Hilholm historie

Hillerødsholmskolens historie

Hillerødsholmskolen turlige position som ”gården der lå
på en holm i søen ved Hillerød”.
Iblandt de bygninger, som var
fulgt med i købet, hørte ”Store
Ladegaard” ved Favrholm og ”Lille
Ladegaard”, som ret hurtigt blev
udset til at skulle rumme hesteop-
dræt. Uvist af hvilken grund, flytte-
de navnet ”Hillerødsholm” ud til Lille
Ladegård.

Hillerødsholm Hillerødsholm blev udbygget en
Den 1. juli 1560 skete der et såkaldt del under Frederik den 2., og især
”mageskifte” mellem kong Frederik Christian den 4. drev hesteopdræt
den 2. og Admiral Herluf Trolle. Den på gården i et tæt samarbejde
jagt-interesserede konge havde med ”Det kongelige stutteri”, som
udset sig området i og omkring på den tid lå i Esrum.
Hillerød, hvor Trolle og hans hustru,
Birgitte Gøye havde deres herre- I 1742-1746 lod Christian den 6.
gård. Stedet hed Hillerødsholm, og sin generalbygmester Laurids de
her ville kongen have sit nye fristed, Thurah bygge et nyt Hillerødsholm
hvor han kunne dyrke sin altover- med et stort ridehus, som havde
skyggende interesse, og jage kron- én af de største tømmerkonstruktio-
vildt i Grib skov og Store Dyrehave. ner i verden. Herefter samledes de
kongelige stalde og stutteriet på
Mageskiftet indebar, at kongen Hillerødsholm.
overtog Hillerødsholm og den dertil
hørende jord, mod at Herluf Trolle Frederiksborg-stutteriet opnåede
og Birgitte Gøye fik ”Skovkloster” berømmelse i hele Europa, og he-
ved Næstved, som derefter blev til stene fra Hillerødsholm var kendte i
Herlufsholms lærde skole. mange lande. Helt frem til ca. 1870
Kong Frederik den 2. byggede det var driften stor og sikker, men frem
første Frederiksborg slot, og navnet mod det 20. århundrede faldt inte-
Hillerødsholm forsvandt fra sin na- ressen for hesteopdræt, og selv om
flere private ejere af Hillerødsholm,
deriblandt C.F. Tietgen, prøvede at
få driften til at bestå, lykkedes det
aldrig rigtig godt.
De dårlige forretninger kom til at

2

sætte sit præg på bygningerne. opføre en bolig til Stutmesteren på
Manglende vedligeholdelse gjor- Hillerødsholm.
de, at forfaldet satte ind, og da Denne bolig blev i 1804 omdannet
Frederiksborg slotsogn overtog går- til skolehus. Der var en skolestue i
den i 1937, tog den sig ud i et me- den ene ende af bygningen og en
get sørgeligt syn. Huller i taget og bolig til læreren i den anden ende.
smuldrende mure gjorde, at den Bydelen, som skolestuen lå i, havde
tidligere storhed var forsvundet. oprindelig heddet ”Ølskøb”, men
gik nu under navnet ”Nyhuse” –
Sognerådet besluttede at rive byg- altså ikke en direkte del af Hillerød,
ningerne ned for at give plads til, men en del af Frederiksborg Slots-
at den nye bydel ”Nyhuse” kunne sogn.
udvikle sig. Det store hæderkrone-
de ridehus, blev dog købt af Hørs- I den gamle stutmesterbolig fore-
holm rideklub. Laurids de Thurahs gik der undervisning af børnene fra
storslåede bygningsværk blev pillet Nyhuse. Men i løbet af de næste
ned stykke for stykke, og flyttet til 75 år voksede bydelen sig større,
Hørsholm, hvor det sammen med og dermed også børnetallet, så i
det gamle beboelseshus, står den 1892 var man nødt til at opføre en
dag i dag. ny skolebygning, som indeholdt to
store klasselokaler, parallelt med
I stedet opførtes 6 store bolig-kom- den gamle skole.
plekser, de såkaldte blokke, som
stadig ligger på Stutmestervej og Børnetallet blev dog ved med at
Selskovvej. Det eneste, der står vokse, så man flere gange måtte
tilbage fra det gamle Hillerødsholm, udvide yderligere, bl.a. byggede
er det store lindetræ, som stod midt man i 1910 en gymnastiksal. I 1939
på gårdspladsen, samt Stutgården havde skolen 400 elever og en læ-
og den tilhørende mur, som af- rerstab på 11 lærere.
grænsede den gamle ridebane.
Skolen havde, foruden sin storkere-
Nyhuse skole de som var beboet frem til 1963, en
I 1720, blev Christian den 4.’s byg- attraktion, som bragte folk forbi fra
ning ”Sparepenge” revet ned. nær og fjern.
Denne bygning havde tjent som
bolig for kongen, mens hans om- I en af ruderne i den gamle sko-
bygning af Frederiksborg slot fandt lebygning kunne man i glasset se
sted. Materialerne fra ”Sparepen- et spejlbillede af en gammel kone
ge” blev blandt andet brugt til at med sit strikketøj. Legenden om

3

konen fortalte, at hun havde siddet på en del af Hillerødsholms gamle
ved vinduet og strikket, da lynet jorde. På grunden havde der ligget
slog ned og fotograferede hende en arbejderbolig, som hørte til den
og strikketøjet. gamle herregård, og derudover
Senere undersøgelser af glasset havde der været hestefolde og
afstedkom dog forklaringer, som gik senere frugtplantage.
på, at der var tale om ujævnheder
og lysreflekser i glasset. Desværre Den første etape af byggeriet stod
var der nogle vandaler, som kaste- klar til brug i 1956. Det var den del
de en sten igennem ruden, så den af skolen, som rummer den ”store
gik tabt for altid. skolegård.” Her rykkede Nyhuse
Da Hillerødsholm blev revet ned, Skoles ældste elever nu ind. Man
og Nyhuse fra 1939 blev yderligere kan hermed konkludere, at da vi
udvidet, stod det i 1950’erne klart, i 2012 fejrede skolens 50 års fød-
at den gamle skole ikke ville være i selsdag, havde den faktisk været i
stand til at rumme de mange børn, brug i 56 år.
som der til stadighed blev flere af.
Dette skyldes, at skolen først blev
Den nye skole officielt indviet i 1962. Det var jo et
Sognerådet i Frederiksborg slots- stort bygningsarbejde, og først da
sogn vedtog derfor at bygge en afdelingen med ”den lille skole-
større og mere tidssvarende skole gård” stod klar, kunne skolen tages
endeligt i brug.
Et stort optog fandt sted, med
alle skolens lærere og elever, hvor
man gik fra Nyhuse skole i Frede-
riksværksgade og ud til Hillerøds-
holm. Forrest gik den festlige lærer
og senere ungdomskoleinspektør,
Finn Skytte Knudsen, og da opto-
get ankom til den nye skole på
Hillerødsholmsallé 2, samledes alle
på pladsen foran pedelboligen.
Herfra blev der holdt taler. Først af
direktøren for undervisningsdepar-
tementet, Kristen Helveg Petersen,
samt den stolte sognerådsformand,
tømrermester Poul Jørgensen, og
selvfølgelig skolens inspektør Maren

4

Juul. begivenheder og aktiviteter, som
folk kunne deltage i. Det var en
Som øjenvidne til begivenheden særdeles festlig dag, som borgme-
var Finn Jellingsø, som senere blev ster Kirsten Jensen indledte i skolens
skolens inspektør. Finn Jellingsø var hal.
netop blevet ansat som ny og ung
lærer i 1962. Han husker tydeligt Musiklærerne Liv Beck og Bjarne
den højtidelige dag, som sluttede Druedal havde til lejligheden skre-
med en stor middag i festsalen, vet en jubilæumssang, som blev
som lå hvor biblioteket ligger i dag. præsenteret og stadig bliver sun-
Forinden havde Maren Juul af- get ved festlige lejligheder, og når
sluttet indvielsen med at plante et egen springer ud. For selv om den-
egetræ i Pedelboligens have med ne tradition var ved at forsvinde,
hjælp fra nogle af skolens elever. holdes den stadig i hævd til glæde
Hermed blev dette symbolet på for alle på Hillerødsholmskolen, selv
Hillerødsholmskolens livstræ, og det om den fejres på en anden måde
blev besluttet, at hvert år, når egen nu.
sprang ud, skulle alle elever have fri
fra skole kl 12. Skolen kan med rette betegnes
I forbindelse med indvielsen blev som det tredje Hillerødsholm. Først
der fremstillet 2 kopier af det forun- var der Herluf Trolles Hillerødsholm.
derlige bronzealderinstrument ”lu- Så blev ”Lille ladegaard” til Hille-
ren”. Smedemester-brødrene Harry rødsholm, og da Nyhuse skole fik
og Egon Bach fra Pilevej fremstil- kraftigt vokseværk, blev den til
lede dem. De blev givet som ind- Hillerødsholmskolen.
vielsesgave til skolen, og der blev
spillet på dem, så alle kunne høre Gadevang skole.
den specielle klang.
De findes stadig på skolen, og de
havde efterfølgende deres faste
plads på væggen i festsalen, indtil
denne blev omdannet til bibliotek.
Nu hænger de i musiklokalet, hvis
de ikke er udlånt til Museum Nord-
sjællands udstillinger.

I 2012 fejrede vi så 50-året for
skolens indvielse. Der blev afholdt
et stort åbent hus, hvor elever og
lærere præsenterede en hel række

5

I dag er Hillerødsholmskolen opdelt Else Nymand, som var lærer på
på to matrikler. Selve hovedskolen skolen i adskillige år, blev ansat i
samt Gadevang skole. Denne skole 1966. Hun husker tydeligt, dengang
har været en del af Hillerødsholm- hun ankom til det naturskønne
skolen siden 1970. Før den tid var område. Hun blev ansat under den
Gadevang skole selvstændig og gamle Esbønderup/Nødebo kom-
hørte under det gamle Esbønde- mune og fik en embedsbolig på
rup/Nødebo kommune. Men efter skolen. Her boede hun helt frem til
de daværende kommune-sam- 1978, hvor skolen blev udbygget.
menlægninger kom Gadevang til Else og hendes familie købte grun-
at høre under Hillerød Kommune, den overfor skolen og byggede hus
og det besluttedes, at eleverne der, og der bor hun stadig den dag
fra Gadevang, skulle indsluses på i dag. Det er et utal af børn, som
Hillerødsholmskolen efter 2. klasse Else har været lærer for i Gade-
- senere efter 3. klasse, så det pas- vang, men som tiden gik, kom hun
sede med skolens øvrige afdelings- også ind og underviste på Hillerøds-
opdeling. holmskolen.

I dag har Gadevang en lidt anden
struktur, hvor eleverne undervises
på tværs af årgangene i flere af ti-
merne med en fælles start og efter-
følgende niveaudeling. De får un-
dervisning på Hillerødsholmskolen i
musik, idræt og billedkunst. Efter 3.
klasse kommer eleverne stadig ind
og fortsætter deres skolegang på
Hillerødsholmskolen.

Den gamle Gadevang skole var
en stråtækt bygning, som lå over-
for kirken. Det var først i 1920, at
man byggede den bygning, som vi
kender som Gadevang skole i dag.
Den nye bygning skulle rumme 1.-2.
klasse, og derefter skulle eleverne
så fortsætte deres skolegang i den
gamle stråtækte bygning.

6

7