovedrammen

for flådens neutralitetsindsats under n

krigen.

Artiklen sammenfatter de relevante Ubådsflotillens og 1. eskadres øvelse
dele af forfatterens to bøger: mod en bombardements-flåde i
september 1914.
Den lange vej mod 9. april.
Historien om de fyrre år før den tyske Chakoten▐ 41
operation mod Norge og Danmark i
1940. Odense 2010.

Det lille land før den store krig.
De danske farvande, stormagtsstrategier,
efterretninger og forsvarsforberedelser
omkring kriserne 1911-13. Odense 2012.

Tunestillingen
i en udenrigs- og
forsvarspolitisk
sammenhæng

Danmark havde siden 1780’erne indsejlingen til Østersøen. Det viste sig Der var store uenighe-
haft den udenrigspoliske doktrin, tydeligt ved Den første Verdenskrig og der mellem politikerne
at vi skulle være neutrale i den under Den kolde Krig. Mange overvejel- og officererne, men
europæiske storpolitik. Men det var ikke ser i forbindelse med Den første Ver- også indbyrdes blandt
altid muligt, fordi Danmark i løbet af denskrig har også gyldighed for senere politikerne og blandt
1600- og 1700-tallet udviklede sig til det, perioder. officererne i tiden frem
som vi i dag kalder for en ”småstat”. til 1914 om, hvad for-
Danmark og svaret skulle omfatte og
Småstater er ofte kun brikker i stor- neutraliteten fæstningsanlæggenes
magternes politiske spil, hvor stormag- styrker og svagheder.
terne løbende skifter allierede alt efter Danmark var i den tidlige neutralitetspo- I forbindelse med
det politiske mål, som ”lige nu” er det litik - i slutningen af 1700-tallet - styret Københavns befæstning
vigtigste. I det scenarie har Danmark af den enevældige konge. Regeringen drejede det sig i særlig
ikke en chance, selv om der i Danmark forsøgte at sikre den danske handel på grad om behovet for
var forskellige opfattelser af landets de oversøiske områder, og derfor opsatte en fremskudt landbe-
udenrigspolitiske muligheder. I den A. P. Bernstorff nogle normer for, hvor- fæstning bl.a. som følge
sammenhæng har militæret og kongen dan man kunne gennemføre og fastholde af artilleriets længere
spillet en uforholdsmæssig stor rolle - Danmarks neutralitet i forhold til for- rækkevidde.
ikke altid til landets bedste. I de fleste skellige stormagter. Da Danmark-Norge
situationer spiller den danske militære i Napoleonskrigen blev allieret med Af Hans-Christian Eisen
kapacitet ingen rolle i forhold til stor- Frankrig, var det ikke et udtryk for en
magternes interesser – Danmark er kun aktiv dansk udenrigspolitik, men et
en lille brik. kommunikationsproblem og en elendig
efterretningstjeneste i Storbritannien!
Danmark er interessant for stormag-
terne på grund af vores beliggenhed ved Efter Napoleonskrigen opstod en

42▐ Chakoten

Bygning af afsnittet
på Veddelevhalvøen –
sikkert i slutningen af
1915, fordi soldaterne
får grå uniformer i 1916.

pause i Europa, som er blevet kaldt
”Den europæiske Koncert”. De euro-
pæiske stormagter: Rusland, Preussen,
Østrig-Ungarn og Frankrig forsøgte at
samarbejde for at bevare både den ter-
ritoriale og den politiske status quo fra
1815. Men ”Koncerten” blev svækket, da
de folkelige nationale og demokratiske
bevægelser dukkede op i Europa, og den
havde ingen betydning efter Krimkrigen,
der sluttede i 1856 med en konference i
Paris1.

Begrebet var alligevel under-
forstået, fordi det var en slags
påmindelse om, at de europæiske
stormagter skulle ”snakke sammen”.
Her er det kun nødvendigt at påpege den
store interesse, alle stormagterne udviste
i forbindelsen med fredsforhandlingerne
mellem danskerne og preusserne efter
3-års-krigen og krigen i 1864.

I ”Den europæiske Koncert” var der

en mindre ”klub”; Rusland, Østrig og ► Tunestillingen- indtegnet på et moderne kort.

Chakoten▐ 43

Tunestillingen i en
udenrigs- og forsvars-
politisk sammenhæng

Preussen i en alliance fra 1815. Zar Ale- Det var i dette minefelt, at Danmark Indkaldte på torvet
xander 1. ville undgå, at Rusland igen skulle navigere for at sikre sin suve- i Næstved, 1914.
blev angrebet vestfra. Han havde indset, rænitet, og det kunne kun gøres ved at
at når Rusland ikke var i alliance med fastholde neutraliteten. i den sidst udkæmpede. Den seneste
Tyskland, blev landet angrebet fra vest! krig var mellem Preussen og Frankrig,
Alliancen fungerede dog i praksis kun Man var ikke indstillet på, at man og den varede 1 måned. Det mente de
til zarens død i 1825, men det skjuler skulle kunne forsvare landet, idet et tyske generaler, at de kunne gøre igen.
ikke, at der var en sandhed i ideen og egentligt neutralitetsforsvar kun kan Befolkningerne troede på dem, og så
alliancen. gennemføres, hvis følgende tre havde den lange fredsperiode, fået dem
betingelser er opfyldt: til at glemme alt om krigens væsen.
Den østrigske udenrigsminister, grev
Metternich, benyttede alliancen til at 1. Det militære forsvar skal være Forløbet frem til krigsudbruddet
beskytte den bestående samfundsorden i troværdigt illustrerer udmærket, hvordan stor-
det centrale Europa, fordi Østrig-Ungarn magternes egeninteresser fungere-
som et multinationalt land var sårbart 2. Der skal være et loyalt erhvervs- de som dynamo i udviklingen, og det gik
overfor folkelige nationale rejsninger. liv, og der skal være relevante statslige hurtigt. Det startede med et mord.
reguleringer – det vil bl.a. sige balance i
Stormagterne havde en fælles inte- eksporten af fødevarer til de krigsføren- 28. juni blev den østrigske tronfølger
resse i at beskytte sig mod følgerne af de magter ærkehertug Frans Ferdinand myrdet i
den franske revolution: De var bange Sarajevo
for deres egne befolkninger, og de var 3. Regeringen skal tilgodese alle.
modstandere af demokrati, revolution 6. juli giver den tyske kejser Vilhelm
og den fremspirende nationalisme. Det Man kan konstatere, at Den før- II en blankocheck til Østrig – og så tager
var kun Storbritannien, Vatikanet og det ste Verdenskrig brød ud, fordi han på sejlferie på Østersøen.
Osmanniske Rige, som ikke var med i der ikke var nogen af stor-
”Koncerten”, resten af Europa støttede magterne, som forsøgte at forhindre det. 23. juli sender Østrig-Ungarn et ulti-
alliancen. Befolkninger i de europæiske storbyer matum til Serbien, hvor man kræver ret
var tilmed euforiske, og de gik jublende til politiefterforskning i Serbien.
Tiden efter 1864 viser tydeligt, at gennem gaderne og forsamledes på store
stormagterne fører den udenrigs- pladser. Bemærk, at vi i denne forbin- 25. juli siger Serbien nej under hen-
og sikkerhedspolitik, som tjener delse har et af de tidlige billeder af Adolf visning til sin suverænitet, og Serbien
deres land bedst. Hitler, som deltog i et folkemøde – nede foretager en delmobilisering. Samme
i mængden – på Odeonplatz i München dag erklærer østrigerne, at svaret er
Lad mig anskueliggøre det med den 2. august 19142. Alle var overbevist utilfredsstillende. Østrig-Ungarn afbry-
disse historiske kendsgerninger: om, at krigen ville blive kort – højst 6 der den diplomatiske forbindelse med
uger. Det er vigtigt at understrege, at det Serbien og foretager også en delmobi-
■ 1864 var Preussen og Østrig-Un- ser ud, som om generalerne - endnu en lisering. Samtidig beslutter Rusland at
garn allierede i krigen mod Danmark gang - har planlagt den næste krig efter støtte Serbien.
■ 1866 nedkæmpede Preussen det samme mønster, som blev anvendt
Østrig-Ungarns hær i løbet af kun På trods af at både Storbritannien og
6 uger Tyskland foreslår en forhandlingsløsning
■ 1872 stifter Det tyske Kejserrige med direkte forhandlinger mellem Rus-
(udråbt i 1871), Rusland og Østrig- land og Østrig-Ungarn kommer der
Ungarn det såkaldte ”3. kejserforbund ”.
Forbundet holdt kun til 1876
■ 1882 Tyskland, Østrig-Ungarn og
Italien danner Tripplealliancen
■ 1887-92 Genforsikringstraktat
Tyskland – Rusland
■ 1892 Fransk-russisk alliance
■ 1898 militær konfrontation mellem
Storbritannien og Frankrig ved
Fashoda ved Nilen
■ 1904 Entente Cordiale mellem
Storbritannien og Frankrig
■ 1907 Frankrig, Rusland og Storbri-
tannien danner Trippleententen
■ 1912-14 stærke modsætninger
mellem Østrig-Ungarn og Rusland
om Balkan
■ 1914 1. verdenskrig starter i august,
og Italien melder sig ud af Trippleal-
liancen
■ 1915 Italien går ind i krigen på
vestmagternes side.

44▐ Chakoten

28. juli en krigserklæring fra Østrig- var, om man skulle satse på at forsvare nu syntes Højre-regeringen, at den selv
Ungarn til Serbien. Dagen efter, grænsen mod Tyskland eller, om man ville komme med et forslag, og det gjor-
skulle forsvare København. Man var de man i 1882.
29. juli foretager Rusland en delmobi- klar over, at det fæstningsanlæg, der var
lisering. blevet påbegyndt under Chr. IV, absolut I 1884 kom Ingeniørkorpset sammen
ikke duede mere, og derfor diskuterede med Artilleriet med det femte forslag,
30. juli gennemfører Rusland en gene- man, hvad man skulle have i stedet. Det og samme år kom der et nyt forslag fra
ralmobilisering. store politiske slag stod mellem Højre regeringen. Det samme gentog sig i
og Venstre, hvor Højre sad på regerin- 1886, og det blev denne plan, som stort
31. juli generalmobilisering i gen, og Venstre fra 1872 havde flertal i set blev gennemført som Københavns
Østrig-Ungarn. Folketinget. Højres forsvarspolitik lå tæt befæstning - den var færdig i 1894.
op ad hærofficerernes, som hvilede på
1. aug. Tyskland mobiliserer og sender en stærk fæstning omkring København. Men så kom det til at gå for hurtigt, for
en krigserklæring til Rusland. Samme I Venstre var der flere forskellige opfat- den valgte løsning var utilstrækkelig,
dag mobiliserer Storbritannien sin flåde. telser, som gik lige fra Bondevennernes fordi både tyskerne og englænderne
pacifisme til et militsagtigt forsvar ude havde udviklet kanoner, der kunne sky-
3. aug. sender Tyskland en krigserklæ- på landet. de længere end 10 km. For København
ring til Frankrig og rykker ind i Belgien. betød det, at hvis fjenden var tættere på
Ide følgende år kom der en lang række København end det centrale Glostrup, så
4. aug. sender Storbritannien et ulti- forslag til Københavns forsvar. Det kunne store dele af det centrale Køben-
matum til Tyskland og kræver, at de mest interessante er, at der i virkelig- havn beskydes. Valby kunne rammes fra
trækker sig ud af Belgien. heden er utrolig lidt forskel på dem. det vestlige Albertslund og Vanløse fra
Risby lige nord for Tåstrup, det var ca.
Det medfører en byge af krigserklærin- Det første forslag kom fra Ingeniør- 6,5 km. fra Vestvolden. I den forbindelse
ger, som afsluttes med, at Storbritannien korpset 1872. Det ligner meget det, der var kun et sikkert: fjendens våben ville
erklærer Østrig-Ungarn krig den 12. aug. senere bliver bygget. kun blive bedre. Til søs på Københavns
Nu er de fleste europæiske magter i krig Red var det ikke bedre.
med hinanden. Det er kun Italien, som Det næste forslag kom i 1879, hvor
holder sig uden for krigen i det første år. enceinten – en lang fæstningslinje - er Det vidste man næsten med det samme,
Da de gik ind i krigen i 1915, var det på skudt lidt længere frem, og de fremskud- og derfor blev der i 1902 nedsat en for-
entente-magternes side - de håbede at te forter er udeladt. svarskommission, som skulle finde ud af,
få områder, som Østrig-Ungarn rådede hvad man skulle gøre på baggrund af de
over i Sydtyrol. Allerede i 1877 kom der et forslag fra nye moderne våben. Men kommissionen
Ingeniørkorpset, og det blev i de følgen- arbejdede i 7 år, inden den afleverede sit
Verdenskrigen de år suppleret med bl.a. en fremskudt forslag til forsvarsminister I.C. Christen-
og Danmark feltbefæstning på Amager. sen fra Venstre. Han fik gennemført en
ny forsvarsordning, som fastlagde nogle
Danmark var hårdt ramt af nederlaget I 1881 kom det fjerde forslag fra Inge- nye retningslinjer for Danmarks forsvar,
i 1864, og man begyndte hurtigt at niørkorpset til en feltbefæstning, men og det blev bestemt, at Københavns
diskutere, hvordan man skulle reagere. landbefæstning skulle nedlægges i 1922
Både politikerne og officererne vidste, fordi den allerede på byggetidspunktet
at Danmark ville blive den lille i enhver var utidssvarende. Man troede mærkeligt
fremtidig krig. Det overordnede problem nok på søforterne - men glemte det i
1940!

P. Munch som
forsvarsminister

Da Det radikale Venstre overtog regerin-
gen med P. Munch som forsvarsminister,
fortsatte diskussionen om forsvaret af
Danmark. Politikerne vidste godt, at
Danmarks geografiske placering havde
stor strategisk betydning for begge sider
i en ny krig, og selv om det grundlæg-
gende var Tyskland, som man frygtede
mest, måtte man ikke glemme, at Stor-
britannien havde interesser i Østersøen
som allieret med Rusland.

Det var derfor et vanskeligt spørgs-
mål, da krigen brød ud i begyndelsen af
august 1914, om Danmark skulle spærre
de danske stræder med miner. Derfor
blev der foretaget sonderinger i både
London og Berlin.

Det interessante er, at alle historikere
kun har fokuseret på den tyske interes-
se i at holde den britiske flåde ude af
Østersøen. Der er ingen, der har vendt
problemstillingen på hovedet, for så
ville man indse, at Storbritannien også
havde en stor interesse i en minelægning.

Den ”omringning” af Tyskland, som den ►

Chakoten▐ 45

Tunestillingen i en Generalløjtnant eventuelle fjende havde et stort logistisk
udenrigs- og forsvars- J.V. Görtz, problem, hvis de skulle bombardere ho-
politisk sammenhæng fungerende vedstanden, fordi de skulle kunne land-
overgeneral fra sætte deres kanoner, som kunne veje op
britiske flåde skulle foretage blev med et 2. aug. 1914 til til 43 ton! Sådanne sværvægtere kræver
slag reduceret til at dække det sydøstlig- 6. aug. 1917. noget solidt grej og en god infrastruktur
ste område af Nordsøen, og det var en til ilandsætning og fremførsel.
betydelig gevinst for Storbritannien! lingen falder Mosede Batteri i øjnene.
Det er bemærkelsesværdigt, at det først Hvad så med
Når Henriette Buus i bogen om Tune- er operationelt i juni 1916. Der blev lagt Københavns
stillingen skriver, at mineudlægningen stor vægt på forsvaret af hovedstaden, søbefæstning?
var et forsvar mod angreb fra Storbritan- og tyngden i landets forsvar lå på Sjæl-
nien, har det ikke hold i virkeligheden, land. Her var der 3 divisioner, som blev I forbindelse med fæstningsbyggeriet
fordi minefelterne ligger for langt mod trænet til forsvar i det åbne terræn, og vest for København, skete der også en
syd. Man skal huske, at englænderne i der blev ikke anlagt feltbefæstninger og udbygning af søforsvaret. Det var igen
1807 gik i land omkring Espergærde. stillinger i terrænet. de gamle erfaringer, som fik flåden til
at foreslå en udbygning af forsvarsvær-
Det var desuden dansk udenrigspoli- 3. division opererede i det sydvestlige kerne til søs - nemlig Slaget på Rheden
tik IKKE at alliere sig med Tysklands Sjælland - det var vigtigt, fordi man i 1801.
fjender, og derfor udlagde man minerne skulle kunne forsvare de udlagte miner
i de danske farvande. i det sydlige Storebælt og i Langelands- I regeringens forsvarsforslag fra 1882
bæltet. 2. division blev forlagt til Stevns, står: ”Et søfort på Middelgrunden og tre
Da krigen startede, begyndte både og Den kongelige Livgardes linjebatal- kystbatterier ved Hellerup, på Ama-
politikere og officerer at overve- jon rykkede frem til et kystforsvar af
je, om der kunne gøres noget for Køge-regionen3.
at forbedre forsvaret af København, og
dermed sikre Danmarks eksistens. Man Der var ikke et stort militært behov for
havde for længst indset, at Københavns en ny landbefæstning vest for Vestvol-
Befæstning ikke kunne løse den bundne den, hvis man kunne stoppe fjenden,
opgave at forsvare København og der- før han gik i land på Sjælland. Den
med hele fædrelandet.

I de første krigsdage og uger oplevede
man, at de tyske kanoner på kort tid
smadrede de belgiske forter. Generalsta-
ben erkendte, at man havde brug for en
forsvarslinje, der lå længere væk fra Kø-
benhavn. Man fandt hurtigt frem til det,
som man kaldte passet mellem Roskilde
Fjord og Køge Bugt. En forsvarslinje
her skulle dække to formål: dels sikre
at fremskudte danske tropper kunne
komme tilbage til de ”faste danske
linjer”, dels holde en angribende fjende
så langt væk fra København, så selv
ikke det moderne artilleri kunne ramme
hovedstaden. Erkendelsen var der, men
beslutningen blev ikke taget lige med
det samme. Man kunne næsten bruge
et gammelt udtryk: ”Hvad dælen nøler
I efter?” som Tordenskjold råbte efter
svenskerne ved Dynekilen.

Danmark indkaldte den 1. august 1914
20.000 mand til Sikringsstyrken - det
var mænd, som allerede havde aftjent
deres værnepligt – og yderligere 40.000
mand den 5. august.

Da krigen udviklede sig anderledes,
end man havde ventet, blev presset på
Danmark mindre, men det var militæ-
ret ikke indstillet på at indse, og der
foreligger ingen analyser derfra om den
aktuelle militære trussel!

Situationen foran
Vestvolden fra august
1914 til november 1915

Det første år af krigen var præget af, at
man stadigvæk byggede på batterier og
forter, og i sammenhæng med Tunestil-

46▐ Chakoten

ger og ved Avedøre4.” Længere ville det nye fæstningsanlæg betød, at man Han foreslog, at man skulle skubbe
regeringen ikke gå på søsiden, og i de ville affyre langt flere skud pr. våben forsvarslinjerne længere mod syd og
følgende forsvarsforslag og planer, er der end tidligere. Med skyttegravskrigen op- sydvest, så hovedstaden kom udenfor
ingen ændringer i 1884, men i forslaget stod spærreilden, hvor man skyder med fjendens skudvidde. Han havde fundet
fra 1886 er de tre kystbatterier blevet alt på et bestemt geografisk område, for frem til en linje mellem Roskilde Fjord
erstattet af 2 kystbatterier ved Charlot- at forhindre fjendens fremrykning. og Køge Bugt. Planen forudsatte, at
tenlund og Kastrup. der blev købt 96 moderne, tunge og
Da forsvarsminister Munch blev langtrækkende kanoner og haubitsere.
Middelgrundsfortet blev bygget opmærksom på den nye situation, be- Artillerigeneralens forslag blev støttet af
fra 1890-94 og Kastrupbatteri gyndte han at arbejde på en reduktion både generalstabschefen, generalmajor
fra 1886-88, Charlottenlund- af sikringsstyrken. Han mente, at der Palle Berthelsen og hærchefen for Fyn
batteri 1886-88 og Hvidørebatteri 1892 var for mange soldater på Sjælland, hvis og Jylland, generalmajor August Tuxen,
samt Christiansholms Batteri nord for formålet var, at man skulle markere som dog mente, at det ville være en al-
Skovshoved 1887-89. Danmarks neutralitet. Kongen var mod- vorlig sag at anlægge en landbefæstning,
stander af en styrkereduktion, men det som ikke havde5 en militær betydning.
Samtidig undergik kanoner til krigsski- lykkedes forsvarsministeren at overtale
be en fantastisk udvikling, og de kunne ham til en reduktion af sikringsstyrken. Nu bygges
skyde længere og længere. Storbritanni- Til gengæld lovede P. Munch, at man Tunestillingen
en byggede nogle meget store krigsskibe. ville købe mere ammunition i USA. Men
I 1907 var HMS Dreadnougth klar til at hvad skulle en stor sikringsstyrke uden Efter styrkereduktionen var en feltbe-
sejle, og det havde en bestykning med 5 ”krudt og kugler”? Overgeneral for hæ- fæstning ved ”passet” blevet en mu-
gange 2 sæt 30 cm kanoner, og et større ren generalløjtnant J.V. Gørtz blev meget lighed. Hærledelsen gennemførte en
antal mindre kanoner. Der udviklede sig fortørnet, men styrken blev reduceret rekognoscering til en placering af en
et kapløb mellem englænderne og tysker- fra august til oktober 1915 med 13.000 feltbefæstning på den korteste stræk-
ne. Tyskerne byggede i de følgende år 4 mand, og samtidig blev det fremskudte ning mellem Roskilde Fjord og Køge
store slagskibe om året af samme type landforsvar på Sjælland opgivet - nu Bugt, og resultatet var klar den 4. sept.
som Dreadnougth. De to flåder stødte skulle der findes en anden forsvarsløs- 1915. Rekognosceringen af området blev
kun sammen i 1916 i Jyllandsslaget. ning af hovedstaden. gennemført både til fods og til hest, og
den tog et par uger. Undersøgelsen blev
Efter krigsudbruddet skete der en for- Diskussionen om gennemført af oberstløjtnant Schouboe,
stærket udbygning af forter og batterier, behovet for en fremskudt som aflagde sin rapport den 4. sep. Be-
og det meste var færdigt i løbet af 1916. landbefæstning slutningen om undersøgelsen må være
De kom aldrig i kamp, fordi ingen af de taget i Hærledelsen allerede engang i
krigsførende parter havde nogen inte- Den tyske hær nedkæmpede hurtigt de juli. Linjen var kort, men det var også
resse i at inddrage Danmark i den første belgiske fæstninger i 1914, og det fik vigtigt, at der her var de nødvendige
verdenskrig. de danske generaler og politikere til at gode oversigtsforhold, så man kunne
rynke panden. Bekymringen var velbe- opdage fjenden fra stillingen, længe før
Ammunitions- grundet, fordi Danmark havde brugt de han nåede frem. Hærledelsen fik lavet
problemerne samme skabeloner som Belgien, da man et økonomisk overslag, og man mente,
byggede forterne og Vestvolden. at det kunne klares for 950.000 kr. Der
Danmarks største problem under Den skulle bruges ½ mio. kr. til skyttegrave,
første Verdenskrig var mangel på ”krudt Fæstningseksperten i Hærens Over- sikrede opholdsrum og betonstillinger
og kugler”, og så hjælper selv den kommando, artillerigeneralen Christian og resten skulle gå til indkøb af pigtråd,
bedste fæstning ikke. Der var ingen af Frederik Holm, fremlagde i dec. 1914 en projektører og rekylgeværer.
de ansvarlige, der i tide havde indset, at plan for generalløjtnant Gørtz. Han var
de moderne våben krævede meget mere interesseret i planen, fordi forsvarsmi- Hærledelsen – Gørtz og Berthelsen
ammunition. Riffelgange, bagladesyste- nister P. Munch efter Belgiens nederlag – fik pludseligt meget travlt, for
mer og moderne maskingeværer/rekyl- havde spurgt om, hvordan han så på allerede 8 dage efter, at de havde
geværer krævede betydelige mængder af Københavns situation efter bygningen af fået Schouboes rapport, sendte de deres
ammunition. De nye våbensystemer og Vestvolden. anbefalinger til forsvarsministeren. De
begrundede forslaget – som blev kaldt
Observations- og ildlederposten Tunestillingen – med, at man derved
ved Mosede Batteri set fra kysten. kunne beskytte Hovedstaden mod et
bombardement af en fjendes svære
artilleri!

Generalerne fortalte ikke ministeren,
at forslaget om den nye feltbefæstning
lå så langt foran Vestvolden, at der ikke
kunne ydes nogen form for artilleristøt-
te ved et angreb! Man undlod også at
fortælle ministeren, at der også skulle
bruges penge til telefonlinjer og til de
stillinger, der skulle anlægges ved Ros-
kilde Fjord.

Det forekommer sandsynligt, at Munch
har givet et forhåndstilsagn i slutningen
af september eller allersenest i begyndel-
sen af oktober. For allerede i dagene fra

den 11.-17. oktober foretog ingeniørtrop- ►

Chakoten▐ 47

Tunestillingen i en Kasematbygningen
udenrigs- og forsvars- ved Mosede Batteri.
politisk sammenhæng

perne afmærkningerne i terrænet. Det for allerede i 1916 var der brugt mere reserven – det var gamle 12-cm haubit-
var først derefter, at forsvarsministeren end 1 mio. kr. og hertil kom bygningen ser, som bestemt ikke kunne skyde
fremlagde forslaget for forligspartierne af de to lejre, Greve-lejren og Barfreds- hverken langt eller præcist.
fra forsvarsordningen fra 1909. Rege- høj-lejren.
ringens inderkreds havde i sept. 1915 Det var sjældent, at feltofficerernes
drøftet militærets forslag om en frem- Den 9. november 1915 godkendte ønsker passede til de faktiske mulighe-
skudt feltbefæstning. Man var overve- forsvarsministeren, at man samarbejde- der. Den officer, der havde ansvaret for
jende positiv, bl.a. fordi man mente, at de med Bofors om udvikling og efter- at finde frem til de bedste placeringer
det kunne bruges som løftestang til en følgende levering af 16 15-cm haubitser af kanonerne, ønskede meget mere, end
yderligere reduktion af sikringsstyrkens – i første omgang måtte man dog kun han kunne få, og i øvrigt fandt han, at
størrelse. Udenrigsminister Scavenius anskaffe 4 kanoner. det var vigtigt at placere kanoner på
var dog noget betænkelig ved tyskernes Veddelevhalvøen, det område opfatte-
reaktion. Da general Gørtz fik oplysning Men debatten gik videre for kanonerne de han nemlig som væsentligt for hele
om udenrigsministerens betænkelighe- manglede, og Overkommandoen var be- Tunestillingen – og det kan kun vække
der, skulle han efter sigende være blevet gyndt på forberedelserne til feltbefæst- undren! De unge officerers ideer var ofte
temmelig vred, for en udenrigsminister ningen, før den var besluttet, og allerede noget flyvske – en foreslog i efteråret
skulle ikke føre forsvarspolitik! den 11. oktober gik 3 ingeniørkompag- 1915, at man skulle undersøge mulighe-
nier i gang med at sætte stillingerne af derne for at bygge en stilling tværs over
Iseptember førtes en heftig debat ude i terrænet. Det skete altså før mødet Hornsherred.
omkring Danmarks forsvar - også i Folketinget og før Munchs endelige
i relation til Tunestillingen. Grev beslutning. Prisen for fjordstillingen langs
Holstein-Holsteinborg udtrykte sin Roskilde Fjord blev i april 1916
uforbeholdne mening om Forsvarsmini- Hærledelsen glemte eller var tavs anslået til 1.1 mio. kr. – og så gik
ster Munch i flere dagblade, og han satte om resten af stillingen rundt om hele tiden, indtil Hærledelsen indstillede
spørgsmålstegn ved, om Hærledelsen Nordsjælland. Der kom en relevant fore- at bruge pengene i dec. 1916! Men nu
kunne magte opgaven. Han troede ikke, spørgsel fra en artillerigeneral: hvilket blandede forsvarsministeren sig i sagen,
at Københavns befæstning kunne for- skyts der skulle anvendes i Tunestillin- og beløbet blev reduceret til 400.000 kr.,
svare hovedstaden og undgå et bombar- gen? - hvad med Roskilde Fjord? Han fordi man ikke ville vække for megen
dement af byen. fik et tvetydigt svar: ”Man skulle i givet opmærksomhed i Berlin. Regeringen
fald kunne tage en afgørende kamp kunne ikke blive enig, og derfor blev der
Den ophidsede politiske debat fik ved Tunestillingen, men man måtte på kun købt materialer for 300.000 kr., og
nogle højtstående officerer til at arbejde den anden side ikke fratage skyts fra materialerne blev kun lagt klar i depoter.
på at få udskiftet Hærledelsen, fordi København”. Det var et stort problem Man forudsatte, at man hurtigt kunne
man opfattede forsvarsministeren som med det manglende eller i bedste fald opstille de nødvendige forsvarsværker,
dukkefører og Hærledelsen som dukker- forældede danske feltartilleri – men det men det fremgår ingen steder, om der er
ne i et absurd teater, som skulle stække var i bedste fald nærmest ligegyldigt, når lavet planer og tegninger til de forskel-
militæret. Der var en udbredt mistillid i der ikke var særlig meget ammunition. lige stillinger. Det er nok mest nærlig-
officerskredse til den radikale regering i gende at opfatte det som en afværge-
almindelig og til P. Munch i særdeleshed. Den 9. november var arbejdet i felten manøvre, fordi politikerne slet ikke var
startet med 2 bataljoner fra 3. division interesseret i stillingen.
Den 22. oktober 1915 blev sagen dis- – dvs. omkring 1500 mand, og samtidig
kuteret på et lukket møde i Folketinget6, fik Ingeniørregimentet ordre til at lave Arbejdet gik forholdsvis hurtigt, og
og forsvarsministeren skulle efter Bo det nødvendige – men ”glemte” forslag den 10. januar 1916, var der skabt en ny
Lidegaards opfattelse have præciseret, til telefonnettet. forsvarsstilling, og der var nu officerer,
”at disse skyttegravsarbejder i tilfælde der foreslog, at man skulle lave noget
af et angreb fra en overlegen modstan- 14 dage efter havde artilleriet deres lignende på nordfronten - det blev aldrig
der ikke ville kunne forhindre, at byen plan klar til artilleribevæbningen. Man til noget.
[København] blev taget.7” skulle disponere over sikringsstyrkens
feltartilleri som mobilt artilleri, og man
Debatten viste, at det var nødvendigt at skulle bruge nogle mobile kanoner fra
finde en løsning på de gamle kanoner på
Københavns Befæstninger. Midt under
krigen var ikke et godt tidspunkt til at
købe nye kanoner, fordi de fleste af de
våbenproducerende lande selv kunne
eller skulle bruge de kanoner, som de
producerede. For militæret var situatio-
nen ikke ny, og Hærens Tekniske Korps
havde allerede taget kontakt til den sven-
ske våbenfabrik Bofors – men det vidste
forsvarsministeren ikke noget om!

Efter mødet i folketinget kunne arbej-
det gå i gang, og den 2. november 1915
blev der bevilget 680.000 kr. til opførel-
se af den vestlige feltbefæstning. Men
det rakte ikke til en ”hel” Tunestilling,

48▐ Chakoten

Hvad kunne Våbenbroderforeningen tog der flankeringshuler støbt i beton i en
Tunestillingen? på udflugt for at se Københavns afstand af ca. 500 m fra hinanden. Flan-
nye befæstning. keringshulerne skulle fungere som ma-
Overkommandoen mente, at en kamp Roskilde Tidende 2. nov. 1890. skingeværstillinger, og soldaterne kunne
ved Tunestillingen kunne være afgø- i forvejen måle sig frem til de rigtige
rende – det kan man ikke modsige. For til 1916 for at forsvare Danmark mod en afstande og skudvinkler. 80 meter bag
hvorfor byggede man egentlig stillin- landgang i netop det område! pigtråden kom så selve skyttegravene
gen – det var vel ikke kun for at holde med dækningsrum og banketter i beton.
soldaterne beskæftigede? Mosede Batteri blev bemandet med
175 mand, som kun havde 80 hængekøjer Det skal understreges, at det var sol-
Henriette Buus mener, at Overkom- til deres rådighed – de kunne altså ikke daterne, der selv byggede stillingen, og
mandoen satte sig mellem to stole, fordi engang sove i 2-holdsskift. Bevæbnin- den var ikke færdig, da man rykkede ind
man ikke sikrede, at artilleriet kunne gen bestod af 6 12-cm haubitser nord i den. Det 22 km lange anlæg havde en
trækkes med tilbage til Københavns for hovedbatteriet. Der var desuden 2 dybde på 100 m – det svarer til et areal
Befæstning. Der er intet, der tyder på, at 75-mm kanoner og 4 Hotchkiss-revolver- på 2.2 km2. Der var ca. 40 km skytte-
man reagerede på udviklingen indenfor kanoner i batteriet. grave, der blev bygget omkring 5000
artilleriet, så man løbende fik udskiftet underjordiske rum, og der var blevet
de kanoner, der ikke længere var gode Hvordan så flyttet ca. 200.000 m3 jord.
nok, og derfor var danske kanoner for få Tunestillingen ud?
og for små! Arbejdet blev udført af de indkaldte
Stillingen havde en længde på 22 km, og i sikringsstyrken, som fungerede både
På den 22 km lange Tunestilling skulle den var anlagt, så man fik mest mulig som arbejdsmænd og som gjorde vagt-
der bruges 104 kanoner, og hvis de blev gavn af landskabet. Det kom i praksis tjeneste i stillingen, efterhånden som
opstillet enkeltvis, ville der være 211 m til at betyde, at mange landmænd blev den blev færdig. Der var et svingende
mellem kanonerne. De 76 af kanoner- afskåret fra dele af deres marker efter antal soldater - ofte omkring 5-6.000
ne kom fra de tre divisioner. Desuden stillingens anlæg, fordi nogle marker lå mand – og man skal huske, at sikrings-
skulle bruges 29 projektører. I hele på den ”forkerte” side! styrken allerede i 1914 blev reduceret i
Tunestillingen var der blevet bygget flere omgange.
40 kompagniopholdsrum med plads til Stillingen blev opdelt i tre afsnit:
30.000 soldater og 10.000 heste. 1. Karlslunde De mange soldater blev i begyndel-
2.Tune sen privat indkvarteret på egnens
Den 15. april 1916 beskrev Overkom- 3. Roskilde. gårde, hvor der ofte ikke var ret
mandoen formålet med Tunestillingen: megen plads til overs, og mange soldater
Den skulle ”så længe som muligt […] Selve stillingen blev bygget med et var derfor ”indkvarteret” i stalde og
hindre en syd eller vest fra kommende pigtrådsbælte på mellem 10 og 14 meters lader. Derfor besluttede man i 1916 at
fjende i at nå det terræn, hvorfra han bredde, og det var 1 m højt. Bagved lå bygge to soldaterlejre i Greveområdet –
vil kunne bombardere hovedstaden.” Greve-lejren og Barfredshøj-lejren, men
Men det virker ikke, som om beslut- de blev meget forsinkede og var først
ningstagerne mente det alvorligt. Til færdige i april 1917. Det er klart, at det
sammenligning havde søbefæstningen var en vanskelig opgave for lokalbefolk-
og landbefæstningen kostet henholds- ningen, fordi kvarterværterne i de fleste
vis 11 mio. kr. og 21 mio. kr. I 1916 tilfælde skulle sørge for, at soldaterne
blev Mosede Batteri færdigt,– og det er fik mad, og at de havde et sted, hvor de
interessant, at det er næsten 2 år inde i kunne være indenfor.
krigen. Byggeriet var ikke blevet gjort
hurtigere færdigt, og i øvrigt ser det ud, Soldaterne fik det ikke meget bedre i ►
som om der ikke var gjort noget fra 1914

De mange
huler, der blev
bygget langs
Tunestillingen,
ligner hinanden
meget. Det er
naturligvis tale
om at den samme
model blev brugt
hele tiden.
Billedet viser
Tokhøjhulen, som
ligger ved vejen
fra Vindinge til
Tune.

Chakoten▐ 49

Tunestillingen i en
udenrigs- og forsvars-
politisk sammenhæng

de to nye lejre, fordi de var bygget som
hastværksarbejde, og allerede fra starten
var de faldefærdige og piv-utætte – og så
var der i virkeligheden ikke meget plads
til de mange soldater og deres udrust-
ning. Soldaterne sov på sovesale, hvor
der var plads til 66 mand på en stue.

Var der våben nok Resterne af Vindinge-Nord hulen på Brødbakken i det vestlige Vindinge endte
i Danmark? som kartoffelkælder. Billedet stammer fra 1960’erne, og resten af hulen ligger i
dag under jorden.
Officererne fulgte naturligvis med i
krigens udvikling, og de opdagede, at en Slesvig-Holsten sammen med 4 Land- kunne skyde helt ind til hovedstaden,
skyttegravskrig var helt anderledes end wehrbrigaden. De skulle forsvare og de kunne ramme væsentlige dele af
de krige, som man hidtil havde været Kielerkanalen, og styrken blev i området Tunestillingen. Desuden var det danske
vidne til. Når infanteriet kæmpede sig i resten af 1914. minefelt i Køge Bugt efter Hærledelsens
frem gennem fjendens skyttegrav, blev opfattelse ikke længere tilstrækkeligt til
der brugt håndgranater til at afgøre de Iaugust 1916 foreslog det tyske at stoppe et tysk angreb, og de 4 danske
mange små kampe. Her var Danmark admiralitet, at man var nødt til at ubåde havde fået sværere ved at operere
også håbløst bagud, fordi det kun var bruge u-bådsvåbenet mere aktivt og syd for København, selv om de kunne
artilleriet og ingeniørtropperne, der indføre en ”uindskrænket ubådskrig”. sejle i det område, der var mineret af
havde håndgranater. Militæret var derfor Man forudså, at Danmark måske ville Danmark. Et kystnært mineområde kun-
nødt til at tredoble antallet til 100.000 ”røre” på sig. Derfor arbejdede tyskerne ne forsvares med det artilleri, man havde
håndgranater, og dem prøvede man at med flere forsvarsmuligheder: en nordlig til rådighed. Der kom på et tidspunkt et
købe i Storbritannien. Men det var alt forsvarslinje gennem Gram og en central forslag om at flytte nogle af de tunge ka-
for lidt, for selv med det antal ville der linje gennem Skærbæk. Og det blev noner på Charlottenlund Fort til Amager
kun være 3 granater til hver soldat, og Gram-linjen, som man valgte at udbygge og et nyt batteri ved Hundige. Men det
det kom man ikke langt med, hvis fjen- som en stærk feltbefæstning. skete ikke.
den angreb stillingen.
Den danske generalstab frygtede, at Man skal være klar over, at der
Det militære liv der ville komme et angreb fra Tyskland. kun var en forholdsvis smal
ved Tunestillingen Det var i hvert fald det, som de gav stribe i Køge Bugt, hvor vand-
udtryk for. De troede nok ikke så meget dybden var stor nok til større skibe – og
Fra 1916 blev der normalt holdt en ugent- eller slet ikke på et angreb over Roskilde det var netop ud for Mosede.
lig øvelsesdag, og det blev sat op til 2 i Fjord bag om Tunestillingen. Det var da
1917. også en temmelig umulig angrebslinje, Det svirrede med rygter indenfor
når man tænker på, at de kanoner, som Hærledelsen, og man prøvede natur-
Tirsdag den 4. oktober i 1916 blev der tyskerne skulle bruge til bombardement ligvis hele tiden at forholde sig til alle
afholdt en større øvelse på Tunestil- af København, vejede ca. 43 ton pr. styk. mulige situationer. Når Generalstaben
lingen ved Vindinge. Dagens Nyheder Den transportopgave var ganske simpelt planlagde, hvad man skulle eller kunne
beskrev øvelsen i avisen dagen efter: ikke mulig tværs over Sjælland. gøre i en bestemt situation, er det ikke
”Kl. 6 [om morgenen] gik det endelig et udtryk for, hvad man forventede, men
løs. Alle forberedelser var truffet fra Man talte mere og mere om truslen tværtimod et udtryk for, at man forsøgte
forsvarets side … Spejdere havde bragt mod Køge Bugt, og efter at tyskerne at være klar til de forskellige muligheder,
de sidste meldinger, og så kom fjen- havde udlagt miner syd for Amager, der kunne opstå. Det er netop en Ge-
den. Maskingeværer og kanoner rasede, frygtede Hærledelsen, at tyskerne ville neralstabs væsentligste opgave at være
medens stormkolonerne gik frem uden angribe i Køge Bugt. Men tyskernes forberedt på alt. Det gælder både for
standsning. Men de gik frem mod en væsentlige interesse bestod i at forhin- Hærledelsen og de lokale kommandanter.
jernmur – det var umuligt at komme dre, at englænderne igen trængte ind i Men det mest interessante er den totale
igennem, og dermed var slaget tabt for Østersøen. Derfor havde de lagt et par mangel på materiel, hvis man skulle ind-
fjenden, som trak sig tilbage med store krigsskibe til at bevogte deres miner. kalde en større styrke – f.eks. havde man
tab.” Det gamle slagsskib havde kanoner, der

Virkede neutralitets-
politikken?

I den tyske planlægning af angrebene i
Den første Verdenskrigs start er der ikke
tænkt på Danmark. Men det betød ikke,
at det ikke var uinteressant, hvad der
skete i det nordlige naboland. Tyskerne
skaffede sig hele tiden oplysninger om
fæstningsbyggeri, om den forsvarspo-
litiske debat og om alle andre forhold,
som kunne have den tyske generalstabs
interesse. Der blev stillet et armékorps
i beredskab i forskellige garnisoner i

50▐ Chakoten