Befolkningstrends

GLOBALE
BEFOLKNINGSTRENDS

Siden 1968 har det været anerkendt som en menneskeret,
selv at kunne bestemme, hvor mange børn, man vil have.

Kvinders maximale kvinder i u-landene DOG har 232 mio. kvinder, som ønsker
fertilitet ligger på ca. føder i dag kun 2,59 børn at undgå graviditet, ikke adgang til
i gennemsnit mod 6 i 1960. effektiv prævention.
MEN12-14 børn pr. kvinde,

Kvinders mulighed for at bestemme over egen
krop er en forudsætning for udvikling.

Kvinder med uddannelse DOGkvinder på arbejdsmarkedet forudsætter kvinders deltagelse at
de kan planlægge deres graviditeter.
OGfår generelt færre børn, bidrager til økonomisk vækst,

ARBEJDER I MERE END FOR AT SIKRE

150 LANDE EN VERDEN

HVOR ENHVER GRAVIDITET HVOR ENHVER ER
SIKKER
ER ØNSKET FØDSEL

& HVOR ALLE UNGE HAR FOR AT UDNYTTE DERES
MULIGHED
POTENTIALE

OM BEFOLKNINGSVÆKST

FN FORVENTER 10,9 15,6 MIA.
MIA. MENNESKER
PÅ JORDEN I 2100 + BARN
PR. KVINDE
... men små variationer vil 10,9 MIA.
give store udslag.
7,3 MIA.
Alle 7,7 millarder mennesker 7,7 MIA.
kunne stå på Lolland, hvis man 7 MIA. 2019 - BARN
stod så tæt som i en elevator. PR. KVINDE
6 MIA.2011
(40x40 cm til hver) 5 MIA. 1998
4 MIA. 19867
3 MIA. 1974

2 MIA. 1959

1 MIA. 1927

1804

DER ER 3 ÅRSAGER TIL BEFOLKNINGSVÆKST

Føder kvinder mere end 2,1 børn i Hvis fertiliteten med ét slag faldt til Lavere dødelighed fører til højere le-
gennemsnit, ligger fertiliteten over erstatningsniveau, ville befolkningstallet vealder og befolkningsvækst. Dermed
“erstatningsniveau” og bidrager til vokse i årtier, da den nuværende genera- er verdens ældre er den befolknings-
befolkningsvækst. I dag føder de 2,5 tion af børn og unge, den største nogen- gruppe, der fremover vil vokse mest.
børn i gennemsnit på globalt plan.
sinde, vil vokse op og selv få børn.

BEFOLKNINGSTALLET STIGER I AFRIKA OG ASIEN

FERTILITET 2015-2020 BEFOLKNINGSUDVIKLING I MIO.
BØRN PER KVINDE
2019 2050
2,47 Verden 7.713 9.735
2,15 Asien
4,44 Afrika 4.601 5.290
2,04 Latinamerika
1,75 Nordamerika 1.308 2.489
1,61 Europa
648 762

Lav fertilitet er årsag til, at befolkningstallet 366 425
i Europa falder med 37 mio. mennesker
747 710
frem mod år 2050. Det er 10 mio. mere end
Nordens samlede befolkning.

UNFPA arbejder med seksualundervisning og information til både unge og voksne ; med at skabe forbedret adgang til
prævention, til jordemødre og til akut hjælp med komplikationer under graviditet og fødsel .

OM FERTILITET 2,1-3
BØRN
FERTILITETSNIVEAUET I VERDENS LANDE PR. KVINDE

<2,1

BØRN

PR. KVINDE

>3

BØRN

PR. KVINDE

FAKTA OM FERTILITET

Hvert år føder Af de 206 millioner årlige Hver år får ca. 25 mio.
140 millioner kvinder. graviditeter i udviklingslande kvinder en abort under
er 89 millioner ikke planlagte.
usikre forhold.

PRÆVENTION ER EN GOD INVESTERING

Hver ekstra krone, der investeres i Analyser viser, at en syvendedel af De rigeste halvdel
prævention, vil reducere sundheds- fattigdomsreduktionen i udvik- af alle mennesker står for
lingslandene mellem 1960 og 86% af verdens CO2-udslip.
udgifterne med 2,20 kr. 2000 skyldes fald i fertilitet.
Den fattigste halvdel af
verdensbefolkningen står for
14% af CO2-udslippet

UNFPA er den største offentlige indkøber af prævention i verden og arbejder også med diagnose og behandling af sek-
suelt overførte sygdomme ; samt med at fremme ligestilling.

HISTORISKE HØJDEPUNKTER I BEFOLKNINGSPOLITIK

I århundreder har det centrale spørgsmål i befolkningspolitik været, om befolkning (befolkningsstørrelse og -vækst) er en
hovedårsag til fattigdom og andre problemer, eller om befolkning er en neutral eller ligefrem positiv faktor i udvikling.

Thomas Malthus var den første der identificerede 1798
befolkningsvækst som et betydeligt problem: Han
fandt, at befolkningen altid ville vokse hurtigere end Marx og Engels påpegede, at man ikke skulle fokuse-
fødevareproduktionen og derfor ville være en ho- re på en mund at mætte men på to hænder at sætte
vedårsag til sult, fattigdom, sygdom og død. i arbejde ; de anså spørgsmålet om fordeling af re-
sourcer som centralt for fattigdom og forventede, at
1840’erne teknologi ville løse fødevarespørgsmålet.

I 1965 argumenterede økonom og demograf Esther 1965
Boserup at et vist “befolkningspres” bidrager positivt
til udvikling ; de tættest befolkede områder i verden er I 1968 skrev biologen Paul Ehrlich “Befolknings-
de mest udviklede. bomben”, som argumenterede for det neo-
malthusianske synspunkt, at befolkningsvækst er
1968 årsag til sult og udpining af miljøet.

Ved den internationale befolkningskonference i 1974
Bukarest mente de vestlige lande, anført af USA,
at den hastige befolkningsvækst udviklingslan- Ved befolkningskonferencen i Bukarest argu-
dene var en væsentlig hindring for udvikling. menterede udviklingslandene for at “udvikling er
den bedste prævention”. De mente, at der skulle
Ved befolkningskonferencen i Mexico, havde mange ud- fokuseres på økonomisk hjælp og udvikling, og at
viklingslande i perioden siden Bukarest oplevet en sam- er fald i fertiliteten ville følge automatisk.
menhæng mellem hastig befolkningsvækst og langsom
økonomisk udvikling. De anså derfor nu i langt højere grad 1984
hastig befolkningsvækst som et problem for udvikling.
Ved befolkningskonferencen i Mexico havde ind-
1994 NU flydelsesrige donorlande i Præsident Ronald Re-
agans USA i spidsen ændret holdning ; de anså
nu befolkning som en neutral faktor i udvikling.

Ved den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling (kaldet “ICPD” fra den engelske titel) i Kairo i 1994
blev der opnået en ny enighed, som blev støttet af 179 regeringer:

• En rettighedsbaseret tilgang: I stedet for som tidligere at fokusere på at opfylde folks “basale behov” blev det besluttet,
at målet er at opfylde folks ret til sundhed og til selv at beslutte, hvor mange børn de vil have, og hvornår de vil have
dem. Dette medførte et fokus på kvaliteten i programmer — for eksempel på, hvordan man giver folk mulighed for at
træffe et informeret valg om brug af prævention — og placerede et ansvar på nationale regeringer for at opfylde disse
rettigheder.

• En integreret tilgang: Tidligere så man en tendens til at etablere vertikale, parallelle systemer, f.eks. indenfor familie-
planlægning og mor-barn sundhed. Med HIV/AIDS som katalysator blev det besluttet, at man skulle arbejde med alle
aspekter relateret til seksualitet (sygdom, fertilitet, prævention, m.v.) på en integreret facon. I praksis betyder dette for
eksempel, at hvis folk går til lægen for at få prævention bliver de også oplyst om seksuelt overførte sygdomme og HIV/
AIDS, at kvinder, der har født, får information om prævention, m.v.

• En alderstilpasset tilgang: Tidligere var gifte kvinder i den fertile alder målgruppen for familieplanlægning og mor-barn
sundhedsprogrammer. Slutdokumentet fra ICPD beskriver, hvordan alle aldersgrupper bør have adgang til information
og sundhedsydelser, der imødekommer deres behov. For eksempel understreger dokumentet, at unge har ret til seksu-
alundervisning og skal have adgang til prævention og sundhedsydelser.

I december 2010 besluttede FN’s Generalforsamling at forlænge ICPD-dokumentets levetid udover de oprindelige 20 år.
ICPD-målene står derfor stadig til troende. De anses desuden for at være essentielle for at opnå Verdensmålene, specielt mål 3 og 5.

UNFPA Nordisk Kontor · Marmorvej 51 · 2100 København Ø · Danmark UNFPA Nordisk Kontor: Faktaark nr. 1, 6. udgave (2019)
Tel: +45 4533 5000 · www.unfpa.org · @UNFPA_nordic