Dragefast Krøniken

Videregivet af Velors orden.

Historien om Guderne og verdens skabelse.

Første Sang om Velor og Hadam: side 3
Anden Sang om Veloriarne og urtinget: side 7
Trejde Sang om Mologach og dragen: side 13
Fjerde Sang om Forræderens dom: side 17

Veloriaden er godkendt af Miithril råddet til brug i
mission, pensum og retsføring.

2.æras 421.år

Elverfolkets proxy, Angor Yoth besad,
siden menneskene og småfolkets flugt
under 100års krigen 1.æras 69.år,
Titicaskærets adamanttrone. Her
overtog han byen Baldurs Port og
gendøbte den; Rhun s'At'ar.

Herfra dominerede hun, i over totusinde
år de omkringliggende primitive
stammer.

Stammerne brugt som husdyr, slaver
og som dekoration i oldelvernes
kødhaver.

Undertiden samlede de få frie stammer
sig i de omkringliggende høje og
begyndte én guerilla krig mod elvernes
højborg i form af terrorceller blandt
slaverne, strejfetog blandt landsbyerne,

Det var under højenes største le, Helm,
i det Talos år 421 2. Æra at højenes
stammer samledes som skærets folk og
indgik en pagt med heksene fra Brûn,
senere kendt som Helmspagten.

Skærets folk etablerede et sædde i
Brûnbjergene og begyndte én belejring
af Rhun s'At'ar.

4

Efter ti vintres belejring faldt muren da
ti hære anført af Helmgoliat stormede
porten, bærende hjerter af torne og
orange død.

Angor Yoth blev henrettet og kastet i
havet mens hans folk tog flugt til det
nordlige Erebor hvor de grundlagde
Thay og blev kendt som højelverfolket.

2.æras 1207.år

Efter hundrede års krigen og flugten fra
Titicaskæret grundlagde menneskerne
byen Frostfakse. De blev kendt som
Titicaneserne, Hjertelandets oprindelige
herskere.

Her mødte de Vorliaths børn som ikke
var interesseret i at dele landet og
fejden med landets kromatiske drager,
som dværgene efter ilandfaldet overtog,
begyndte.

Landet mod nord var ikke indbydende
og den konstante kamp mod dragerne
hærdede folket.

6

Helm besad imidlertid adamanttronen og
ledte Hjertelandet med en jernnæve. Det
blev i eftertiden kendt at heksene fra
Brûn styrede landet gennem Helms
gæld til dem og var ansvarlige for nogle
af de mere unævnelige ting som skete
under Helms styre.

Omkring den anden æras
tolvhundredeogførste år kom det
Titicanesernes konge, Omman den
første, for øre at elverne var fordrevet
og Baldurs port var faldet i
højstammernes hender.

De næste seks år gik med at mobilisere
en hær af mennesker og småfolk for at
tage, Hjertelandet og dets trone tilbage.

Forfulgt af drager indledte den
titicanesiske armarda en fuld invasion
af Hjertelandet og drev Helmgs folk
tilbage til Brûns bjerge.

Titicaneserne dræbte og drev de få
drager, som havde forfulgt dem hele
vejen, fra byen.

Da døbte Omman den første byen,
Dragefast, og dekorerede tronrummet
med Vexalior den sortes knogler.

Siden den dag har hans linje besat
tronen og skænket hjem til både
mennesker og hobbitter i Hjertelandet.

8