GENETIKBOGEN - nucleus.dk

Rundt hoved med kort kranium
Flad ansigtsprofil
Flad nakke med rigelig nakkehud
Skråtstillede øjenspalter
Epicanthus (”mongolfold”)
Misdannede, lavtsiddende ører
Stor tunge
Firefingerfure
Stort mellemrum mellem 1. og 2. tå
Mental retardering
Formindsket højdevækst
Medfødt hjertefejl
Misdannelse af tolvfingertarmen
Hørenedsættelse
Grå og/eller grøn stær
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen
Øget infektionstendens
Leukæmi

Figur 73. Kliniske fund ved Downs syndrom.
Side 64 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Antal trisomi 21 pr. tusinde levendefødte

90
80
70
60
50
40
30
20
10
0

20 24 28 32 36 40 44 48
Morens alder i år

Figur 74. Hyppighed af trisomi 21 som funk-
tion af morens alder.
Side 64 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Befrugtning

+ Y-kromosom – Y-kromosom

Udifferentierede 5 uger Ingen
kønskirtler specialisering
udvikles til af kønskirtler
testikler

Testosteron
udskilles fra
testikler

Udvikling af 8 uger Ingen
øvrige hanlige specialisering
kønsorganer af kønskirtler
påbegyndes

Anti-Müllerske
hormon udskilles
fra testikler

Undertrykkelse 10 uger Udvikling af
af udvikling af hunlige
anlæg til hunlige
kønsorganer kønsorganer
påbegyndes

Fødsel

Figur 75. Fosterudviklingens afhængighed af tilste-
deværelse eller fravær af Y-kromosomet.
Side 65 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Region med gener
der er homologe
med gener på
X-kromosomet
SRY-genet
Centromer
Region med gener
af betydning for
sædcelledannelse,
højdevækst og
tandstørrelse

Figur 76. Et Y-kromosom.
Side 66 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Små testikler
Manglende kønsudvikling i puberteten
Sterilitet
Gynækomasti (brystudvikling)
Høj, ranglet legemsbygning
Normal eller let nedsat intelligens
Psykisk umodenhed
Koncentrationsbesvær
Indlæringsproblemer

Figur 77. Kliniske fund ved Klinefelters syndrom.
Side 67 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Formindsket højdevækst
Manglende kønsudvikling i puberteten
Udeblivende menstruationer
Sterilitet
Hævelse af hånd- og fodrygge hos nyfødte
Halsvingedannelse
Medfødt hjertefejl
Medfødt nyremisdannelse
Hørenedsættelse
Cubitus valgus (fejlstilling i albueleddene)
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen
Normal intelligens
Forsinket psykisk modning

Figur 78. Kliniske fund ved Turners syndrom.
Side 68 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Det hyppigste
abnorme
X-kromosom
hos personer
med Turners
syndrom

Figur 79. Dannelse af isokromosom ved celledeling.
Side 69 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Kanyle til udtagning Kanyle til
af fostervand udtagning
af moder-
kagevæv

Ultralydsscanner Ultralydsscanner

ab

Figur 81.Teknikken i udtagning af a. fostervandsprøve og b. moderkageprøve.
Side 71 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Prænatale kønskromosomafvigelser
1977-2001
Antal diagnosticerede
200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0
X XXX XXY XYY

Aborter levendefødte

Figur 83. Oversigt over fund af kønskro-
mosomafvigelser ved prænatal diagnostik i
perioden 1977-2001.
Side 72 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

GENETIKBOGEN

Genetik, genteknologi og evolution

Figurer fra Genetikbogen
Figurerne vises som pdf-filer

6 Genteknologi og kloning

85. Bakterie med kromosom og plasmider.
86. Restriktionsenzymer klipper DNA.
87. Plasmidet pBR322.
88. Princip i gensplejsning.
89. Princip i separation af transformerede bakterier.
90. Eksempler på transgene planter og deres nye egenskaber.
92. Genmodificering af en plante.
93. Princip i anti-sense teknikken.
97. Eksempler på transgene dyr og deres evt. anvendelse.
101. Princip i fremstilling af knockout mus.
102. Hvordan enæggede tvillinger bliver til.
103. Hvordan Dolly blev til.
104. Somatisk genterapi og genterapi på kønsceller.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Bakteriecelle
Kromosom
Plasmider

Figur 85. Bakterie med kromosom og plasmider.
Side 75 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

GG AT C C
Bam H1

CCT A GG

GA A T T C
Eco R1

CT T AAG

Figur 86. Restriktionsenzymer klipper DNA.
Side 76 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Gen for ampicillin- Bam H1
resistens klipper i genet
for tetracyklin-
resistens
Gen for
tetracyklin-
resistens

Figur 87. Plasmidet pBR322 der stammer
fra baterien Escherichia coli.
Side 76 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

DNA

Plasmid Gen
Restriktionsenzym
Restriktionsenzym
Det ønskede gen

Opklippet plasmid

DNA-ligase DNA-ligase DNA-ligase

Oprindeligt Plasmid med Gen
plasmid indsplejset gen

Figur 88. Princip i gensplejsning.
Side 77 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

1 Vækst af bakterier på 2 Ingen koloni
agarplader, der indeholder

ampicillin

Med sterilt fløjlsstempel overføres
bakterier til agarplader der inde-
holder tetracyklin

3 To rene kulturer af transgene bakterier
indeholdende donor-DNA

Figur 89. Princip i separation af transformerede bakterier.
Side 78 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Afgrøde Tilført egenskab
Raps Resistens mod herbicidet Roundup
Raps Ny fedtsyresammensætning (bedre anvendelse af frøolien)
Tomat Skind der ikke bliver blødt ved modning
Majs Resistens mod angreb af larver af det møllignende insekt, majsborer
Tobak Resistens mod bakterieinfektion
Tobak Evne til at optage kviksølv fra kviksølvforurenet jord (renser jorden)
Kartoffel Resistens mod virusinfektion

Figur 90. Eksempler på transgene planter og deres nye egenskaber.
Side 79 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Donorgen Genet splejses ind i den del af Ti-plasmidet som
Selektionsgen Agrobacterium tumefaciens overfører til planten
Ti-plasmid

Agrobacterium- Modificeret Ti-plasmid
kromosom optaget i Agrobacterium-celle

Bakteriel overførsel Plantecelle
af DNA. Kun en del
af Ti-plasmidet overføres Plantens cellevæg
Cellekerne
Indsættelse af DNA med Kromosom
donorgen og selektionsgen
i plantecellens kromosom

Celledeling

De enkelte celler regenererer ved
hjælp af plantehormoner til nye trans-
gene planter på et selektionsmedie

Kun de transgene celler udvikles til
nye planter da resten dør på
selektionsstadiet

Transgen plante

Figur 92. Oversigt over genmodificering af en plante med jordbakterien Agro-
bacterium tumefaciens.
Side 80 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Indsplejset anti-sense gen Gen for enzymet
der er komplementært til polygalakturonase (PG) der gør
polygalakturonase (PG) genet tomater bløde når de modner

ATC . . . . . . . . . . GGA TAG . . . . . . . . . . CCT

Anti-sense mRNA PG-enzym mRNA
AUC
C CU GGA
CCU
UAG UAG
G GA
AUC
Dobbeltstrenget mRNA
der ikke kan translateres

Figur 93. Princip i anti-sense teknikken.
Side 81 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Dyr Polypeptid Polypeptidets anvendelse
Får Alfa-1-antitrypsin Behandling af lungesygdomme,
(Tracey) fx cystisk fibrose
Får Koagulationsfaktor IX Blødermedicin
Ged Antitrombin-III Behandling mod blodpropper
Ko Laktase Forebyggelse af mælkeallergi
Kanin Erytropoietin (EPO) Behandling af nyresygdomme
Gris Koagulationsfaktor VIII Blødermedicin
Ko Laktoferrin Tilsætningsstof til modermælkserstatning

Figur 97. Eksempler på transgene dyr og anvendelsen af
genproduktet (polypeptidet) af det indsplejsede gen.
Side 84 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Embryonale stamceller
tilføres fremmed, ikke-
funktionelt DNA

En af de embryonale
stamceller som har fået
knockoutet et raskt gen

Stamcellen indføres i et
meget tidligt musefoster

Musefosteret anbringes
i en rugemor

Den delvis transgene
knockout mus vil bestå
af en blanding af normale
celler og transgene cel-
ler. Hvis den nye egenskab
er recessiv, er musen rask.
Hvis musens kønsceller

dannes ud fra transgene
celler og den parres med
en anden mus med trans-
gene kønsceller, vil nogle
af deres afkom være ægte
transgene
En ægte transgen mus
som vil være syg hvis
den har modtaget den
transgene recessive
egenskab fra begge
forældre

Figur 101. Princip i fremstilling af knockout mus.
Side 87 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

1
Sædcelle møder
ægcelle
2
Befrugtet ægcelle før
kernerne er smeltet
sammen, sædcelle-
halen ligger stadig
udenfor
3
Befrugtet ægcelle
efter kernesammen-
smeltning

4
1. celledeling

5
2. celledeling

+ 6
Embryodeling

7
Resultat:
enæggede tvillinger

Figur 102. Hvordan enæggede tvillinger bliver til.
Side 88 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Yvercelle Kernen fra yver-
fjernes cellen overføres
til ægcelle hvor-
fra kernen er
fjernet
Kernetransplan-
teret celle med
status som en
zygote
Overførsel til
rugemor

Afkommet er en
klon af fåret der
donerede yver-
cellen

Figur 103. Hvordan Dolly blev til.
Side 89 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Somatisk genterapi Genterapi på kønsceller

Gen indsplejses i Gen indsplejses
somatiske celler fx i en ægcelle
Ind-
leverceller splejset
Ind- gen i
splejset ægcelle
gen i
lever-
celler

Ægcelle Sædcelle Sædcelle Ægcelle

Reproduktion. Ægcelle indeholder Reproduktion. Ægcelle indeholder
ikke det indsplejsede gen det indsplejsede gen

Barn der ikke indeholder Barn som indeholder det ind-
det indsplejsede gen splejsede gen i alle sine celler

Figur 104. Forskel på somatisk genterapi og genterapi på kønsceller.
Side 91 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

GENETIKBOGEN

Genetik, genteknologi og evolution

Figurer fra Genetikbogen
Figurerne vises som pdf-filer

7 Analyser af menneskets DNA

107. Fremstilling af fluorescensmærket DNA.
109. Gel med fluorescerende DNA-bånd.
110. Princippet i konstruktion af DNA-sekvenser.
111. Restriktionsfragment længde polymorfi.
113. PCR-metoden.
114. Sammenligning af aktiviteten af et gen i forskellige væv vha. DNA-chips.
115. Bestemmelse af udvalgte mutationer vha. DNA-chips.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

5’ ––– A G C A T T ––– 3’ Sekvens der ønskes bestemt
3’ ––– T C G T A A ––– 5’ Skabelon

Opvarmning til ca. 95 °C
5’ ––– A G C A T T ––– 3’ DNA er blevet enkeltstrenget
3’ ––– T C G T A A ––– 5’
Primer tilsættes

5’ ––– 3’
3’ ––– T C G T A A ––– 5’ Primer bindes til skabelonens 3’-ende

DNA-polymerase, normale DNA-nukleotider og modi-
ficerede fluorescensmærkede DNA-nukleotider tilsættes

5’ ––– A Der fremstilles DNA-
3’ ––– T C G T A A ––– 5’ stykker af varierende
5’ ––– A G længde, men alle med et
3’ ––– T C G T A A ––– 5’ fluorescerende nukleotid
5’ ––– A G C i enden
3’ ––– T C G T A A ––– 5’
5’ ––– A G C A
3’ ––– T C G T A A ––– 5’
5’ ––– A G C A T
3’ ––– T C G T A A ––– 5’
5’ ––– A G C A T T
3’ ––– T C G T A A ––– 5’

Figur 107. Fremstilling af fluorescensmærket DNA af forskellig længde.
Side 96 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

a– b
AG G T C AG C T G A AG AT C C T G T G AG C G A AG T T

+

Figur 109. a. Gel med fluorescerende DNA-bånd. b. Computerudskrift efter scanning med laserlys
af den fluorescerende gel.
Side 97 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

A A T C G G C T T A T
T T A G C C G A A T A
T T A T G G G C T A A G C G C
A A T A C C C G A T T C G C G
G C G C A A A T T G G C C C
C G C G T T T A A C C G G G
A A T C G G C T T A T G G G C T A A G C G C A A A T T G G C C C
T T A G C C G A A T A C C C G A T T C G C G T T T A A C C G G G

Figur 110. Ud fra tre DNA-sekvenser med overlappende ender konstrueres en læn-
gere DNA-sekvens. På figuren er kun princippet vist.
Side 97 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Genkendelsessekvenser for restriktionsenzym DNA fra person 1
DNA fra person 1 efter klipning
Genkendelsessekvenser for samme restriktionsenzym med restriktionsenzym opstillet
Genkendelsessekvens efter størrelse
ændret pga. SNP
DNA fra person 2
DNA fra person 2 efter klipning
med restriktionsenzym opstillet
efter størrelse

Figur 111. Restriktionsfragment længde polymorfi (RFLP) der opstår ved klipning med restrikti-
onsenzym.
Side 99 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

3' 5'
5' 3'
5' 3' 5' Primer bindes til
enkeltstrenget DNA

3'

DNA-polymerase og
DNA-nukleotider tilsættes

To dobbeltstrengede
DNA-molekyler dan-
nes efter samme princip
som ved replikation

Opvarmes til
ca. 95°C

DNA-strengene
adskilles

Klar til 2. synteserunde

Strenge Originale skabelon
efter 1.
syntese- Flere synteserunder
runde Efter fx 30 runder er der
230 = 1.073.741.824 DNA-stykker

Figur 113. PCR-metoden.
Side 100 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

DNA-chip

+ cDNA fra
væv 1
DNA på chip med rød
fluorescens
cDNA fra
væv 2
med blå
fluorescens

Konkurrerende hybridisering

Gen fra væv 2 (blå) er hyppigst udtrykt

Figur 114. Sammenligning af aktiviteten af et gen i for-
skellige væv vha. DNA-chips.
Side 102 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

DNA-chip

+ DNA fra patient

DNA på chip
Hybridisering

Fluorescerende
DNA-nukleotider
?
A C DNA-
T G + polymerase

Enkelt base forlængelse

A-SNP C-SNP T-SNP G-SNP

Figur 115. Bestemmelse af udvalgte mutationer vha. DNA-chips.
Side 102 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

GENETIKBOGEN

Genetik, genteknologi og evolution

Figurer fra Genetikbogen
Figurerne vises som pdf-filer

8 Evolution og artsdannelse

121. En nutidig forklaring på giraffens lange hals.
123. Endemisme-procent som funktion af isolation.
124. Finkearternes næb på Galapagosøerne.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Hvordan giraffen fik sin lange hals

Naturlig selektion Efter mange, mange
favoriserer længere hals generationer og mange,
da det medfører mange mutationer der
bedre mulighed for at er underlagt naturlig
nå højeresiddende selektion henimod
blade længere hals

Oprindelig gruppe har Favoriserede karakterer Favoriserede karakterer Giraffernes halslængde
varierende halslængde videregives til næste videregives til de næste varierer stadig, men
generation generationer den gennemsnitlige
halslængde er forøget

Figur 121. En nutidig forklaring på giraffens lange hals i overensstemmelse med Darwins evolu-
tionsteori.
Side 110 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Endemiske arter i %Endemisme-procent som funktion af isolation Samoa Hawaii
100
Marquesas
80 Fiji

60 Mascarenerne

40 Galapagos
Canarierne Cap Verde

20

0 10.000
100 1.000
Afstande fra kontinent i km

Figur 123. Procenten af endemiske plantearter på tropiske oceaniske øgrupper i forhold til
afstand til nærmeste kontinent.
Side 113 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Insektæder Planteæder

Løvsangerfinke Vegetartræfinke
Overvejende insektædere Overvejende planteædere

Stor træfinke Mellemtræfinke Lille træfinke Stor jordfinke Mellemjordfinke Lille jordfinke

Spættefinke Mangrovefinke Skarpnæbet Kaktus- Stor kaktus-
jordfinke jordfinke jordfinke

Figur 124. Næbets udseende hos de 13 arter af finker på Galapagosøerne.
Side 113 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

GENETIKBOGEN

Genetik, genteknologi og evolution

Figurer fra Genetikbogen
Figurerne vises som pdf-filer

9 Livets oprindelse og menneskets evolution

127. Tidslinje over begivenheder på jorden.
128. Den kemiske evolution.
129-130. Oversigt over typer af ernæringsmåder hos anaerobe
og aerobe prokaryoter.
131. Prokaryotisk celle og eukaryotisk plantecelle.
132. Dannelse af den eukaryote celle og den første eukaryote plantecelle.
134. Eksempler på organismer fra de fem riger.
137. Menneskets kromosom nr. 2 i forhold til nr. 12 og 13 hos chimpansen.
138. Princip i smeltepunktsanalyse.
139. Resultater fra forsøg med DNA-DNA-hybridisering.
140. Stamtræ for mennesket og menneskeaberne.
142. Sammenligning af tre fosterstadier hos hvirveldyr.
143. Histogrammer over variation af mtDNA.
144. Variation mellem 15 befolkningsgrupper vist som netværk.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Meteorregn Kraftig Kometer
UV-stråling indeholder

Vulkansk aktivitet vand

Jorden dannes 4 mia. år Søer
4,6 mia. år og have
dannes

Anaerobe Anaerobe Anaerobe purpur
heterotrofe kemoautotrofe og grønne fotosyn-
bakterier bakterier tetiserende bakterier

3 mia. år 3,5 mia. år Organiske
stoffer

Aerobe blågrønne
cyanobakterier danner

ilt ved fotosyntese

2,5 mia. år 2 mia. år

Eukaryote celler

Ilt i
atmosfæren

1 mia. år 1,5 mia. år

Iltindholdet i atmos- Dinosaurer
Kolonier færen når op på 10% Mennesket
af encellede Flercellede dyr Frøplanter
organismer og planter Hvirveldyrene Primitive
pattedyr
opstår

Padder

0,5 mia. år Nutid

Figur 127.Tidslinje over begivenheder på jorden siden dens dannelse.
Side 117 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

RNA-molekyler dannes
vha. energi fra fx solen
eller energi i molekyler.

RNA replikeres

RNA translateres til
protein

Proteiner med enzyma-
tiske egenskaber øger
replikationshastigheden.
RNA ændres til DNA.
DNA har overtaget
RNA's evne til replikation.
DNA benytter RNA til
at danne proteiner der
bl.a. hjælper DNA med
at kopiere sig selv og
overføre den genetiske
information i DNA til
RNA.
Forudsætningen for livets
oprindelse, senere for-
muleret som 'det centrale
dogme', er skabt.

Figur 128. Den kemiske evolution.
Side 119 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Anaerobe prokaryoter

Eksempel på bakteriegruppe Ernæringsmåde Type kemisk proces Eksempel på kemisk proces

Purpursvovlbakterier Autotroft – Fotosyntese – 12H2S + 6CO2 ←→ C6H12O6 + 6H2O + 12S
Det vil sige danner Energi kommer fra lys
selv organisk stof glukose

Metandannende bakterier Kemosyntese – 4H2 + CO2 →← CH4 + 2H2O
Energi kommer fra
kemisk forbindelse metan


Smørsyrebakterier Heterotroft – Gæring C6H12O6 → C3H7COOH + 2H2 + 2CO2
Det vil sige skal glukose
have organisk stof smørsyre
tilført



Figur 129. Oversigt over typer af ernæringsmåder hos anaerobe prokaryoter.
Side 120 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Aerobe prokaryoter

Eksempel på bakteriegruppe Ernæringsmåde Type kemisk proces Eksempel på kemisk proces

Cyanobakterier Autotroft Fotosyntese 6H2O + 6CO2 ←→ C6H12O6 + 6O2

Svovlbakterier Kemosyntese 2H2S + O2 → 2S + 2H2O



Almindelige forrådnelses- Heterotroft Respiration 6H2O + 6CO2 ←→ C6H12O6 + 6O2
bakterier
→C6H12O6 + 6O2 6CO2 + 6H2O

Figur 130. Oversigt over typer af ernæringsmåder hos aerobe prokaryoter.
Side 121 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

a

Cytoplasma med ribosomer

Cellemembran b
Cellevæg

Kerneområde Kloroplast
uden membran

Nukleolus Mikrotubuli
Kernemembran Mitokondrie
Kerne
Kernepore Fedtdråber
Vakuole Golgi-apparat

Endo-
plasmatisk
retikulum
med ribosomer

Figur 131. a. Prokaryotisk celle og b. eukaryotisk plantecelle.
Side 122 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

a DNA Der dannes membran
rundt om DNA-materialet
Stor anaerob
heterotrof Den eukaryote
bakterie op- celle er skabt,
tager en lille stamform til
aerob bakterie dyre- og
svampeceller

Mitokondrie

Kerne Kerne
b Eukaryotisk
Den første
celle optager fotosyntetise-
en aerob foto- rende eukaryote
syntetiserende celle er skabt,
bakterie stamform til
planteceller
Mitokondrie Kloroplast

Mitokondrie

Figur 132. a. Dannelse af den eukaryote celle og b. dannelse af den første
eukaryote plantecelle.
Side 122 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

.e Dyr
bløddyr
snegle
muslinger
.spindlere
edderkopper
mider
.insekter
d biller
.mosser sommerfugle
Planter. .bregner bier
. .nåletræer fluer
benfisk
padder
. .blomsterplanter
gran salamandere
fyr frøer
krybdyr
... ..c
bøg slanger
kaktus skildpadder
Svampe mælkebøtte fugle
mugsvampe tulipan pattedyr
trøfler iris
hatsvampe primater
fluesvamp gnavere

champignon Protister b
porcelænshat
.protozoer
.en- og fler-

cellede alger

.mixotrofe
organismer

.encellede
svampe

a

..Prokaryoter
eubakterier
arkaebakterier

Figur 134. Eksempler på organismer fra de fem riger.
Side 123 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
Fotos: Per Schriver.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Nr. 2 Nr. 12
Nr. 13

Figur 137. Menneskets kromosom nr. 2 er dannet ved
sammensmeltning af det der er nr. 12 og 13 hos chim-
pansen.
Side 126 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Smeltning Hybridisering Smeltekurver
Art A Hybrid-DNA
100 DNA
Art B fra
Ts art A

50

% enkeltstrenget DNA 0 70 80 90 temp.°C

100 Hybrid-
DNA
Ts
50

0 70 80 90 temp.°C

100 DNA
fra
Ts art B

50

0 70 80 90 temp.°C

Figur 138. Princip i smeltepunktsanalyse.
Side 126 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Sammenlignede individer 1 2

Ændring af Forskel på
smeltepunkt i °C DNA i %

Menneske – menneske 0,31 0,28
Chimpanse – chimpanse 0,39 0,35
Chimpanse – dværgchimpanse 0,77 0,70
Menneske – chimpanse 1,59 1,44
Menneske – dværgchimpanse 1,59 1,44
Menneske – gorilla 2,50 2,27
Chimpanse – gorilla 2,55 2,32
Menneske – orangutang 3,49 3,17
Chimpanse – orangutang 3,52 3,20
Gorilla – orangutang 3,57 3,25

Figur 139. Resultater fra forsøg med DNA-DNA-hybridisering
mellem forskellige individer af mennesker og menneskeaber.
Side 127 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Millioner år før nutid 20
16 14 12 10 8 6 4
Orangutang
Gorilla
Menneske
Chimpanse

Dværgchimpanse

Figur 140. Stamtræ for mennesket og menneskeaberne konstrueret på grundlag
af molekylære data kombineret med tidsdatering af fossiler.
Side 127 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Figur 142. Sammenligning af tre fosterstadier hos nogle hvirveldyr.
Side 128 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt

© Nucleus Forlag

Homo sapiens – Homo sapiens – Homo sapiens –
Homo sapiens Homo neanderthalensis Chimpanse

20 Antal par (%)

15

10

5

0
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65
Antal forskelle

Figur 143. Histogrammer over variation af mtDNA.
Side 130 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag

Biaka pygmæ

Mbuti pygmæ

Sotho/Tswana San
Nguni

Tsonga

Cambodianere

Polakker Japanere
Nordeuropæere Kinesere
Malayer
Franskmænd
Finner

Vietnamesere

Figur 144.Variation mellem 15 befolkningsgrupper vist som netværk.
Side 130 i bogen.
Genetikbogen
Genetik, genteknologi og evolution
Tegning: Erik Hjørne.
© Nucleus Forlag.

Tilbage til oversigt
© Nucleus Forlag