Mentorhaandbogen2016

MENTORHÅNDBOGEN





2016/17








1
MENTORHÅNDBOGEN

MENTORHÅNDBOGEN
2016/17

Mentorhåndbogen er baseret på interview med mentorer og andre fagpersoner,
der er tilknyttet Lær for Livet. Håndbogen skal klæde Lær for Livets mentorer på til deres
mentorrelation med Lær for Livets Learning Kids. I håndbogen finder du Lær for Livets
læringstilgang og ressourcesyn. Derudover en kort gennemgang af programmet om
Robusthed. Mentorhåndbogen indeholder desuden praktiske informationer om ordningen.

Udgiver:
Lær for Livet, 2016
www.laerforlivet.dk

Forfatter:
Lær for Livet og Liv Gish

Fotografer:
Anne Prytz Schaldemose
Philip Davali

Grafisk design og produktion:
Line Flindt Grafik


Sprog:
Dansk

Emneord:
Mentorer, læringsstile, robusthed, ressourcesyn, mentorordning, relationer,
værktøjer, motivation, læring.












4 MENTORHÅNDBOGEN

MENTORHÅNDBOGEN





2016/17





















































5
MENTORHÅNDBOGEN

INDHOLD
















9 FORMÅL

11 OM LÆR FOR LIVET

AKTIVITETER I LÆR FOR LIVET 2016-2017
15 BØRNENES PERSPEKTIV

HVAD ER EN MENTOR?

19 OM AT VÆRE MENTOR
FØRSTE KONTAKT

DET FØRSTE MØDE
HVOR OG HVOR OFTE MØDES MAN?
OPSTARTSPROCESSEN: DIN ROLLE SOM MENTOR
PROCESSEN MED AT LÆRE BARNET AT KENDE
MØDERNE MED BARNET
DET VIDERE FORLØB
SAMARBEJDE MED PLEJEFAMILIEN/OPHOLDSSTEDET

SAMARBEJDE MED SKOLEN
EVENTUELLE UDFORDRINGER
SUPERVISION
UDSVING I BARNETS LIV
GRÆNSEN MELLEM AT VÆRE MENTOR OG VEN
NÅR ENS FAGLIGHED SOM MENTOR IKKE SLÅR TIL

33 VÆRKTØJER

FEJRINGSPLANEN
LOGBOGEN






6 MENTORHÅNDBOGEN

37 OMSORGSFULD LÆRING
KERNEN AF ANERKENDELSE

BØRN GØR DET RIGTIGE, HVIS DE KAN
41 RESSOURCESYN I LÆR FOR LIVET

ANBEFALINGER
45 LYST TIL LÆRING

BARNETS INTERESSE
LÆRINGSSITUATION OG SAMVÆR
49 LÆR FOR LIVETS BRUG AF LÆRINGSSTILE

51 TEST AF LEARNING KIDS


55 ØVRIG INFORMATION

OVERBLIK OVER UNGDOMSUDDANNELSER
VEJLEDNING OM UNDERRETNINGSPLIGT
INFORMATION OG NETVÆRK FOR MENTORER
FORSIKRINGSANSVAR
SAMVÆRSPOLITIK
KØRSELSGODTGØRELSE



















7
MENTORHÅNDBOGEN

8 MENTORHÅNDBOGEN

FORMÅL
















Kære mentor


For at sikre at du er ordentligt klædt på til ar­ bidrag, og tak til alle jer, der ville dele jeres erfa­
bejdet som mentor hos for Lær for Livet, har vi ringer. De giver et godt indblik i, hvad det vil sige
udarbejdet denne håndbog til dig. at være mentor.


Formålet er at give dig en forståelse for den Ud over mentorernes erfaringer indeholder
rolle, du som mentor kommer til at spille hos håndbogen også nogle gode råd samt en række
Lær for Livet. praktiske informationer.


Mentorhåndbogen er blevet til med stor hjælp Yderligere information om arbejdet som mentor
fra Liv Gish, der siden foråret 2015 har været for Lær for Livet kan findes på vores hjemme­
mentor i Lær for Livet. Hun har lavet interview side www.laerforlivet.dk.
med en håndfuld mentorer for at få deres
erfaringer og bud på, hvordan man kan få et
godt mentorforløb. Stort tak til Liv for det store God læselyst!
































9
MENTORHÅNDBOGEN

” Sommerskoler er vigtige for både

oprustning af faglig viden og person-
ligt selvværd for de anbragte børn.

Mentorer er vigtige for at fastholde

dette og for at medvirke til lektie-

hjælp, voksenstøtte og mindskelse
af den oplevelsesfattigdom, som

karakteriser mange anbragte børns

opvækst.


INGE BRYDERUP, PROFESSOR I SOCIALT ARBEJDE































10 MENTORHÅNDBOGEN

1.



OM LÆR FOR LIVET
















I dag er det kun 40 procent af de tidligere an­ Lær for Livet er bygget op om tre indsatser:
bragte børn, der som 27­30­årige har gennem­
ført en ungdomsuddannelse, mens det gælder 1) Lær for Livet Learning Camp, hvor børnene
for 80 procent af de ikke­anbragte børn på gennem intensive læringsforløb oplever et
samme alder. Det er skræmmende læsning, fagligt og personligt boost.
1
når forskning viser, at uddannelse er den væ­ 2) Lær for Livet Mentor, hvor barnet tilknyttes en
sentligste faktor mod yderligere udsathed i livet. frivillig voksen, som skal hjælpe med lektier
Hvis anbragte børn skal have bedre fremtidsud­ og alment dannende aktiviteter et par timer
sigter, skal de derfor støttes til en bedre skole­ om ugen.
gang. Det er den opgave, som Lær for Livet har 3) Lær for Livet i Skolen: For at opretholde det
taget livtag med. læringsboost, som barnet har fået på cam­
pen, bygger Lær for Livet bro til skolen og de
Programmet gennemføres i samarbejde med øvrige voksne omkring barnet.
landets kommuner, der visiterer børn mellem 9
og 13 år, som ligger kognitivt inden for normal­ Lær for Livet består af et sekretariat med en
området, til programmet, og de medfinansierer direktør, tre programledere, en kommunikations­
børnenes deltagelse. chef og to projektkoordinatorer. Lær for Livets
øverste ledelse er bestyrelsen. Bestyrelsen har
den overordnede ledelse af Lær for Livet og
fastlægger de nærmere retningslinjer for Lær for
Livets virksomhed samt godkender budget og
regnskab.

Lær for Livet har desuden et Advisory Board,
der er sammensat af profiler fra skoler, opholds­
steder og forskningsverdenen.

Lær for Livet er en seksårig indsats med en mentorordning
og Learning Camps. Det første år børnene er i programmet
kommer de på Learning Camp i deres sommerferie i to uger,
fem dage i efterårsferien det samme år, og året efter i Kristi
Himmelfartsferien. Herefter kommer de på en weekendcamp
de kommende år. Mentorordningen er gennemgående gen­
nem alle seks år i Lær for Livet.
1. Inge Marie Bryderup: Tidligere anbragte unge og uddannelse, 2012

11
MENTORHÅNDBOGEN

Bestyrelsen og Advisory Board bidrager med so­ lærte jobs i dag,” fortæller Inge Bryderup, pro­
lid viden og erfaring om anbragte børns læring og fessor i socialt arbejde på Institut for Sociologi
med indsigt i den kommunale verden såvel som og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet samt
i børnenes liv og vilkår. Herunder kan du læse, medlem af Lær for Livets Advisory Board.
hvad et udpluk af dem siger om Lær for Livet:
”Sommerskoler er vigtige for både oprustning af
”Lær for Livet er et vigtigt projekt for anbragte faglig viden og personligt selvværd for de an­
børns læring. Kun 40 procent af tidligere an­ bragte børn. Mentorer er vigtige for at fastholde
bragte unge får en ungdomsuddannelse, hvilket dette og for at medvirke til lektiehjælp, voksen­
er problematisk, eftersom uddannelse er vejen støtte og mindskelse af den oplevelsesfattig­
til selvforsørgelse for socialt udsatte børn, da dom, som karakteriser mange anbragte børns
der i modsætning til tidligere er meget få ufag­ opvækst”, fortæller Inge Bryderup.





AKTIVITETER I LÆR FOR LIVET 2016-2017

2016


SEPTEMBER Obligatorisk introkursus for nye mentorer den 3. til 4. september
Weekendcamp for Learning Kids årgang 2013 den 7. til 9. oktober
Weekendcamp for Learning Kids årgang 2014 den 16. til 18. september
Mentorforløb starter op for nye mentorer



OKTOBER Learning Kids årgang 2016 skal på deres anden Learning Camp (LC2)
den 15. til 19. oktober
Supervisioner i hele landet for mentorer



NOVEMBER Årsdag lørdag den 19. november i Odense
DECEMBER Workshop for interessenter i kommuner mv.





















12 MENTORHÅNDBOGEN

”Lær for Livet bidrager med ny forsknings­ ”Lær for Livet er et fantastisk og nødvendigt ini­
baseret viden omkring udsatte børn og deres tiativ for udsatte børn og unge, der giver dem et
uddannelsesforløb. Det særlige ved Lær for fagligt løft samt mulighed for at være sammen
Livet er netop, at de kobler læringsforløb med med andre ligesindede. Udsatte børn og unge
frivilligt mentorarbejde. Ser man på, hvad år­ har mange ting at kæmpe med og skal derfor
sagen eller vendepunktet er, til at udsatte unge stimuleres ofte fagligt, hvis de skal holdes på
bryder den sociale arv, er det som oftest invol­ sporet. Derfor er kombinationen af camps og
vering fra en særlig voksen ­ Lær for Livet er det mentorer helt unik, fordi campen fungerer som
vendepunkt”, fortæller Henrik Beyer, bestyrel­ det faglige boost, og mentoren som den person,
sesmedlem i Lær for Livet og kommunaldirektør der sørger for at holde barnet på rette kurs, sam­
i Kolding Kommune. tidig med at den faglige målsætning fastholdes”,
fortæller Søren Skjødt medlem af Lær for Livets
Advisory Board og forstander på Godhavn.






2017


JANUAR Introkursus for nye mentorer den 14. til 15. januar
FEBRUAR Møde i Learning Kid Council
MARTS Supervisioner i hele landet for mentorer




APRIL Mentorkampagne og screeninger



MAJ Learning Kids årgang 2016 skal på deres tredje Learning Camp (LC3)
den 25. til 27. maj
Børnene bliver testet i dansk, matematik og trivsel
Mentorkampagne og screeninger



JUNI Mød Lær for Livet på Folkemøde på Bornholm den 15. til 18. juni
Mentorkampagne




JULI Årgang 2017 skal på deres første Learning Camp (LC1) i uge 26 og 27



AUGUST Mentorkampagne og screeninger

Der tages forbehold for ændringer.


13
MENTORHÅNDBOGEN

” Min mentor optræder ikke som en

voksen over for mig, men fungerer
mere som en klog ven, der kommer

og hjælper mig, når jeg har brug for

det. Vi har ikke et lærer-elev forhold,

men snarere en ven-og-klogere-ven
relation, hvor jeg lærer ting på en ny

og anderledes måde, mens vi har det

hyggeligt.


LEARNING KID































14 MENTORHÅNDBOGEN

2.



BØRNENES PERSPEKTIV
















I Lær for Livet har vi en ambition om at inddrage Børnepanelet mødes to gange årligt for at give
børnenes stemme og perspektiv på program­ deres perspektiver på, hvad Lær for Livet kan
met. Det gør vi blandt andet via Learning Kid gøre bedre, eller hvad de gerne vil have mere af
Council. i programmet. Børnepanelet er Lær for Livets
eksperter, der sikrer, at vi inddrager børnenes
Learning Kid Council er Lær for Livets børne­ perspektiv. De giver anbragte børn en stemme,
panel. Børnepanelet består af to til tre Learning som ellers ikke altid er tydelig i det offentlige
Kids fra hver årgang, som vælges på somme­ rum.
rens camp blandt de børn, der ønsker at stille
op.






































Her er en del af Learning Kid Council, der mødes to gange årligt.


15
MENTORHÅNDBOGEN

I november 2015 mødtes Learning Kid Coun­ ”Min mentor og jeg tager ofte på fiske­ og
cil til møde i København for at lave en film om cykelture, og selvom vi er ude og opleve ting
deres erfaringer med mentorordningen og for sammen, så lærer jeg en hel masse på en
at give deres gode råd til nye Learning Kids. spændende måde.”
Børnene interviewede hinanden om, hvordan de
oplever at være med i programmet, og hvad de ”Vi har snakket om at tage en tur i biografen
laver med deres mentor. Filmen kan ses på Lær eller på museum. Vi har også planer om, at jeg
for Livets hjemmeside, men vi har også samlet skal med min mentor på arbejde, så jeg kan se,
et uddrag af de gode råd her. hvad hun laver.”

Hvad er en mentor? Hvad er det bedste ved din mentor?
”En mentor er en voksen, der kommer hjem til ”Hun er sød, hun er kærlig, hun er dejlig, hun er
én og hjælper med dansk og matematik. Nogle omsorgsfuld, og hun er god til at lære fra sig.”
gange holder man en pause. Det gør jeg med
min mentor, hvor vi spiller bold og øver tabeller. ”Min mentor optræder ikke som en voksen over
Vi pjatter og griner meget sammen, men det for mig, men fungerer mere som en klog ven,
skal også være alvorligt indimellem.” der kommer og hjælper mig, når jeg har brug for
det. Vi har ikke et lærer­elev forhold, men snare­
re en ven­og­klogere­ven relation, hvor jeg lærer
ting på en ny og anderledes måde, mens vi har
det hyggeligt.”

Har du nogen gode råd til de
nye mentorer?
”I skal være søde. Det er jeg nu sikker på, at I er,
men man skal også være kærlig og spørge ind
til sit mentorbarn, hvis man kan mærke, at han
eller hun har det dårligt. En mentor skal glæde
sig til at være sammen med én og være glad
med positive tanker i stedet for at være en sur
lærer.”


”Det er vigtigt, at mentor lærer mentorbarnets
styrker og svagheder, så mentor ved præcis,
hvor han eller hun skal lægge sine kræfter.”

Hvordan var dit første møde med mentor?

”Min mentor og jeg sad på mit værelse, hvor vi
lærte hinanden at kende, og hun hørte om mine
interesser, og om hvilke problemer jeg havde i
skolen. Sammen fandt vi langsomt ud af, hvor­
På Learning Camp har børnene en postkasse, hvor de kan dan hun skulle hjælpe mig med at blive bedre.”
komme med gode ideer, både til de voksne og til Learning
Kid Council.

16 MENTORHÅNDBOGEN

Mange Learning Kids kan godt lide at kombinere læring og bevægelse.



”Min mentor kom hjem til mig, hvor vi i tre timer sjovt at lave lektier sammen, fordi vi gør det på
sad og lærte hinanden bedre at kende.” en hyggelig og anderledes måde med spil og
leg.”
Kan du mærke, at mentor har gjort
en forskel? Hvor meget skal mentor tale med din
”Ja, jeg får højere karaktere i alt – altså bortset lærer og dine plejeforældre?
for tysk.” ”Jeg har det rigtig godt med, at min mentor taler
med min lærer og mine plejeforældre. Det viser
Hvad kan du bedst lide at lave med din bare, at hun tager sig af dig, tænker på dig og
mentor? bekymrer sig om dig. Min mentor har eksempel­
”Jeg kan bedst lide at lave lektier sammen med vis mødt mine venner, hvor vi alle har siddet og
min mentor, fordi jeg hader at få skæld ud i lavet lektier sammen.”
skolen, når jeg kommer uforberedt. Det er også


17
MENTORHÅNDBOGEN

” Det skal understreges, at ethvert

mentorforløb er forskelligt, fordi
både mentor og barn har forskellige

forudsætninger. Der findes ingen

formel.














































18 MENTORHÅNDBOGEN

OM AT VÆRE MENTOR
















I dette kapitel kan du læse om den indledende Første kontakt
kontakt med barnet, og hvordan opstarts­ Før du kan kontakte dit mentorbarn, tager Lær
forløbet kan gribes an. Kapitlet er baseret på for Livet kontakt til plejefamilien/opholdsstedet
nuværende mentorers erfaringer. Det skal og fortæller dem, at nu er du klar som mentor.
under streges, at ethvert mentorforløb er forskel­ Hvis barnet er på et opholdssted, vil barnet
ligt, fordi både mentor og barn har forskellige typisk have en kontaktperson, og det er denne
forudsætninger. Der findes ingen formel, og det person, du skal have fat i. Du kan enten vælge
følgende skal derfor bruges som inspiration, da at skrive en mail eller ringe, men initiativet til at
det kan være, at du opdager, at det er noget skabe kontakt ligger hos dig.
helt andet, der fungerer Nogle har gode erfaringer Måske har du modtaget et brev
synes fuldstændig pro­” med et relativt personligt fra dit mentorbarn, og inden I mø­
i jeres relation.

des første gang, kan du også skri­
brev, hvor andre vælger bare
Nogle mentorforløb
mationer, og så kan resten
om dig selv. Det er meget forskel­
blemfrie og selvkøren­ skrive lidt indledende infor­ ve et brev til barnet og fortælle lidt
de, hvor andre kan have følge i mødet med barnet. ligt, hvordan nuværende mentorer
svært ved at komme har grebet brevet an. Nogle har
i gang, oplever aflysninger og måske direkte gode erfaringer med et relativt personligt brev,
modstand fra barnet eller plejefamilien. Og så er hvor andre vælg er bare skrive lidt indledende
der mentorforløb, der lægger sig mellem disse informationer, og så kan resten følge i mødet
ekstremer. Ikke to mentor forløb er ens, så det med barnet. Brevet kan bruges som en slags
handler også rigtig meget om at finde ud af, isbryder på det første møde, da man har noget
hvad der virker for dig og din relation til barnet at referere til. På næste side ses et eksempel på
og samarbejdsparterne. et brev.


















19
MENTORHÅNDBOGEN

Brev Kære


Alle børn, der starter i Lær for Livet i København, 18. januar 2015
2016, skriver et brev til deres kommen­ Jeg har fået lov til at blive din mentor, og det glæder jeg
de mentor, mens de er på første Lear­ mon ikke det går hurtigt over?
ning Camp i sommeren 2016. Brevet
mig rigtig meget til. Jeg er også lidt nervøs for det første
møde, hvor jeg skal hilse på dig og din plejefamilie, men
overækkes til den kommende mentor, Jeg hedder Martine, er 67 år, mor til en voksen datter og
som derudfra selv skriver et fysisk ret nu, men har arbejdet som ingeniør i et stort elektronik-
brev til barnet, inden det første firma tidligere. I min fritid interesserer jeg mig rigtig meget
mormor til to drenge, som jeg tit passer. Jeg er pensione-
møde mellem mentor og barnet. Mit bedste fag, dengang jeg gik i skole, var nok dansk, men

for yoga og for at passe min lille have og mine to frække
gravhunde – vi bor i Jægerspris. Jeg har også ind i mellem
som regel liv og glade dage her i mit hus.
udvekslingsstuderende boende fra andre lande, så der er

jeg tror, jeg kan hjælpe dig med alle dine fag, og glæder
mig meget til at lære dig at kende og snakke med dig om,
hvad du godt kunne tænke dig at få hjælp til i skolen.
men.
Du får et billede af mig, og jeg glæder mig også til at få et
Vi ses snart.
af dig, inden vi mødes. Håber vi får en hyggelig tid sam-
Hilsen

Martine Midjord






































20 MENTORHÅNDBOGEN

Det første møde
Det første møde foregår i plejefamilien eller på Møder med barnet
opholdsstedet og tager en halv til en hel time,
nogle gange mere, afhængigt af hvor snakke­ Lær for Livet anbefaler, at det er men­
salige I er. I sidder måske og får en kop kaffe og tor, der tager ansvaret for at få møderne
lidt kage. Måske har du haft lejlighed til at tale i kalenderen, og det er vigtigt at skabe
lidt om barnet med plejeforældrene/kontakt­ pladsen til møderne. Ofte er det hensigts­
personen inden det første møde, men det kan mæssigt, at aftalerne kun går via barnets
også være, at du kun har nogle få oplysninger voksne, så de bliver afstemt med barnets
om barnet. Det er meget forskelligt, hvor meget andre aktiviteter. En del af børnene i Lær
information man får om barnet før det første for Livet har mobiltelefoner.
møde.
Lær for Livet inviterer alle børnenes
Ved det første møde er der lejlighed til, at du for­ voksne til informationsmøde i foråret 2016
tæller lidt om dig selv og din baggrund, og om om mentorordningen. Her informeres de
hvorfor netop du har valgt at blive mentor i Lær om ordningen og om vigtigheden af, at
for Livet. Her kan du evt. også referere til det der er tid til mentormøderne.
brev, du har skrevet til barnet. Og hvor meget
du har glædet dig til at møde barnet. Barnet kan Lær for Livet anbefaler ugentlige møder
også fortælle om sig selv, og eventuelt supplerer med barnet, da det sikrer kontinuitet og
plejeforældrene eller kontaktpersonen. giver mulighed for at følge med i barnets
faglige udvikling.
Du kan blandt andet spørge ind til, hvilke fag
barnet bedst kan lide, fritidsinteresser osv. Det
første møde er også en god lejlighed til at tale
lidt om barnets faglige niveau. Er der fx fag, hvor
barnet har mere brug for hjælp end andre? for jer. Og måske er det slet ikke muligt at tage
højde for det, fordi du eller barnet går til en fri­
Hvor og hvor ofte mødes man? tidsaktivitet på bestemte ugedage. Lær for Livet

I kan også tale om, hvilken dag der passer at lægger op til, at I mødes en gang om ugen, men
mødes. Der er flere mentorer, der har gode nogle mentorer har erfaret, at det giver mere
erfaringer med at aftale en fast ugedag og tids­ mening at mødes hver anden uge. Møderne er
punkt ­ og gerne i umiddelbar forlængelse af normalt af en til to timers varighed.
skole dagen. I kan evt. tage højde for, om der er
en bestemt dag, der passer bedst ift. den type På det første møde kan I også aftale, hvor I
lektier, du skal hjælpe barnet med. Hvis I fx har fremover skal mødes henne. Det er meget
aftalt, at det især er matematik, du skal hjælpe forskelligt, hvor mentorerne møder deres men­
med, kan det være en ide at lægge aftalen på torbarn, da det i praksis er meget forskelligt,
den dag, barnet har haft matematik. En men­ hvad der kan lade sig gøre afhængigt af barnets
tor oplevede fx, at der sjældent var lektier om alder, logistik osv. Så I skal finde den bedste
tirsdagen, og torsdag var derfor en bedre dag løsning for jer. Er barnet i plejefamilie, sidder
at mødes. Det kan godt være, at der går et par man måske på barnets værelse eller i et rum,
gange, før I finder ud af, hvad den bedste dag er hvor der er god arbejdsro. Mentorer med børn


21
MENTORHÅNDBOGEN

på opholdssteder fortæller, at der tit er larm på Det er vigtigt, at du ved første
som fx et nærliggende bibliotek eller på skolen ” møde er opmærksom på, at
fællesarealerne, og de foretrækker derfor at
mødes hjemme hos sig selv eller et tredje sted
børn kan reagere forskelligt.

i forbindelse med lektiecafe. Når man mødes et Nogle børn har brug for lidt
andet sted end hos barnet, skal du selvfølgelig mere tid end andre for at føle
overveje, hvordan barnet kommer til og fra ste­ sig trygge ved en ny voksen.
det. Nogle er store nok til selv at finde derhen,
hvor andre måske skal hentes og afleveres.
Nogle børn vil være med på sådan en ide med
På det første møde er det lidt forskelligt, om det samme, hvor andre måske foretrækker at
man får lejlighed til at tale med barnet alene. Én blive i trygge rammer den første gang.
mulighed er at spørge barnet, om han eller hun
vil vise dig sit værelse eller måske vise dig rundt Børns respons kan i starten være sparsom.
på opholdsstedet, hvis barnet bor på sådan Børnene kan være usikre, bange for at sige fra
et. Man kan også gå en tur og se, hvor skolen – eller glade og tilfredse uden at kunne sætte
ligger, hvis den er i umiddelbar nærhed. Men du ord på det.
må vurdere i situationen, om det giver mening.
Her er et par gode råd, du kan læne dig op ad,
hvis dialogen med barnet er sparsom:

Første telefoniske kontakt ◆ Fortæl barnet om, hvorfor du gerne vil være
mentor
Når du kontakter barnets plejefamilie/op­ ◆ Spørg barnet om oplevelsen med at være
holdssted telefonisk, kan du bl.a. snakke på Learning Camp i sommer
med dem om: ◆ Tal om, hvad I glæder jer til ved mentor­
forløbet
◆ Hvem du er. Din baggrund og årsagen ◆ Spørg barnet, om der er nogen særlige om­
til, at du gerne vil være mentor råder/fag, han eller hun særligt ønsker
◆ Hvilken dag/dage der passer bedst i at fokusere på
forhold til besøg og samvær (spørg evt. ◆ Snak om barnets faglige mål og ambitioner
om barnet har fritidsaktiviteter, arran­ ◆ Tal med barnets plejeforældre/kontaktperson
gementer i klub eller aftaler med øvrig ◆ Mød hinanden med et åbent sind
familie)
◆ Praktiske informationer såsom møde­
sted, tidspunkt, varighed mv.

Husk også at aftale, hvordan I fremadret­
tet laver evt. andre aftaler om fx en tur i
biografen eller på museum. Husk at med­
bringe en kalender.





22 MENTORHÅNDBOGEN

Stilhed og øjenkontakt


Det er en god ide at være sammen med bar­ glemte din paraply i toget, blev mega våd og
net uden at insistere på konstant øjenkon­ skulle til et vigtigt møde. Det kan også være,
takt, da det kan virke grænseoverskridende at du forleden prøvede at fortælle din kollega
for barnet. Man behøver heller ikke spørge en vits, og han grinede overhovedet ikke.
ind til en masse områder for at få en dialog
i gang. Du kan sagtens spørge ind til noget HVAD HVIS DER IKKE ER KEMI?
helt tredje, der er i rummet – fx hvis der er et Hvis du efter 4­5 møder med barnet ikke
akvarium, en fodbold eller noget helt tredje oplever, at der er god kemi mellem jer, så
på værelset. skal du ringe til Lær for Livet. Der kan være
uafklarede forhold, der spiller ind, som vi mu­
Du kan også fortælle lidt om dig selv og må­ ligvis kan hjælpe jer med.
ske lave lidt sjov med dine svage sider. Det
kan være, du fortæller, at du faktisk er glad, Hvis et mentorforhold skal afsluttes, så hjæl­
fordi du endelig kunne finde vej til et nyt sted per Lær for Livet jer med gode råd, da det er
(til barnets bosted), eller at du her til morgen vigtigt med et ”rigtig godt farvel”.







Opstartsprocessen: Til at starte med sidder du
ved, at man skal lære hinanden bedre at ken­ ” måske med tanken ”Hvad i
Din rolle som mentor
Opstartsperioden er for nogle især kendetegnet
alverden skal jeg dog hjælpe
de, og mentoren skal finde sin egen rolle som med her?”, fordi plejefamilien
synes at have rigtig godt tjek
mentor for barnet. Til at starte med sidder du
måske med tanken ”Hvad i alverden skal jeg på tingene, og barnet er dygtig
dog hjælpe med her?, fordi plejefamilien synes i skolen. Men efterhånden som
at have rigtig godt tjek på tingene, og barnet er du lærer barnet bedre at ken­
dygtig i skolen. Men efterhånden som du lærer de, bliver det mere og mere
barnet bedre at kende, bliver det mere og mere tydeligt, hvor og med hvad du
tydeligt, hvor og med hvad du kan byde ind. kan byde ind.
Måske er barnet allerede god til procentregning,
men så kan du som mentor bidrage med at
sætte det ind i en større kontekst. Fx hvordan søger informationer på internettet og er kilde­
man ude i virkeligheden bruger procentregning. kritisk.
Barnet er måske også god til at skrive danske
stile, men når I sidder med computeren, kan du Der er også den omvendte problemstilling, hvor
eksempelvis hjælpe med genvejstaster i Word, barnet måske fagligt er et klassetrin under sin
hvordan man laver en god filstruktur, når man alder, eller i en periode ikke har været i skole.
gemmer filer på computeren, eller hvordan man Her kan man måske få tanken ”Hvordan skal jeg


23
MENTORHÅNDBOGEN

Om mentor


En mentor i Lær for Livet er en voksen, der lektierne. Mentors tilstedeværelse er også
kommer frivilligt, og som kan være med til vigtig, fordi barnet er sammen med mange
at styrke barnets faglighed og tro på egne voksne, der betales for deres tid med barnet.
evner. Over tid kan der opbygges en stærk Mentor er frivillig, og det betyder meget for
relation mellem barnet og mentor, der stræk­ børnene, at der er en voksen, der prioriterer
ker ud over det faglige, men mange mentorer at bruge sin fritid sammen med netop dem.
fungerer udelukkende som faglig støtte med







dog nogensinde få barnet op på alderssvarende på køreturen (hvis mentor henter barnet), på en
niveau?” Men det skal du heller ikke. Skolen og gåtur til stranden, eller hvis man har været en tur
plejefamilien/opholdsstedet Du tænker måske, i Tivoli eller på Experimen­
bidrag kan måske være at ” hvordan skal jeg dog hurtigt tænke ”Jamen, så
tarium. Så kan man måske
har stadig ansvaret for bar­
nets skolegang. Du er som
mentor noget ekstra, og dit
starter vi da bare med en
nogensinde få barnet
ikke nødvendigvis det rigtige
vise barnet begejstring for op på alderssvarende Tivoli­tur”, men det er heller
niveau?” Men det skal
læring og forsigtigt prikke du heller ikke. Skolen at starte med. En mentor
til barnets lyst til at lære. oplevede, at en tur i biogra­
Og her er det måske ikke og plejefamilien/opholds­ fen i opstartsfasen blev af­
matematikbogen, man stedet har stadig ansva­ lyst to gange, så her var det
åbner som det første, men ret for barnets skolegang. måske for tidligt i relations­
måske går man en tur i Du er som mentor noget dannelsen at mødes uden
skoven og taler om de dyr, ekstra. for barnets trygge rammer.
der bor der, eller på anden Til gengæld gav Tivoli­turen
måde tager udgangspunkt i barnets interesser. rigtig god mening, da de var fem måneder inde
i forløbet, fordi den indledende tillid var bygget
Processen med at lære barnet at kende op, og Tivoli­turen så kunne fungere som kata­
Nogle børn åbner sig med det samme og vil lysator for at bygge en endnu stærkere relation.
relativt hurtigt bygge en god relation op til dig Så i starten handler det for nogle mentorer om
og fortælle dig alt muligt. Andre børn er måske at besidde en rigtig stor portion tålmodighed og
mere reserverede, og man kan derfor godt tro på, at tiden også arbejder for en.
komme til at bruge det meste af det første
halve år på at komme ind på livet af barnet og Man kan også opleve det modsatte, at barnet
skabe et rum, hvor barnet føler sig trygt. Flere meget hurtigt knytter sig til en og måske meget
mentorer fortæller, at det især har været, når de hurtigt bliver fysisk med knus og kram. Her er
har været uden for lektielæsningssituationen, at det vigtigt at være opmærksom på sine egne
barnet har lukket op. For eksempel er det sket grænser, og er man i tvivl om noget, kan man


24 MENTORHÅNDBOGEN

altid kontakte Lær for Livet eller bringe det op i Mange mentorer oplever, at barnet ikke har sine
supervisionen. bøger med hjem fra skole, og måske har barnet
heller ikke lektier for, fordi han eller hun når at
Som mentor kan man måske godt spekulere lave dem i skolen. Det er derfor i høj grad op til
på, hvorfor barnet er fjernet fra hjemmet, men mentor at forberede, hvad der skal ske på mø­
der er ingen grund til at bringe sådanne spørgs­ derne. Nogle mentorer vælger også selv at have
mål på banen. Hvis barnet selv begynder at for­ alle materialer med hen til barnet, dvs. både
tælle, er det selvfølgelig bøger, papir og skrive­
naturligt at indgå i sam­ Hvis man mangler materialer, redskaber, og tager
talen, men her handler dem med sig, når de
det virkelig om at have en ” fx matematik opgaver, dansk­ går, så de er sikre på,
fornemmelse for, hvor lidt grammatikhæfter eller bøger, at de har det til næste
og hvor meget barnet har man kan læse sammen med gang.
brug for, at man spørger barnet, har Lær for Livet en
ind. Og så er der selv­ del at vælge imellem. Hvis man mangler
følgelig situationer, hvor materialer, fx matema­
man simpelthen er nødt til at spørge, som fx da tikopgaver, dansk­grammatikhæfter eller bøger,
en mentor var i tvivl, om barnet mente pleje mor man kan læse sammen med barnet, har Lær for
eller den biologiske mor, når barnet talte om sin Livet en del at vælge imellem og vil ellers prøve
mor. at skaffe det hjem. Mange mentorer har rigtig
gode erfaringer med at sidde og læse sammen,
Møderne med barnet da børnene typisk ikke får læst selv. Mentor og
Der kan også godt gå en rum tid, før du finder barnet har hver sin bog, og afhængig af barnets
en god struktur for de enkelte møder med bar­ læsefærdigheder kan man nå alt fra et til tre ka­
net, og også hvad det faglige fokus skal være. pitler på et møde. Bagefter kan man så tale med
De første par møder går måske med at prøve barnet om indholdet i kapitlet og lave en analyse
dig frem for at se, hvad der virker bedst. af karaktererne, stemningen og handlingen.







Viden om barnet

Man kan godt som mentor have lyst til at ikke har en liste med i hånden med alt det,
vide meget om barnets baggrund, især ud man ikke kan. Lad barnet selv være med til
fra en tanke om at ville tilbyde det, der lige at vise, hvem hun er, lad jeres relation være
passer ind til barnets personlighed. Lær for jeres, og find jeres måde at være mentor og
Livet anbefaler, at man som mentor møder mentorbarn i Lær for Livet. Der er ikke to
barnet uden at få alt for mange oplysninger mentorforløb, der er identiske, da alle mento­
fra fortiden med. Tænk på det lidt som at rer og alle børn er forskellige.
møde en ny ven eller kollega, hvor man jo





25
MENTORHÅNDBOGEN

” Det er også meget forskelligt, hvor stor børnenes koncentration er. Nogle
mentorer oplever, at barnet kan sidde to timer med en dansk stil uden at
ville have pause, og så er der andre, der oplever, at mødet skal deles op
i bidder af 10 minutters intervaller.




Nogle har valgt en bog, der også er filmatiseret torerne sætter af til møderne. Nogle holder mø­
som fx Hunger Games, og så er belønningen at derne nede på en time, men så er der fuld faglig
se filmen, når de er færdige med at læse bogen. koncentration, andre mødes to timer, men bru­
ger så den første time på noget fagligt og den
Der er også nogle børn, der har lektier for, ty­ anden time på noget mere socialt eller almen­
pisk i de ældre klassetrin hvor de skal begynde dannende som fx at se lidt af en film eller klip på
at aflevere stile og problemregning. Hvis man er youtube. Andre igen bruger måske to fulde timer
heldig, kan det endda være, at der fra skolens på noget fagligt evt. med indlagte pauser.
side er lavet en plan over afleveringer, og man
så har mulighed for at tage udgangspunkt i den, Men tilrettelæggelsen af mødet kommer helt
når man planlægger møderne med barnet. an på barnet og dets koncentrationsevne, som
man relativt hurtigt får en fornemmelse af på de
Der er også nogle, der oplever, at det veksler første par møder. Der kan også være gange,
meget, om der er lektier eller ej. Så når der er hvor barnet ikke synes at være oplagt, og så
lektier, laver man dem, men hvis der ikke er, så
har mentor altid noget med i baghånden som fx
et matematikhæfte.
Lektier
Det er også meget forskelligt, hvor stor børne­
nes koncentration er. Nogle mentorer oplever, Ønsker barnet at lave mere fagligt arbej­
at barnet kan sidde to timer med en dansk stil de, end det der er tid til, når I er sammen,
uden at ville have pause, og så er der andre, kan det være en god ide at guide barnet
der oplever, at mødet skal deles op i bidder af videre til værktøjer, hvor det er muligt at
10 minutters intervaller med mellemliggende få mere hjælp. Det virtuelle, anonyme og
pauser, hvor man løber en tur omkring huset frivillige initiativ ”Lektier Online” tilbyder
eller bare sidder og taler om noget helt andet. gratis lektiehjælp til folkeskolen. Her kan
Der er derfor også forskelligt, hvor lang tid men­ barnet med Uni Login få 30 minutters
hjælp til en aflevering eller andet, hvis han
eller hun er gået i stå. Du kan anvende
det sammen med barnet eller vise barnet,
Når der er lektier, så laver man
” dem, men hvis der ikke er, så hvordan man bruger det. Se mere på
Lektieronline.dk. Lær for Livet har fagligt
har mentor altid noget med i
baghånden som fx et mate­ materiale til alle klassetrin, som vi gerne
sender hjem til dig.
matikhæfte.




26 MENTORHÅNDBOGEN

Der holdes møder mellem mentorbarn og mentor mange forskellige steder. Det er vigtigt, at I sammen finder ud af, hvad der
fungerer bedst for jer. I dag foregår der møder på biblioteker, hjemme hos barnet, hos mentor eller på skolen.




skal man som mentor være parat til at lægge der eventuelt vil komme, når barnet vælger ung­
planerne til side og give rum for det, der så er domsuddannelse.
brug for. Det kan være at sidde og snakke, eller
måske gå en tur. Og måske bliver mødet så kun Ud fra de erfaringer, mentorerne i Lær for Livet
på en halv time denne gang, men mentorer, der har fået indtil nu, kan man se, at nogle relatio­
oplever dette, understreger, at det er vigtigt, at ner har kørt på skinner fra starten, mens andre
man stadig er der og viser, at man gider barnet, har haft brug for god tid til at udvikle sig, og så
og også at man har intention om at komme er der nogle få tilfælde, hvor det har været et
gangen efter. forkert match mellem barn og mentor, og der er
blevet skabt et nyt match i stedet.
Det videre forløb
Lær for Livet er stadig ungt i den forstand, at Nogle vil også opleve, at som relationen udvikler
de mentorer, der har været i gang i længst tid, sig, og barnet bliver mere tryg i mentors nærvær,
kun har været i gang i lidt over to år. Så på nu­ kan barnet begynde at teste mentor: Hvordan
værende tidspunkt er det svært at se, hvordan reagerer mentor, hvis jeg siger eller gør sådan?
relationen mellem mentor og barn udvikler sig Fx oplevede en mentor, at barnet to gange i træk
på længere sigt. Både hvad der sker, i takt med sagde, at det ikke havde lektier for, men den gik
at barnet bliver ældre og måske udvikler nye ikke, og da barnet kunne se, at hun ikke kunne
behov, men også ift. hvilke faglige udfordringer løbe om hjørner med mentor, stoppede det.


27
MENTORHÅNDBOGEN

En anden mentor oplevede, at barnet ti måne­
der inde i forløbet spurgte, om hvad der ville Samarbejde
ske, hvis hun ville skifte mentor. Mentor havde
en klar fornemmelse af, at spørgsmålet mere Lær for Livet har gode erfaringer med
var en test af, hvordan mentor ville reagere end at sætte møder op mellem mentor, Lær
et reelt ønske om at skifte. For ud fra barnets for Livet og opholdssteder. Her kan den
spørgsmål kunne mentor bekræfte, at hun var faglige dimension drøftes og mentors rolle
der, fordi hun havde lyst, og fordi hun syntes, at afstemmes i forhold til de mange voks­
det var sjovt at være sammen med barnet. ne, der er rundt om barnet i det daglige.
Hvordan spiller alle indsatser sammen,
Samarbejde med plejefamilien/ og hvordan får mentor skabt den bedste
opholdsstedet platform for fagligt arbejde sammen med
Det er meget forskelligt, hvordan samarbejdet mentorbarnet.
med plejefamilien eller opholdsstedet udvik­
ler sig. Nogle har ikke ret meget med dem at Lær for Livet sparrer gerne med dig i for­
gøre, hvor andre opnår et ret tæt samarbejde. hold til din roille som mentor, og de mange
Graden af samarbejdet kan afhænge af mange andre voksne rundt om barnet. Lær for
ting. Bl.a. om barnet har en diagnose, da der Livet kan spille ind med generel viden om
så måske kan være mere brug for samarbejde andre samarbejder og komme med gode
end ellers. Om møderne foregår hos plejefami­ eksempler på, hvordan man kan organise­
lien/opholdsstedet, og du derfor kommer mere re et godt mentorforløb.
i kontakt med dem, eller om møderne foregår
uden for hjemmet, og du derfor ikke ser pleje­
familien/opholdsstedet så meget, hvis barnet
selv står for transport. Og så er både din og
plejefamiliens/opholdsstedets velvilje essentiel kontakte Lær for Livet, så I kan finde en løsning.
for at udvikle et godt samarbejde. Omvendt skal man som mentor selvfølgelig også
kunne stikke en finger i jorden og respektere
Samarbejdet kan derfor spænde lige fra kun at plejefamiliens/opholdsstedets rolle. Oplever du,
rumme de praktiske aftaler omkring at mødes at der er noget, hvor skolen kunne støtte bedre
med barnet, til at mentor fast taler med pleje­ op omkring barnet, skal du selvfølgelig drøfte
familien/opholdsstedet ti minutters tid efter dette med plejefamilien/opholdsstedet, men du
mødet. Nogle mentorer bliver også inviteret ind skal ikke tage sagen i egen hånd og kontakte
i skolesamarbejdet og kommer således med til skolen, før du er blevet enig med plejefamilien/
skole­hjem samtaler. Eller hvis barnet har haft opholdsstedet om eventuelt at gøre det.
nogle oplevelser, der indvirker på skolearbejdet,
informerer de mentor om dette. Nogle bliver Samarbejde med skolen
også inviteret med til aftensmad. Det er også forskelligt, hvor meget samarbejde
mentorerne har med skolen. Nogle mentorer
Grundlæggende kan det siges, at det er rigtig har ingenting at gøre med skolen, og andre har
vigtigt, at plejefamilien/opholdsstedet bakker op et direkte samarbejde. Som udgangspunkt er
om mentorordningen. Og skulle du komme til at skolen informeret om Lær for Livet, men hvis
opleve problemer, så skal du ikke tøve med at der er sket et læreskifte eller andre omstruktu­


28 MENTORHÅNDBOGEN

reringer, kan det være, at informationen er faldet Supervision
mellem to stole. Det er derfor også op til dig at Supervisionen er et tilbud til alle mentorerne, der
kontakte skolen, men sørg for at informere ple­ afholdes tre gange om året af tre timers varig­
jeforældrene/opholdsstedet, så der ikke opstår hed. På supervisionen er der en psykolog til ste­
misforståelser om dine intentioner. de, som faciliterer mødet, og som vil tage hånd
om de problemer og udfordringer, der rejses på
Fordelen ved at samarbejde med skolen er, at mødet. Supervisionerne er et fortroligt rum, så
du kan få lærernes vurdering af, hvor du bedst alle har naturligvis tavshedspligt, ift. hvad der
kan hjælpe barnet, og hvis lærerne har mulig­ bliver talt om på møderne. Typisk foregår mødet
hed for det, kan de også tænke mentoren ind ved, at alle mentorer får lov til nogenlunde kort
som en ressource. En mentor kontaktede sko­ at fortælle om, hvordan det går, og om der er
len med henblik på at få lov til at holde møderne nogle specielle udfordringer eller problemstil­
med barnet på skolen. Han har derfor fået stillet linger, man gerne vil have diskuteret på mødet.
et lokale til rådighed og mødes med barnet, når Når alle så har været igennem, vurderer psyko­
det alligevel skulle have været i lektiecafe. logen, hvilke problemstillinger der er mest akutte
eller relevante at tage op i plenum. Her bliver det
En anden mentor blev, efter at hun kontaktede meget en samtale mellem den mentor, der op­
skolen, inviteret til et to timers møde med tre lever problemet, og psykologen, men de andre
lærere, så de kunne planlægge, hvordan hun mentorer har også lov til at spørge eller byde
som mentor bedst kunne støtte barnet. Her ind, hvis der er erfaringer, der kan deles.
skal det så tilføjes, at barnet gik på specialskole
grundet en diagnose, så her har de måske flere De fleste mentorer vil anbefale, at man kommer
ressourcer, end man kan forvente af en almin­ til disse møder, da man også lærer meget om,
delig folkeskole. hvordan andre håndterer deres mentorroller og
udfordringer. Samtidig kan man også bruge det
Du kan også få adgang til informationerne fra til at sparre med hinanden.
forældreintra, hvis plejefamilien/opholdsstedet
er med på den. Fordelen ved dette er, at du kan
følge med i læringsplaner og lektier. Samt hvis
der er temauge, praktik eller andet, der gør, at
den almindelige undervisning og dermed lektier Om supervision
er suspenderet.
Inden der afholdes en supervision, sender
Eventuelle udfordringer Lær for Livet et meget kort skema ud til
Som i ethvert samarbejde kan du komme til at alle mentorer. Her spørges ind til faglige
opleve udfordringer, nogle større end andre. udfordringer, og hvordan møderne ellers
Som udgangspunkt kan du altid diskutere disse kører. Er der mange aflysninger, og er der
udfordringer i supervisionen, men er det af mere brug for faglig sparring? På den måde sik­
akut karakter, skal du ikke tøve med at kontakte res, at der inden supervisionerne er taget
Lær for Livet. I det følgende gennemgår vi lidt hånd om eventuelle faglige og strukturelle
om supervision og de eventuelle udfordringer, udfordringer.
du kan møde.




29
MENTORHÅNDBOGEN

Lær for Livet sørger for forplejning, som typisk med tålmodighed og holde ved møderne, selv­
består af en sandwich, kage og snacks samt om udbyttet måske er mindre i en periode.
drikkevarer. Invitationen til supervision bliver
udsendt et stykke tid før mødet via mail. Grænsen mellem at være mentor og ven
Den grundlæggende ide i Lær for Livet er, at
”Supervision er et sted, hvor man kan få lettet mentor skal være en faglig hjælp for barnet
sit hjerte. Det er et unikt forum for mentorerne, samt give barnet nogle almendannende ople­
hvor de får mulighed for at få vejledning af en velser. Men for nogle mentorer kan relationen
professionel og sparre med andre mentorer godt udvikle sig i mere venskabelig retning end
både rent fagligt og personligt – det er det, vi kun at være en faglig relation. Det er der i og
kalder Share & Care”, fortæller Sanne Linke for sig heller ikke er noget galt i, så længe det
Møller, psykolog og supervisor hos Lær for Livet er læringen, der står højst på dagsordenen. Og
det er derfor også meget forskelligt, hvordan
Udsving i barnets liv mentorerne griber det an. Nogle synes, at leg
Der kan komme nogle udsving i barnets liv. eller et computerspil kan være katalysator for
Fx kan det være, at barnet skal flytte fra et op­ at opbygge relationen til barnet og derfor også
holdssted til et andet, eller måske indledes en barnets lyst til læring. Andre slår en lidt skarpere
proces, så barnet kan komme hjem igen til sine streg i sandet og synes ikke, at man skal spille
biologiske forældre. Denne omvæltning kan computer sammen, men koncentrere sig om
komme til udtryk i barnets liv og vil måske på­ det faglige.
virke jeres møder, fx ved at barnet trækker sig
ind i sig selv, bliver ugidelig eller på anden måde En anden ting, flere mentorer er meget bevidste
ændrer karakter. Det kan være svært at give om, er ikke at være venner på Facebook, fordi
generelle råd, men hvis du synes, at møderne grænserne bl.a. for privatliv kan være svære at
med barnet er meget påvirket i den periode, fastholde. Nogle holder også på ikke at udveks­
kan du enten tage det op i supervision, og hvis le telefonnummer med barnet af samme grund
det er mere akut, kan du kontakte Lær for Livet. og kommunikerer derfor gennem plejefamilien/
Det vigtige at have fokus på her er, at det mulig­ opholdsstedet i stedet. Men med de børn, der
vis kun er en periode, og så må man væbne sig har en alder og ansvarlighed til selv at indgå




Grænser i mentorskabet


En mentor skal være bevidst om, at det på vigtigt for mentorbarnet. Det er derfor vigtigt
den lange bane ikke nødvendigvis er hen­ med en klar ramme for møderne mellem bar­
sigtsmæssigt med en massiv involvering i net og mentor, så barnet kan regne med, at
barnets liv. Det er vigtigt at se frem i tiden aftaler bliver overholdt. Nogle børn vil have
og være bevidst om, hvor meget man kan lyst til at se mentor meget og hele tiden, hvor
investere kontinuerligt i mentorskabet. Stabi­ andre mentorer må kæmpe sig til ”License to
litet, kontinuitet og robusthed hos mentor er operate”, som en erfaren mentor kalder det.





30 MENTORHÅNDBOGEN

aftaler med mentor, er det selvfølgelig en fordel Du skal huske på, at du er
at udveksle telefonnummer. Synes man, det er blevet screenet, og Lær
nødvendigt, kan man jo evt. i forlængelse af, ” for Livet har valgt dig, fordi
at man udleverer det tage en snak om, hvilken
type information man udveksler, hvis man er de har en tro på, at du kan
bange for, at det vil tage overhånd. bidrage med noget.

Når ens faglighed som mentor
ikke slår til Fagligt materiale og sparring
Der er måske faglige områder, hvor du ikke er
i stand til at hjælpe barnet, fx hvis du aldrig har Lær for Livet tilbyder både undervisning
haft tysk eller fransk, eller måske altid har haft og materiale, der kan klæde dig på til
stor modstand på matematik. Men pyt med det, arbejdet som mentor.
så er der noget andet, du kan hjælpe med. Du
skal huske på, at du er blevet screenet, og Lær Du kan bestille gratis fagligt materiale på
for Livet har valgt dig, fordi de har en tro på, at www.laerforlivet.dk/materialer.
du kan bidrage med noget. Selvom 7. klasses
stof umiddelbart skulle synes let, ligger det jo Find også inspiration og øvelser på Alineas
rigtig mange år tilbage for de fleste og ”om­ www.elevunivers.dk. Lær for Livet sender
sagnsled til grundled”, ”akkusativ” og ”hypo­ adgangskoder til dette med Mentor Nyt,
tenusen” ligger derfor ikke lige på rygraden. Men så værktøjerne kan benyttes gratis.
det gør heller ikke noget at vise barnet, at man Lær for Livet kan også kontaktes med
som voksen også kan være usikker på ting. Og henblik på faglig sparring og kan hjælpe
så er internettet i mange tilfælde en gave. Hvad med at finde de værktøjer, der kan styrke
man ikke kan finde af videoer på youtube med barnets udvikling.
folk, der forklarer, hvordan man kan dividere på
tre forskellige måder, ideer til sjove måder at I barnets læringsmappe vil der desuden
gange på og forklaringer om grundstoffer. være en faglig rapport fra Learning Camp,
som udleveres til mentor.
Alternativt kan man jo også trække på sit eget
netværk eller eventuelt bruge de andre mento­ Endelig er der kvalificeret og gratis hjælp
rer i Lær for Livet, hvis man fx er bekendt med, at hente til det faglige hos de frivillige
at nogle har en uddannelse i kemi eller har en studerende på www.lektieronline.dk.
fransk baggrund.


















31
MENTORHÅNDBOGEN

” Logbogen er et godt redskab til

at dokumentere, hvad man har lavet
med sit mentorbarn. Mentorbørn er

jo forskellige, og nogle rykker sig

enormt hurtigt fagligt, hvor andre har

brug for, at man lærer hinanden at
kende først, før der kan fokuseres

på det faglige.



SANNE LINKE MØLLER, PSYKOLOG OG SUPERVISOR
HOS LÆR FOR LIVET































32 MENTORHÅNDBOGEN

VÆRKTØJER
















Fejringsplanen 4.
skal det fejres og det kan det ved at bage en
Lær for Livet lægger op til, at man kan lave en kage, tage i biografen eller spille et spil sammen.
fejringsplan med barnet. Formålet med fejrings­
planen er at opstille nogle mål for møderne og Det er ikke alle mentorer, der har fundet anven­
læringen og så fejre målet, når det er nået. Et delse af fejringsplanen, men nogle mentorer
mål kunne være, at barnet skal kunne de store har styret stramt efter den. På samme måde
tabeller udenad, og et andet mål kunne være, er det også forskelligt, hvor langstrakte målene
at barnet har læst en bog. Når det mål er nået, skal være. Nogle børn skal motiveres fra gang







Barnets navn

Mål Hvornår Handling Fejring


1 Vi skal have læst hele Inden d. 1. april Vi læser et kapitel Vi bager og spiser verdens
”Kære Dumme Dag­ sammen, hver gang vi lækreste chokoladekage, når vi
bog” (sjov bog) mødes, og Sebastian har læst bogen. JUHUU
læser et kapitel selv,
som han genfortæller
til mødet
2 I natur og teknik skal Inden vinterferien Vi tager en tur på Når vi har fundet ud af, hvad
vi finde ud af, hvad Experimentariet så der er sjovt og spændende,
der er sjovt… Lige nu hurtigt som muligt ser vi ” De eventyrlige vogtere”
kan vi ikke finde på sammen på DVD. Med pop­
noget :) corn!
3 Vi skal have styr på Inden vinterferien Vi laver nogle af de Vi skal hygge os, når vi har fået
endelserne i stavning. gode øvelser, vi fandt styr på de endelser. Vi går en
De driller hele tiden. på nettet sammen. tur hen på rideskolen og siger
De er sjove og aktive. hej til hestene!
4 Brøkerne er stadig Inden første februar Vi finder nogle gode Tur til fx Nationalmuseet
svære. Vi skal have øvelser på nettet
knækket nøden sam­ sammen, og så går
men. vi i krig!




33
MENTORHÅNDBOGEN

til gang, og målene er derfor kortsigtede, hvor den er derfor ikke så udbredte endnu. Men tan­
andre børn godt kan overskue et stræk fra som­ ken med logbogen er at fastholde mentorens
merferien til efterårsferien. Så det er sådan en refleksioner over relationens udvikling og bar­
ting, man selv må erfare med sit mentorbarn. nets læring. Du kan bl.a. notere spørgsmål eller
problemstillinger, du gerne vil tage op i supervi­
Logbogen sion, og så medbringe logbogen på supervision.
”Logbogen er et godt redskab til at dokumen­ Du kan også notere, hvilke fag og emner I i
tere, hvad man har lavet med sit mentorbarn. fremtiden skal arbejde med og indskrive aftaler.
Især i de tilfælde, hvor mentorbarnet ikke udvik­
ler sig så hurtigt fagligt, er logbogen uundværlig. En mentor bruger logbogen som et lærings­
Nogle mentorbørn har brug for først at skabe en værktøj for sig selv. Hun laver et lille referat af
tryg relation til mentor, før de kan komme i gang hvert møde, når hun kommer hjem, hvor hun
med indlæring. Her kan logbogen være et godt noterer fagligt indhold, stemningen og udvik­
redskab til at forstå og dokumentere det arbejde lingen i relationen. Og i marginen markerer hun
og ikke mindst den proces, man som mentor så med en række bogstaver indholdet. ”S” for
har haft med mentorbarnet”, fortæller Sanne supervision – hvis der fx er en problemstilling,
Linke Møller, psykolog og supervisor hos Lær der skal tages op på næste supervision. Man
for Livet. kan nemlig ikke altid huske alle detaljerne, hvis
der er tre måneder til næste supervision. ”L” for
Logbogen blev først introduceret for mentorerne læringspunkt for mentor – hvis hun som mentor
på årgang 2015, så erfaringer med at bruge har lært noget, fx hvordan hun skulle håndtere




































Det er en god idé at benytte en logbog, så du kan følge jeres udvikling.


34 MENTORHÅNDBOGEN

” Tanken med logbogen er at et trick til at nå barnet. ”U” for udvikling for bar­
net – fx nu kan barnet de store tabeller. Denne
fastholde mentorens refleksioner
logbog holder mentoren selvfølgelig for sig selv.
over relationens udvikling og
barnets læring. Men man kan også bruge logbogen sammen
med barnet og så undlade de mere personlige
refleksioner omkring barnet. Så kan man fx
sammen i slutningen af mødet tale om, hvad
en bestemt situation: Barnet har tidligere trukket man har lært i dag, og hvad man skal aftale at
sig ind i sig selv, men så har mentoren fundet fokusere på næste gang.




Logbogen


Lær for Livet anbefaler mentorer at bruge udviklingen, men med logbogen kan udviklin­
logbogen for at styrke mentorskabet. Log­ gen blive mere tydelig, både hvad angår det,
bogen kan være med til at systematisere der ikke virker, og det, der virker.
egen læring og kan være særlig god i opstart
som mentor. Her kan du inden opstart gøre Nogle mentorer har også indført en logbog
dig nogle tanker om egne forventninger. Efter sammen med barnet, så de sammen eva­
mødet kan du reflektere over, hvad der har luerer møderne og finder på forbedringer
overrasket dig, og over tid vil der opstå nogle sammen. Det kan være, man kan have nogle
mønstre, som kan styrke mødernes ind­ klistermærker med i tasken, som kan fungere
hold. Det vil blive tydeligere, hvad der virker rent visuelt i bogen.
og ikke virker. Det er ikke muligt at forudse

































35
MENTORHÅNDBOGEN

” Omsorgsfuld læring handler om at

støtte børnene ved at anerkende
deres styrker og erfaringer og på den

baggrund stille krav til fagligheden.

















































36 MENTORHÅNDBOGEN

5.



OMSORGSFULD LÆRING
















Mentorordningen er et bærende element i Lær arv. Vi kan ikke ændre børnenes grundvilkår,
for Livet, og som mentor har du en reel mulig­ men vi kan klæde dem på til at klare fremtiden
hed for at gøre en positiv forskel for et anbragt bedre.
barn.
Kernen af anerkendelse
I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læ­ Omsorgsfuld læring handler om at støtte børne­
ring, og vores mål er at styrke børnene fagligt, ne ved at anerkende deres styrker og erfaringer
så de bliver i stand til at gennemføre en ung­ og på den baggrund stille krav til fagligheden.
domsuddannelse og på sigt bryde deres sociale I praksis er anerkendelse en måde at møde an­








































God stund fra Learning Camp i efterårsferien med årgang 2015.


37
MENTORHÅNDBOGEN

dre mennesker på. Det er en holdning til andre finde ud af, hvad der kommer i vejen for at opnå
mennesker, som er præget af ligeværdighed og det, I gerne vil.
respekt. Overført til mentorrelationen betyder
det, at mentor skal have respekt for, at mentor­ Faren er nemlig, at når en voksen møder uhen­
barnet har sine egne følelser, oplevelser og erfa­ sigtsmæssig adfærd hos et barn, tillægger han
ringer, og at mentor viser barnet, at det er noget eller hun ofte barnet motiver, som det slet ikke
værd som menneske, præcis som det er. har de kognitive færdigheder til at kunne leve
op til.
Anerkendelse kan af og til forveksles med ros.
Men hvor ros er knyttet til en konkret handling, De kognitive evner handler om at kunne re­
altså noget man er god til, er anerkendelse gulere sine følelser, overveje resultater af sine
knyttet til den personlighed, man har. handlinger, forstå hvordan ens handlinger påvir­
ker andre, have ord til at fortælle andre om ens
”Børn gør det rigtige, hvis de kan” følelser, at kunne reagere hensigtsmæssigt på
I Lær for Livet tror vi på, at børn gør det godt, ændringer, konsekvensberegne, behovsudsæt­
hvis de kan. Hvis de ikke gør det, er det fordi, te m.m.
noget er kommet i vejen for dem.
Kognitive færdigheder udvikles med alderen,
Hvis du møder uhensigtsmæssig adfærd hos men er først færdigudviklede, når vi er i 20’erne.
dit mentorbarn, som fx at barnet ikke gider lave Og det er vores mentorbørn først om mange år.
lektier, så prøv at tænke på adfærden på denne
måde: Husk derfor altid anvisninger frem for korrektion.
Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke
Peter er ikke doven – men noget forhindrer ham hvad de ikke skal.
i at lave lektier. Det ser ud som dovenskab, men
dovenskaben må være udtryk for noget andet. Undersøgelser viser:
Det er den voksnes opgave at sikre, at barnet
ikke bliver problemet, men at problemet forbliver 1. at den almindelige disciplinerende praksis,
problemet. På den baggrund kan I sammen som vi kalder konsekvenspædagogik, ikke
virker på de 10 procent af børn, den bliver
brugt mest på
2. at den slet ikke behøves for de andre 90
procent, som rent faktisk lærer af naturlig
”Husk altid anvisninger
” frem for korrektion. konsekvens
Børnene skal have at
vide, hvad de skal, ikke Konsekvenspædagogikken ligger derfor langt
fra den måde, Lær for Livet arbejder med om­
hvad de ikke skal. sorgsfuld læring på.











38 MENTORHÅNDBOGEN

Læringssituation fra Learning Camp med årgang 2013.


39
MENTORHÅNDBOGEN

” I Lær for Livet giver vi børnene

mulighed for at være deltagende
og handlende individer, som kan

tage ansvar og træffe beslutninger

på egne vegne.














































40 MENTORHÅNDBOGEN

6.



RESSOURCESYN
















At være et anbragt barn kan være forbundet og kompetenceudvikling ift. de krav, samfundet
med psykosociale problemer af varierende grad. stiller – og vil stille i fremtiden. Dette til trods for,
at et ressourceorienteret perspektiv kan bidrage
Børnene har typisk oplevet svigt, brudte relati­ positivt til anbragte børns trivsel og læring.
oner og skoleskift, der har indflydelse på deres
socialisering og personlige udvikling. De har ofte Når børnenes ressourcer, frem for deres pro­
svære vilkår at leve under og skal i en tidlig al­ blemer, bliver kernen i deres undervisning, og i
der forholde sig til alvorlige emner og udfordrin­ dit og dit mentorbarns samvær, anerkendes og
ger, som kan være svære for dem at tackle, og værdsættes deres erfaringer. De får mulighed
som påvirker dem resten af livet. Der ingen tvivl for at være deltagende og handlende personer,
om, at anbragte børn tit har det svært og halter som lærer at tage ansvar og træffe beslutninger
bagefter fagligt. på egne vegne.

Men anbragte børn er meget andet end an­ Som mentor i Lær for Livet er det derfor en
bragte. De er på linje med ikke­anbragte børn væsentlig opgave at biddrage til at skabe et
udstyret med talent, evne og begavelse og har lærings­ og udviklingsmiljø for barnet, hvor der i
på trods af deres situation både interesser og højere grad fokuseres på børnenes og de unges
drømme. De har, som alle andre børn, styrke­ kompetenceudvikling i forhold til de krav, der
sider i forhold til indlæring og et ønske om at stilles i det moderne samfund, end på at søge at
have det godt i skolen og høre til i fællesskabet. lappe på fortidens skader.

Derfor ser Lær for Livet på børnenes styrker Vi ønsker at biddrage til en udvikling, hvor bar­
frem for deres svagheder. Vi skal udvikle dem net er subjekt i stedet for objekt – at støtte bar­
gennem succesoplevelser og give dem en tro net til at blive ”agent i eget liv”. Det kan fx ske
på, at de godt kan. Og så nytter det ikke at ved at samarbejde med barnet om at planlægge
fokusere på alt det, de ikke kan. I Lær for Livet indholdet i jeres samarbejde og i overvejelser
giver vi børnene mulighed for at være deltagen­ om, hvilke faglige mål der skal forfølges.
de og handlende individer, som kan tage ansvar
og træffe beslutninger på egne vegne. De 4 Årstider, som er et kommunalt tilbud i Kø­
benhavns Kommune for tidligere og nuværende
I arbejdet med anbragte børn ses en tendens anbragte, forklarer:
til i højere grad at fokusere på fortiden og bør­
nenes problemer frem for på deres ressourcer


41
MENTORHÅNDBOGEN

42 MENTORHÅNDBOGEN

Anbefalinger


◆ Som mentor bør du anerkende, støtte
og videreudvikle de ressourcer og erfa­
ringer, som barnet rummer.
◆ Som mentor bør du arbejde aktivt og
målrettet med at inddrage barnet, så
det anerkendes og værdsættes som en
deltagende og handlende person. Som
tidligere beskrevet fremmer dette også
barnet motivation.







”Det sker alt for ofte, at beslutninger bliver taget
hen over hovedet på mig. Det gør mig utryg,
at jeg ikke ved, hvad der foregår. Det er mit liv,
men der er sjældent nogen, der spørger eller
involverer mig. Det skal selvfølgelig ske på et
niveau, hvor jeg kan forstå og overskue det.”

Det fremhæves i flere interview, at der altid vil
være et udviklingsperspektiv i dét, børnene har
med sig af erfaringer. Mange anbragte børn har
klaret sig på trods af svære livssituationer og har
derigennem udviklet ressourcer og kompeten­
cer, som skal gives opmærksomhed og videre­
udvikles. 2











Lær for Livet tror på, at alle børn har ressourcer,
og du kan som mentor være med til at give barnet
bedre kort på hånden.





2. Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i Bryderup & Andsager 2006

43
MENTORHÅNDBOGEN

” Motivation og lyst til læring knytter

sig til oplevelsen af at mestre noget.
Det er derfor vigtigt, at du som

mentor gør dig umage med at

ramme det rigtige faglige niveau i

de opgaver, som I arbejder med.











































44 MENTORHÅNDBOGEN

7.



LYST TIL LÆRING
















På den lange bane er Lær for Livets mål at som forholder sig til det enkelte barn, dets inte­
hjælpe programmets deltagende børn til at få resser og kompetencer, samt det der forholder
en ungdomsuddannelse. Et væsentligt bidrag til sig til læringssituationen og dit samvær med
dette er at styrke børnenes lyst til læring. Dette barnet.
afsnit handler om, hvordan du som mentor kan
arbejde med barnets lyst og motivation. Barnets interesse
Som mentor skal du forholde dig til dit mentor­
At skabe lyst til læring er ikke en simpel øvelse, barns interesser, forudsætninger, oplevelser og
og som mentor er der en række forskellige for­ orientering. De ting, som barnet har interesse
hold, du bør være opmærksom på. Overordnet for, vil det typisk også have en større interesse
kan disse forhold inddeles i to kategorier: Det for at arbejde med.






































På Learning Camp er børnene glade for at kunne lave øvelser udendørs.
45
MENTORHÅNDBOGEN

Når du skal indkredse barnets interesser mv. vigtigt, at du som mentor gør dig umage med
kræver det, at du sætter tid af til dialog med at ramme det rigtige faglige niveau i de opgaver,
barnet. Det styrker jeres relation, din viden om som I arbejder med. For at skabe motivation er
barnet og dets interesser. Denne dialog vil ofte det vigtigt, at opgaverne er tilpasset, så barnet
også være med til at styrke barnets motivation. skal anstrenge sig for at klare opgaven, men at
Der ligger nemlig stor motivation i at give bør­ opgaverne samtidig ikke er mere vanskelige,
nene indflydelse på, hvad I beskæftiger jer med. end at barnet skal kunne have en berettiget for­
På den måde sikre du også, at de aktiviteter, ventning om at lykkes med at løse dem. Motiva­
I aftaler, knytter an til noget, der giver barnet tion er altså koblet direkte til ønsket og forvent­
energi og lyst – og passer til barnets aktuelle ningen om at kunne mestre, og som mentor er
udviklingstrin, både emotionelt, socialt og kogni­ det derfor helt centralt, at du understøtter dette.
tivt. Det er endvidere med til at højne motivatio­
nen, når du involverer barnet i evalueringen – fik Læringssituation og samvær
I løst opgaverne rigtigt? Nåede I det opsatte Udover ovenstående forhold, som orienterer sig
mål? Eller hvad gik galt, og hvordan kan I sikre, mod barnet og dets interesser og kompetencer,
at målet bliver nået næste gang? er det vigtigt, at du som mentor er bevidst om,
hvad det er for en læringssituation, I befinder jer
Motivation og lyst til læring knytter sig endvidere i, og hvilke rammer der er opsat omkring jeres
til oplevelsen af at mestre noget. Det er derfor samvær. Måden I er sammen på, jeres relation,








































Learning Camp årgang 2014.


46 MENTORHÅNDBOGEN

På Learning Camp går læring og personlig udvikling hånd i hånd med, at børnene knytter nye og værdifulde venskaber.


sprog og hele stemningen omkring jeres sam­
vær har nemlig også stor betydning for, hvordan Faktaboks om læringssituation
barnets motivation og lyst til læring vil udfolde
sig. Hvis du som mentor har svært ved at
skabe lyst til læring, kan du bringe det
Det er vigtigt at forstå, at motivation og lyst til på banen i supervisionen, hvor du kan få
læring ikke er noget iboende i barnet, men er sparring fra andre mentorer. Der er mange
noget, der formes af indholdet og situationen. veje til Rom, og det kan være, der sidder
Motivationen opstår i konkrete sammenhænge, en anden mentor, der har nøglen til at
gennem sociale relationer og meningsskabende skabe motivation. Lær for Livet sparrer
aktiviteter. Motivationen er underlagt stemnin­ også meget gerne på dette område med
gen, sammenhængen, stedet og fællesskabet, mentorer.
og der er derfor god grund til at interessere sig
for ritualer, kultur og sprog samt fællesskabet,
der etableres mellem lærer, elev og fag.


Det betyder også, at et barn, der opleves som prøve at finde ind til, hvad det er, der motiverer
umotiveret i skolen, kan have en helt anden in­ det enkelte barn, og gerne dele denne viden
teresseret og positiv tilgang til læring, når det er med andre voksne omkring barnet. 3
jer, der arbejder sammen. Det er derfor vigtigt at



3. Dette afsnit bygger på ”Unges motivation og læring, 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet”
af Niels Ulrik Sørensen mfl.

47
MENTORHÅNDBOGEN

” Ingen er længere i tvivl om, at børn

lærer på forskellige måder, og at vi
som undervisere må tilpasse vores

undervisning til denne virkelighed.

















































48 MENTORHÅNDBOGEN

LÆR FOR LIVETS BRUG


AF LÆRINGSSTILE












De fleste undervisere har i dag Dunn og Dunns ning på en måde, så alle fire læringsstile kom­
teori om læringsstile som en naturlig og integre­ mer i spil. Det gøres i praksis gennem værksted­
ret del af deres praksis. Ingen er længere i tvivl undervisning, hvor der undervises i det samme
om, at børn lærer på forskellige måder, og at vi kompetenceområde, men på forskellige måder
som undervisere må tilpasse vores undervisning som understøtter de forskellige læringsstile.
til denne virkelighed.
På den måde skaber vi succesfulde læringsop­
I Lær for Livet har vi imidlertid erfaret, at mange levelser for børnene med høj grad af variation.
børn fortsat oplever sig selv som fiaskoer, hvis Det er samtidig anledning til, at vi sikrer indar­
de ikke trives i den traditionelle og stillesiddende bejdelse af masser af leg og bevægelse i under­
skole. For at gøre op med dette og give bør­ visningen – en opgave som også er højaktuel i
nene positive læringsoplevelser gør vi os derfor folkeskolen.
umage med at tilrettelægge al vores undervis­
































Børn lærer forskelligt. På Learning Camp sørger vi for, at alle fire læringsstile kommer i spil,
så undervisningen er varieret og imødekommer alle.


49
MENTORHÅNDBOGEN

” Børnene i Lær for Livet testes en

gang om året i stavning, læsning,
matematik og trivsel. Børn, der

starter i programmet i 2016, bliver

testet ved ankomst på Learning

Camp og når de tager hjem.
Og igen i Kristi Himmelfarts ferien

2017. Børn, der allerede er i

programmet, testes hvert efterår.



































50 MENTORHÅNDBOGEN

9.



TEST AF LEARNING KIDS
















På Lær for Livets Learning Camps testes bør­ Næste gang, de testes, er på tredje camp, som
nene fagligt i læsning, stavning og matematik, ligger i det førstkommende forår, efter de er
og derudover laves der trivselstest. startet i programmet. Efter den tredje camp af­
holdes der én camp om året, og børnene vil på
Børnene testes løbende gennem deres seks disse årlige camps også blive testet.
år i Lær for Livet. De testes første gang ved
ankomsten til deres første Learning Camp, og Testningen har to formål: At synliggøre stand­
igen når de efter 14 dage tager hjem fra denne punktet og den individuelle progression for det
camp. Dermed kan vi synliggøre, hvilken faglig enkelte Learning Kid og for de voksne omkring
progression de har haft pga. deres deltagelse barnet. Samtidig skaber testningen et data­
på campen. grundlag, der kan sige noget mere generelt om



































Alle Learning Kids bliver testet i dansk og matematik ved ankomst og før hjemrejse på deres første camp i sommerferien
og derefter igen på forårscampen og de efterfølgende årlige weekend­camps.


51
MENTORHÅNDBOGEN

effekten af programmet. Lær for Livets følge­
forskning, som foretages af DPU, analyserer der­ Learning Camp og test
for løbende testresultaterne med stor interesse.
Hvis du som mentor ønsker at vide mere
Efter en camp hvor barnet er blevet testet, for­ om test i Lær for Livet og om vores
midler vi testresultaterne sammen med en be­ Learning Camp, findes der camp­
skrivelse af vores oplevelse af det pågældende rapporter på Lær for Livets hjemmeside.
Learning Kid på campen. Dette formidles både Her er konceptet for Learning Camp
til barnet, til dig som mentor, til barnets lærer, beskrevet, og der er beskrivelser af,
sagsbehandler og kommunale kontaktperson. hvordan de er organiseret, og hvilke fag­
lige virkemidler der anvendes på disse.
De faglige test er standardiserede test fra
Hogrefe Psykologisk Forlag. Trivselstesten er
udarbejdet som en kombination af Undervis­
ningsministeriets Trivselsmåling og SDQ. Det gør
det muligt for følgeforskningen at sammenholde Vi ved, at det er en stor hjælp for børnene, at
testresultaterne med normen for både folke­ I taler om testen. En del børn bryder sig ikke
skolens elever generelt og for anbragte børn om at blive testet og er bange for at ”fejle” og
specifikt. dermed komme til at fremstå som dumme. Det
vil derfor være værdifuldt for barnet, hvis du kan
Forud for hver camp hvor dit mentorbarn skal bidrage til at afdramatisere situationen og hjæl­
testes, vil vi kontakte dig, så du har mulighed pe barnet til at se testen som en mulighed for at
for at tale med dit mentorbarn om testen og evt. blive klogere på sin faglige udvikling, og hvad I
repetere hjælperegler mv inden for de områder, sammen skal arbejde med i den kommende tid.
som barnet har særlige udfordringer med.

































52 MENTORHÅNDBOGEN