Hans Hansen Skonning

Møllerne iskoven i tidenefter Skonning

•Fig. 28. De fire møller ved
Skambækken opsamlede
vandet i små damme, ved at
der tværs over den smalle dal
blev bygget dæmninger. Herved
kunne vandkraften udnyttes
flere gange. Af modellen
med 5-meters højdekurver,
udarbejdet af Jørgen Kraglund
1981, fremgår det klart, at blot
den nedre del af bækforløbet
egnede sig til møllebyggeri.
Kun her kunne der opnås en
passende faldhøjde af det
tilstrømmende vand til at drive
de store vandhjul. Foto : Jørgen
Kraglund 1981.

•Fig. 29. Povls Mølle foto-
graferet omkring 1865 af den
produktive maler og fotograf
Andreas Fritz. Møllehuset
ligger på karakteristisk vis
placeret dybt bag dæmningen.
Fotografens store glasplade-
samling blev gennem årene
overtaget af flere forskellige
fotografmestre. Her er benyttet
en version på Lokalhistorisk
Samling i Århus, som er stemp-
let „K. Ketelsen ; Aarhus“.½

49

Møllerne iskoven i tidenefter Skonning ad vejen langs bækken. Mon ikke vejen gennem skoven også blev
brugt, da møllen fungerede som papirmølle ? Der forekommer ingen
matrikulære afgrænsninger, der kan knyttes til den ansøgning, som
Skonning udarbejdede 8. august 1638 om at få stillet et grundstykke
ved møllen til rådighed til have og græsgang.[106] Men det ser ud til,
at anmodningen alligevel havde båret frugt. For på 1816-kortet over
Skåde Bys jorder ses sydvest for byen en parcel, som har været kaldt
Skaanings Lykke, og tæt ved en enslydende påtegning af et areal, som
ifølge en sikkert samtidig tilskrevet forklaring var udlagt fra Holme
(naboejerlavet) til Skåde.[107] Mon ikke vi her står overfor det sted,
som Skonning fik overladt til sit lille landbrug ? - Eller skal navnet
knyttes til efterkommere af den berømte papirmager ? - Navnet
Skaaning optræder nemlig flere gange i kirkebøgerne på personer,
der i 1700-tallet levede i byer tæt på. I Holme finder vi 1763 en Jens
Nielsen Skaaning, i 1757 en Niels Skaaning, og i Mårslet døde Maren
Skaaning 1729 i en alder af 85 år.[108]

Tiden løb efterhånden fra vandkraft som energikilde, og i 1877
flyttede kradsuldsfabrikationen i de fire møller ved Skambækken ind
til Århus, hvor der blev opstillet de mere moderne dampmaskiner.[109]
Nedbrydningen af bygningerne lod ikke vente på sig, og allerede ca. et
år efter omtales stedet som pladsen, „hvorpå Pouls vandmølle forhen
var beliggende“.[110] I 1881 nævnes, at stedet anvendtes som plante-
skole.[111] Terrænet er åbenbart blevet udjævnet, og nu breder skoven
sig, så blot mølledammen vidner om stedets mærkværdige historie.

De mange industriprægede aktiviteter, der gennem århundreder
udfoldede sig i skovene syd for Århus, nåede blot i deres sidste
funktionstid at blive genstand for billedlig dokumentation. Men de
fire dekorative mølleanlæg med tilhørende opstemmede damme har
åbenbart i stor udstrækning tiltrukket både malere og fotografer.[112]
Den flittige maler og fotograf Andreas Fritz (1828–1906), som boede
på Louisehøj nær Marselisborg, nåede at lave flere fotografiske opta-
gelser af Pouls Mølle, inden den blev nedbrudt.[113] Bygningerne har
sikkert været placeret på samme sted, som Skonning benyttede til sit
anlæg i 1635. Ja nogle af fundamenterne har vel været genanvendt.

106 Jf. note 42.

107 Den lille by Skåde fra 1816 er i dag helt borte, og området indgår som en del af Århus bys sydlige
forstæder.

108 Oplyst af lektor Jens Andresen, som i sit omfattende arbejde med områdets ældre topografi også
har inddraget personnavne i den endnu ikke afsluttede undersøgelse.

109 Jensen 1959 s. 49.

110 Jensen 1959 s. 26 med henvisning til jordebog i Århus bys arkiv.

111 Jensen 1959 s. 26 med henvisning til jordebog i Århus bys arkiv.

112 I “Købstadmuseet Den Gamle By” i Århus opbevares 5 små oliemalerier på pap, som forestiller
skovmøllerne syd for Århus. De er muligvis malet af en H.P. Jensen i midten af 1800-tallet. Inv.nr.
144 A-E.

113 Fotografierne kan i dag findes på Det kgl. Bibliotek og Lokalhistorisk Samling i Århus. Mange

50 findes naturligvis også i privat eje. Nærværende forfatter har forberedt en biografi om Fritz med
gengivelser af udvalgte fotografiske optagelser.

•

UDGRAVNING
1997 OG 1998

For at få indblik i bevaringsforholdene på stedet, hvor Skonning have
oprettet sin mølle, foretog nærværende forfatter 1997 og -98 mindre
arkæologiske undersøgelser i området ved den stadig bevarede mølle-
dam.[114] Ingen spor i terrænet afslørede, hvor de nedbrudte bygninger
havde ligget. Malerier og fotos, der viste det seneste mølleanlæg i tiden
før nedbrydningen 1877/1878, kunne til en vis grad danne vejledning.
Formålet med de to undersøgelser var blandt andet at afklare, om
det ville være muligt at afdække bygningsrester, der kunne danne
udgangspunkt for på stedet at rekonstruere Skonnings papirmølle.
Men bevaringssituationen i relation til de senere på stedet opførte
bygningsanlæg indgik naturligvis også i overvejelserne. Som tidlige
industrianlæg havde de naturligvis også stor kulturhistorisk interesse.

Undersøgelserne blev gennemført ved hjælp af søgegrøfter lavet
med maskine. Det første år blev der 15.-26. september gravet på den
nuværende parkeringsplads lige bag mølledammen. Arealet bestod
af op til fire meter dybe opfyldningslag. Nær bunden blev der fundet
en flaske med cirkelmærker, som fortæller, at den må være støbt på
Aarhus Glasværk i tiden 1904–27. På Andreas Fritz’ fotografi fra
ca. 1865 anes til højre det stigbord, hvor vand fra mølledammen har
kunnet ledes ud i det altså ganske dybe bagløb øst for møllehuset.
Opfyldningen er altså først sket et stykke hen i 1900-årene. I fylden
fandtes tre stykker af møllesten bestående af den sikkert fra Norge
importerede karakteristiske bjergart med små røde granater. Mon vi
her står over for rester efter melmøllen, der lå ved bækken i 1427 ?

I tiden 28. september til 12. oktober 1998 blev undersøgelserne
flyttet længere vestpå. Flere lange grøfter blev gravet i området for
at lokalisere spor efter bebyggelse. I en grøft tæt ved mølledammen,
hvor vandet nu gennem en rørledning ledes under den asfalterede vej,
dukkede der dybt nede en brolægning frem kantet på den ene side

114 Ansvarlig institution for undersøgelserne er Moesgård Museum, hvor de er journaliseret under nr. 51
FHM 3971.

Udgravning 1997 og 1998

•Fig. 30. Den arkæologiske
udgravning i 1997 påviste dybe
opfyldningslag øst for det sted,
hvor møllehuset har ligget. Her
har bagløbet til møllen været
placeret. Foto : JV
•Fig. 31. Tre stykker af mølle-
sten med karakteristiske små
hårde røde granater, der gjorde
den norske stenart egnet til
maling af korn. Foto :

52

af fundamentsten. Mølleanlægget var nu lokaliseret. De fortsatte Udgravning1997 og 1998
udgravninger har på grund af andre opgaver måttet udskydes, men
de er ikke glemt.

Stedet bærer i dag navnet Poul Mølle. Hvis Skonnings papirmølle
engang bliver rekonstrueret, og en produktion af håndgjort papir
kan genoptages, vil Århus få et lille arbejdende industrianlæg, som
igen vil bringe den mærkværdige igangsætters navn på alles læber.[115]
Som det var tilfældet, da lægen Holger Jacobæus (1650–1701) i sin
berømte rejsedagbog 1671–1692 i en liste over „adskilligt som en
hver by er berømt af“ også kunne inddrage Århus.[116] Her fremhæver
han „Domkirken, havets brusen, Hans Klokker“.

•Fig. 32. I forbindelse med
de arkæologiske undersø-
gelser i 1998 blev der dybt
i en søgegrøft tæt ved møl-
ledammen fundet rester af
brolægning og fundamenter.
Foto: JV10.10.1998.

115 Planerne om en rekonstruktion blev allerede fremlagt i forbindelse med de arkæologiske undersøgel- 53
ser. Omtalt i Århus Stiftstidende 5.10.1997.

116 , Maar (udg.) 1910 s.
* En forkortet version af artiklen med titlen Hans Hansen Skonning : Forfatter, klokker, bogtrykker og
papirmager er uden noter udgivet i Det skjulte Århus (red. P. Pedersen m.fl.), Aarhus Universitet 2008.

LitteraturLITTERATUR

Bibliotheca Danica 1–5, København 1877–1931 – Fotografisk optryk med supplement :
København 1963.

Brandt, Marie Louise : Signaturer i ældreøkonomiske kort II : 1844-matriklen, utrykt manu-
skript, Kort- og Matrikelstyrelsen 1988.

Bricquet, C.M. : Les Filigranes. Dictionaire historicgue des marques du papier des leurs appari-
tion vers 1282 jusqu’en 1600. 4 bind, Leipzig 1907, optryk Leipzig 1923 og let udvidet udgave
Amsterdam 1968.

Dal, Erik : Dansk Provinstryk gennem 500 år. En boghistorisk skitse i elleve streger, København
1982.

Danmarks Riges Breve 2. rk. 8. bd. 1318–1322, København 1953.

Diplomatarium Danicum 2. rk. 8. bd. 1318–1322, København 1953.

Ehrencron-Müller, E. : Forfatterlexicon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, bind
VII, Rh-Sta, København 1929.

Elkjær, Kjeld under medvirken af Leif Dehnits : Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning, Århus
1988. – Også udkommet med samme paginering (34 sider) i Århus Stifts Årbøger 73. bd., 1988.

Fiskaa, H.M. & O.K. Nordstrand : Paper and Watermarks in Norway anbd Denmark,
Amsterdam 1978.

Heawood, Edward : Watermarks. Mainly of the 17th and 18th Centuries. Hilversum 1950,
optryk Hilversum 1957.

Hvidtfeldt, Johan (red.) : Håndbog for danske lokalhistorikere, København 1952–1956.

Hübertz, J.R. : Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, bd. 2, København 1845.

Jensen, Bernhard & Peder Jensen : Marselisborg-skovene, Århis 1974.

Jensen, Peder : De gamle møller i Århus stift, Aarbøger udgivne af historisk Samfund for Aarhus
Stift bd. 50, 1957, s. 35–52.

Jensen, Peder : Marselisborg skovmøller. Blade af nogle vandmøller historie, Århus Stifts
Årbøger, bd. 51/52, 1959, s. 18–59.

Jexlev, Thelma : Lensregnskaberne – en oversigt, København 1978.

54

Lindberg, Nils J. : Paper comes to the North. Sources and Trade Routes of Paper in the Baltic Sea Litteratur
Region 1350–1700, Marburg/Lahn 1998.
Kancelliets Brevbøger 1551–1555, København 1885.
Kancelliets Brevbøger 1571–1575, København 1898.
Kancelliets Brevbøger 1584–1588, København 1906.
Kancelliets Brevbøger 1616–1620, København 1919.
Kancelliets Brevbøger 1621–1623, København 1922.
Kancelliets Brevbøger 1630–1632, København 1932.
Kancelliets Brevbøger 1633–1634, København 1936.
Kancelliets Brevbøger 1635–1636, København 1940.
Kancelliets Brevbøger 1637–1639, København 1944.
Kancelliets Brevbøger 1640–1641, København 1950.
Kancelliets Brevbøger 1642–1643, København 1957.
Kancelliets Brevbøger 1646, København 1987.
Kjær, Iver & Erik Petersen (udg.) : Peder Låles Ordsprog, København 1979.
Knudsen, Gunnar : De danske Matrikler og deres Benyttelse ved Historiske Undersøgelser,
Fortid og Nutid 2, 1919, s. 1–42,
Kousgård Sørensen, John : Danske sø- og ånavne. VI. S, København 1987.
Kraglund, Jørgen : Den hvide kunst, Skalk 1981 :3, s. 18–26.
Larsen, Grethe : Danske Provinstryk 1482–1830. III. Midtjylland, København 1997.
Lassen, T. : Danske og norske historiske Vandmærker, Odense 1922.
Maar, Vilhelm (udg.) : Holger Jacobæus’ Rejsebog. (1671–1692), København 1910.
Nyrop, C. : Strandmøllen. Aktstykker til Oplysning om den danske Papirproduktion med
Strandmølle som Midtpunkt, København 1878.
Paulsen, Henning (udg.) : Sophie Brahes Regnskabsbog 1627–40, Århus 1955.

55

Piccard, Gerhard : Die Turmwasserzeichen. Findbuch III der Wasserzeichenkartei Piccard imLitteratur
Hauptstaatsarchiv Stuttgart, Stuttgart 1970.

Rasmussen, Poul : Århus Domkapitels Jordebøger I. Jordbøgerne 1600–1663. København 1972.

– : Århus Domkapitels Jordebøger I og III. Kapitlets Jordegods 1536- 1600. De middelalderlige
Jordebøger. København 1975.

Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra
Middelalderen med udtog af de hidtil utrykte 4. bd., København 1906–1912.

Rottensten, Birte & Ebba Waaben : Danske Vandmærker & Papirmøller 1570–1695 1–2,
København 1987. – Bind 1 udkom første gang 1986.

Rørdam, Holger Fr. : Aktstykker til Universitetets Historie i Tidsrummet 1621–60, Danske
Magazin 5. rk. 1. bd., 1887–89, fordelt over flere hefter.

Sachsen, Hans : Eygentliche Beschreibung Aller Stände Auff Erden … Frankfurt Am Mayn
1568. ½

Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi bd. 6, København 1786.

Secher, V.A. (udg.) : Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre konge-
lige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660. 1. Bind 1558–75, København
1887–88.

Sejr, Emanuel : Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. Et Bidrag til dansk Provinsbogtryks Historie, Aarhus
1937.

Skonning, Hans Hanssøn : Beretning om Aarhus Domkirkes Brand 1642, Faksimiletryk Aarhus
1927.

Tandrup, Leo : Parsberg, Manderup, Dansk Biografisk Leksikon 11, København 1982, s.
161–163.

Tandrup, Leo : Rosensparre, Oluf, Dansk Biografisk Leksikon 12, København 1982, s. 374–376.

Ulsig, Erik : Århusundersøgelsen – under Det nordiske Ødegårdsprojekt, Århus 2004.

Vellev, Jens : Tycho Brahes papirmølle på Hven – og om N.A. Møller Nicolaisens udgravning
1933–34, Grafiana. Årbog for Danmarks Grafiske Museum. Danmarks Pressemuseum 2000, s.
27–27

Vellev, Jens : Den tidligste papirproduktion i Danmark, Danmark og renæssancen 1500–1650 (C.
Bach-Nielsen, J. Møhlenfeldt-Jensen, J. Vellev & P. Zeeberg red.), København 2006, s. 330–339.

Wingender, Troels Balslev : Kattens rettergang, Skalk 1981 : 6, s. 19–25.
56



I 1632 fik klokker og notar ved Aarhus Domkirke, Hans Hansen Skon-
ning, Christian 4.s tilladelse til at etablere et bogtrykkeri i den østjyske
købstad. I flere år var han den eneste bogtrykker uden for København,
og han udgav omkring 80 bøger, inden han i 1651 som 72-årig faldt ud
fra domkirkens tårn og døde. Blandt hans mange udgivelser tæller hans
egne skrifter, populære skuespil og sangværker. Da han i 1635 mangle-
de papir til sine bøger, byggede han en papirmølle i Marselisborgsko-
vene syd for byen og producerede papir med kongens vandmærke. I
dag er Skonnings mølle borte, men en mølledam og arkæologiske spor
vidner om, at Aarhus’ industri begyndte her.

ISBN 978 87 7184 098 8