The words you are searching are inside this book. To get more targeted content, please make full-text search by clicking here.

Bliv frivillig mentor for indsatte som skal løslades til Aalborg kommune

Discover the best professional documents and content resources in AnyFlip Document Base.
Search
Published by cjwinther, 2016-11-23 10:13:02

Primus Motor Aalborg

Bliv frivillig mentor for indsatte som skal løslades til Aalborg kommune

Vil du være med til at støtte løsladte?
I vores aktiviteter med indsatte i fængsler og arrester i Danmark har vi
oplevet, at indsatte ofte har behov for støtte, når de løslades fra fængslet.
De har svært ved at få styr på f.eks. bolig, job, uddannelse og dagligdagens
gøremål. Mange finder tilværelsen direkte kaotisk både før, under og efter de
bliver løsladt. Og mange står alene med udfordringerne.

Disse udfordringer er en bidragende faktor til, at mange vender tilbage til
gamle vaner og netværk. Derved er risikoen for at vende tilbage til
kriminalitet stor. En tredjedel af alle løsladte begår ny kriminalitet. Det har
store omkostninger – både for den løsladte, de pårørende, samfundet og
eventuelle ofre. Hvis vi kan ændre den statistik, er det godt for den enkelte
såvel som for samfundet.

Som frivillig mentor kan du bidrage med et stabilt og medmenneskeligt
engagement, og du kan være livlinen gennem det kaotiske. F.eks. kan du
hjælpe med at læse breve fra det offentlige, bistå med afklaring og give
tillidsfuld sparring om økonomi, sundhed og misbrug. Du kan også støtte i
jagten på job, uddannelse og bolig samt gå med i den lokale idrætsforening
eller et andet understøttende socialt netværk uden for det kriminelle miljø.
En løsladt vil have to frivillige mentorer. Mentorerne og den løsladte har
kontakt to til fire måneder før og 12 måneder efter løsladelsen.

Hvem er den indsatte?

 Mand eller kvinde.
 Mellem 25 og 50 år.
 Skal løslades til Aalborg kommune.
 Har minimum tre måneder tilbage af afsoningen, når kontakten til Primus

Motor etableres.
 Kan afsone en kortere eller længere dom (ingen krav om domslængde)

Udelukkelseskriterier:

 Registrerede rocker- og bandekriminelle.
 Udvisningsdømte.
 Fodlænkeafsonere.

Hvordan starter jeg?
Som mentor er du lokalt kendt og har måske et godt netværk i erhvervs
og fritidslivet. Du har måske nogle ideer til, hvad man kan lave af
aktiviteter i lokalsamfundet. Du kan være en øjenåbner for den løsladte
i forhold til at holde en kurs som leder væk fra det kriminelle miljø.
Som mentor vil du blive matchet med en anden mentor, så en indsat vælger
jer som mentorpar. Herefter besøger I den indsatte sammen til det
første møde. Hver især besøger I efterfølgende den indsatte hver 14. dag i
det fængsel eller den pension hvor deltageren er indsat.
Jeres transportudgifter i denne forbindelse bliver betalt af projektet.
Når deltageren er blevet løsladt til Aalborg kommune, er du i jævnlig kontakt
med deltager som du mødes med ca. hver uge, således at han/hun får to
besøg om ugen, I kan også vælge at lave noget sammen alle tre. Det er op til
jer, hvornår I ses og hvordan I har lyst til at gøre det.

Støt røde kors og hjælp
mennesker ud i samfundet
igen, dit bidrag gør en verden
til forskel.

Røde Kors Aalborg
Ny Kærvej 43
9000 Aalborg

http://aalborg.drk.dk

Krav for at blive mentor:
En mentor er en tryg og tillidsfuld relation, som støtter den løsladte i de
udfordringer, der er før, under og efter løsladelsen.

Vi søger frivillige der:

 Bor i Aalborg eller omegn.
 Er over 25 år.
 Har en god portion livserfaring.
 Kan sikkerhedsgodkendes.
 Har tre til fem timer om ugen at give til projektet.
 Vil modtage gruppesupervision to-tre gange årligt.
 Er villig til løbende at deltage på kurser, temadage og uddannelse
 Vil deltage i fællesmøder med de andre mentorer og aktivitetslederne

hver 6. uge.
 Har forståelse for, at det er vigtigt at være med i hele forløbet (2-4

måneder inden løsladelse og 12 måneder efter).
 Er villig til at bidrage til projektets evaluering.

Før du kan arbejde som mentor, skal du på et weekendkursus, som afholdes
to gange om året.

Vil du høre mere?

Kontakt:

Primus Motor Aalborg: Vibeke Rasiah Tlf.: 30 71 58 05 eller
Christina Winther Tlf.: 29 74 74 55

Mail: [email protected]


Click to View FlipBook Version